Rift om danske ingeniørtalenter

Go West: Trods nye og fremadstormende økonomiers kraftige vækst er der stadigvæk grund til at kigge mod det amerikanske marked, når det handler om områder som cloud computing, sundheds-it og mobilteknologi.

Uanset krisen i USA er landet en hel central aktør at samarbejde med, når danske it-virksomheder vil vokse og skabe danske arbejdspladser – særligt nu. Der er plads til mere dansk informations- og kommunikationsteknologi i USA, og samtidigt er der brug for de danske kompetencer, når amerikanske virksomheder vender blikket mod Europa for at placere deres næste forsknings- og udviklingsaktiviteter.

I en rapport fra den danske ambassade i Washington fra December 2011 kan man læse, at amerikansk økonomi vækster, men langsomt. At amerikansk arbejdsløshed forventes at stige en anelse i 2012 efter et lille fald i november 2011 og at krisen i Europa af amerikanerne anses for at være den mest alvorlige hæmsko for et globalt opsving. Rapporten slutter dog af med at huske os på, at USA fortsat er verdens største økonomi. USA er førende inden for udvikling og innovation og Danmarks fjerde største eksportmarked. At der er et markedspotentiale, er tydeligt, når man kigger på de danske direkte investeringer i USA. I 2009 udgjorde de ca. 100 mia. kr. Et tal, der er 2.5 gange større end Danmarks samlede investeringer i BRIKS-landede samt Tyrkiet.

Den seneste tid har der været rigtig megen snak om cloud computing, sundheds-it og it-sikkerhed. Mobilteknologi og software er fortsat dér, hvor de fleste ’deals’ laves. Altså teknologiområder, hvor investorerne gerne satser deres penge. Og her kan de danske styrkepositioner fint køres i stilling. Ifølge organisationen Invest in Denmark er et af de danske styrkeområder netop mobilteknologi, hvor vi er langt fremme inden for forskning og udvikling af trådløs teknologi både i anvendelse og i design. Men også softwareudvikling og robotteknologi er med i førerfeltet. Vi kan skam også en hel del inden for telemedicin.

Dermed placerer vi os også som et interessant land for amerikansk investering, for der er typisk rift om de danske ingeniørtalenter, når amerikanske virksomheder sigter mod Europa for at placere nye forsknings- og udviklingsaktiviteter. I Innovationscenteret hjælper vi danske selskaber med blandt andet at etablere sig i Silicon Valley. Det gør de amerikanske investorer trygge ved at investere i og hjælpe selskabet mod global vækst. Den danske virksomhed får dermed et amerikansk hovedsæde, og den danske forretning bliver dets datterselskab. Med et øget salg på det amerikanske marked, og med den øgede mulighed for at tiltrække sig amerikansk kapital, har selskaberne mulighed for at opskalere i både USA og Danmark. Modellen er kendt fra Israel, men er endnu ikke veletableret i det danske entreprenørsystem.

Skeler vi til udlandets opfattelse af Danmark som investeringsland, ja så siger Forbes Magazines, Best Countries for Doing Business (2010), at Danmark er det bedste sted at lave forretning og World Banks, Doing Business project 2011, nævner Danmark som det næstmest forretningsvenlige klima i EU.  Dertil kommer, at vi i det forgangne år blev kåret af Boston Consulting Groups e-intensity index til verdens mest internet-intensive land.

Jeg synes, at gode eksempler på det sidste går lige fra elektroniske selvangivelser og lønsedler til patientjournaler, som vi tager for givet i Danmark, men som regnes for superinnovativt set med amerikanske øjne. Vi skal turde tage springet – og go west.

Ifølge Money Tree Report fra PWC er investeringerne inden for software og mobile platforme i Silicon Valley steget med hele 35 pct. fra første til andet kvartal af 2011. Det er altså i dag og ikke i morgen, at de danske selskaber med cloud computing, mobilteknologi, sundheds-it samt telemedicin skal kigge mod USA og overveje, om de skal tage springet og etablere sig på det globale marked.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Skaler lige den virksomhed! Næste artikel 100 viljesløse dage
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.