Selvkørende sosu’er nærmer sig grønt lys

I begyndelsen af 2017 sender Vesthimmerlands Kommune og Fonden Autonomous de første førerløse hjemmeplejebiler på gaden. Herfra ligger vejen åben for både den totalt ’selvkørende kommune’ og etablering af en dansk bilproduktion. Men ikke alle er begejstrede, og så mangler der også lige et lovforslag.

Når geografien skriger udkant, og der er 14 kilometer til nærmeste motorvej, har man ikke tid til at vente på fremtiden. Så må man selv skabe den. Og fremtiden, det er selvkørende biler.

Sådan lyder ræsonnementet hos Vesthimmerlands Kommunes konservative borgmester, Knud Kristensen, der mere end blot tror på muligheden for, at minibusser med en rød knap som den eneste betjeningsmulighed allerede i 2017 begynder at afløse kommunens køretøjer.

”Det kommer til at ske,” siger han og fortsætter: ”Alting har et startpunkt, det gælder også de her biler, og vi har gode forudsætninger for, at det bliver her.”

Vesthimmerlands Kommune bruger sammenlagt op mod 55 fuldtidsstillinger om året alene på køretid, primært i hjemmeplejen. Den post udgør adskillige procent af kommunens samlede driftsbudget på 3,5 mia. kr.

Med indførelsen af de førerløse biler skal medarbejdere i den kommunale hjemmepleje i stedet anvende den tid, de hidtil har brugt bag rattet for at komme fra en borger til en anden, til at journalisere, notere eller på anden måde skabe værdi. Og det er dermed et besparelsespotentiale, der er til at tage og føle på i den lille nordjyske kommune med 37.500 indbyggere.

Muligheden for effektivisering var derfor også en drivende kraft, da kommunen i 2015 indgik samarbejde med professor på Aalborg Universitet Henrik Schärfe, der i 2012 blev verdenskendt for at fremstille en robotkopi af sig selv. I dag leder han den selvstændige erhvervsdrivende fond Autonomous, der har administration af teknologiske projekter i Vesthimmerland som formål og kommunen som sin største samarbejdspartner.

”Han har den viden og den teknologi, der skal til for at få de her biler til at være selvkørende. Han er også klar til at designe testområdet, og i det hele taget er vi klar,” siger Knud Kristensen med henvisning til Schärfes rolle.

Danmarks første niveau 5-biler

Kræver lovændring

Projektet har nu været i gang i godt halvandet år, og tidligere har Autonomous meldt ud, at man forventede selvkørende biler i indeværende år. Siden er der dog opstået forskellige barrierer, forklarer Henrik Schärfe.

Først og fremmest er de første seks biler – eller rettere minibuslignende køretøjer produceret i Berlin af amerikanske Local Motors – blevet en smule forsinkede, og dernæst er det blevet klart, at det kræver en lovændring at få lov at teste førerløse biler i blandet trafik.

”Men lovforslaget er på vej, og vi er overbeviste om, at det møder flertal,” siger Henrik Schärfe, der fortæller, at projektperioden primært har været brugt på at indgå internationale partnerskaber og i samarbejde med myndighederne skabe grundlaget for en testzone i Vesthimmerland.

Her skal bilerne afprøves i forskellige miljøer og funktioner, ligesom en app til brug for planlægning og bestilling af bilernes rute skal testes.

Næste skridt er bilerne, der inden længe ankommer til Nordjylland. Herefter forestår en testperiode, og til sidst har man, måske, en kommune, hvor alle chaufførstyrede biler parkeres ved indfaldsvejene.

”Teknologien fungerer, og bilerne findes,” siger Henrik Schärfe.

Han forklarer, at bilerne kører efter præcise digitale kort, som de styrer efter via gps. Dertil kommer en lysbaseret radar, kameraer osv., der holder øje med trafikken. På spørgsmålet om bilerne er kloge nok til at, ja, køre bil, svarer Henrik Schärfe:

”Tja, hvis vi definerer kunstig intelligens som noget, der ellers ville kræve menneskeligt indgreb, så er bilerne det. Men det er ikke selvbevidste enheder, der vil overtage verden. Den stiller sig selv spørgsmålet ’kan jeg køre fremad’, og kan den ikke det, så gør den det ikke.”

Han understreger, at bilerne selvfølgelig er programmeret til at overholde færdselsloven, og han slår samtidig fast, at ulykker ikke kan undgås.

”Der kan f.eks. opstå situationer, hvor bagvedkørende ikke holder tilpas afstand,” siger Henrik Schärfe og forklarer, at trafikuheld – desværre – er en del af virkeligheden, men at de selvkørende biler efter alt at dømme vil nedbringe risikoen markant.

Frivilligt for medarbejdere

Netop sikkerheden er dog en væsentlig anke blandt mange af dem, der allerede fra næste år får mulighed for at arbejde fra de selvkørende biler. Det fremgår af fagforbundet FOA’s facebookside, hvor en postet artikel om projektet i foråret fik 106 overvejende negative kommentarer med på vejen, heraf flere fra sosu-assistenter fra Vesthimmerland. Flere af kommentarerne var også kritiske, fordi plejepersonalets muligheder for at ’klare hjernen’ bag rattet mellem opgaverne dermed vil forsvinde.

”Det er selvfølgelig noget, vi tager meget alvorligt, og der er ingen tvivl om, at det vil kræve tilvænning. Det her er ikke noget, vi vil presse ned over hovedet på folk,” lyder det fra borgmester Knud Kristensen.

Han understreger, at det derfor også i første omgang bliver frivilligt for medarbejderne at deltage i projektet, ligesom sikkerheden selvfølgelig er højt prioriteret.

”Sikkerheden er jo blandt andet formålet med de test, der skal foretages, hvor jeg kan forestille mig, at der kommer til at være en operatør med i bilen,” siger borgmesteren.

Også Henrik Schärfe understreger vigtigheden af, at lokalbefolkningen er involveret. Ikke mindst fordi hans vision som nævnt rækker markant længere end til selvkørende sosu-assistenter. Både Knud Kristensen og Henrik Schärfe ser således en reel mulighed for, at Vesthimmerland Kommune inden for ganske få år bliver fuldstændig selvkørende.

”Vi skal lære at tænke på trafik på en anden måde, men nu handler det i første omgang om, hvordan vi kommer bedst muligt i gang,” siger Henrik Schärfe og fortsætter:

”Vi skal ud på vejene med bilerne, og så skal vi have biler nok til for alvor at høste fordelene ved flådedrift. Herefter skal hele kommunen være en autonom zone kun med selvkørende trafik.”

Derudover tror Henrik Schärfe på, at det i løbet af få år bliver muligt at etablere en decideret produktion af selvkørende biler i kommunen.

”Det ligger nogle år ude i fremtiden, men nu hvor vi har lavet de her partnerskaber, der gør, at de første biler kommer til Danmark, ser det rigtig godt ud. Og i den disruptive verden, vi lever i, er spillereglerne ikke, som de plejer at være,” siger han.

”Det bliver en bilproduktion, hvor mængden er begrænset, men hvor man hele tiden gør brug af den nyeste teknologi på området.”

Denne artikel er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.