Giv en hånd til humanisterne

Koblingen mellem universitetsstuderende og erhvervsliv er en vanskelig gangart, særligt på det humanistiske område. Måske vi kunne lære lidt af udlandet?

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning

Det er ikke, fordi der mangler gode eksempler.

For fire år siden skrev nærværende ugebrev om, at virksomheder som Carlsberg, Arla, LEGO, Grundfos, Novo Nordisk og Lundbeck havde fået øjnene op for humanisters kompetencer. Og nu skriver vi det minsandten igen: Humanisterne kan noget helt specielt, og det ved erhvervslivet godt.

Alligevel hører vi simultant med de gode også de dårlige eksempler fra humanister, der mener, at det er helt umuligt at finde et job. En humanistisk uddannelse er den vel nok mindst professionsrettede uddannelse, et ungt menneske kan vælge i dag, og overgangen fra cand.mag. til arbejdsmarked er måske derfor ekstra vanskelig.

Den svære kunst at koble studerende og arbejdsmarked har politikere bøvlet med i umindelige tider. Nyeste skud på stammen for løsninger er den nye erhvervskandidat, der gør det muligt at tage sin kandidatuddannelse på fire år i stedet for to.

Kravet er, at den studerende har et erhvervsrelevant job på minimum 25 timer om ugen på baggrund af sin bacheloruddannelse. Meningen er, at den studerende bedre kan koble sin uddannelse med arbejdsmarkedet, mens arbejdsmarkedet med modellen kan få fat i relevant arbejdskraft tidligere end hidtil.

Men som eksempelvis universiteterne selv og ’Udvalg om bedre universitetsuddannelser’ har påpeget, så er listen over hvilke uddannelser, der kan tages som erhvervskandidat, ganske snæver.

Man kan ikke læse retorik. Man kan ikke læse filosofi. Men man kan godt læse datalogi, erhvervsøkonomi og jura. Listen er lang, men den kunne være længere og rumme de mere klassisk humanistiske fag.

På den måde ville de humanistiske bachelorer måske få en flig af den håndsrækning, der er behov for. Flere steder i udlandet gør man i høj grad netop det. Virksomheder rekrutterer for det første gerne personer med en nærmest irrelevant uddannelse, og så former de dem så at sige selv. For det andet er arbejdsmarkedet her i højere grad et bachelorarbejdsmarked.

I Danmark er vi nærmest rigide i forhold til, hvor hurtigt en uddannelse skal afsluttes, og hvilken uddannelse der passer til hvilket job. Den studerende skal helst være cand.noget, og BA.noget regnes knap nok som en acceptabel uddannelse.

Et politisk flertal vil bl.a. ændre på det såkaldte retskrav, så der bliver bedre muligheder for at holde en pause mellem bachelor og kandidat. Dvs. finde sig selv som studerende og vælge den rette kandidatuddannelse, hvis man da overhovedet gider vende tilbage, når først man er i gang ude i virkeligheden.

Humanisthyldest

Så der mangler ikke eksempler på tiltag for at hjælpe de studerende. Der er endda planer om at drysse lidt humanistisk stjernestøv ud over samtlige bacheloruddannelser.

Da Søren Pind en måned inden sin afgang som uddannelses- og forskningsminister slog et gevaldigt slag for den klassiske dannelse, var det svært at finde ud af, hvilket ben man skulle lande på.

Den nu daværende Venstreminister ville indføre filosofikum på universitetsuddannelserne og sidenhen på alle videregående uddannelser. De unge skulle gøres mentalt mere robuste, og det skulle de klassiske dyder hjælpe med til.

En inspirationsgruppe kom i juni med en anbefaling om at oprette et nyt fag – akademia – der skal sikre, at alle universitetsstuderende får en grundforståelse af selve det at være til.

Faget skal “udvikle den universitetsstuderende som fagperson, menneske og borger ved at fremme nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft” og erstatte det nuværende fag videnskabsteori.

Ideen om filosofikum er ikke ny, og vi har da også før haft et filosofikumlignende fag i Danmark. Internationalt er faget i dag yderst udbredt, og ser man til eksempelvis USA, Tyskland, Norge og England er der alskens afarter ud fra devisen: Humanister og ingeniører har forskellige behov, men fælles for alle er, at de skal igennem fag som ‘erkendelse og kognition’ og ‘etik og værdier’.

Forklaringen på, at filosofikumtanken nu igen er i vigør, skal som med så meget andet findes i samfundsudviklingen. Vi jonglerer med digitalisering, kunstig intelligens, big data og revolutionerende bioteknologi, og det kræver i 2018, at vi forstår mennesket og interaktionen mellem maskine og menneske.

Tommy Ahlers (V) viderefører nu sin forgængers idé, og det kan man vælge at tolke som opbakning til de kompetencer, der ellers i visse kredse er blevet nedgjort. Om det vil medvirke til en kulturændring, så både virksomheder og humanistisk uddannede på en ny måde får øjnene op for hinanden og måske endda begynder at flirte – og forhåbentligt mere end det – vil tiden vise.

Men vil vi sikre, at alle universitetsstuderende får en ærlig chance, når de lander ude i virkeligheden, burde det måske tænkes endnu bredere.

Ligesom de naturvidenskabelige studerende nu, om alt går vel med de drøftelser, ministeren pt. har med universiteterne, skal lære at reflektere kritisk over en tumultarisk verden, bør de humanistiske studerende måske lære lidt mere om erhvervslivet. Lære, hvad de konkret kan bruge deres gode uddannelse til.

Og det oversættelsesarbejde skal helt ind i skemaet. Ellers ender vi med, at Ugebrevet om fire år igen skriver om de få gode eksempler, mens der på avisernes debatsider kan læses om danske cand.mag.er, der ikke kan se værdien i deres egen femårige uddannelse.



Laura Ellemann-Jensen

Journalist på Mandag Morgen med fokus på uddannelse. Tidligere redaktionschef samme sted. Har tidligere arbejdet for Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Tesla - når disrupteren bliver disruptet Tesla - når disrupteren bliver disruptet Næste artikel Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk? Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.