Norden kan blive verdens spisekammer

Makrel er blevet det nye guld for Island, Grønland og Færøerne. Stigende havtemperaturer har fået fiskene til at svømme længere mod nord til koldere havstrømme. Og de seneste år har havene omkring vores nordiske naboer derfor sprællet af makreller. Nu satser Grønlands finansminister på, at den fede fisk, som mest er kendt i en lage af tomat på dåse, kan blive en ny, stor indtægtskilde for grønlænderne.

Nordisk fisk, korn og træ" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/14cfa-next_fig02_fiskepenge.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d0470-next_fig02_fiskepenge.png | Forstør   Luk

De nordiske lande har nogle af verdens største fiskeproducenter. For de to største fiskenationer, Norge og Island, er værdien af fangsten steget med hhv. 50 og 250 pct. siden år 2000. 

Kilde: Nordisk Statistisk Årbog 2013 [/graph]

Fisk skal der til, når verdensbefolkningen som ventet overstiger 9 milliarder i 2050. Kombineret med en fordobling af verdens middelklasse vil det nemlig føre til en stigning i fødevareforbruget på mellem 70 og 100 pct. Hav- og jordbrug kommer derfor til at få stigende betydning for at mætte verdens maver.

Men ligesom makrellen svømmer mod nye strømme, når vandtemperaturen stiger, så medfører klimaforandringerne i det hele taget store omvæltninger for produktionsbetingelserne for både fiskeri, landbrug og skovbrug, der er nogle af de vigtigste erhverv i de nordiske lande. Se figur 1.

Af den grund har Nordisk Ministerråd finansieret en kortlægning af udfordringerne og mulighederne for hav- og jordbrugserhvervene, når klimaforandringerne tager til. Og det er der både gode og dårlige nyheder ved, konkluderer den nye rapport ”Climate change and primary industries”.

Nordiske fisk til hele verden

Den mest fremtrædende konsekvens af den globale opvarmning bliver en omrokering af økosystemer og dyrearter. For fiskeriet betyder det, som vi allerede kan se med makreleventyret i nord, at nye fiskebestande kommer til. Men samtidig fortrænger det andre.

Havopvarmningen påvirker leveforholdene for fiskene, både fordi saltindholdet og produktionen af plankton forandres. Og når nogle fiskearter svømmer til nye farvande, vil det true andre fiskearter, som pludseligt får nye fjender.

I Grønland har man godt nok fået flere makreller, men hellefisken er til gengæld på tilbagetog. Og for de danske fiskere bliver det længere og længere sejlture, man skal ud på for at fange nytårstorsk til danskerne, fordi også torskebestanden svømmer længere mod nord.

[graph title="Nordisk fiskefangst" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Nordisk Statistisk Årbog 2013. 

Forskningen på området tyder på, at klimaforandringerne alt i alt bliver en gevinst for de nordiske fiskere. Bestanden af torsk stiger i de nordlige egne, når temperaturen stiger. Og det samme menes at være tilfældet for laks, viser målinger i f.eks. de nordrussiske farvande. I varme år kan fiskeriet i det nordlige Barentshav være op mod 400 pct. mere indbringende end i kolde år, hvor isen dækker en større del af havets overflade.

Indtil videre har Island, Færøerne og Norge da også mest oplevet gevinster. Siden år 2000 er værdien af den norske fiskeproduktion steget med omkring 50 pct. Og de islandske fiskere, der står for omkring 40 pct. af landets eksport, har oplevet en værdistigning af deres fangst på over 250 pct. i samme periode. Se figur 2. 

Forandringerne stiller store krav til sikring af bæredygtigheden i fiskeriet, fastslår rapporten. Og dertil er der brug for mere fleksibel lovgivning. En fiskekvote fastsat forrige år tager ikke højde for store og pludseligt skift i fiskenes geografiske færden.

Landbrug og skovbrug

Klimaforandringerne giver også muligheder for landbruget og skovbruget i de nordiske lande. Vækstsæsonerne i de nordlige egne vil blive mærkbart længere, når temperaturerne stiger, og det gør områderne lettere at dyrke.

I 2050 kan vækstsæsonen være op mod en måned længere end i dag i de nordligste egne af Skandinavien, som dermed kan give mulighed for at dyrke afgrøder i f.eks. Norge, som man ellers i dag har overladt til Danmark.

Skovbrugen vil både rykke længere nordpå og opad, da mildere temperaturer gør mere højtliggende områder attraktive for forskellige træsorter.

Klimaforandringerne byder også på en flerhed af udfordringer. Dels bliver sæsonerne mere vekslende, hvilket kan give store udsving i høsten. Dels bliver det sværere at være landmand på grund af tiltagende ekstremt vejr, såsom hedebølger, tørke, storme og kraftige skybrud. Og når varmen kommer, bringer den også nye skadedyr og sygdomme med sig, som giver nordiske landmænd nye problemer at forholde sig til.

Udfordringen for landbruget bliver dog især at begrænse sit eget CO2-udslip, samtidig med at man øger landbrugsproduktionen, fastslår rapporten. I Danmark står landbruget for over 20 pct. af det samlede CO2-udslip. Skal produktionen i vejret, uden at CO2-udslippet går grassat og accelerer klimaforandringerne endnu mere, fordrer det nye skånsomme produktionsmetoder.

Kilde – Climate change and primary industries Impacts, adaptation and mitigation in the Nordic countries,” Nordisk Ministerråd, 2014.

Forrige artikel Corydon: Vi må nytænke Danmarks konkurrenceevne Næste artikel Ny innovationsmodel skal genvinde tabt eksport
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.