Nye vækstmarkeder vil have Made in Denmark
Danske højkvalitetsprodukter er en succes på de nye vækstmarkeder i bl.a. Kina, Nigeria og Brasilien. Her tegner upmarketprodukter fra bl.a. medico-, metal- og fødevareindustrien sig for to ud af tre varer af den samlede danske eksport. Danmarks ry som et veletableret og troværdigt land giver virksomhederne en eksportfordel, mener flere økonomer.
Anna Fenger Schefte
1.200 km. Så meget længere transporteres danske upmarketprodukter end andre produkter, når de eksporteres. Den gennemsnitlige eksportafstand for upmarketprodukter er således 3.248 km, mens den for den øvrige eksport er 2.053 km. Se figur 1 og tekstboks.
Upmarketprodukter skiller sig ud ved eksempelvis bedre kvalitet, design, kortere leveringstid eller en større grad af tilpasning af produktet til kundens behov. Gennem produkternes særlige egenskaber er det muligt at tage en højere pris end konkurrenterne.
I DI’s analyse er et produkt defineret som upmarket, hvis produktets pris er mere end 15 procent højere end medianprisen for det tilsvarende produkt blandt alle EU15-lande.
Det er en konsekvens af, at andelen af højværdivarer på fjernmarkeder er langt større end på vores nærmarkeder. En ud af tre varer er således højværdivarer, når Danmark eksporterer til EU15-nærmarkederne. Men når Danmark eksporterer til vækstmarkeder som Kina, Nigeria og Brasilien udgør upmarketprodukter to ud af tre.
Der er med andre ord bud efter danske højkvalitetsvarer i de store, nye vækstøkonomier. Det er positive takter for danske virksomheder, som har forstået spillereglerne for at eksportere til nye vækstmarkeder, lyder det fra flere eksperter i økonomi og eksport.
Upmarketprodukter når længere ud" caption="Figur 1
Danske virksomheder har størst eksportintensitet af upmarketprodukter på fjernmarkederne og herunder flere af de store højvækstmarkeder, hvor op mod to tredjedele af de eksporterede produkter falder inden for kategorien upmarket. Der er dog stor forskel på,D hvilke produkter der sælges på de forskellige markeder. Her er nogle eksempler.
Kilde: Mandag Morgen og DI, 2015.
Dertil kommer, at en stor del af de danske virksomheder har en videnstung produktion, hvorfor Danmark står godt i henseende til at producere dyre og komplicerede produkter.
Eksempelvis er både medicinal- samt plast-, glas- og betonindustrien med etablerede virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, Rockwool og Aalborg Portland i spidsen generelt kendetegnet ved at producere teknisk komplicerede og forskningsintensive produkter – i høj grad med eksport til markeder uden for Europa.
”Der er mange danske virksomheder, som er gode til at producere og eksportere højværdivarer. Danmark har et højt uddannelses- og vidensniveau, som produktionen har gavn af,” siger professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og ekspert i eksport Philipp Schröder.
Ydermere står danske virksomheder i en gunstig situation, når de vil afsætte dyre produkter på eksportmarkederne, fordi de har ”Made in Denmark”-stemplet og dermed Danmarks ry som et lille, veletableret og troværdigt land med i bagagen.
”Vi står med en stærk eksportfordel på mange af de nye vækstmarkeder. De efterspørger kvalitet, soliditet og sikkerhed – og det er noget, Danmark og danske virksomheder ånder ude i verden. Danske virksomheder står på en fast grund og har veletablerede institutioner i ryggen. Det gør, at de får nemmere ved at afsætte upmarketprodukter,” siger Christian Bjørnskov, professor på Institut for Økonomi på Aarhus universitet.
Det er også oplevelsen hos Anders Frimodt-Møller, der er direktør for den Søborg-baserede industrivirksomhed Iron Pump, som producerer pumper til skibe, motorer og kraftværker og blandt andet har Kina og Singapore, som to af deres største markeder.
”Vi lukrerer meget på ”Made in Denmark” og i høj grad også på ”Made in Europe” – det er med til at skabe sikkerhed om kvalitet og service. På den måde ligger vi et stykke foran de lokale produkter,” siger han.
Iron Pump forventer med Frimodt-Møller i spidsen de næste år at hente en stor del af deres vækst på fjernmarkederne.
”Vi har satset markant på at udvikle de seneste år. Nu er vi klar til at høste frugterne, og der satser vi i høj grad på fjernmarkederne. Det er der, væksten er for os, og der, vi kan afsætte vores varer,” lyder det fra direktøren.
Bud efter kvalitetsvarer
Der er generelt fart på væksten af dansk eksport til nye vækstmarkeder. Væksttigeren Kina er de seneste ti år rykket op på top 10-listen over de lande, Danmark eksporterer mest til. Og det er i udpræget grad højværdivarer, der bærer eksporten. For eksempelvis Sydkorea og Brasilien ligger andelen af upmarketprodukter af den samlede danske eksport i 2014 på henholdsvis 64 og 68 pct. Se tekstboks 2.
Det gennemsnitlige velstandsniveau i Kina er på godt 13.000 USD (opgjort i købekraftskorrigerede enheder), hvilket svarer til ca. en tredjedel af niveauet i f.eks. Storbritannien og Frankrig. Ifølge Verdensbanken dækker det dog over, at der er store indkomstforskelle i Kina. Således har de 135 millioner rigeste kinesere – det vil sige de øverste 10 pct. – et gennemsnitligt velstandsniveau, som når op på ca. 38.000 USD og altså næsten på niveau med de store europæiske lande.
”Der er et kæmpe markedssegment for upmarketprodukter selv i lavindkomstlande og i de nye vækstøkonomier. For selvom de i gennemsnit ikke er så velstående, så er gruppen af dem, som har mange penge, voksende – og de vil have kvalitet,” siger Allan Sørensen fra DI og peger på, at vækstøkonomiernes opstigning og den deraf følgende velstandsstigning og købekraft blandt forbrugerne vil styrke de danske eksportmuligheder de kommende år. Se tekstboks.
Det understøttes af professor Christian Bjørnskov.
”Der er flere højvækstmarkeder, hvor middelklassen begynder at efterspørge den type højværdiprodukter, som danske virksomheder leverer. Dansk eksport af insulin er et eksempel,” siger han.
Følger den økonomiske teori
I 1964 beskrev økonomerne Armen Alchian og William R. Allen, hvad der i dag kaldes Alchian-Allen-effekten. Det er en teori, der siger, at det er mere favorabelt at eksportere højværdiprodukter, når produktet tilføres en meromkostning eksempelvis ved transport, fordi prisen for transporten udgør en mindre andel af den samlede pris for en højværdivare end for en lavværdivare.
Den store overvægt af højværdivarer på de markeder, som ligger langt fra Danmark, og hvor handels- og eksportvejene endnu ikke er fuldt etablerede, vidner om, at det også er den logik, der præger dansk eksport. Danske virksomheder følger med andre ord, hvad der er god ræson inden for den økonomiske teori.
”Danske virksomheder er nødt til at eksportere varer af en høj værdi til de nye vækstmarkeder, hvis det skal kunne betale sig for dem at træde ind på nye markeder. For det er mere omkostningsfuldt i transport og administration, end når man eksporterer til nærmarkeder. Og den omkostning skal hentes på varens pris,” siger Rasmus Jørgensen fra Københavns Universitet.
Det understøttes af Christian Bjørnskov.
”Mursten kan aldrig sælges langt væk. Der sker en omkostningsforøgelse, når varer skal langt væk, som stiller krav til, at man kan opnå en vis pris for varen,” lyder det fra eksportforskeren.
Udfordringer lurer om hjørnet
Hvis en vare skal sælges til en højere pris end tilsvarende varer, forudsætter det en merværdi, som er værd at betale for. Det kræver, at man kan tilbyde noget andet og bedre end konkurrenterne.
[graph title="Levetiden på upmarketprodukter falder" caption="Figur 3 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/2d068-afe_fig3_levetiden-pu-upmarket-produkter-falder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/654ab-afe_fig3_levetiden-pu-upmarket-produkter-falder.png" text="Danske upmarketprodukter har de seneste år oplevet et fald i levetid – det stiller krav om at levere nye højværdiprodukter hurtigere. "]Kilde: DI, 2014. [/graph]Det kan blive en udfordring for danske producenter og virksomheder de kommende år. Tal fra DI viser således, at levetiden for danske upmarketprodukter falder. Se figur 3.
”Konkurrenter lurer hurtigt, hvad det er for en type produkt, vi kommer med. Derfor har mange højværdiprodukter meget kort levetid. Det stiller store krav til innovation og produktudvikling. Det handler om at være konkurrencedygtig. Det er typisk virksomhederne med den bedste udviklingsafdeling, der overlever,” siger Allan Sørensen.
Dette er også erkendt fra direktørstolen i Iron Pump.
”Vi skal hele tiden sørge for at udvikle os. Vi skal være lette på fødderne, fleksible og sørge for at kunne levere nogle løsninger, som kunderne efterspørger,” siger Anders Frimodt-Møller og peger på, at Iron Pump derfor også satser meget på udvikling og innovation.
Det handler dog ikke kun om nytænkning af produkterne. Økonomiprofessor Christian Bjørnskov peger på, at den danske eksport også er afhængig af, at de danske virksomheder er proaktive, nytænkende og tænker langsigtet med hensyn til, hvilke vækstmarkeder der er fremtid i.
”Det er helt afgørende for de danske højkvalitetsvarer, at virksomhederne forstår at finde det nye vækstmarked. I den sammenhæng er Kina og Indien allerede ”gamle” højvækstmarkeder. Det handler om at kigge fremad på lande som eksempelvis Iran og Malaysia og få foden inden for der,” påpeger Bjørnskov.