Kreative iværksættere skal hjælpes til vækst

For ti år siden sad Anne Black ved drejebænken på sit lille værksted på Blågårds Plads i København og formede vaser og skåle i ler. Arbejdet som keramiker var hendes store passion og hendes håndlavede porcelænsdesign blev solgt i flere specialbutikker rundt om i byen. Alligevel haltede det med at tjene nok til at betale regningerne, og årsomsætningen på 150.000 kroner blev suppleret med et deltidsjob som lærer. Det kom ikke bag på hende, for i tiden som studerende på Designskolen i Kolding i midten af 1990’erne fik Anne Black ofte at vide, at hun ikke skulle regne med at kunne leve af sit fag.

I dag er hun medejer af en fabrik i Vietnam og direktør for 70 medarbejdere. Sortimentet, der er udvidet til bl.a. smykker, sælges i lande som Sydkorea, Japan og Australien, og virksomheden producerer nu også for andre danske keramikere. Sidste års omsætning på 12 mio. vil blive endnu højere i år. For den indsats er Anne Black, som også er virksomhedens navn, kåret til gazellevirksomhed tre år i træk og indstillet til den prestigefyldte European Business Award 2012, der gives til virksomheder med særligt flair for vækst og innovation.

Gang i væksten

Figur 1 | Forstør

Udviklingen i omsætning i udvalgte kreative erhverv, 2001-2009 (indekseret)

Ser man bort fra finanskrisens skæbneår i 2009, har flere af de kreative erhverv oplevet en positiv udvikling over de sidste 10 år. Bedst er det gået for de erhverv, der beskæftiger sig med design, arkitektur og mode.

Note: 1 Det er ikke muligt at inkludere tal fra de kreative industrier, der arbejder med software og digital indholdsproduktion. Men ifølge tal fra Danmarks Statistik omsatte denne type virksomheder for 35,5 mia. kroner i 2009, hvilket placerer dem på en andenplads over de kreative industrier, der omsætter for mest, kun overgået af modeindustrien, der omsatte for 47,3 mia. kr. samme år., Kilde: Danmarks Statistik

Anne Black er et godt eksempel på den type iværksættere, som Danmark gerne vil have flere af. Trods finanskrise og økonomisk recession er de kreative erhverv inde i en betydelig international vækst og står i dag for en voksende del af den globale økonomi. FN’s handels- og udviklingsorganisation, UNCTAD, har udpeget den kreative sektor til en af verdens mest dynamiske sektorer, bl.a. med henvisning til at verdenshandlen med kreative varer og serviceydelser voksede med tocifrede rater fra 2002 til 2008 og – ifølge fremskrivninger – vil vokse endnu mere i årene, der kommer. I Europa stod de kreative erhverv for en årlig jobvækst på 3,5 procent i perioden 2000 til 2010, mens det samme tal for det øvrige erhvervsliv lå på blot 1 procent.

De kreative erhverv er ikke kun vigtige i forhold til den vækst og de arbejdspladser, som de selv skaber, men også i forhold til den værdi, som de leverer til det øvrige erhvervsliv. Virksomheder inden for de kreative erhverv er mere innovative end resten af erhvervslivet, og analyser viser, at virksomheder fra andre brancher, der samarbejder med en eller flere virksomheder fra de kreative erhverv, er op til 12 procentpoint mere innovative i deres udvikling af nye produkter end de, der ikke gør. For et land som Danmark, der skal konkurrere på innovation frem for pris, er adgangen til en stærk masse af kreative virksomheder derfor af stor strategisk betydning.

Men under gennemsnit

Figur 2 | Forstør

Udviklingen i produktiviteten i udvalgte kreative erhverv, 2003-2009

De kreative industrier kæmper med en produktivitet, der ligger under gennemsnittet. Det skyldes bl.a. den store tilstedeværelse af enmandsvirksomheder.  

Kilde: Beregninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Samtidig viser analyser fra bl.a. Erhvervs- & Byggestyrelsens erhvervsøkonomiske forsknings- og analyseenhed, FORA, at kreative industrier er den største skaber af vækst og velstand i flere af verdens største metropoler.
Det budskab er blevet opfanget på Christiansborg. Her har regeringen nedsat et vækstteam, der til efteråret skal komme med forslag til, hvordan de kreative erhverv kan styrkes. I København, hvor de kreative industrier udgør den største erhvervsklynge, har kommunen afsat foreløbig 15 mio. kr. til at styrke byens kreative virksomheder. Ambitionen er ifølge en af initiativtagerne, beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, at “København får samme internationale frontløberstatus, når det kommer til de kreative erhverv, som hovedstaden allerede har på det grønne område”.

Flere jakkesæt efterlyses

Danmark har gode forudsætninger for at gøre sig gældende, når det handler om at styrke vækstlaget i de kreative industrier. På en rangliste over Europas største kreative klynger, udarbejdet af European Cluster Observatory, kommer Danmark ind på en syvendeplads. Omkring hver tiende danske vækstvirksomhed har i dag rødder i et kreativt erhverv, og især virksomheder, der arbejder med mode, design, arkitektur og indholdsproduktion som bl.a. computerspil og sociale medier, har oplevet en positiv udvikling siden 2000. Se figur 1.

“Danmark har med sin lange tradition for design nogle helt særlige forudsætninger for at udklække virksomheder, der frem for at konkurrere på pris konkurrerer på at give større merværdi til forbrugerne ved at kombinere design, funktionalitet, æstetik og oplevelser på nye måder,” lyder det fra Robert Austin, der er professor i innovation og kreative økonomier ved Copenhagen Business School.

Han peger på, at Danmark internationalt allerede er kendt for sine styrker inden for kreative fag som design, mode, gastronomi og film og råder over mange etablerede brands, fra LEGO, Royal Copenhagen og Fritz Hansen til IO Interactive, Muuto og By Malene Birger.

Men finanskrisen har været hård ved flere af de kreative erhverv, der lider under bankernes tilbageholdenhed med at yde lån, og de forskellige kreative brancher er stadig kendetegnet ved mange enkeltmandsvirksomheder og en produktivitet, der, med undtagelse af modesektoren, ligger under gennemsnittet for resten af erhvervslivet. Se figur 2 på forrige side. Senest har en af de store i branchen, Fritz Hansen, dog også meddelt, at de nu flytter den sidste produktion ud af Danmark for at spare på omkostningerne, og Royal Copenhagen ventes at følge efter snart.

“Det er efterhånden ved at komme en større forståelse for, at når vi siger kreative erhverv, så begrænser det sig ikke til den lokale glaspuster. Der er tale om et erhverv med betydelige vækstmuligheder. Potentialet er stort, men mange kreative iværksættere har brug for hjælp til at skabe en god forretning, for det kræver et tankesæt, som de ikke automatisk råder over, fordi de har taget kreativ uddannelse frem for at gå på CBS,” forklarer Rasmus Wiinstedt Tscherning, direktør for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, også kaldet CKO, der er en offentlig selvejende institution under Kulturministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet.

Creative Business Cup

Til efteråret er CKO for tredje gang i træk initiativtager til konkurrencen Creative Business Cup, hvor iværksættere fra kreative erhverv skal kæmpe om, hvem der har den stærkeste business case. Mandag Morgen er mediapartner ved dette arrangement. Konkurrencen har fanget opmærksomheden hos den amerikanske iværksætterfond Kaufmann Foundation, der for første gang i år sponsorerer en international udgave af konkurrencen med deltagelse af vinderne fra omkring 25 andre lande. Se boks.

Der findes i forvejen flere lignende konkurrencer målrettet iværksættere, men ifølge Rasmus Wiinstedt Tscherning er det vigtigt med initiativer, der især er målrettet de kreative erhverv, fordi de er udfordret på en måde, der adskiller dem fra det øvrige erhvervsliv.

Det gælder også for succesen Anne Black, der meget vel stadig kunne lave keramik i en enkeltmandsvirksomhed og bijobbe som lærer, hvis det ikke havde været for hendes forretningspartner og ægtemand Jesper Moseholm, der også sidder med i regeringens vækstteam for de kreative erhverv. Han er uddannet økonom, og med en baggrund som strategisk rådgiver så han hurtigt et stort potentiale i hendes produkter, da de to mødtes i 2002:

“Men det stod også klart, at hvis den lille virksomhed skulle vokse, var Anne nødt til at overdrage produktionen til andre frem for at insistere på at lave alt selv,” forklarer han. Efter en del overtalelse og søgen i bl.a. Kina og Tjekkiet efter egnede samarbejdspartnere fandt parret endelig frem til en fabrik i det nordlige Vietnam, der kunne leve op til kravene om høj kvalitet og gode arbejdsforhold. Grundlaget for vækst var dermed skabt.

Det er dog langtfra alle kreative iværksættere, der lige som Anne Black har held til at finde en stærk forretningspartner. Det er ikke, fordi at viljen til vækst mangler. Ifølge en analyse, som CKO har gennemført blandt 1.022 virksomheder fra kreative erhverv, udviser de samme vækstambitioner som virksomheder fra andre erhverv, og andelen, der er internationalt orienteret og har ambitioner om eksport, er større end for erhvervslivet generelt.

Undersøgelsen bryder dermed med sejlivede myter om, at kreative mest tænker ‘kunst for kunstens skyld’ og er mindre interesseret i at vokse og skabe arbejdspladser. Men når det kommer til at udforme en konkret strategi og forretningsplan, der kan indfri ambitionerne i praksis, bliver mange sat til vægs:

“Mens mange andre typer virksomheder har stor glæde af at få hjælp fra det offentlige erhvervsstøttesystem, ser vi mange eksempler på kreative iværksættere, der bliver ved med at have problemer, også efter at de har fulgt rådgivningsforløb og samarbejdet med væksthusene,” siger Rasmus Wiinstedt Tscherning. Han efterlyser flere tiltag, der kan bygge bro mellem kreative iværksættere og stærke strateger. Det kunne f.eks. være en masteruddannelse på CBS, hvor kandidaterne både uddannes til at skabe en stærk forretning og samtidig får en indgående forståelse for, hvordan man bl.a. samarbajder med kreative mennesker.

Flere investorer skal overbevises

Adgang til finansiering udgør ifølge CKO’s studier en anden stor barriere for, at de kreative erhverv kan vokse:

“Der har været meget fokus på vigtigheden i at skaffe risikovillig kapital til områder som biotek og vindmøller, men interessen er langtfra lige så stor, når vi taler om de kreative erhverv. Filmindustrien modtager meget offentlig støtte, og det er fint ud fra kulturpolitiske hensyn, men set i erhvervspolitisk perspektiv, hvor man ønsker øget konkurrence og vækst, har vi brug for, at flere investorer kaster deres kærlighed på de kreative erhverv,” forklarer Rasmus Wiinstedt Tscherning.

Ifølge en undersøgelse fra den britiske tænketank DEMOS, der bærer den lange, men sigende, titel “The lazy assumption that the creative industries are inherently risky is harming Britain’s path to grow”, ligger andelen af kreative iværksættervirksomheder, der stadig lever efter fem år, over gennemsnittet for erhvervslivet generelt. Ifølge de britiske tal er hver anden kreative iværksætter stadig i live efter fem år, mens det blot er hver tredje i f.eks. hotel- og restauranterhvervet.

Godt på vej

Figur 3 | Forstør

Lokaliseringskvotient for de 10 mest specialiserede kreative metropoler i EU

Den kreative industri i København er især specialiseret inden for software, arkitektur og design samt digitale medier. Det udløser en fjerdeplads på listen over de metropoler i EU, hvor de kreative industrier står stærkest.

Kilde: FORA

I Storbritannien har den statslige venturefond og tænketank NESTA ydet lån til kreative iværksættere gennem flere år, med det resultat at beskæftigelsen i de kreative erhverv er vokset dobbelt så hurtigt som i det øvrige erhvervsliv. I Canada har kreative iværksættere adgang til mikrofinansiering, en ordning som bl.a. det verdensberømte cirkus Cirque de Soleil benyttede sig af, inden virksomheden voksede til et globalt underholdningsimperium med en årlig omsætning på omkring 600 mio. dollars. 

Herhjemme har Vækstfonden bl.a. investeret i designvirksomheden Muuto, der siden sin etablering i 2007 er vokset til en omsætning sidste år på over 22 mio. kroner. Der findes dog ikke særlige fonde eller mikrolån målrettet de kreative erhverv, og fordi forretningen i de kreative erhverv ofte bygger på rettighederne til noget immaterielt som f.eks. et koncept, et stykke musik eller et billede, kan det være svært for de kreative iværksættere at vise, at det er lige så muligt at opbygge en sund forretning, som hvis man producerer noget håndgribeligt som f.eks. møbler eller tøj.

“Det, vi laver som kreativ virksomhed, falder uden for de klassiske produktkategorier, og det er et enormt problem, når vi skal overbevise f.eks. banker om, at der altså er et marked til at aftage vores produkter,” siger iværksætter Sarita Christensen, der står bag produktions- og animationsselskabet Copenhagen Bombay.

Selv havde hun succes med at låne penge, da hun startede virksomheden i 2006 efter en række år som producer på Zentropa, hvor hun bl.a. havde styret budgettet på større spillefilm. I dag, fem år efter, har virksomheden rundet en årsomsætning på 46 mio. kroner og kom ud med et overskud på 1,3 mio. kroner sidste år. Selv under finanskrisen lykkedes det at afvikle en stor del af opstartslånet, og virksomheden beskæftiger i dag 12 faste medarbejdere og omkring 50 freelancere. Dertil kommet et nystartet datterselskab i Sverige, der skal give adgang til flere finansieringskanaler og stordriftsfordele ved til at producere hurtigere og billigere.

Copenhagen Bombay står bag flere spille- og animationsfilm, men det store vækstpotentiale ligger i de såkaldte cross-media-koncepter som f.eks. dukkerne Carsten og Gitte, der optræder i både en tv-serie, reklamer, bøger, spillefilm og en række digitale læringsspil målrettet mindre børn. Virksomheden er lige nu ved at få hul igennem til det internationale marked med et andet koncept, Palles Gavebod. Det er et digitalt univers udviklet i samarbejde med Biblioteksstyrelsen med det formål at give flere børn lyst til at læse.

“Vi bruger Danmark som testland til at udvikle koncepter, og når vi så har fået de internationale rettigheder, bevæger vi os ud på andre markeder. Potentialet i at følge denne slags forretningsmodel er virkelig stort, også for andre typer kreative virksomheder, men det kræver, at andre end vi selv kan se det,” siger hun.

Af samme grund har hun taget initiativ til at etablere et netværk med deltagelse af otte virksomheder fra forskellige dele af det kreative erhverv. Netværket, der starter til efteråret, vil bl.a. arbejde for at få politikere og relevante investorer i tale ved at give eksempler på, hvor meget godt de kreative erhverv bidrager med.

København opruster som kreativ metropol

På Københavns Rådhus erkender beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, at det kræver en større indsats, hvis potentialerne i de kreative erhverv for alvor skal forløses.

“Det siger sig selv, at hvis København skal indfri målsætningen om en fem procents vækstrate i økonomien frem mod 2025, så er vi fuldstændig afhængige af, at de kreative erhverv bidrager mere, end de gør i dag. Fra andre byer ved vi dog også godt, at denne udvikling ikke kommer af sig selv, men skal hjælpes på vej,” siger hun.

Hver anden danske arbejdsplads inden for de kreative erhverv ligger i hovedstadsområdet, der dermed beskæftiger 70.000 mennesker i den kreative industri. I dette tal er dog ikke medregnet de mange selvstændige og freelancere, der kendetegner store dele af de kreative erhverv.

København som kreativt hub

København overgås dermed kun af Stockholm, London og Oslo, når det gælder, hvor stor en andel af befolkningen der er beskæftiget i en form for kreativt erhverv. Se figur 3. Internationalt set står København især stærkt, når det gælder software, arkitektur, design og digitale medier. Men også brancher, der arbejder med webtjenester, reklamer, medier, tv, mode og film sætter sit stærke præg på den københavnske erhvervsprofil.

Men selv om de kreative erhverv dermed udgør en større klynge end f.eks. den etablerede biotekklynge, der dækker store dele af hovedstadsområdet og Malmø-regionen, findes der endnu ingen initiativer, der samler de kreative industrier på tværs af de forskellige delbrancher.

Af samme grund er der nu afsat 15 mio. kroner til at give de kreative erhverv bedre vækstvilkår i København. 2 mio. kroner skal gå til etablering af en international computerspilsuddannelse, mens de resterende 13 mio. kroner først fordeles ved efterårets budgetforhandlinger.

Til det formål har Anne Mee Allerslev sammen med kulturborgmester Pia Allerslev og sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen formuleret et udspil til, hvordan pengene skal bruges. Det tager afsæt i fem konkrete områder, hvor København vurderes at have særlige forudsætninger og omfatter bl.a. etablering af en createch-klynge og en styrkelse af den årlige madfestival Copenhagen Cooking. Se tekstboks.

Dertil kommer en række initiativer, der går på tværs. Står det til de tre borgmestre, skal der bl.a. afsættes 6 mio. kroner til at etablere et inkubationsmiljø for kreative iværksættere, og så skal de kreative uddannelser have særlige rådgivningscentre, hvor kreative iværksættere kan få gratis hjælp.

Samtidig skal der gennemføres en forundersøgelse med henblik på at etablere en fond med risikovillig kapital målrettet kreative iværksættere. Den skal bl.a. bygge på andre landes erfaringer på området og undersøge de konkrete muligheder for, at investorer vil putte penge i de københavnske iværksættere. Industriens Fond og Seed Capital har ifølge borgmestrenes eget udspil allerede vist interesse for dette projekt, der får Dansk Design Center som tovholder.

“Vi har ikke mandat til at give de kreative erhverv særlige rammevilkår, men fra andre steder kan vi se, at det, der virker, er rådgivning, netværk og adgang til risikovillig kapital, og det er derfor på disse områder, at vi foreslår, at der sættes ind,” siger Anna Mee Allerslev.

Forrige artikel Danmark halter bagud i international talentkamp Næste artikel Verdenshistoriens største vækst venter forude
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.