Nye mødeformater skal sikre EU-resultater

Når det danske EU-formandskab i næste uge afholder et internationalt møde for EU’s konkurrenceministre, skal eksperimenter med digitalisering og design understøtte innovation og nytænkning blandt de indbudte beslutningstagere.

For omtrent et år siden var den britiske premierminister David Cameron vært for et nordisk topmøde med ministre fra de baltiske lande, Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark. Det ansete tidsskrift The Economist hæftede sig dengang særligt ved, at mødet var organiseret ganske alternativt: Ministrene mødtes med erhvervsledere og forskere i mindre arbejdsgrupper, som blev faciliteret af eksterne eksperter. Formålet var at blive klogere på nyskabende løsninger, og at lære af hinanden under uformelle rammer. The Economist noterede sig, lettere imponeret, at det kom der faktisk noget ud af.

Om en uges tid afholder det danske EU-formandskab et internationalt møde der imidlertid hæver ambitionsniveauet for nytænkning et par niveauer. Mødet er for ikke blot 9 lande, men for hele 35 lande (EU’s ansøgerlande og associerede lande deltager ud over de 27 faste medlemmer). Formatet bliver markant anderledes end et traditionelt EU-møde. Det drejer sig om det uformelle ministerrådsmøde for konkurrenceministrene, som løber af stablen i Bella Center i København d. 3. februar. Mødet drejer sig om et centralt spor under det danske formandskab, nemlig styrkelse af det digitale indre marked. Ambitionen er at danne en ramme og en proces for mødet, der gør, at de relativt abstrakte politiske drøftelser om EU-regulering bliver konkrete, synlige og nærværende for beslutningstagerne.

Hvad er de centrale elementer i at nytænke noget så traditionelt, ja nogen ville måske endda sige bureaukratisk, som et ministerrådsmøde? Embedsmændene i Erhvervs- og Vækstministeriet har, med bidrag fra den interne innovationsenhed MindLab, designet mødet efter følgende fire principper:

  • Digital dagsorden, digital workshop. Selve mødeprocessen afholdes naturligvis i et workshopformat, hvor ministrenes drøftelser vil foregå i mindre faciliterede grupper. Mødet drejer sig om digitalisering, så derfor afholdes det også digitalt. Deltagerne vil ved deres ankomst til København modtage en iPad hver, som er deres til låns under hele mødet. Alt mødemateriale, herunder film med brugerne, er uploadet på forhånd, så der vil være brug for et minimum af papir. Under workshoppen vil der desuden blive afholdt forskellige digitale afstemninger direkte fra iPads, som vil give live temperaturmålinger på ministrenes vurderinger og holdninger.
  • Brugerne i centrum. I sidste ende er det de europæiske forbrugere og virksomheders muligheder for nemmere og tryggere digital samhandel, rådsmødet drejer sig om. Såvel de europæiske forbrugere som de virksomheder, der efterspørger bedre fælles lovgivning, kommer til orde direkte på rådsmødet. Dels er der produceret i alt seks film med virkelige case-historier fra forskellige europæiske virkeligheder, som illustrerer helt konkrete potentialer og barrierer for det digitale indre marked. Filmene vil danne udgangspunkt for ministrenes gruppedrøftelser. Dels er der deltagelse af udvalgte virksomheder på selve mødet, hvor de præsenterer digitale forretningskoncepter og får lejlighed til at drøfte, hvordan politikerne kan eliminere de vigtigste barrierer.
  • Visualisering. Som et unikt indspil til mødet har 27 elever fra Designskolen i København arbejdet med nyskabende måder at illustrere de mange abstrakte kvantitative data om det indre marked. Tre udvalgte projekter bliver udstillet i Bella Center, og vil dermed give ministrene en anderledes og inspirerende fremstilling af tal, de ellers blot ville modtage via en rapport eller et talepapir. Eksempelvis har en gruppe transformeret EU-flaget til et stort fysisk søjlediagram. Stjernernes afstand til selve flagets flade viser variationerne i EU’s landes brug af det digitale indre marked. Og det bliver tydeligt at der er meget store forskelle. Undervejs i processen med præsentation af skitser og modeller, har det været bemærkelsesværdigt, hvordan det visuelle arbejde har skabt en begejstring internt i embedsværket, som sorte tal på et hvidt papir sjældent er i stand til.
  • Helhed i oplevelsen af mødet. En del af det at deltage i møder under et EU-formandskab er også at danne sig et førstehåndsindtryk af værtslandet. Det sidste princip for mødet har derfor været, at der skal være et sammenhængende koncept, som viser en række karakteristiske sider ved Danmark. Det gælder alt fra rammerne for den traditionelle middag dagen inden mødet, som mødets grafiske udtryk, som leger med balancen mellem det digitale og det analoge. Herhjemme har vi tradition for, at vi gerne inviterer folk hjem på middag. Dette stykke danske kultur understreges ved at ministrenes middag holdes i uformelle private rammer i en lejlighed på Holmen. Maden? Ny nordisk, selvfølgelig.

Tilsammen er det forventningen, at de fire designprincipper vil give ikke blot en anden stemning og oplevelse af mødeforløbet, men også en mere konkret og fokuseret dialog blandt ministrene. Fremskridt for EU’s digitale indre marked er nemlig alvor: Ifølge rapporter kan fuld realisering af det digitale indre marked inden 2020 udløse så meget som ekstra 4 pct. vækst i EU’s BNP. Det ville unægtelig være en kærkommen modvægt til den aktuelle krise.

Samtidig vil mødet være en anledning til at demonstrere, at EU-systemet godt kan arbejde anderledes og mere nyskabende end mange skeptikere måske tror. Da The Economist i sin tid beskrev Camerons nordiske topmøde konstaterede journalisten, at der var en decideret ”duft af cool Britannia” under mødet. Det er ikke sikkert at tidsskriftet dækker mødet næste fredag i EU’s konkurrenceråd. Men hvis de gør, kan man håbe at de bemærker en snert af ”cool Denmark”.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Partnerskaber faciliterer vækst og innovation Næste artikel Kommende innovationsstrategi viser vejen
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.