Sådan gør du din virksomhed innovativ på 90 dage

Når nye ideer bliver succeser, sker det ofte på trods af den måde, virksomheden er organiseret på, og ikke på grund af den. For selvom stort set alle virksomheder arbejder med innovation, har få sat det i system.

Sådan lyder det fra tre fremtrædende innovationskonsulenter fra virksomheden Innosight, der rådgiver firmaer og organisationer i innovation, men også foretager undersøgelser om, hvordan forskellige processer fungerer. De har gennemgået mere end 15 bøger om innovationsledelse fra de seneste fem år, og præsenterer resultatet i den seneste udgave af Harvard Business Review.

[graph title="Innovationsmuskler på tre måneder" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4091b-next_fig01-innovationsmuskler-pu%cc%88-tre-maaneder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2ed48-next_fig01-innovationsmuskler-pu%cc%88-tre-maaneder.png" text="Hele ledelsen skal være med, hvis virksomheden skal skabe en mere innovativ kultur. De har forskellige roller at spille i løbet af de 90 dage, det tager at komme i gang."]Kilde: "Build an Innovation Engine in 90 Days”, Harvard Business Review, 2014 [/graph]

Gennemgangen munder ud i en model, der kan hjælpe virksomhedsledere med at sætte gang i systematiske og varige innovationsprocesser. Se figur. Det tager 90 dage og foregår i fire trin:

Dag 1 til 30: Afgør, hvilken slags innovation I har brug for

Den første måned skal I bruge til at analysere, hvilken slags innovation virksomheden skal fokusere på. Hovedspørgsmålet er, hvor langt virksomheden er fra at nå sine vækstmål på både kort og langt sigt.

På baggrund af analysen skal I vælge, hvordan I vægter de to overordnede innovationskategorier: I den ene kategori videreudvikler I virksomhedens nuværende produkter og forsøger at nå ud til flere af kunderne i de segmenter, I i forvejen har fat i. I den anden udvikler I nye produkter til både nuværende kunder og nye kundegrupper på nye markeder. Typisk gennem en ny forretningsmodel.

Ofte får man hurtigst afkast ved at udvikle på de produkter, man allerede har i folden, men på længere sigt er det nødvendigt med nye produkter, hvis væksten skal fortsætte. Derfor bør I altid arbejde inden for begge kategorier, men processerne skal være skilt ad, og to forskellige hold skal varetage hver sin del.

Dag 20 til 50: Afdæk og indkreds forretningsmulighederne

Når I ved, hvilken slags innovation I har brug, skal I finde ud af, hvilket område I skal satse på. Hvis virksomheden ikke i forvejen har sat innovationsprocesserne i system, er det nødvendigt at afgrænse de forretningsmuligheder, innovatørerne skal rette udviklingen imod – ellers ender I med at gå efter alt og intet få.

Det er et spørgsmål om at afdække og indkredse forretningsmulighederne. Både for at styre innovationsprocesserne i den rigtige retning og for at holde omkostningerne nede og risiciene på et minimum.

Brug først tre uger på research og analyser, hvor I spørger: Hvilke nye teknologier er blevet udviklet de senere år? Hvordan udvikler markedet sig? Er der åbninger på nye markeder? Hvor stærkt står konkurrenterne? Hvilke ønsker og behov har de nuværende kunder og potentielle kunder?

Næste skridt er at lukke topledelsen ind i et lokale, præsentere dem for dataene og ikke lade dem komme ud, før de har identificeret tre forretningsmuligheder, som alle opfylder følgende tre kriterier:

  1. Der skal være et behov, som mange potentielle kunder deler, men ingen kan opfylde pt.
  2. Man skal kunne udnytte eller udvikle en teknologi, der gør det lettere eller billigere for kunden at løse opgaven, eller se en forandring i samfundet, der gør det presserende at opfylde behovet.
  3. Virksomheden skal have forudsætningerne for, at I kan komme før konkurrenterne og udvikle en løsning, som ikke kan kopieres.

Dag 20 til 70: Sæt et lille innovationshold uden chefer

Virksomheder begår ofte den fejl, at de sætter alle ansatte til at tænke nyt engang i mellem eller deltage i udviklingsworkshops, når tiden er til det. Det er et fuldtidsjob at innovere, og der kommer ikke nødvendigvis hverken mere eller bedre innovation af, at mange tænker med. Et lille hold dedikerede ansatte, optimalt tre-fem, skal ikke lave andet end at tænke nye produkter eller udvikle dem, I allerede har på hylderne.

Og chefen skal ikke være én af dem, for chefer har travlt med at lede medarbejdere og lægge strategier. De skal orienteres om, hvad udviklerne arbejder med, og hvordan arbejdet skrider frem, men de skal ikke være med på holdet eller se sig selv som en del af det.

Dag 45-90: Skab interne investorer

Det lille hold innovatører skal have frihed inden for de udstukne rammer, men de skal også testes på deres ideer konstant. I bør betragte afdelingen som en iværksættervirksomhed i virksomheden. Derfor skal I udover innovationsholdet sætte et hold af interne investorer. Det skal bestå af ledere, men de skal ikke nødvendigvis være fra den øverste del. Gruppen skal udstyres med et budget, som den suverænt kontrollerer, og den skal afgøre, hvilke projekter innovationsgruppen går videre med.

Ligesom andre investorer, skal gruppen også følge projekternes udvikling, og her kan de finde inspiration hos investorer, der arbejder med iværksættervirksomheder. Der er tre grundregler, som de interne investorer skal følge:

  • Uenighed må ikke stå i vejen. Ofte er ellers erfarne investorer uenige om, hvor store mulighederne er i iværksætterprojekter. Det er også utænkeligt, at jeres interne gruppe skulle kunne se et lys i alle projekter, og derfor skal et mindretal have mulighed for at trumfe projekter igennem. 
  • Fingrene væk fra det daglige arbejde. Når pengene er bevilliget, og projektet har fået lov til at køre videre, skal investorgruppen ikke blande sig i innovationsholdets dispositioner.
  • Hjælp med det samme, hvis det er nødvendigt. Som iværksættervirksomheder skal innovationsholdet ikke arbejde med kvartals- eller årsregnskaber, ligesom man må være villig til at investere flere penge hurtigt, hvis det viser sig at være nødvendigt.

Kilde — “Build an Innovation Engine in 90 Days”, Harvard Business Review, december, 2014.

Forrige artikel Udlændingedebatten kan koste Danmark dyrt Næste artikel Produktionseliten knækker jobkurven
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.