Kun en tåbe frygter Google

Techgiganter som Google og Facebook, der tidligere var eksempler til efterlevelse i forhold til agilitet og lynhurtig product-market-fit, er i dag blevet til det, som de i sin tid var et oprør imod – en corporate verden.

Vidste du, at blot 120 mennesker er fuldstændig afgørende for Googles fremtid? Du tænker nok, at der iblandt de personer må være de to stiftere af virksomheden, men faktisk ligger meget af indflydelsen et helt andet sted, nemlig i Googles såkaldte Brain-afdeling med 120 af verdens førende forskere inden for AI og deep learning.

Jeg talte for nylig med en person, der har arbejdet højt oppe i Google-organisationen og har dyb indsigt i, hvordan Google tænker fremtiden. Han fortalte bl.a., at disse 120 ansatte bedriver forskning 90 pct. af tiden, mens de sidste 10 pct. er afsat til rundbordssamtaler med Googles mange dygtige ingeniører, ledere og produktchefer for eksempelvis Gmail eller Google Translate.

Det interessante i den forbindelse er, at uanset om vi taler om Gmail, Google Translate, TensorFlow eller noget helt fjerde, så er magten i Googles ’hjerneafdeling’ enorm. Det er samtidig tankevækkende, at disse forskere et langt stykke hen ad vejen er ganske ligeglade med Googles produkter. De er i stedet optagede af, hvad deep learning, maskinlæring, NLP og andre interessante teknologier kan bruges til på både et teoretisk og praktisk niveau. De er, hvad man kan kalde hardcore nørder.

Spørgsmålet er, hvad det så betyder i en dansk kontekst? Som serieiværksætter og investor hører jeg jævnligt det argument, at ’det kan Google også gøre på nogle få måneder’. Ordene bliver brugt som en kritisk indvending, når en dansk iværksætter præsenterer en idé, som har et teknologisk udgangspunkt. Altså: Hvis det er så god en forretningsidé, og den har nogen som helst gang på jord, så kommer Google eller IBM jo alligevel bare til at bygge den, så why bother? Giganterne skal nok overtage dit domæne, og kun en tåbe frygter ikke havet, som det så ofte har lydt i DR’s OBS-udsendelser.

Lad mig dog udfordre dette og hævde, at kun en tåbe frygter Google i disse år. Den særlige magtstruktur hos Google betyder nemlig, at der reelt er meget langt fra nye ideer til faktisk implementering. Eksempelvis forlyder det i forhold til Google Brain-divisionen, at det i gennemsnit tager to år, fra man har afdækket noget potentielt banebrydende, til den viden reelt når resten af organisationen. Dertil kommer, at det i gennemsnit tager seks år, før de nye ting rent faktisk implementeres som nye produkter og servicer, der rammer os brugere. Ergo er Googles såkaldte roadmap, dvs. vejen fra vision til produktlancering, ekstremt lang set i forhold til, hvor produktinnovativ en organisation Google ofte opfattes som.

Derudover skal man forstå, at disse højtspecialiserede mennesker er utrolig optaget af deres faglige felt og de faglige problemstillinger, de møder. Inden for kunstig intelligens har man på mange måder, i hvert fald set ud fra et metodisk perspektiv, ikke flyttet sig synderligt, siden der tilbage i slutningen af 1960’erne kom et gennembrud i tænkningen inden for feltet.

Naturligvis har de stadig stigende processorhastigheder og datamuligheder gjort, at selve implementeringen af metodikkerne er blevet væsentligt nemmere, og naturligvis er der tilføjet meget spændende ny forskning og publiceret mange interessante papers inden for feltet, men reelt er der intet revolutionerende sket. Det er bl.a. én af grundene til, at disse passionerede mennesker er så optagede af at bidrage med virkeligt banebrydende nyt. Men deres fokus er og bliver på forskningen – ikke på praksis.

Ergo kan Googles måde at konstruere sin organisation på opfattes som en stor mulighed for danske virksomheder inden for feltet. Det er naturligvis sandt, at hvis først Google rykker på et koncept, så rykker de voldsomt hurtigt og effektivt. Og det samme gælder f.eks. Facebook.

Omvendt er disse organisationer, der engang var foregangseksempler på agilitet og lynhurtig product-market-fit, selv blevet til det, som de i sin tid var et oprør imod – nemlig en corporate verden, hvor man muligvis er forandringsparat, men ikke reelt forandringsskabende. Derfor bør danske iværksættere ikke holde sig tilbage fra at kaste sig ud i verdenshavet netop nu og ride på de teknologiske bølger. For kun en tåbe frygter Google!

Forrige artikel Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Næste artikel Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund
Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.