Sænk energiforbruget – ikke afgifterne

Lavere energiafgifter vil kun forbedre industriens konkurrenceevne minimalt, for industrien betaler stort set ikke afgifter af deres energiforbrug. Til gengæld kan virksomheder spare milliarder ved at arbejde mere systematisk og professionelt med at skære i energiforbruget.

Onsdag kunne Børsen bringe en historie om, at lavere energiafgifter står højere på topledernes ønskeseddel end lavere selskabsskat. Op til forhandlingerne om regeringens vækstpakke kunne avisen referere en undersøgelse fra Greens, der viser, at ud af 467 topchefer mener 46 pct., at en lettelse af energiafgifter vil være af stor eller meget stor værdi for deres virksomhed. Blandt fremstillingsvirksomhedernes topchefer vurderede 70 pct., at mindre energiafgifter ville være af stor eller meget stor værdi for deres virksomhed.

Dermed var banen kridtet op til et angreb på ”verdens højeste energiafgifter”, og Dansk Industri og CEPOS stillede op med citater om, hvor hårdt belastet industrien er af energiafgifterne. De tynger konkurrenceevnen, var argumentet.

Der er ganske rigtigt meget konkurrencekraft at hente for de danske virksomheder ved at tage fat på deres energiforbrug, men det er en misforståelse at tro, at lavere energiafgifter vil have nogen stor effekt.

Ikke meget at hente på lavere afgifter

Der er simpelthen ikke særlig meget at hente for industrien ved at sænke deres energiafgifter, fordi afgifter kun udgør en meget lille del af industriens udgifter til energi. Danmarks Statistik har opgjort industriens udgifter til køb af energi i 2011 til knap 48 milliarder kr. i markedspriser. Heraf var kun 2,3 milliarder udgifter til afgifter – det vil sige under 5 pct. Dertil kommer, at industrien stort set ikke betaler moms af deres energiforbrug. Blot 77 millioner kr. blev det til i 2011.

Kaster man et blik på Dansk Industris opgørelse fra organisationens "Globaliseringsredegørelsen 2012", bekræfter den for det første, at skatter og afgifter kun udgør en ganske lille del af danske industrivirksomheders energiafgifter. Se figur. I Tyskland betaler industrien mere end tre gange så meget i skat og afgift pr. kWh.

[graph title="Elpriser for industrien inkl. afgifter (netto), 2010-2011" caption="Figur 1" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3bd36-graf-_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d5ad8-graf-_0.png" text="Figuren er lånt af DI. Se også figuren her."]Kilde: Eurostat og DI-beregninger.[/graph]

For det andet viser den, at danske industrivirksomheder ikke betaler mere for hver kilowatttime end eurolandene som helhed, og væsentligt mindre end f.eks. tyske og italienske industrivirksomheder.

Oven i det kommer, at danske industrivirksomheder i forvejen er gode til at få meget ud af den energi, de køber. Da Mandag Morgen for godt 14 dage siden præsenterede den første udgave af Energiindeks Danmark – en publikation, der blandt andet ser på danske virksomheders arbejde med at styrke konkurrenceevnen ved at styre energiforbruget – kunne Dansk Industri med velplaceret stolthed fortælle, at danske virksomheder ikke bruger særlig meget energi i forhold til, hvor meget værdi de producerer. Det er ren og rå konkurrencekraft. Men den har danske virksomheder ikke opnået ved at klage over afgifter, der i forvejen er lave. Konkurrencekraften er skabt ved at begrænse energiforbruget.

Store gevinster på energiområdet

Og de danske virksomheder har mulighed for at give sig selv en vækstpakke, der let kan måle sig med regeringens, hvis de begynder at arbejde endnu mere systematisk og professionelt på at nedbringe deres energiforbrug. For der er stadigvæk store gevinster at hente på energiområdet.

Den første udgave af Energiindeks Danmark viste, at kun et fåtal af de store danske virksomheder, der medvirkede i indekset, bruger de redskaber, som de rent faktisk allerede har til rådighed, til systematisk at nedbringe deres energiforbrug. Kun godt én tredjedel af svarvirksomhederne kender overhovedet til internationale standarder for energiledelse, og blot seks procent er certificeret.

Energistyrelsen vurderer, at systematisk energiledelse i en virksomhed kan spare 10 til 15 pct. af energiforbruget. Danske virksomheder havde samlet udgifter på omkring 140 milliarder kr. til energi i 2011 – industrien alene brugte som sagt omkring 48 milliarder. Kunne virksomhederne skære blot fem pct. ned på energiforbruget med velkendte redskaber, ville de give sig selv en vækstpakke, der kan måle sig med regeringens. Og så behøver de ikke at vente på politikerne. De kan gå i gang og hente gevinsterne allerede nu.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vækstplan DK er en snuptagsløsning Næste artikel Virtuel valuta udfordrer bankerne