Misvisende vækstbegreb har sat os i gæld til kloden

Vi skal tale om, definere og måle vækst på nye måder, der tager højde for det aftryk, væksten reelt sætter på kloden. Virksomhedernes regnskaber er direkte misvisende i forhold til vækstens reelle omkostninger, og bl.a. derfor har vi i realiteten fulgt en forkert kurs.

Konstant økonomisk vækst synes at være et implicit løfte i selve det kapitalistiske system. Ja, det forholder sig vel sådan, at mange ytrer sig, som om vi nærmest har krav på konstant økonomisk vækst. Det er selvfølgelig muligt, at nye banebrydende forskningsresultater, nye opdagelser, teknologiske fremskridt m.m. – ny bæredygtig innovation og teknologi – kan give os fortsat økonomisk vækst langt ud over, hvad vi kan se og opnå med den kendte teknologi. Men det er langtfra sikkert.

Vi ved, at den industrielle udvikling har givet os helt enorme fremskridt på f.eks. det sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige område. Vi ved, at denne udvikling har kostet og har haft nærmest katastrofale virkninger og konsekvenser for kloden. Konsekvenser så alvorlige, at mange forskere i fuld alvor nu taler om en risiko for klodens udslettelse. Det gør f.eks. de verdenskendte forskere F. Capra og P. L. Luisi i bogen ”The Systems View of Life”.

[quote align="left" author=""]Det er et blindspor, der er forbundet med irreversible negative miljømæssige konsekvenser, at holde fast på det økonomiske ræsonnement, der ligger bag det dominerende politiske og erhvervsmæssige udsagn: Vi skal tilbage på vækstsporet.[/quote]

Vi ved, at de erhvervsmæssige dispositioner, der ligger til grund for den hidtidige teknologiske udvikling og de dermed forbundne miljømæssige og sundhedsmæssige katastrofer, har været økonomisk fornuftige og givtige for de virksomheder, der har været involveret. Men vi ved også, at hvis virksomhederne havde indkalkuleret alle de ofre, alle de omkostninger, der på både kort og langt sigt var forbundet med deres forretningsmæssige dispositioner, så havde de disponeret anderledes.

Altså: Virksomhedernes regnskabsmæssige opgørelser af deres omkostninger er højst utilstrækkelige og misvisende. Derfor har den fejlkurs, som vi i realiteten har fulgt på en række områder, været begrundet i utilstrækkelige kalkulationer og dermed på en forkert forståelse af begrebet vækst. Vi skal tale om, definere og måle vækst på nye måder.

Vi skal være helt anderledes påpasselige med at måle alle de konsekvenser, både de positive og negative, der er forbundet med en given produktion. Og vi skal selvfølgelig også være åbne for, at der findes andre dimensioner end den økonomiske, hvori det er relevant og forbundet med livskvalitet at udvikle sig.

[quote align="right" author=""]Naivitet? Ja. Bæredygtighed? Ja. Langsigtet ledelse i en kortsigtet verden? Ja. Ledelsesparadigmet ikke bare skal forandres, men er allerede under forandring.[/quote]

Lykke, livskvalitet, sundhed, dannelse kunne nævnes som sådanne dimensioner, som vi også bør tale om, arbejde med, definere nøjere og måle, når vi taler om vækst. Det er et blindspor, der er forbundet med irreversible negative miljømæssige konsekvenser, at holde fast på det økonomiske ræsonnement, der ligger bag det dominerende politiske og erhvervsmæssige udsagn: ”Vi skal tilbage på vækstsporet.” Nej, vi skal finde et bredere og mere nuanceret vækstspor, og vi skal opgøre både ofrene – omkostningerne – og indtægterne – fordelene – på måder, der medtager meget mere, end de nuværende snævre nationale, kommunale og virksomhedsmæssige regnskabs- og BNP-opgørelser kommer i nærheden af.

Forandringen er i gang

Man kunne også sige, at vi, dvs. erhvervslivet, de offentlige virksomheder og forbrugerne, i virkeligheden har oparbejdet en stor gæld til kloden – altså helheden – fordi vi i så mange år har givet sorteper videre til den store og udefinerlige helhed og ladet, som om helheden – altså kloden – kunne tage imod og tåle alle vores aktiviteter og processer.

Naivitet? Ja. Bæredygtighed? Ja. Langsigtet ledelse i en kortsigtet verden? Ja. Ledelsesparadigmet ikke bare skal forandres, men er allerede under forandring. Når en stor dansk virksomhed i sine investerings- og andre kalkuler begynder at operere med en pris for CO2-udledning – og når virksomheder i Danmark og mange andre lande for længst, af egen drift og initiativ, er begyndt at tage et socialt og samfundsmæssigt/miljømæssigt ansvar – så er det selvfølgelig ikke et reelt og holdbart argument, at danske virksomheder intet kan gøre, fordi vi så bliver løbet over ende i den globale konkurrence.

Vi er i en global konkurrence, det er rigtigt, men der er intet, der tyder på, at denne konkurrence og de konkurrenceopfattelser, der gør sig gældende rundt omkring i verden, alle er så snævert økonomiske og kortsigtede, som vi undertiden lader som om. Må jeg minde om, at bæredygtighed, mere helhedsansvar, begynder med den enkelte: det enkelte individ, forbrugeren, politikeren, virksomhedslederen, og herefter den enkelte virksomhed, organisation m.m.

Tænk på, hvad der i disse år sker i Kina. Her foregår alt det, der er beskrevet ovenfor, i et meget hastigt tempo, ja, i så høj fart, at selv kinesiske ledere taler om et kollektivt selvmord – i Kina. De folkelige krav om fortsat og betydelig økonomisk vækst kolliderer med de ødelæggende og dødbringende virkninger, som denne vækst har for miljøet i bredeste forstand, hvilket placerer den kinesiske regering i nogle meget vanskelige dilemmaer.

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fremtidens handel er omnidimensional Næste artikel Værdier for milliarder
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.