Nye mødeformater skal sikre EU-resultater

Når det danske EU-formandskab i næste uge afholder et internationalt møde for EU’s konkurrenceministre, skal eksperimenter med digitalisering og design understøtte innovation og nytænkning blandt de indbudte beslutningstagere.

For omtrent et år siden var den britiske premierminister David Cameron vært for et nordisk topmøde med ministre fra de baltiske lande, Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark. Det ansete tidsskrift The Economist hæftede sig dengang særligt ved, at mødet var organiseret ganske alternativt: Ministrene mødtes med erhvervsledere og forskere i mindre arbejdsgrupper, som blev faciliteret af eksterne eksperter. Formålet var at blive klogere på nyskabende løsninger, og at lære af hinanden under uformelle rammer. The Economist noterede sig, lettere imponeret, at det kom der faktisk noget ud af.

Om en uges tid afholder det danske EU-formandskab et internationalt møde der imidlertid hæver ambitionsniveauet for nytænkning et par niveauer. Mødet er for ikke blot 9 lande, men for hele 35 lande (EU’s ansøgerlande og associerede lande deltager ud over de 27 faste medlemmer). Formatet bliver markant anderledes end et traditionelt EU-møde. Det drejer sig om det uformelle ministerrådsmøde for konkurrenceministrene, som løber af stablen i Bella Center i København d. 3. februar. Mødet drejer sig om et centralt spor under det danske formandskab, nemlig styrkelse af det digitale indre marked. Ambitionen er at danne en ramme og en proces for mødet, der gør, at de relativt abstrakte politiske drøftelser om EU-regulering bliver konkrete, synlige og nærværende for beslutningstagerne.

Hvad er de centrale elementer i at nytænke noget så traditionelt, ja nogen ville måske endda sige bureaukratisk, som et ministerrådsmøde? Embedsmændene i Erhvervs- og Vækstministeriet har, med bidrag fra den interne innovationsenhed MindLab, designet mødet efter følgende fire principper:

  • Digital dagsorden, digital workshop. Selve mødeprocessen afholdes naturligvis i et workshopformat, hvor ministrenes drøftelser vil foregå i mindre faciliterede grupper. Mødet drejer sig om digitalisering, så derfor afholdes det også digitalt. Deltagerne vil ved deres ankomst til København modtage en iPad hver, som er deres til låns under hele mødet. Alt mødemateriale, herunder film med brugerne, er uploadet på forhånd, så der vil være brug for et minimum af papir. Under workshoppen vil der desuden blive afholdt forskellige digitale afstemninger direkte fra iPads, som vil give live temperaturmålinger på ministrenes vurderinger og holdninger.
  • Brugerne i centrum. I sidste ende er det de europæiske forbrugere og virksomheders muligheder for nemmere og tryggere digital samhandel, rådsmødet drejer sig om. Såvel de europæiske forbrugere som de virksomheder, der efterspørger bedre fælles lovgivning, kommer til orde direkte på rådsmødet. Dels er der produceret i alt seks film med virkelige case-historier fra forskellige europæiske virkeligheder, som illustrerer helt konkrete potentialer og barrierer for det digitale indre marked. Filmene vil danne udgangspunkt for ministrenes gruppedrøftelser. Dels er der deltagelse af udvalgte virksomheder på selve mødet, hvor de præsenterer digitale forretningskoncepter og får lejlighed til at drøfte, hvordan politikerne kan eliminere de vigtigste barrierer.
  • Visualisering. Som et unikt indspil til mødet har 27 elever fra Designskolen i København arbejdet med nyskabende måder at illustrere de mange abstrakte kvantitative data om det indre marked. Tre udvalgte projekter bliver udstillet i Bella Center, og vil dermed give ministrene en anderledes og inspirerende fremstilling af tal, de ellers blot ville modtage via en rapport eller et talepapir. Eksempelvis har en gruppe transformeret EU-flaget til et stort fysisk søjlediagram. Stjernernes afstand til selve flagets flade viser variationerne i EU’s landes brug af det digitale indre marked. Og det bliver tydeligt at der er meget store forskelle. Undervejs i processen med præsentation af skitser og modeller, har det været bemærkelsesværdigt, hvordan det visuelle arbejde har skabt en begejstring internt i embedsværket, som sorte tal på et hvidt papir sjældent er i stand til.
  • Helhed i oplevelsen af mødet. En del af det at deltage i møder under et EU-formandskab er også at danne sig et førstehåndsindtryk af værtslandet. Det sidste princip for mødet har derfor været, at der skal være et sammenhængende koncept, som viser en række karakteristiske sider ved Danmark. Det gælder alt fra rammerne for den traditionelle middag dagen inden mødet, som mødets grafiske udtryk, som leger med balancen mellem det digitale og det analoge. Herhjemme har vi tradition for, at vi gerne inviterer folk hjem på middag. Dette stykke danske kultur understreges ved at ministrenes middag holdes i uformelle private rammer i en lejlighed på Holmen. Maden? Ny nordisk, selvfølgelig.

Tilsammen er det forventningen, at de fire designprincipper vil give ikke blot en anden stemning og oplevelse af mødeforløbet, men også en mere konkret og fokuseret dialog blandt ministrene. Fremskridt for EU’s digitale indre marked er nemlig alvor: Ifølge rapporter kan fuld realisering af det digitale indre marked inden 2020 udløse så meget som ekstra 4 pct. vækst i EU’s BNP. Det ville unægtelig være en kærkommen modvægt til den aktuelle krise.

Samtidig vil mødet være en anledning til at demonstrere, at EU-systemet godt kan arbejde anderledes og mere nyskabende end mange skeptikere måske tror. Da The Economist i sin tid beskrev Camerons nordiske topmøde konstaterede journalisten, at der var en decideret ”duft af cool Britannia” under mødet. Det er ikke sikkert at tidsskriftet dækker mødet næste fredag i EU’s konkurrenceråd. Men hvis de gør, kan man håbe at de bemærker en snert af ”cool Denmark”.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Partnerskaber faciliterer vækst og innovation Næste artikel Kommende innovationsstrategi viser vejen
Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.