Makrel er blevet det nye guld for Island, Grønland og Færøerne. Stigende havtemperaturer har fået fiskene til at svømme længere mod nord til koldere havstrømme. Og de seneste år har havene omkring vores nordiske naboer derfor sprællet af makreller. Nu satser Grønlands finansminister på, at den fede fisk, som mest er kendt i en lage af tomat på dåse, kan blive en ny, stor indtægtskilde for grønlænderne.

Forskningen på området tyder på, at klimaforandringerne alt i alt bliver en gevinst for de nordiske fiskere. Bestanden af torsk stiger i de nordlige egne, når temperaturen stiger. Og det samme menes at være tilfældet for laks, viser målinger i f.eks. de nordrussiske farvande. I varme år kan fiskeriet i det nordlige Barentshav være op mod 400 pct. mere indbringende end i kolde år, hvor isen dækker en større del af havets overflade.

Indtil videre har Island, Færøerne og Norge da også mest oplevet gevinster. Siden år 2000 er værdien af den norske fiskeproduktion steget med omkring 50 pct. Og de islandske fiskere, der står for omkring 40 pct. af landets eksport, har oplevet en værdistigning af deres fangst på over 250 pct. i samme periode. Se figur 2. 

Forandringerne stiller store krav til sikring af bæredygtigheden i fiskeriet, fastslår rapporten. Og dertil er der brug for mere fleksibel lovgivning. En fiskekvote fastsat forrige år tager ikke højde for store og pludseligt skift i fiskenes geografiske færden.

Landbrug og skovbrug

Klimaforandringerne giver også muligheder for landbruget og skovbruget i de nordiske lande. Vækstsæsonerne i de nordlige egne vil blive mærkbart længere, når temperaturerne stiger, og det gør områderne lettere at dyrke.

I 2050 kan vækstsæsonen være op mod en måned længere end i dag i de nordligste egne af Skandinavien, som dermed kan give mulighed for at dyrke afgrøder i f.eks. Norge, som man ellers i dag har overladt til Danmark.

Skovbrugen vil både rykke længere nordpå og opad, da mildere temperaturer gør mere højtliggende områder attraktive for forskellige træsorter.

Klimaforandringerne byder også på en flerhed af udfordringer. Dels bliver sæsonerne mere vekslende, hvilket kan give store udsving i høsten. Dels bliver det sværere at være landmand på grund af tiltagende ekstremt vejr, såsom hedebølger, tørke, storme og kraftige skybrud. Og når varmen kommer, bringer den også nye skadedyr og sygdomme med sig, som giver nordiske landmænd nye problemer at forholde sig til.

Udfordringen for landbruget bliver dog især at begrænse sit eget CO₂-udslip, samtidig med at man øger landbrugsproduktionen, fastslår rapporten. I Danmark står landbruget for over 20 pct. af det samlede CO₂-udslip. Skal produktionen i vejret, uden at CO₂-udslippet går grassat og accelerer klimaforandringerne endnu mere, fordrer det nye skånsomme produktionsmetoder.

Kilde – “Climate change and primary industries Impacts, adaptation and mitigation in the Nordic countries,” Nordisk Ministerråd, 2014.