Kun en tåbe frygter Google

Techgiganter som Google og Facebook, der tidligere var eksempler til efterlevelse i forhold til agilitet og lynhurtig product-market-fit, er i dag blevet til det, som de i sin tid var et oprør imod – en corporate verden.

Vidste du, at blot 120 mennesker er fuldstændig afgørende for Googles fremtid? Du tænker nok, at der iblandt de personer må være de to stiftere af virksomheden, men faktisk ligger meget af indflydelsen et helt andet sted, nemlig i Googles såkaldte Brain-afdeling med 120 af verdens førende forskere inden for AI og deep learning.

Jeg talte for nylig med en person, der har arbejdet højt oppe i Google-organisationen og har dyb indsigt i, hvordan Google tænker fremtiden. Han fortalte bl.a., at disse 120 ansatte bedriver forskning 90 pct. af tiden, mens de sidste 10 pct. er afsat til rundbordssamtaler med Googles mange dygtige ingeniører, ledere og produktchefer for eksempelvis Gmail eller Google Translate.

Det interessante i den forbindelse er, at uanset om vi taler om Gmail, Google Translate, TensorFlow eller noget helt fjerde, så er magten i Googles ’hjerneafdeling’ enorm. Det er samtidig tankevækkende, at disse forskere et langt stykke hen ad vejen er ganske ligeglade med Googles produkter. De er i stedet optagede af, hvad deep learning, maskinlæring, NLP og andre interessante teknologier kan bruges til på både et teoretisk og praktisk niveau. De er, hvad man kan kalde hardcore nørder.

Spørgsmålet er, hvad det så betyder i en dansk kontekst? Som serieiværksætter og investor hører jeg jævnligt det argument, at ’det kan Google også gøre på nogle få måneder’. Ordene bliver brugt som en kritisk indvending, når en dansk iværksætter præsenterer en idé, som har et teknologisk udgangspunkt. Altså: Hvis det er så god en forretningsidé, og den har nogen som helst gang på jord, så kommer Google eller IBM jo alligevel bare til at bygge den, så why bother? Giganterne skal nok overtage dit domæne, og kun en tåbe frygter ikke havet, som det så ofte har lydt i DR’s OBS-udsendelser.

Lad mig dog udfordre dette og hævde, at kun en tåbe frygter Google i disse år. Den særlige magtstruktur hos Google betyder nemlig, at der reelt er meget langt fra nye ideer til faktisk implementering. Eksempelvis forlyder det i forhold til Google Brain-divisionen, at det i gennemsnit tager to år, fra man har afdækket noget potentielt banebrydende, til den viden reelt når resten af organisationen. Dertil kommer, at det i gennemsnit tager seks år, før de nye ting rent faktisk implementeres som nye produkter og servicer, der rammer os brugere. Ergo er Googles såkaldte roadmap, dvs. vejen fra vision til produktlancering, ekstremt lang set i forhold til, hvor produktinnovativ en organisation Google ofte opfattes som.

Derudover skal man forstå, at disse højtspecialiserede mennesker er utrolig optaget af deres faglige felt og de faglige problemstillinger, de møder. Inden for kunstig intelligens har man på mange måder, i hvert fald set ud fra et metodisk perspektiv, ikke flyttet sig synderligt, siden der tilbage i slutningen af 1960’erne kom et gennembrud i tænkningen inden for feltet.

Naturligvis har de stadig stigende processorhastigheder og datamuligheder gjort, at selve implementeringen af metodikkerne er blevet væsentligt nemmere, og naturligvis er der tilføjet meget spændende ny forskning og publiceret mange interessante papers inden for feltet, men reelt er der intet revolutionerende sket. Det er bl.a. én af grundene til, at disse passionerede mennesker er så optagede af at bidrage med virkeligt banebrydende nyt. Men deres fokus er og bliver på forskningen – ikke på praksis.

Ergo kan Googles måde at konstruere sin organisation på opfattes som en stor mulighed for danske virksomheder inden for feltet. Det er naturligvis sandt, at hvis først Google rykker på et koncept, så rykker de voldsomt hurtigt og effektivt. Og det samme gælder f.eks. Facebook.

Omvendt er disse organisationer, der engang var foregangseksempler på agilitet og lynhurtig product-market-fit, selv blevet til det, som de i sin tid var et oprør imod – nemlig en corporate verden, hvor man muligvis er forandringsparat, men ikke reelt forandringsskabende. Derfor bør danske iværksættere ikke holde sig tilbage fra at kaste sig ud i verdenshavet netop nu og ride på de teknologiske bølger. For kun en tåbe frygter Google!

Forrige artikel Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Næste artikel Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?