Sådan gør du din virksomhed innovativ på 90 dage

Når nye ideer bliver succeser, sker det ofte på trods af den måde, virksomheden er organiseret på, og ikke på grund af den. For selvom stort set alle virksomheder arbejder med innovation, har få sat det i system.

Sådan lyder det fra tre fremtrædende innovationskonsulenter fra virksomheden Innosight, der rådgiver firmaer og organisationer i innovation, men også foretager undersøgelser om, hvordan forskellige processer fungerer. De har gennemgået mere end 15 bøger om innovationsledelse fra de seneste fem år, og præsenterer resultatet i den seneste udgave af Harvard Business Review.

[graph title="Innovationsmuskler på tre måneder" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4091b-next_fig01-innovationsmuskler-pu%cc%88-tre-maaneder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2ed48-next_fig01-innovationsmuskler-pu%cc%88-tre-maaneder.png" text="Hele ledelsen skal være med, hvis virksomheden skal skabe en mere innovativ kultur. De har forskellige roller at spille i løbet af de 90 dage, det tager at komme i gang."]Kilde: "Build an Innovation Engine in 90 Days”, Harvard Business Review, 2014 [/graph]

Gennemgangen munder ud i en model, der kan hjælpe virksomhedsledere med at sætte gang i systematiske og varige innovationsprocesser. Se figur. Det tager 90 dage og foregår i fire trin:

Dag 1 til 30: Afgør, hvilken slags innovation I har brug for

Den første måned skal I bruge til at analysere, hvilken slags innovation virksomheden skal fokusere på. Hovedspørgsmålet er, hvor langt virksomheden er fra at nå sine vækstmål på både kort og langt sigt.

På baggrund af analysen skal I vælge, hvordan I vægter de to overordnede innovationskategorier: I den ene kategori videreudvikler I virksomhedens nuværende produkter og forsøger at nå ud til flere af kunderne i de segmenter, I i forvejen har fat i. I den anden udvikler I nye produkter til både nuværende kunder og nye kundegrupper på nye markeder. Typisk gennem en ny forretningsmodel.

Ofte får man hurtigst afkast ved at udvikle på de produkter, man allerede har i folden, men på længere sigt er det nødvendigt med nye produkter, hvis væksten skal fortsætte. Derfor bør I altid arbejde inden for begge kategorier, men processerne skal være skilt ad, og to forskellige hold skal varetage hver sin del.

Dag 20 til 50: Afdæk og indkreds forretningsmulighederne

Når I ved, hvilken slags innovation I har brug, skal I finde ud af, hvilket område I skal satse på. Hvis virksomheden ikke i forvejen har sat innovationsprocesserne i system, er det nødvendigt at afgrænse de forretningsmuligheder, innovatørerne skal rette udviklingen imod – ellers ender I med at gå efter alt og intet få.

Det er et spørgsmål om at afdække og indkredse forretningsmulighederne. Både for at styre innovationsprocesserne i den rigtige retning og for at holde omkostningerne nede og risiciene på et minimum.

Brug først tre uger på research og analyser, hvor I spørger: Hvilke nye teknologier er blevet udviklet de senere år? Hvordan udvikler markedet sig? Er der åbninger på nye markeder? Hvor stærkt står konkurrenterne? Hvilke ønsker og behov har de nuværende kunder og potentielle kunder?

Næste skridt er at lukke topledelsen ind i et lokale, præsentere dem for dataene og ikke lade dem komme ud, før de har identificeret tre forretningsmuligheder, som alle opfylder følgende tre kriterier:

  1. Der skal være et behov, som mange potentielle kunder deler, men ingen kan opfylde pt.
  2. Man skal kunne udnytte eller udvikle en teknologi, der gør det lettere eller billigere for kunden at løse opgaven, eller se en forandring i samfundet, der gør det presserende at opfylde behovet.
  3. Virksomheden skal have forudsætningerne for, at I kan komme før konkurrenterne og udvikle en løsning, som ikke kan kopieres.

Dag 20 til 70: Sæt et lille innovationshold uden chefer

Virksomheder begår ofte den fejl, at de sætter alle ansatte til at tænke nyt engang i mellem eller deltage i udviklingsworkshops, når tiden er til det. Det er et fuldtidsjob at innovere, og der kommer ikke nødvendigvis hverken mere eller bedre innovation af, at mange tænker med. Et lille hold dedikerede ansatte, optimalt tre-fem, skal ikke lave andet end at tænke nye produkter eller udvikle dem, I allerede har på hylderne.

Og chefen skal ikke være én af dem, for chefer har travlt med at lede medarbejdere og lægge strategier. De skal orienteres om, hvad udviklerne arbejder med, og hvordan arbejdet skrider frem, men de skal ikke være med på holdet eller se sig selv som en del af det.

Dag 45-90: Skab interne investorer

Det lille hold innovatører skal have frihed inden for de udstukne rammer, men de skal også testes på deres ideer konstant. I bør betragte afdelingen som en iværksættervirksomhed i virksomheden. Derfor skal I udover innovationsholdet sætte et hold af interne investorer. Det skal bestå af ledere, men de skal ikke nødvendigvis være fra den øverste del. Gruppen skal udstyres med et budget, som den suverænt kontrollerer, og den skal afgøre, hvilke projekter innovationsgruppen går videre med.

Ligesom andre investorer, skal gruppen også følge projekternes udvikling, og her kan de finde inspiration hos investorer, der arbejder med iværksættervirksomheder. Der er tre grundregler, som de interne investorer skal følge:

  • Uenighed må ikke stå i vejen. Ofte er ellers erfarne investorer uenige om, hvor store mulighederne er i iværksætterprojekter. Det er også utænkeligt, at jeres interne gruppe skulle kunne se et lys i alle projekter, og derfor skal et mindretal have mulighed for at trumfe projekter igennem. 
  • Fingrene væk fra det daglige arbejde. Når pengene er bevilliget, og projektet har fået lov til at køre videre, skal investorgruppen ikke blande sig i innovationsholdets dispositioner.
  • Hjælp med det samme, hvis det er nødvendigt. Som iværksættervirksomheder skal innovationsholdet ikke arbejde med kvartals- eller årsregnskaber, ligesom man må være villig til at investere flere penge hurtigt, hvis det viser sig at være nødvendigt.

Kilde — “Build an Innovation Engine in 90 Days”, Harvard Business Review, december, 2014.

Forrige artikel Udlændingedebatten kan koste Danmark dyrt Næste artikel Produktionseliten knækker jobkurven
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.