Nye mødeformater skal sikre EU-resultater

Når det danske EU-formandskab i næste uge afholder et internationalt møde for EU’s konkurrenceministre, skal eksperimenter med digitalisering og design understøtte innovation og nytænkning blandt de indbudte beslutningstagere.

For omtrent et år siden var den britiske premierminister David Cameron vært for et nordisk topmøde med ministre fra de baltiske lande, Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark. Det ansete tidsskrift The Economist hæftede sig dengang særligt ved, at mødet var organiseret ganske alternativt: Ministrene mødtes med erhvervsledere og forskere i mindre arbejdsgrupper, som blev faciliteret af eksterne eksperter. Formålet var at blive klogere på nyskabende løsninger, og at lære af hinanden under uformelle rammer. The Economist noterede sig, lettere imponeret, at det kom der faktisk noget ud af.

Om en uges tid afholder det danske EU-formandskab et internationalt møde der imidlertid hæver ambitionsniveauet for nytænkning et par niveauer. Mødet er for ikke blot 9 lande, men for hele 35 lande (EU’s ansøgerlande og associerede lande deltager ud over de 27 faste medlemmer). Formatet bliver markant anderledes end et traditionelt EU-møde. Det drejer sig om det uformelle ministerrådsmøde for konkurrenceministrene, som løber af stablen i Bella Center i København d. 3. februar. Mødet drejer sig om et centralt spor under det danske formandskab, nemlig styrkelse af det digitale indre marked. Ambitionen er at danne en ramme og en proces for mødet, der gør, at de relativt abstrakte politiske drøftelser om EU-regulering bliver konkrete, synlige og nærværende for beslutningstagerne.

Hvad er de centrale elementer i at nytænke noget så traditionelt, ja nogen ville måske endda sige bureaukratisk, som et ministerrådsmøde? Embedsmændene i Erhvervs- og Vækstministeriet har, med bidrag fra den interne innovationsenhed MindLab, designet mødet efter følgende fire principper:

  • Digital dagsorden, digital workshop. Selve mødeprocessen afholdes naturligvis i et workshopformat, hvor ministrenes drøftelser vil foregå i mindre faciliterede grupper. Mødet drejer sig om digitalisering, så derfor afholdes det også digitalt. Deltagerne vil ved deres ankomst til København modtage en iPad hver, som er deres til låns under hele mødet. Alt mødemateriale, herunder film med brugerne, er uploadet på forhånd, så der vil være brug for et minimum af papir. Under workshoppen vil der desuden blive afholdt forskellige digitale afstemninger direkte fra iPads, som vil give live temperaturmålinger på ministrenes vurderinger og holdninger.
  • Brugerne i centrum. I sidste ende er det de europæiske forbrugere og virksomheders muligheder for nemmere og tryggere digital samhandel, rådsmødet drejer sig om. Såvel de europæiske forbrugere som de virksomheder, der efterspørger bedre fælles lovgivning, kommer til orde direkte på rådsmødet. Dels er der produceret i alt seks film med virkelige case-historier fra forskellige europæiske virkeligheder, som illustrerer helt konkrete potentialer og barrierer for det digitale indre marked. Filmene vil danne udgangspunkt for ministrenes gruppedrøftelser. Dels er der deltagelse af udvalgte virksomheder på selve mødet, hvor de præsenterer digitale forretningskoncepter og får lejlighed til at drøfte, hvordan politikerne kan eliminere de vigtigste barrierer.
  • Visualisering. Som et unikt indspil til mødet har 27 elever fra Designskolen i København arbejdet med nyskabende måder at illustrere de mange abstrakte kvantitative data om det indre marked. Tre udvalgte projekter bliver udstillet i Bella Center, og vil dermed give ministrene en anderledes og inspirerende fremstilling af tal, de ellers blot ville modtage via en rapport eller et talepapir. Eksempelvis har en gruppe transformeret EU-flaget til et stort fysisk søjlediagram. Stjernernes afstand til selve flagets flade viser variationerne i EU’s landes brug af det digitale indre marked. Og det bliver tydeligt at der er meget store forskelle. Undervejs i processen med præsentation af skitser og modeller, har det været bemærkelsesværdigt, hvordan det visuelle arbejde har skabt en begejstring internt i embedsværket, som sorte tal på et hvidt papir sjældent er i stand til.
  • Helhed i oplevelsen af mødet. En del af det at deltage i møder under et EU-formandskab er også at danne sig et førstehåndsindtryk af værtslandet. Det sidste princip for mødet har derfor været, at der skal være et sammenhængende koncept, som viser en række karakteristiske sider ved Danmark. Det gælder alt fra rammerne for den traditionelle middag dagen inden mødet, som mødets grafiske udtryk, som leger med balancen mellem det digitale og det analoge. Herhjemme har vi tradition for, at vi gerne inviterer folk hjem på middag. Dette stykke danske kultur understreges ved at ministrenes middag holdes i uformelle private rammer i en lejlighed på Holmen. Maden? Ny nordisk, selvfølgelig.

Tilsammen er det forventningen, at de fire designprincipper vil give ikke blot en anden stemning og oplevelse af mødeforløbet, men også en mere konkret og fokuseret dialog blandt ministrene. Fremskridt for EU’s digitale indre marked er nemlig alvor: Ifølge rapporter kan fuld realisering af det digitale indre marked inden 2020 udløse så meget som ekstra 4 pct. vækst i EU’s BNP. Det ville unægtelig være en kærkommen modvægt til den aktuelle krise.

Samtidig vil mødet være en anledning til at demonstrere, at EU-systemet godt kan arbejde anderledes og mere nyskabende end mange skeptikere måske tror. Da The Economist i sin tid beskrev Camerons nordiske topmøde konstaterede journalisten, at der var en decideret ”duft af cool Britannia” under mødet. Det er ikke sikkert at tidsskriftet dækker mødet næste fredag i EU’s konkurrenceråd. Men hvis de gør, kan man håbe at de bemærker en snert af ”cool Denmark”.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Partnerskaber faciliterer vækst og innovation Næste artikel Kommende innovationsstrategi viser vejen
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.