Misvisende vækstbegreb har sat os i gæld til kloden

Vi skal tale om, definere og måle vækst på nye måder, der tager højde for det aftryk, væksten reelt sætter på kloden. Virksomhedernes regnskaber er direkte misvisende i forhold til vækstens reelle omkostninger, og bl.a. derfor har vi i realiteten fulgt en forkert kurs.

Konstant økonomisk vækst synes at være et implicit løfte i selve det kapitalistiske system. Ja, det forholder sig vel sådan, at mange ytrer sig, som om vi nærmest har krav på konstant økonomisk vækst. Det er selvfølgelig muligt, at nye banebrydende forskningsresultater, nye opdagelser, teknologiske fremskridt m.m. – ny bæredygtig innovation og teknologi – kan give os fortsat økonomisk vækst langt ud over, hvad vi kan se og opnå med den kendte teknologi. Men det er langtfra sikkert.

Vi ved, at den industrielle udvikling har givet os helt enorme fremskridt på f.eks. det sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige område. Vi ved, at denne udvikling har kostet og har haft nærmest katastrofale virkninger og konsekvenser for kloden. Konsekvenser så alvorlige, at mange forskere i fuld alvor nu taler om en risiko for klodens udslettelse. Det gør f.eks. de verdenskendte forskere F. Capra og P. L. Luisi i bogen ”The Systems View of Life”.

[quote align="left" author=""]Det er et blindspor, der er forbundet med irreversible negative miljømæssige konsekvenser, at holde fast på det økonomiske ræsonnement, der ligger bag det dominerende politiske og erhvervsmæssige udsagn: Vi skal tilbage på vækstsporet.[/quote]

Vi ved, at de erhvervsmæssige dispositioner, der ligger til grund for den hidtidige teknologiske udvikling og de dermed forbundne miljømæssige og sundhedsmæssige katastrofer, har været økonomisk fornuftige og givtige for de virksomheder, der har været involveret. Men vi ved også, at hvis virksomhederne havde indkalkuleret alle de ofre, alle de omkostninger, der på både kort og langt sigt var forbundet med deres forretningsmæssige dispositioner, så havde de disponeret anderledes.

Altså: Virksomhedernes regnskabsmæssige opgørelser af deres omkostninger er højst utilstrækkelige og misvisende. Derfor har den fejlkurs, som vi i realiteten har fulgt på en række områder, været begrundet i utilstrækkelige kalkulationer og dermed på en forkert forståelse af begrebet vækst. Vi skal tale om, definere og måle vækst på nye måder.

Vi skal være helt anderledes påpasselige med at måle alle de konsekvenser, både de positive og negative, der er forbundet med en given produktion. Og vi skal selvfølgelig også være åbne for, at der findes andre dimensioner end den økonomiske, hvori det er relevant og forbundet med livskvalitet at udvikle sig.

[quote align="right" author=""]Naivitet? Ja. Bæredygtighed? Ja. Langsigtet ledelse i en kortsigtet verden? Ja. Ledelsesparadigmet ikke bare skal forandres, men er allerede under forandring.[/quote]

Lykke, livskvalitet, sundhed, dannelse kunne nævnes som sådanne dimensioner, som vi også bør tale om, arbejde med, definere nøjere og måle, når vi taler om vækst. Det er et blindspor, der er forbundet med irreversible negative miljømæssige konsekvenser, at holde fast på det økonomiske ræsonnement, der ligger bag det dominerende politiske og erhvervsmæssige udsagn: ”Vi skal tilbage på vækstsporet.” Nej, vi skal finde et bredere og mere nuanceret vækstspor, og vi skal opgøre både ofrene – omkostningerne – og indtægterne – fordelene – på måder, der medtager meget mere, end de nuværende snævre nationale, kommunale og virksomhedsmæssige regnskabs- og BNP-opgørelser kommer i nærheden af.

Forandringen er i gang

Man kunne også sige, at vi, dvs. erhvervslivet, de offentlige virksomheder og forbrugerne, i virkeligheden har oparbejdet en stor gæld til kloden – altså helheden – fordi vi i så mange år har givet sorteper videre til den store og udefinerlige helhed og ladet, som om helheden – altså kloden – kunne tage imod og tåle alle vores aktiviteter og processer.

Naivitet? Ja. Bæredygtighed? Ja. Langsigtet ledelse i en kortsigtet verden? Ja. Ledelsesparadigmet ikke bare skal forandres, men er allerede under forandring. Når en stor dansk virksomhed i sine investerings- og andre kalkuler begynder at operere med en pris for CO2-udledning – og når virksomheder i Danmark og mange andre lande for længst, af egen drift og initiativ, er begyndt at tage et socialt og samfundsmæssigt/miljømæssigt ansvar – så er det selvfølgelig ikke et reelt og holdbart argument, at danske virksomheder intet kan gøre, fordi vi så bliver løbet over ende i den globale konkurrence.

Vi er i en global konkurrence, det er rigtigt, men der er intet, der tyder på, at denne konkurrence og de konkurrenceopfattelser, der gør sig gældende rundt omkring i verden, alle er så snævert økonomiske og kortsigtede, som vi undertiden lader som om. Må jeg minde om, at bæredygtighed, mere helhedsansvar, begynder med den enkelte: det enkelte individ, forbrugeren, politikeren, virksomhedslederen, og herefter den enkelte virksomhed, organisation m.m.

Tænk på, hvad der i disse år sker i Kina. Her foregår alt det, der er beskrevet ovenfor, i et meget hastigt tempo, ja, i så høj fart, at selv kinesiske ledere taler om et kollektivt selvmord – i Kina. De folkelige krav om fortsat og betydelig økonomisk vækst kolliderer med de ødelæggende og dødbringende virkninger, som denne vækst har for miljøet i bredeste forstand, hvilket placerer den kinesiske regering i nogle meget vanskelige dilemmaer.

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fremtidens handel er omnidimensional Næste artikel Værdier for milliarder
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.