Nye mødeformater skal sikre EU-resultater

Når det danske EU-formandskab i næste uge afholder et internationalt møde for EU’s konkurrenceministre, skal eksperimenter med digitalisering og design understøtte innovation og nytænkning blandt de indbudte beslutningstagere.

For omtrent et år siden var den britiske premierminister David Cameron vært for et nordisk topmøde med ministre fra de baltiske lande, Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark. Det ansete tidsskrift The Economist hæftede sig dengang særligt ved, at mødet var organiseret ganske alternativt: Ministrene mødtes med erhvervsledere og forskere i mindre arbejdsgrupper, som blev faciliteret af eksterne eksperter. Formålet var at blive klogere på nyskabende løsninger, og at lære af hinanden under uformelle rammer. The Economist noterede sig, lettere imponeret, at det kom der faktisk noget ud af.

Om en uges tid afholder det danske EU-formandskab et internationalt møde der imidlertid hæver ambitionsniveauet for nytænkning et par niveauer. Mødet er for ikke blot 9 lande, men for hele 35 lande (EU’s ansøgerlande og associerede lande deltager ud over de 27 faste medlemmer). Formatet bliver markant anderledes end et traditionelt EU-møde. Det drejer sig om det uformelle ministerrådsmøde for konkurrenceministrene, som løber af stablen i Bella Center i København d. 3. februar. Mødet drejer sig om et centralt spor under det danske formandskab, nemlig styrkelse af det digitale indre marked. Ambitionen er at danne en ramme og en proces for mødet, der gør, at de relativt abstrakte politiske drøftelser om EU-regulering bliver konkrete, synlige og nærværende for beslutningstagerne.

Hvad er de centrale elementer i at nytænke noget så traditionelt, ja nogen ville måske endda sige bureaukratisk, som et ministerrådsmøde? Embedsmændene i Erhvervs- og Vækstministeriet har, med bidrag fra den interne innovationsenhed MindLab, designet mødet efter følgende fire principper:

  • Digital dagsorden, digital workshop. Selve mødeprocessen afholdes naturligvis i et workshopformat, hvor ministrenes drøftelser vil foregå i mindre faciliterede grupper. Mødet drejer sig om digitalisering, så derfor afholdes det også digitalt. Deltagerne vil ved deres ankomst til København modtage en iPad hver, som er deres til låns under hele mødet. Alt mødemateriale, herunder film med brugerne, er uploadet på forhånd, så der vil være brug for et minimum af papir. Under workshoppen vil der desuden blive afholdt forskellige digitale afstemninger direkte fra iPads, som vil give live temperaturmålinger på ministrenes vurderinger og holdninger.
  • Brugerne i centrum. I sidste ende er det de europæiske forbrugere og virksomheders muligheder for nemmere og tryggere digital samhandel, rådsmødet drejer sig om. Såvel de europæiske forbrugere som de virksomheder, der efterspørger bedre fælles lovgivning, kommer til orde direkte på rådsmødet. Dels er der produceret i alt seks film med virkelige case-historier fra forskellige europæiske virkeligheder, som illustrerer helt konkrete potentialer og barrierer for det digitale indre marked. Filmene vil danne udgangspunkt for ministrenes gruppedrøftelser. Dels er der deltagelse af udvalgte virksomheder på selve mødet, hvor de præsenterer digitale forretningskoncepter og får lejlighed til at drøfte, hvordan politikerne kan eliminere de vigtigste barrierer.
  • Visualisering. Som et unikt indspil til mødet har 27 elever fra Designskolen i København arbejdet med nyskabende måder at illustrere de mange abstrakte kvantitative data om det indre marked. Tre udvalgte projekter bliver udstillet i Bella Center, og vil dermed give ministrene en anderledes og inspirerende fremstilling af tal, de ellers blot ville modtage via en rapport eller et talepapir. Eksempelvis har en gruppe transformeret EU-flaget til et stort fysisk søjlediagram. Stjernernes afstand til selve flagets flade viser variationerne i EU’s landes brug af det digitale indre marked. Og det bliver tydeligt at der er meget store forskelle. Undervejs i processen med præsentation af skitser og modeller, har det været bemærkelsesværdigt, hvordan det visuelle arbejde har skabt en begejstring internt i embedsværket, som sorte tal på et hvidt papir sjældent er i stand til.
  • Helhed i oplevelsen af mødet. En del af det at deltage i møder under et EU-formandskab er også at danne sig et førstehåndsindtryk af værtslandet. Det sidste princip for mødet har derfor været, at der skal være et sammenhængende koncept, som viser en række karakteristiske sider ved Danmark. Det gælder alt fra rammerne for den traditionelle middag dagen inden mødet, som mødets grafiske udtryk, som leger med balancen mellem det digitale og det analoge. Herhjemme har vi tradition for, at vi gerne inviterer folk hjem på middag. Dette stykke danske kultur understreges ved at ministrenes middag holdes i uformelle private rammer i en lejlighed på Holmen. Maden? Ny nordisk, selvfølgelig.

Tilsammen er det forventningen, at de fire designprincipper vil give ikke blot en anden stemning og oplevelse af mødeforløbet, men også en mere konkret og fokuseret dialog blandt ministrene. Fremskridt for EU’s digitale indre marked er nemlig alvor: Ifølge rapporter kan fuld realisering af det digitale indre marked inden 2020 udløse så meget som ekstra 4 pct. vækst i EU’s BNP. Det ville unægtelig være en kærkommen modvægt til den aktuelle krise.

Samtidig vil mødet være en anledning til at demonstrere, at EU-systemet godt kan arbejde anderledes og mere nyskabende end mange skeptikere måske tror. Da The Economist i sin tid beskrev Camerons nordiske topmøde konstaterede journalisten, at der var en decideret ”duft af cool Britannia” under mødet. Det er ikke sikkert at tidsskriftet dækker mødet næste fredag i EU’s konkurrenceråd. Men hvis de gør, kan man håbe at de bemærker en snert af ”cool Denmark”.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Partnerskaber faciliterer vækst og innovation Næste artikel Kommende innovationsstrategi viser vejen
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.