Giv en hånd til humanisterne

Koblingen mellem universitetsstuderende og erhvervsliv er en vanskelig gangart, særligt på det humanistiske område. Måske vi kunne lære lidt af udlandet?

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning

Det er ikke, fordi der mangler gode eksempler.

For fire år siden skrev nærværende ugebrev om, at virksomheder som Carlsberg, Arla, LEGO, Grundfos, Novo Nordisk og Lundbeck havde fået øjnene op for humanisters kompetencer. Og nu skriver vi det minsandten igen: Humanisterne kan noget helt specielt, og det ved erhvervslivet godt.

Alligevel hører vi simultant med de gode også de dårlige eksempler fra humanister, der mener, at det er helt umuligt at finde et job. En humanistisk uddannelse er den vel nok mindst professionsrettede uddannelse, et ungt menneske kan vælge i dag, og overgangen fra cand.mag. til arbejdsmarked er måske derfor ekstra vanskelig.

Den svære kunst at koble studerende og arbejdsmarked har politikere bøvlet med i umindelige tider. Nyeste skud på stammen for løsninger er den nye erhvervskandidat, der gør det muligt at tage sin kandidatuddannelse på fire år i stedet for to.

Kravet er, at den studerende har et erhvervsrelevant job på minimum 25 timer om ugen på baggrund af sin bacheloruddannelse. Meningen er, at den studerende bedre kan koble sin uddannelse med arbejdsmarkedet, mens arbejdsmarkedet med modellen kan få fat i relevant arbejdskraft tidligere end hidtil.

Men som eksempelvis universiteterne selv og ’Udvalg om bedre universitetsuddannelser’ har påpeget, så er listen over hvilke uddannelser, der kan tages som erhvervskandidat, ganske snæver.

Man kan ikke læse retorik. Man kan ikke læse filosofi. Men man kan godt læse datalogi, erhvervsøkonomi og jura. Listen er lang, men den kunne være længere og rumme de mere klassisk humanistiske fag.

På den måde ville de humanistiske bachelorer måske få en flig af den håndsrækning, der er behov for. Flere steder i udlandet gør man i høj grad netop det. Virksomheder rekrutterer for det første gerne personer med en nærmest irrelevant uddannelse, og så former de dem så at sige selv. For det andet er arbejdsmarkedet her i højere grad et bachelorarbejdsmarked.

I Danmark er vi nærmest rigide i forhold til, hvor hurtigt en uddannelse skal afsluttes, og hvilken uddannelse der passer til hvilket job. Den studerende skal helst være cand.noget, og BA.noget regnes knap nok som en acceptabel uddannelse.

Et politisk flertal vil bl.a. ændre på det såkaldte retskrav, så der bliver bedre muligheder for at holde en pause mellem bachelor og kandidat. Dvs. finde sig selv som studerende og vælge den rette kandidatuddannelse, hvis man da overhovedet gider vende tilbage, når først man er i gang ude i virkeligheden.

Humanisthyldest

Så der mangler ikke eksempler på tiltag for at hjælpe de studerende. Der er endda planer om at drysse lidt humanistisk stjernestøv ud over samtlige bacheloruddannelser.

Da Søren Pind en måned inden sin afgang som uddannelses- og forskningsminister slog et gevaldigt slag for den klassiske dannelse, var det svært at finde ud af, hvilket ben man skulle lande på.

Den nu daværende Venstreminister ville indføre filosofikum på universitetsuddannelserne og sidenhen på alle videregående uddannelser. De unge skulle gøres mentalt mere robuste, og det skulle de klassiske dyder hjælpe med til.

En inspirationsgruppe kom i juni med en anbefaling om at oprette et nyt fag – akademia – der skal sikre, at alle universitetsstuderende får en grundforståelse af selve det at være til.

Faget skal “udvikle den universitetsstuderende som fagperson, menneske og borger ved at fremme nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft” og erstatte det nuværende fag videnskabsteori.

Ideen om filosofikum er ikke ny, og vi har da også før haft et filosofikumlignende fag i Danmark. Internationalt er faget i dag yderst udbredt, og ser man til eksempelvis USA, Tyskland, Norge og England er der alskens afarter ud fra devisen: Humanister og ingeniører har forskellige behov, men fælles for alle er, at de skal igennem fag som ‘erkendelse og kognition’ og ‘etik og værdier’.

Forklaringen på, at filosofikumtanken nu igen er i vigør, skal som med så meget andet findes i samfundsudviklingen. Vi jonglerer med digitalisering, kunstig intelligens, big data og revolutionerende bioteknologi, og det kræver i 2018, at vi forstår mennesket og interaktionen mellem maskine og menneske.

Tommy Ahlers (V) viderefører nu sin forgængers idé, og det kan man vælge at tolke som opbakning til de kompetencer, der ellers i visse kredse er blevet nedgjort. Om det vil medvirke til en kulturændring, så både virksomheder og humanistisk uddannede på en ny måde får øjnene op for hinanden og måske endda begynder at flirte – og forhåbentligt mere end det – vil tiden vise.

Men vil vi sikre, at alle universitetsstuderende får en ærlig chance, når de lander ude i virkeligheden, burde det måske tænkes endnu bredere.

Ligesom de naturvidenskabelige studerende nu, om alt går vel med de drøftelser, ministeren pt. har med universiteterne, skal lære at reflektere kritisk over en tumultarisk verden, bør de humanistiske studerende måske lære lidt mere om erhvervslivet. Lære, hvad de konkret kan bruge deres gode uddannelse til.

Og det oversættelsesarbejde skal helt ind i skemaet. Ellers ender vi med, at Ugebrevet om fire år igen skriver om de få gode eksempler, mens der på avisernes debatsider kan læses om danske cand.mag.er, der ikke kan se værdien i deres egen femårige uddannelse.



Laura Ellemann-Jensen

Journalist på Mandag Morgen med fokus på uddannelse. Tidligere redaktionschef samme sted. Har tidligere arbejdet for Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Tesla - når disrupteren bliver disruptet Tesla - når disrupteren bliver disruptet Næste artikel Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk? Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?