Politikerne har taget fejl af Danmark i 20 år

Sig mig, hvilken krise du befinder dig i, og jeg skal sige dig, hvilke muligheder du har? Spørgsmålet er relevant i en tid, hvor der kommer stadig flere bud på, hvad Danmarks reelle krise handler om. Statsministeren er ikke i tvivl: Danmark er i en “dyb økonomisk krise”. Det var åbningsreplikken i hendes første pressemøde den 3. oktober 2011, og det har siden været et gennemgående tema i samtlige møder med pressen. Den første store opgave var hun heller ikke i tvivl om: Skabe ny vækst og nye job.

Det forsømte foregangsland

Igennem 20 år har det helt centrale spørgsmål om, hvad Danmark skal leve af, været ubesvaret. Mange ideer er født og diskuteret, men få realiseret. Vi nærmer os en situation, hvor det bliver mere relevant at spørge: Hvad skulle Danmark have levet af?

Afstanden mellem de mange visioner og den barske virkelighed berettiger en karakteristik af Danmark som “Det forsømte foregangsland”. Det er temaet for en serie analyser, som Mandag Morgen har offentliggjort over de seneste uger i bestræbelsen på at identificere, hvilke barrierer der har hæmmet Danmarks omstillingsevne i en meget kritisk periode – samt hvad der skal til for at vende udviklingen.

Serien skrives af Mandag Morgens udgiver og administrerende direktør, Erik Rasmussen, som igennem de sidste årtier har fulgt debatten tæt og stået i spidsen for flere erhvervspolitiske initiativer, herunder Forum for Industriel Udvikling, analyserne “Hvad skal Danmark leve af?”, Kompetencerådet Innovationsrådet m.fl.

Læs også de øvrige analyser i serien:
Hvordan bryder Danmark med 25 års spildte vækstinitiativer?
Politiske dogmer fastfryser dansk vækst

Erhvervslivet tvivlede heller ikke på svaret: Vi har en omkostningskrise, der kun kan løses med lavere skatter og afgifter. Så klarer virksomhederne resten. Finansminister Bjarne Corydon blev sat på opgaven, og det er foreløbig blevet til en vækstpakke, der er enighed om mellem regeringen, oppositionen og i toneangivende erhvervskredse. Så med bred opbakning til såvel diagnose som kur, burde patienten være på vej mod helbredelse.

Ny diagnose: Dyb innovationskrise

Men stadig flere analyser tyder på, at den økonomiske sygdom er mere kompleks og ikke nødvendigvis responderer på de kendte indgreb. Disse risikerer tværtimod at forværre tilstanden, bl.a. fordi de udskyder den rette kur.  Et interessant bidrag til den opfattelse blev tidligere på ugen leveret af regeringens egen produktivitetskommission. I sine forsigtige vendinger tegner den et mere nuanceret billede af Danmarks økonomiske udfordringer og stiller spørgsmålstegn ved flere hævdvundne opfattelser, f.eks. at  nedlæggelse af industriarbejdspladser nødvendigvis er et problem, at Danmark er ramt af en investeringskrise, og at Danmark de senere år har haft et særligt konkurrenceevneproblem. Rapporten antyder også, at den manglende produktivitet skyldes manglende ledelseskompetencer, og påpeger bl.a., at f.eks. amerikanske ledere er bedre uddannede end de danske.

[quote align="left" author=""]Desværre tyder intet på, at regeringens vækstpakke formår at ændre billedet markant. Selvom den roses bredt i erhvervslivet, føjer den sig ind i rækken af mindre tilpasninger uden mærkbar langsigtet effekt.[/quote]

Lægges den i forlængelse af f.eks. Vækstforums rapport fra 2001, der gav et glimrende røntgenbillede af Danmarks økonomiske tilstand ved at identificere ti alvorlige udfordringer, stiller de samme store spørgsmålstegn ved den vedtagne diagnose. De to analyser under ét viser, at den økonomiske krise i vid udstrækning blot er symptom på en langt alvorligere “sygdom”, nemlig en dyb innovationskrise. Vi har simpelthen ikke været gode nok til i tide at omstille os til nye internationale vilkår. Nogle dele af samfundet er ramt hårdere end andre, f.eks. har den private servicesektor et stort produktivitetsproblem, fordi den ikke er udsat for international konkurrence – og dermed for det pres, der skaber innovation, vækst og produktivitet. Med andre ord: Der er for mange hjemmeføddinge og for få internationalister i store dele af erhvervslivet.

Danmarks væktpotentiale er overset

Men der er stor forskel på at kurere en traditionel økonomisk krise og en innovationskrise. Den første kan klares med velkendte finansielle indgreb, men innovationskrisen kræver ikke alene en dyb indsigt i “patientens” tilstand, men også en bredspektret behandling. Og vi kan ikke umiddelbart overføre erfaringerne fra andre lande eller fra tidligere “sygdomme”.

Det er her, risikoen for fejlbehandling er stor – at politikerne undervurderer kompleksiteten i den danske krise. En lang række af de hidtidige politiske bestræbelser har handlet om at sikre Danmark – og danske virksomheder – samme vilkår som konkurrenterne. Jo mere vi er som de andre, des bedre muligheder for at konkurrere. Problemet er blot, at Danmark aldrig kan opnå samme vilkår som konkurrenterne og heller ikke bør satse på det. For det første har vi ikke har råd til det. Skulle det danske skattetryk sidestilles med det svenske, måtte skatten sænkes med tre procentpoint med en regning på 56 milliarder kr. For det andet – og vigtigste – kan Danmark alligevel ikke vinde ved blot at have samme betingelser som konkurrenterne. Vi er tvunget til at leve af det, vi selv er bedst til – vores egne spidskompetencer. Danmark er et aparte land. Vi har igennem årene været humlebien i den internationale økonomi.

[quote align="right" author=""]Skal Danmark sikres stabil og langsigtet vækst, er det nødvendigt at skabe en langt dybere forståelse af nationens egenart og udfordringer. Hvad har bragt os i den nuværende situation – på godt og ondt. Og med afsæt i den viden bestemme den kur, der skal helbrede nationen.[/quote]

Ved næsten udelukkende at have sat lighedstegn mellem konkurrenceevne og generelle økonomiske rammebetingelser har politikerne overset Danmarks reelle vækstpotentiale. Som udgangspunkt burde de have afklaret, hvad der op til årtusindskiftet og de første år herefter gjorde Danmark til et af verdens rigeste og mest konkurrencedygtige lande. Hvad var den egentlige vinderformel? Hvad var hemmeligheden bag humlebiens succes? Næppe at virksomhederne havde bedre rammebetingelser end andre lande. Hvordan kan en nation bevare og styrke velstanden og konkurrencekraften, hvis de politiske ledere ikke ved, hvad der oprindelig skabte den? En langsigtet vækstpakke må nødvendigvis tage afsæt i en dyb forståelse af de nationale vækstdriveres dna.

Reformer er vækstens salt

Et lands vækstmuligheder kan beskrives på to niveauer: De fundamentale forudsætninger for vækst og de vindende  forudsætninger for vækst.

De fundamentale forudsætninger for vækst skabes af løbende reformer. Det være sig tilbagetrækningsreformen, arbejdsmarkedsreformer, genopretningspakker, skattereformer, folkeskolereformer m.fl. Med andre ord de generelle rammebetingelser. De er selvsagt afgørende for en langsigtet økonomisk stabilitet. En nation kan tabe på ikke at have gode rammebetingelser, men kan ikke vinde ved kun at have dem. Problemet er blot, at indgrebene igennem en lang årrække mere har haft karakter af løbende tilpasninger end egentlige reformer, og de har derfor ikke leveret de store gennembrud. Tværtimod.

Vi konfronteres med en række af de samme udfordringer som for ti og tyve år sden. F.eks. er det trods mange indgreb ikke lykkedes at knække kurven over antallet af danskere på overførselsindkomster. De var over 800.000 i 1993 og er det stadig.  Læser man Vækstforums diagnose over dansk økonomi fra 2011 og andre økonomiske analyser, tegner de billedet af en nation med fundamentale økonomiske og konkurrencemæssige problemer: Stagnerende produktivitet, faldende velstand, svigtende konkurrenceevne, et uddannelsesniveau, der sakker agterud i forhold til andre lande, for få nye vækstvirksomheder, manglende fornyelse og innovation i erhvervslivet, for lidt konkurrence på det danske marked etc. Vi er altså ikke lykkedes med de reformer, der igennem alle årene har domineret den politiske indsats og dagsorden.

[quote align="left" author=""]Realiteten er netop, at den effektive velfærd og den stærke konkurrenceevne har været hinandens forudsætninger og ikke – som mange opfatter det – hinandens modsætninger.[/quote]

Desværre tyder intet på, at regeringens vækstpakke formår at ændre dette billede markant. Selv om den roses bredt i erhvervslivet, føjer den sig ind i rækken af mindre tilpasninger uden mærkbar langsigtet effekt.

Omkostningslettelser, der svarer til 6 promille af eksportindtægterne, fører ikke til økonomiske gennembrud. De danske vækstproblemer løses heller ikke af eventuelle gunstige konjunkturer. Det første udspil fra regeringens produktivitetskommission bekræfter, at vi først og fremmest skal skue indad for at løse problemerne med den stagnerende produktivitet. Den danske vækstmaskine er simpelthen ikke toptunet til de nye konkurrencevilkår. Af samme grund er det langtfra sikkert, at Danmark får stor gavn af eventuelle konjunkturopsving.

Skal Danmark sikres stabil og langsigtet vækst, er det nødvendigt at skabe en langt dybere forståelse af nationens egenart og udfordringer – hvad der har bragt os i den nuværende situation – på godt og ondt. Og med afsæt i den viden bestemme den kur, der skal helbrede nationen.

Velfærd hånd i hånd med konkurrenceevne

De vindende forudsætninger for vækst handler om, hvad der kan betegnes som de nationsspecifikke kompetencer. Det, der gør en nation til noget specielt og dermed giver den unikke konkurrencefordele. Skal man forstå Danmark, må brikkerne til mosaikken nødvendigvis samles fra mange forskellige kanter – først og fremmest fra udlandet.  Herhjemme har vi ikke fundet det umagen værd at finde nøglen til tidligere tiders succes og kan derfor få svært ved at genskabe den. Den arrogance eller politiske forseelse kan blive meget kostbar. Som en del af den nordiske region har Danmark igennem tiderne været genstand for mange udenlandske eksperters interesse. Fra at den hollandske sociolog Gert Hofsteede i 1980’erne bl.a. forklarede de nordiske landes succeser med de flade hierarkier og den korte magtdistance folk og ledere imellem, til at The Economist i februar 2013 beskrev de nordiske lande som “The next supermodel”. Kombinationen af en effektiv velfærdsstat og en stærk konkurrenceevne har fremstået som et uforklarligt paradoks.

[quote align="right" author=""]Danmark konfronteres med problemer, der hverken handler om økonomi eller innovation, men om holdninger – at vi har taget vores tidligere succeser for givet, ikke interesseret os for dem, og slet ikke forstået at holde dem ved lige.[/quote]

Men realiteten er netop, at den effektive velfærd og den stærke konkurrenceevne har været hinandens forudsætninger og ikke – som mange opfatter det – hinandens modsætninger. I efterkrigstiden lagde fremsynede danske politikere og embedsmænd sporene ud for en moderne velfærdsstat og gjorde et effektivt samfundssystem til en vigtig konkurrencefaktor. Det blev for fire år siden berømmet som en af efterkrigstidens største ledelsesbedrifter, men velfærden var blot udtryk for et menneskesyn og for værdier, der kan sammenfattes i begrebet social innovation, og som bl.a. har lagt grunden til nogle af Danmarks største erhvervssucceser. Netop respekten for det enkelte individ og dets livskvalitet har skabt virksomheder som Coloplast, William Demant, NovoNordisk, ISS, Falck, Linak, hele hjælpemiddelindustrien m.fl.

Danmark – den misforståede succes

Eksemplerne viser, at konkurrenceevne og skabelse af vækst er mere komplekst og kræver langt flere fintmaskede indgreb end blot at sikre gode rammevilkår. Det var også ud fra den erkendelse, at ideen om at gøre dansk velfærd til en ny stor eksportindustri opstod for  tyve år siden. Det skete som led i projektet “Hvad skal Danmark leve af?”, initieret af Mandag Morgen i 1993 og baseret på formodningen om, at netop effektive samfundssystemer ville blive stærkt efterspurgt af nye industrilande, herunder Kina, samt at Danmark her var et foregangsland.

Men det blev ved debatten, indtil en række af regeringens vækstteams nu – tyve år senere – har fastslået, at Danmark igennem årene har udviklet stærke, men oversete, kompetencer inden for samfundsløsninger. Det være sig fødevareløsninger, velfærds- og sundhedsteknologi, energi- og vandløsninger, etc. Alle repræsenterer de store og hastigt voksende internationale markeder. Skal man tro oplæggene fra de forskellige teams, der tæller en lang række af landets mest fremtrædende erhvervsledere, er det netop her, Danmark har en stor chance for at skabe ny vækst og nye job. Problemet er blot, at mulighederne ikke har politikernes, endsige økonomernes, store interesse – og aldrig har haft det. Dels smagte de for meget af “pick the winners”, dels passede de ikke ind i finansministeriets regnemodeller. Skal man lære af erfaringerne fra tilsvarende tidligere øvelser, når regeringens vækstteams næppe meget længere end i 1993, nemlig til at identificere, hvad Danmark kunne have levet af.

Eksport af samfundsløsninger er langtfra det eneste svar på Danmarks vækstproblemer, men eksemplerne illustrerer, at Danmark måske konfronteres med problemer, der hverken handler om økonomi eller innovation, men om holdninger – at vi har taget vores tidligere succeser for givet, ikke interesseret os for dem og slet ikke forstået at holde dem ved lige. Vi er med andre ord en misforstået succes – en succes, som politikerne har undervurderet og taget fejl af igennem de sidste tyve år eller mere.  Dermed risikerer Danmark nu at blive offer for en fejldiagnose – og som følge af en forkert økonomisk kur komme til at lide af en utilsigtet kronisk lavvækst.

Forrige artikel Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst Næste artikel Sodavandsreformens tomme kalorier Sodavandsreformens tomme kalorier