Kunstig intelligens står øverst på investorernes ønskeseddel

AI-virksomheder verden over tiltrækker milliardinvesteringer som aldrig før – og det kan betale sig for danske virksomheder at være med i løbet.

Af Katrine Paaby Joensen, chef for Innovation Centre Denmark, Silicon Valley

Da Softbanks founder, Masayoshi Son, lancerede sin 100 milliarder USD ”Vision Fund” i 2017, vakte fondens betragtelige størrelse opmærksomhed − selv i Silicon Valley, hvor man ellers er vant til at jonglere med meget store mængder risikovillig kapital.

Softbank har netop lanceret sin Vision Fund 2, som med et endnu større budget på 108 milliarder USD vil være den største tech-fond i verden. Fokus for investeringerne er − ikke overraskende − AI.

Softbank Groups COO, Marcelo Claure, blev for nylig spurgt af en håbefuld startup om gode råd til deres forretningsudvikling. Han var ikke i tvivl om svaret: ”Tænk stort, vær passioneret – og integrer AI i forretningsmodellen.”

Kunstig intelligens bliver hastigt en større og større del af vores hverdag. I Silicon Valley ser og hører vi dagligt om nye og interessante måder at bruge kunstig intelligens på. Eksemplerne er mange:

- "Grab and go"-detailbutikker som Amazon Go, hvor du blot hiver varer ned fra hylderne og går ud igen uden at stå i kø for at betale.

- En nuttet social robot, der udvikler en personlighed gennem interaktion med sin ejer.

- Inden for den kunstneriske sfære; den 19-årige student Robbie Barrat, som har trænet neurale netværk til at lave kunstværker, der tager arven op efter surrealisterne.

- Callcentre, hvor ledelsen ikke længere behøver at coache medarbejderne, fordi kunstig intelligens følger med i kundesamtalerne og leverer øjeblikkelig feedback med ikoner på skærmen. For eksempel dukker et hjerteikon op, hvis det konstateres, at den ansatte ikke udviser nok empati i stemmeføringen.

Er AI løsningen eller problemet?

Debatten om automatisering versus ’augmentering’ deler fortsat vandene.  

Som optimist fokuserer man på, at kunstig intelligens er et redskab, der øger værdien af og letter menneskets indsats – en 21. århundrede-version af skovlen.

Derudover vil intelligente robotter kunne løse en række opgaver, som ingen formentlig vil savne, såsom håndtering af nukleart affald.

Og så er der de helt store potentielle gevinster, hvis vi kan sikre artens og klodens overlevelse med præcisionsmedicin, smart energiforbrug og fødevareproduktion ved hjælp af kunstig intelligens.

Er man skeptiker, kan man hæfte sig ved de mange jobs, der sandsynligvis bliver erstattet af kunstig intelligens.

Som ovennævnte eksempler antyder, får både kassemedarbejdere, chefer og visuelle kunstnere konkurrence. Og listen over udfordrede professioner er selvfølgelig længere.

Dertil kommer de etiske, juridiske og sikkerhedsmæssige udfordringer ved at lægge vores data og infrastruktur i hænderne på maskinlærende algoritmer, hvis beslutningsproces vi ikke forstår.
 
Det får nogle til at frygte, at vi mister kontrollen og bliver udmanøvreret af hyperintelligente, selvlærende væsener, der kender os og vores forbrugsvaner bedre, end vi selv gør. Hverken regeringer, bestyrelser eller administrerende direktører vil have megen indflydelse i disse mere dystopiske scenarier.

Silicon Valley satser stort på AI

I 2018 tog Innovationscentret et kig på perspektiverne for fremtidens arbejdsmarked set fra Silicon Valley. Der er her på stedet − heldigvis da − en overvejende tro på, at kunstig intelligens er et redskab til at hjælpe menneskeheden.

Der er samtidig bevidsthed om, at AI er andet og mere end et teknisk fænomen, hvilket Stanfords nye institut for ’Human-Centered AI’ er udtryk for.

Filosofien bag er, at AI ikke kun er et domæne for ingeniører og matematiske genier, men også for økonomer, jurister, psykologer, miljøeksperter, fysikere, læger og mange andre, som kan og bør være med til at sætte deres præg på udviklingen.

Samtidig er vi vidne til, hvordan entreprenante virksomheder i Silicon Valley finder på nye muligheder for at anvende AI i vores hjem, på vejene, i luften, på arbejdspladsen og hospitalerne. Ikke alle de gode idéer vil overleve, men tendensen er klar – kunstig intelligens bliver i stigende grad en integreret del af vores hverdag, som vi skal forholde os til.

Den store investeringsiver er et tydeligt tegn på, at kunstig intelligens ikke blot er en døgnflue.

Alene i andet kvartal af 2019 er der investeret næsten 7,5 milliarder USD i AI-virksomheder verden over, heraf cirka 40 procent i USA. Og vi er langt fra toppen eller mætningspunktet. Professionelle kommentatorer fra Silicon Valley forudser en investeringsvækst på 200-250 procent i AI-virksomheder.
 
Nye tal viser, at de mest investeringsaktive virksomheder er amerikanske, herunder Intel, Google, Salesforce, GE, Bloomberg, Qualcomm og M12, som har gennemført over 300 AI-investeringer de seneste seks år.

De otte største investorer, alle fra vores egen baghave her i Silicon Valley, har i de seneste seks år investeret i mere end 500 AI-virksomheder. Men også andre aktører, ikke mindst Kina, Storbritannien, Indien og Israel, sætter massivt ind.

De enorme summer, som Softbanks Vision Fund 2 og andre vil investere i AI, udgør en imponerende drivkraft. Det understreger samtidigt behovet for, at også danske virksomheder stiller skarpt på, hvordan AI kan bidrage til innovation, forretningsudvikling og konkurrencedygtighed.

Der er milliarder af muligheder, hvis man deltager i kapløbet. Det kan godt betale sig at være med − og løbe stærkt.

Innovationscenteret i Silicon Valley indhenter viden og indsigt om muligheder og udfordringer ved kunstig intelligens.  

Med Applied AI Academy i efteråret 2019 tilbyder vi virksomheder og organisationer en unik mulighed for at udforske betydningen og anvendelsesmulighederne af AI for netop deres konkrete udfordringer.
 
Læs mere her.

Forrige artikel Tre gode grunde til at søge lykken i Israels startup-miljø Tre gode grunde til at søge lykken i Israels startup-miljø Næste artikel Kina vil have verdens smarteste byer! Kina vil have verdens smarteste byer!
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.