Så giv dog de børn en iPad

65 pct. af de børn, der går i skole i dag, ender i job, der endnu ikke er skabt. Mange af disse vil være i den digitale sektor. Spørgsmålet er, om folkeskolen ruster vores unger til denne udfordring – eller bremser dem?

Min treårige dreng havde ikke haft min iPad i hånden i mere end fem minutter, før han hurtigt og bevendt tændte for skærmen, klikkede rundt i programmerne, fandt sine yndlingstegnefilm på YouTube og skruede helt op for lyden. Min mand og jeg kiggede målløst på hinanden og erindrede med en snert af misundelse dengang, hvor vi i en alder af 20 år fik vores første mailkonto.

Sammenlignet med de, der er blot er ti år ældre end os, er vi superbrugere. Men vi er så absolut dinosaurer, når det kommer til, hvad man med god grund kalder for de digitale indfødte.

For de børn, der vokser op i dag, er tjenester som YouTube, Spotify og Facebook lige så nære bekendtskaber som veletablerede brands a la Lego, Brio og Barbie. De små poder vokser op med, at man med få klik kan få adgang til ubegrænsede mængder af musik, spil, bøger og blade uden at bevæge sig en centimeter. De færdes hjemmevant i en infrastruktur, som vi andre kan have svært ved at begribe.

Da vi var på ferie for nylig, tiggede vores dreng oftere om adgang til Wi-Fi end om is. Det var en kende skræmmende, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på de enorme muligheder, som den teknologiske udvikling skaber for ham og hans jævnaldrende.

Gratis nyhedsbrev fra Mandag Morgen

Ifølge tal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium vil 65 pct. af de børn, der går i folkeskolen i dag, ende i job, der endnu ikke er opfundet. En stor del af dem vil have teknologi og det digitale som omdrejningspunkt i deres arbejdsliv.

Klimakrise såvel som velfærdskrise kalder i stigende grad på nye teknologiske løsninger, både i den private og i den offentlige sektor. Det kræver ikke kun superbrugere, men også hjerner, der konstant formår at følge med tiden og udvikle nye digitale services og løsninger på de behov, der løbende opstår overalt i samfundet.

Når jeg betragter min lille drengs hjemmevante brug af iPad, smartphone og lignende, er jeg tryg ved, at han er gearet til den udfordring. Men min overbevisning blegner, når jeg kigger tre år frem i tiden til den dag, hvor han skal starte i den danske folkeskole. Stærke færdigheder i fag som matematik og regning vil fortsat være en nødvendighed for at klare sig. Men hvor er de fag og undervisningsmetoder, samt den infrastruktur, der skal understøtte og udvikle hans identitet som digital indfødt – og hvor er planen for, at det sker?

Undervisningsminister Christine Antorini fremlagde i sidste uge projektet Ny Nordisk Skole. Formålet er, ifølge ministeren selv, at sende den danske folkeskole på ”en forvandlingsrejse” ved at tage afsæt i den særlige nordiske læringstradition.

[quote align="right" author=""]Danmark kan – hvis vi vil – blive det første land i verden, der udvikler en ny og sammenhængende skolepolitik med afsæt i den digitale virkelighed.[/quote]

Initiativet har sin berettigelse. Den danske folkeskole er trængt på sin faglighed og sit image, og de senere års elevflugt mod privat- og friskoler understreger behovet for et prestigeprojekt. Med håb om, at succes smitter, låner ministeren retorikken fra den succesfulde Restaurant NOMA og Claus Meyers manifest for det nye nordiske køkken.

Men hvor kunne det være så meget mere fremsynet og progressivt, hvis Antorini og hendes stab af rådgivere og embedsfolk turde nytænke den danske folkeskole med afsæt i de muligheder og krav, som den digitale fremtid stiller.

Ifølge en undersøgelse, som Mandag Morgen foretog sidste år blandt landets skoleledere, svarede 90 pct. ja til, at it kan blive en vigtig løftestang for effektivitet og faglighed i den danske folkeskole. Og der bliver investeret flere penge i it i dag end for fem år siden. Men hovedparten går til hardware, og kun en brøkdel bliver brugt på den videreuddannelse, der skal sætte underviserne – der modsat deres elever IKKE er digitale indfødte – i stand til at bruge den nye hard- og software.

Mange skoler har på eget initiativ taget de første skridt og udskiftet det snuskede tavlekridt med et elektronisk smartboard. Nogle går et skridt videre og giver elever på udvalgte klassetrin en iPad. Men så længe de digitale lærebøger ikke er omfattet af Copydan-aftalen, og man som lærer er tvunget til at bruge timer ved kopimaskinen for at skanne en bog ind, forbliver succesen af den slags tiltag nok begrænset.

Danmark kan – hvis vi vil – blive det første land i verden, der udvikler en ny og sammenhængende skolepolitik med afsæt i den digitale virkelighed. Det handler ikke om at afsætte flere penge til mere hardware. I stedet bør vi udarbejde en køreplan for, hvordan vi over de næste 10-20 år får udviklet folkeskolen på en måde, så den kan favne og videreudvikle de fantastiske kompetencer, som de mange generationer af digitale indfødte bærer med sig i rygsækken på deres første skoledag.

Organisationen Envisioning Technology har udviklet et spændende og vovet bud på, hvordan den digitale folkeskole udvikler sig frem mod 2040. Det viser, hvordan klasselokalet over de næste 10-20 år vil blive erstattet af virtuelle fora, hvor elever og lærere kan interagere på kryds og tværs af fag og klasseniveauer.

Om 30 år vil bøger – og de til den tid forældede tablets – være erstattet af hologrammer og virtual reality-teknologier, der opløser tid og sted.

Helt derhenne er vi ikke endnu, hverken i vores mindset eller teknologisk. Men fremtiden er begyndt, og det har vores unger forstået. Nu er det beslutningstagernes tur til at følge trop.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel En mørk sky over hovedet Næste artikel Brug medarbejdernes innovationsevner
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.