Sådan gør du din virksomhed innovativ på 90 dage

Når nye ideer bliver succeser, sker det ofte på trods af den måde, virksomheden er organiseret på, og ikke på grund af den. For selvom stort set alle virksomheder arbejder med innovation, har få sat det i system.

Sådan lyder det fra tre fremtrædende innovationskonsulenter fra virksomheden Innosight, der rådgiver firmaer og organisationer i innovation, men også foretager undersøgelser om, hvordan forskellige processer fungerer. De har gennemgået mere end 15 bøger om innovationsledelse fra de seneste fem år, og præsenterer resultatet i den seneste udgave af Harvard Business Review.

[graph title="Innovationsmuskler på tre måneder" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4091b-next_fig01-innovationsmuskler-pu%cc%88-tre-maaneder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2ed48-next_fig01-innovationsmuskler-pu%cc%88-tre-maaneder.png" text="Hele ledelsen skal være med, hvis virksomheden skal skabe en mere innovativ kultur. De har forskellige roller at spille i løbet af de 90 dage, det tager at komme i gang."]Kilde: "Build an Innovation Engine in 90 Days”, Harvard Business Review, 2014 [/graph]

Gennemgangen munder ud i en model, der kan hjælpe virksomhedsledere med at sætte gang i systematiske og varige innovationsprocesser. Se figur. Det tager 90 dage og foregår i fire trin:

Dag 1 til 30: Afgør, hvilken slags innovation I har brug for

Den første måned skal I bruge til at analysere, hvilken slags innovation virksomheden skal fokusere på. Hovedspørgsmålet er, hvor langt virksomheden er fra at nå sine vækstmål på både kort og langt sigt.

På baggrund af analysen skal I vælge, hvordan I vægter de to overordnede innovationskategorier: I den ene kategori videreudvikler I virksomhedens nuværende produkter og forsøger at nå ud til flere af kunderne i de segmenter, I i forvejen har fat i. I den anden udvikler I nye produkter til både nuværende kunder og nye kundegrupper på nye markeder. Typisk gennem en ny forretningsmodel.

Ofte får man hurtigst afkast ved at udvikle på de produkter, man allerede har i folden, men på længere sigt er det nødvendigt med nye produkter, hvis væksten skal fortsætte. Derfor bør I altid arbejde inden for begge kategorier, men processerne skal være skilt ad, og to forskellige hold skal varetage hver sin del.

Dag 20 til 50: Afdæk og indkreds forretningsmulighederne

Når I ved, hvilken slags innovation I har brug, skal I finde ud af, hvilket område I skal satse på. Hvis virksomheden ikke i forvejen har sat innovationsprocesserne i system, er det nødvendigt at afgrænse de forretningsmuligheder, innovatørerne skal rette udviklingen imod – ellers ender I med at gå efter alt og intet få.

Det er et spørgsmål om at afdække og indkredse forretningsmulighederne. Både for at styre innovationsprocesserne i den rigtige retning og for at holde omkostningerne nede og risiciene på et minimum.

Brug først tre uger på research og analyser, hvor I spørger: Hvilke nye teknologier er blevet udviklet de senere år? Hvordan udvikler markedet sig? Er der åbninger på nye markeder? Hvor stærkt står konkurrenterne? Hvilke ønsker og behov har de nuværende kunder og potentielle kunder?

Næste skridt er at lukke topledelsen ind i et lokale, præsentere dem for dataene og ikke lade dem komme ud, før de har identificeret tre forretningsmuligheder, som alle opfylder følgende tre kriterier:

  1. Der skal være et behov, som mange potentielle kunder deler, men ingen kan opfylde pt.
  2. Man skal kunne udnytte eller udvikle en teknologi, der gør det lettere eller billigere for kunden at løse opgaven, eller se en forandring i samfundet, der gør det presserende at opfylde behovet.
  3. Virksomheden skal have forudsætningerne for, at I kan komme før konkurrenterne og udvikle en løsning, som ikke kan kopieres.

Dag 20 til 70: Sæt et lille innovationshold uden chefer

Virksomheder begår ofte den fejl, at de sætter alle ansatte til at tænke nyt engang i mellem eller deltage i udviklingsworkshops, når tiden er til det. Det er et fuldtidsjob at innovere, og der kommer ikke nødvendigvis hverken mere eller bedre innovation af, at mange tænker med. Et lille hold dedikerede ansatte, optimalt tre-fem, skal ikke lave andet end at tænke nye produkter eller udvikle dem, I allerede har på hylderne.

Og chefen skal ikke være én af dem, for chefer har travlt med at lede medarbejdere og lægge strategier. De skal orienteres om, hvad udviklerne arbejder med, og hvordan arbejdet skrider frem, men de skal ikke være med på holdet eller se sig selv som en del af det.

Dag 45-90: Skab interne investorer

Det lille hold innovatører skal have frihed inden for de udstukne rammer, men de skal også testes på deres ideer konstant. I bør betragte afdelingen som en iværksættervirksomhed i virksomheden. Derfor skal I udover innovationsholdet sætte et hold af interne investorer. Det skal bestå af ledere, men de skal ikke nødvendigvis være fra den øverste del. Gruppen skal udstyres med et budget, som den suverænt kontrollerer, og den skal afgøre, hvilke projekter innovationsgruppen går videre med.

Ligesom andre investorer, skal gruppen også følge projekternes udvikling, og her kan de finde inspiration hos investorer, der arbejder med iværksættervirksomheder. Der er tre grundregler, som de interne investorer skal følge:

  • Uenighed må ikke stå i vejen. Ofte er ellers erfarne investorer uenige om, hvor store mulighederne er i iværksætterprojekter. Det er også utænkeligt, at jeres interne gruppe skulle kunne se et lys i alle projekter, og derfor skal et mindretal have mulighed for at trumfe projekter igennem. 
  • Fingrene væk fra det daglige arbejde. Når pengene er bevilliget, og projektet har fået lov til at køre videre, skal investorgruppen ikke blande sig i innovationsholdets dispositioner.
  • Hjælp med det samme, hvis det er nødvendigt. Som iværksættervirksomheder skal innovationsholdet ikke arbejde med kvartals- eller årsregnskaber, ligesom man må være villig til at investere flere penge hurtigt, hvis det viser sig at være nødvendigt.

Kilde — “Build an Innovation Engine in 90 Days”, Harvard Business Review, december, 2014.

Forrige artikel Udlændingedebatten kan koste Danmark dyrt Næste artikel Produktionseliten knækker jobkurven
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.