Norden kan blive verdens spisekammer

Makrel er blevet det nye guld for Island, Grønland og Færøerne. Stigende havtemperaturer har fået fiskene til at svømme længere mod nord til koldere havstrømme. Og de seneste år har havene omkring vores nordiske naboer derfor sprællet af makreller. Nu satser Grønlands finansminister på, at den fede fisk, som mest er kendt i en lage af tomat på dåse, kan blive en ny, stor indtægtskilde for grønlænderne.

Nordisk fisk, korn og træ" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/14cfa-next_fig02_fiskepenge.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d0470-next_fig02_fiskepenge.png | Forstør   Luk

De nordiske lande har nogle af verdens største fiskeproducenter. For de to største fiskenationer, Norge og Island, er værdien af fangsten steget med hhv. 50 og 250 pct. siden år 2000. 

Kilde: Nordisk Statistisk Årbog 2013 [/graph]

Fisk skal der til, når verdensbefolkningen som ventet overstiger 9 milliarder i 2050. Kombineret med en fordobling af verdens middelklasse vil det nemlig føre til en stigning i fødevareforbruget på mellem 70 og 100 pct. Hav- og jordbrug kommer derfor til at få stigende betydning for at mætte verdens maver.

Men ligesom makrellen svømmer mod nye strømme, når vandtemperaturen stiger, så medfører klimaforandringerne i det hele taget store omvæltninger for produktionsbetingelserne for både fiskeri, landbrug og skovbrug, der er nogle af de vigtigste erhverv i de nordiske lande. Se figur 1.

Af den grund har Nordisk Ministerråd finansieret en kortlægning af udfordringerne og mulighederne for hav- og jordbrugserhvervene, når klimaforandringerne tager til. Og det er der både gode og dårlige nyheder ved, konkluderer den nye rapport ”Climate change and primary industries”.

Nordiske fisk til hele verden

Den mest fremtrædende konsekvens af den globale opvarmning bliver en omrokering af økosystemer og dyrearter. For fiskeriet betyder det, som vi allerede kan se med makreleventyret i nord, at nye fiskebestande kommer til. Men samtidig fortrænger det andre.

Havopvarmningen påvirker leveforholdene for fiskene, både fordi saltindholdet og produktionen af plankton forandres. Og når nogle fiskearter svømmer til nye farvande, vil det true andre fiskearter, som pludseligt får nye fjender.

I Grønland har man godt nok fået flere makreller, men hellefisken er til gengæld på tilbagetog. Og for de danske fiskere bliver det længere og længere sejlture, man skal ud på for at fange nytårstorsk til danskerne, fordi også torskebestanden svømmer længere mod nord.

[graph title="Nordisk fiskefangst" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Nordisk Statistisk Årbog 2013. 

Forskningen på området tyder på, at klimaforandringerne alt i alt bliver en gevinst for de nordiske fiskere. Bestanden af torsk stiger i de nordlige egne, når temperaturen stiger. Og det samme menes at være tilfældet for laks, viser målinger i f.eks. de nordrussiske farvande. I varme år kan fiskeriet i det nordlige Barentshav være op mod 400 pct. mere indbringende end i kolde år, hvor isen dækker en større del af havets overflade.

Indtil videre har Island, Færøerne og Norge da også mest oplevet gevinster. Siden år 2000 er værdien af den norske fiskeproduktion steget med omkring 50 pct. Og de islandske fiskere, der står for omkring 40 pct. af landets eksport, har oplevet en værdistigning af deres fangst på over 250 pct. i samme periode. Se figur 2. 

Forandringerne stiller store krav til sikring af bæredygtigheden i fiskeriet, fastslår rapporten. Og dertil er der brug for mere fleksibel lovgivning. En fiskekvote fastsat forrige år tager ikke højde for store og pludseligt skift i fiskenes geografiske færden.

Landbrug og skovbrug

Klimaforandringerne giver også muligheder for landbruget og skovbruget i de nordiske lande. Vækstsæsonerne i de nordlige egne vil blive mærkbart længere, når temperaturerne stiger, og det gør områderne lettere at dyrke.

I 2050 kan vækstsæsonen være op mod en måned længere end i dag i de nordligste egne af Skandinavien, som dermed kan give mulighed for at dyrke afgrøder i f.eks. Norge, som man ellers i dag har overladt til Danmark.

Skovbrugen vil både rykke længere nordpå og opad, da mildere temperaturer gør mere højtliggende områder attraktive for forskellige træsorter.

Klimaforandringerne byder også på en flerhed af udfordringer. Dels bliver sæsonerne mere vekslende, hvilket kan give store udsving i høsten. Dels bliver det sværere at være landmand på grund af tiltagende ekstremt vejr, såsom hedebølger, tørke, storme og kraftige skybrud. Og når varmen kommer, bringer den også nye skadedyr og sygdomme med sig, som giver nordiske landmænd nye problemer at forholde sig til.

Udfordringen for landbruget bliver dog især at begrænse sit eget CO2-udslip, samtidig med at man øger landbrugsproduktionen, fastslår rapporten. I Danmark står landbruget for over 20 pct. af det samlede CO2-udslip. Skal produktionen i vejret, uden at CO2-udslippet går grassat og accelerer klimaforandringerne endnu mere, fordrer det nye skånsomme produktionsmetoder.

Kilde – Climate change and primary industries Impacts, adaptation and mitigation in the Nordic countries,” Nordisk Ministerråd, 2014.

Forrige artikel Corydon: Vi må nytænke Danmarks konkurrenceevne Næste artikel Ny innovationsmodel skal genvinde tabt eksport
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?