Så giv dog de børn en iPad

65 pct. af de børn, der går i skole i dag, ender i job, der endnu ikke er skabt. Mange af disse vil være i den digitale sektor. Spørgsmålet er, om folkeskolen ruster vores unger til denne udfordring – eller bremser dem?

Min treårige dreng havde ikke haft min iPad i hånden i mere end fem minutter, før han hurtigt og bevendt tændte for skærmen, klikkede rundt i programmerne, fandt sine yndlingstegnefilm på YouTube og skruede helt op for lyden. Min mand og jeg kiggede målløst på hinanden og erindrede med en snert af misundelse dengang, hvor vi i en alder af 20 år fik vores første mailkonto.

Sammenlignet med de, der er blot er ti år ældre end os, er vi superbrugere. Men vi er så absolut dinosaurer, når det kommer til, hvad man med god grund kalder for de digitale indfødte.

For de børn, der vokser op i dag, er tjenester som YouTube, Spotify og Facebook lige så nære bekendtskaber som veletablerede brands a la Lego, Brio og Barbie. De små poder vokser op med, at man med få klik kan få adgang til ubegrænsede mængder af musik, spil, bøger og blade uden at bevæge sig en centimeter. De færdes hjemmevant i en infrastruktur, som vi andre kan have svært ved at begribe.

Da vi var på ferie for nylig, tiggede vores dreng oftere om adgang til Wi-Fi end om is. Det var en kende skræmmende, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på de enorme muligheder, som den teknologiske udvikling skaber for ham og hans jævnaldrende.

Gratis nyhedsbrev fra Mandag Morgen

Ifølge tal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium vil 65 pct. af de børn, der går i folkeskolen i dag, ende i job, der endnu ikke er opfundet. En stor del af dem vil have teknologi og det digitale som omdrejningspunkt i deres arbejdsliv.

Klimakrise såvel som velfærdskrise kalder i stigende grad på nye teknologiske løsninger, både i den private og i den offentlige sektor. Det kræver ikke kun superbrugere, men også hjerner, der konstant formår at følge med tiden og udvikle nye digitale services og løsninger på de behov, der løbende opstår overalt i samfundet.

Når jeg betragter min lille drengs hjemmevante brug af iPad, smartphone og lignende, er jeg tryg ved, at han er gearet til den udfordring. Men min overbevisning blegner, når jeg kigger tre år frem i tiden til den dag, hvor han skal starte i den danske folkeskole. Stærke færdigheder i fag som matematik og regning vil fortsat være en nødvendighed for at klare sig. Men hvor er de fag og undervisningsmetoder, samt den infrastruktur, der skal understøtte og udvikle hans identitet som digital indfødt – og hvor er planen for, at det sker?

Undervisningsminister Christine Antorini fremlagde i sidste uge projektet Ny Nordisk Skole. Formålet er, ifølge ministeren selv, at sende den danske folkeskole på ”en forvandlingsrejse” ved at tage afsæt i den særlige nordiske læringstradition.

[quote align="right" author=""]Danmark kan – hvis vi vil – blive det første land i verden, der udvikler en ny og sammenhængende skolepolitik med afsæt i den digitale virkelighed.[/quote]

Initiativet har sin berettigelse. Den danske folkeskole er trængt på sin faglighed og sit image, og de senere års elevflugt mod privat- og friskoler understreger behovet for et prestigeprojekt. Med håb om, at succes smitter, låner ministeren retorikken fra den succesfulde Restaurant NOMA og Claus Meyers manifest for det nye nordiske køkken.

Men hvor kunne det være så meget mere fremsynet og progressivt, hvis Antorini og hendes stab af rådgivere og embedsfolk turde nytænke den danske folkeskole med afsæt i de muligheder og krav, som den digitale fremtid stiller.

Ifølge en undersøgelse, som Mandag Morgen foretog sidste år blandt landets skoleledere, svarede 90 pct. ja til, at it kan blive en vigtig løftestang for effektivitet og faglighed i den danske folkeskole. Og der bliver investeret flere penge i it i dag end for fem år siden. Men hovedparten går til hardware, og kun en brøkdel bliver brugt på den videreuddannelse, der skal sætte underviserne – der modsat deres elever IKKE er digitale indfødte – i stand til at bruge den nye hard- og software.

Mange skoler har på eget initiativ taget de første skridt og udskiftet det snuskede tavlekridt med et elektronisk smartboard. Nogle går et skridt videre og giver elever på udvalgte klassetrin en iPad. Men så længe de digitale lærebøger ikke er omfattet af Copydan-aftalen, og man som lærer er tvunget til at bruge timer ved kopimaskinen for at skanne en bog ind, forbliver succesen af den slags tiltag nok begrænset.

Danmark kan – hvis vi vil – blive det første land i verden, der udvikler en ny og sammenhængende skolepolitik med afsæt i den digitale virkelighed. Det handler ikke om at afsætte flere penge til mere hardware. I stedet bør vi udarbejde en køreplan for, hvordan vi over de næste 10-20 år får udviklet folkeskolen på en måde, så den kan favne og videreudvikle de fantastiske kompetencer, som de mange generationer af digitale indfødte bærer med sig i rygsækken på deres første skoledag.

Organisationen Envisioning Technology har udviklet et spændende og vovet bud på, hvordan den digitale folkeskole udvikler sig frem mod 2040. Det viser, hvordan klasselokalet over de næste 10-20 år vil blive erstattet af virtuelle fora, hvor elever og lærere kan interagere på kryds og tværs af fag og klasseniveauer.

Om 30 år vil bøger – og de til den tid forældede tablets – være erstattet af hologrammer og virtual reality-teknologier, der opløser tid og sted.

Helt derhenne er vi ikke endnu, hverken i vores mindset eller teknologisk. Men fremtiden er begyndt, og det har vores unger forstået. Nu er det beslutningstagernes tur til at følge trop.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel En mørk sky over hovedet Næste artikel Brug medarbejdernes innovationsevner
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.