Sex, løgn og disruption i mobilindustrien

Hollænderen Bas van Abel er klassens frække dreng i mobilindustrien. Han har lavet en telefon, der kan holde, og som er designet til, at brugeren selv kan udskifte dele, der bliver forældede. Mandag Morgen har mødt manden bag Fairphone til en snak om sex, løgn og disruption.

Indrømmet: Indholdet i denne artikel er ikke helt tro mod overskriften – men heller ikke rendyrket utro. Disruption er således artiklens gennemgående tema. Løgnen er netop blevet afsløret. Og det med at bruge sex til at skabe opmærksomhed er et gammelkendt trick, som også stifteren af den hollandske startup Fairphone, Bas van Abel, gjorde brug af, da han tirsdag i sidste uge åbnede konferencen ”Responsible Business Summit” på det mondæne Hilton Hotel ved Tower Bridge i London.

”En ud af tre tager telefonen, hvis den ringer, mens de har sex,” indledte Bas van Abel sit indlæg, da han som den første keynote-taler indtog scenen foran 300 businessklædte topfolk fra internationale konsulenthuse, ngo’er og globale brands som Virgin, Nespresso og Coca-Cola: ”Det viser en Vodafone-rapport, og det skræmmer mig lidt. Men på den anden side: Det vidste jeg jo godt,” erklærede han og høstede, ud over fnisen, salens udelte opmærksomhed.

Fairphone og Bas van Abel er af konferencearrangøren, Ethical Corporation, sat på scenen som eksempel på en virksomhed, der har indarbejdet bæredygtighed i den inderste kerne af forretningsmodellen. Eller som Bas van Abel selv formulerer det:

”Bæredygtighed ER vores forretningsmodel.”

Han har nemlig tænkt sig, at disrupte smartphone-industrien ved at sende telefoner på markedet, der kan holde, og hvor brugeren selv kan udskifte dele, der bliver forældede. Om det er denne mission eller ’telefonsex’-indledningen, der efterfølgende gør ham så populær, er umuligt at afgøre. Men faktum er, at den hollandske iværksætter under resten af konferencen er en af de sværeste at få en samtale med på tomandshånd.

Efter en Fairtrade-kaffepause lykkes det dog for Mandag Morgen at sætte en bulgarsk screening og lokke ham over i en afsides krog med to af de bæredygtige kildevand, som fylder enhver plan flade på hotellet.

Tager du virkelig telefonen, når du har sex?

”Ha, ha. Jeg henviste til Vodafones undersøgelse for at illustrere, hvor vigtig en del af vores liv mobiltelefonen er blevet. Alle har i dag deres egen smartphone, og mange har fået et personligt forhold til den. De har den med alle vegne og kan nærmest ikke leve foruden. Vodafones undersøgelse viser, at mobilen endda er kommet med i seng, og at den bliver taget, selv om man er travlt optaget af noget andet,” siger Bas van Abel.

Bas van Abel kan godt lide at lege med ordene. Han bruger ord som ’nomophobia’ og ’ringxiety’ til at beskrive det marked – og den udfordring – som Fairphone står over for. Det er ord, som med diagnostisk præcision beskriver en tiltagende, sygelig afhængighed af mobiltelefoner og dermed også en kæmpemæssig bæredygtighedsudfordring, da verden er ved at blive oversvømmet af mobiltelefoner.

En af nutidens mest udbredte fobier er således frygten for at være uden mobil, den såkaldte no mobile phobia ofte sammentrukket til ’nomophobia’ eller på nydansk ’nomofobi’. Og hvis man griber efter sin telefon, selv om den slet ikke har ringet, har man sandsynligvis ”ringxiety”. Man hører fantomopkald eller forveksler f.eks. fuglekvidder med et opkald.

”Det er ikke noget, vi kan lave om på. Men vi kan forsøge at mindske miljøbelastningen af den ekstensive brug af mobiltelefoner. Og vi kan forsøge at ændre den brug-og-smid-væk-kultur, der har udviklet sig,” siger Bas van Abel.

Reparation er omsorg

Som var han selv ramt af et anfald ringxiety, begynder Bas van Abel pludselig at klappe sig på lommerne. Selv kan jeg i hvert fald ikke høre andre ringetoner end den, der har sat sig i mellemøret efter mange år som bassist i et band med en hårdtslående trommeslager. Og det er alligevel imponerende, hvis det er den hylen, der får ham til at gribe efter mobilen.

Men missionen er en anden. Bas van Abel trækker sin Fairphone op af inderlommen og begynder at skille den ad. Den er stor, større end min iPhone 6. Faktisk er den dobbelt så tyk, og ved første øjekast halvt så sexet.

”Den er lavet til at holde, og designet, så alle kan skille den ad. Derfor er den lidt stor,” forklarer Bas van Abel, mens han med et snuptag klikker den transparente blå plastikbagplade af telefonen.

Efter få sekunder ligger mobiltelefonen i fire dele på bordet mellem os: Bagpladen, skærmen, batteriet og en montageplade, hvor dele som højttaler og kamera er monteret. Bas van Abel ser sig om efter noget, han kan demontere sidstnævnte dele med.

”Det er vældig nemt. Det kræver bare en skruetrækker,” siger han og gør antræk til at rejse sig.

Her skal handles hurtigt, tænker jeg, for ellers mister jeg ham til den skare af nysgerrige, der kredser om os. Så jeg beslutter mig for at springe demonteringsvejledningen over.

Jeg tror på dig. Det ser så nemt ud, at selv jeg kan gøre det. Men hvordan hænger det sammen med disruption og bæredygtighed?

Reparing is caring. Det er vores forretningsmodel. De fleste skifter i dag deres mobiltelefon ud for et godt ord. Telefonerne er simpelthen for komplicerede, besværlige eller dyre at reparere. Har du f.eks. forsøgt blot at komme ind til batteriet i din iPhone? Og hvis funktioner som lyd eller kamera svigter, står langt de fleste af og benytter i stedet lejligheden til at købe en ny telefon. De fleste producenter gør ikke så meget for at ændre den adfærd, for den betyder alt andet lige, at de får solgt flere telefoner. Det er det, vi forsøger at gøre op med i Fairphone. Konceptet er, dels at det er en telefon, der skal kunne holde i mange år, dels at de komponenter, vi bruger, består af bæredygtige materialer og er produceret bæredygtigt. Og endelig, at det er nemt for brugeren at udskifte dele, der går i stykker eller bliver teknisk forældede. Desuden er styresystemet baseret på open source, så brugeren selv har mulighed for at lave tilpasninger.”

Det er altså en feel good-telefon?

”Det er en telefon, som skal få dig til at tænke på bæredygtighed og forhåbentlig udvise en bæredygtig adfærd. Og så skal du være stolt af at vise den frem, for den viser, at du tænker på din omverden.”

Solgt før bjørnen var skudt

Netop den mission var faktisk det, der for blot et par år siden finansierede produktionen af de første Fairphones. Udsigten til at blive en del af et synligt opgør med mainstream smartphone-kulturen – og ikke mindst brug-og-smid-væk-kulturen – fængede så godt an, at hele 25.000 personer købte og betalte for en mobiltelefon, som endnu ikke eksisterede i fysisk form. De købte i tillid til, at Fairphone kunne producere og levere varen. Det var crowdfunding i sin reneste form, og det gjorde, at Bas van Abel ikke behøvede at låne penge for at starte produktionen op.

”Det var en stressfuld tid,” husker Bas van Abel: ”Jeg fik ikke sovet meget, for vi havde jo fået bygget nogle kæmpe forventninger op, og jeg ville jo nødig skuffe folk.”

Hvordan slap du af sted med det?

”Gennem samarbejdsaftaler. Til at begynde med var vi blot fire-fem personer, så vi kunne jo ikke selv opbygge en produktion. Men vi har været gode til at finde partnere og fortælle, hvad vi gerne vil have produceret – og hvordan. Og vi har været gode til at kommunikere med kunderne i forløbet. Men det har ikke været nemt, og vi står fortsat over for store udfordringer, ikke mindst i forhold til også at gøre virksomheden økonomisk bæredygtig. Så selv om vi er meget optimistiske, er det ikke kun en dans på roser.”

De første 25.000 Fairphones blev sendt ud til kunderne i efteråret 2014. I 2015 solgte og leverede selskabet yderligere 35.000 telefoner. Samtidig blev der udviklet en Fairphone 2, som siden årsskiftet har solgt ca. 40.000 stk. Det bringer det samlede antal solgte Fairphones til dato op på omkring 100.000 stk., og det løfter samtidig lidt af sløret for selskabets udfordringer.

”For at blive økonomisk bæredygtige skal vi i 2016 sælge 150.000 Fairphone 2-telefoner,” afslører Bas van Abel.

Det betyder, at selskabet i løbet af årets sidste seks måneder skal sælge næsten tre gange så mange mobiltelefoner, som det har gjort i årets første seks måneder.

Fra startup til scaleup

Fairphone befinder sig med andre ord lige der, hvor drenge bliver til mænd, får bliver skilt fra bukke, eller hvordan man nu skal beskrive den fase, hvor en startup står over for at skulle udvikle sig til en scaleup-virksomhed. Det er her, mange knækker nakken, for er forretningsmodellen stærk nok? Er ledelsen? Er produktionsapparatet og leverandørkæden gearet til at kunne skalere salg, produktion og service fra lille opstartsvirksomhed til international leverandør?

For fire år siden bestod Fairphone af blot fire medarbejdere. I slutningen af 2014 havde selskabet 15-20 ansatte, og med lancering, salg og levering af den nye telefon er Fairphone i 2016 kommet op på 50 medarbejdere. Med en plan om salg af over 200.000 telefoner i 2017 står selskabet foran en fortsat organisatorisk vækstudfordring.

”Men der er fortsat mange funktioner, vi ikke har på plads. Det er en kæmpe udfordring at få en virksomhed til at vokse,” konstaterer Bas van Abel.

Hvordan har din egen rolle ændret sig undervejs?

”For bare tre år siden sad jeg selv og designede vores hjemmeside. I dag bruger jeg al min tid på ledelse. Det er et kæmpe arbejde at udvikle en organisation, der hele tiden vokser, og det er ikke min spidskompetence. Min passion er design og elektronik – at arbejde med, hvordan jeg kan ændre folks forhold til de produkter, de omgiver sig med; åbne produkterne op for dem og gøre dem bæredygtige. Så lige nu er det en hård tid, men den bliver bedre. Vi er ved at have et salgsteam på plads. Tænk en gang: Vi har solgt 100.000 telefoner uden et salgsteam! Og vi arbejder på at få et ledelsesteam på plads, så jeg kan komme tilbage og arbejde med det, jeg brænder for, nemlig design og udvikling. Vi satser på at lancere en ny model i 2017, så det er også vigtigt, at udviklingsprocessen organiseres bedre.”

Det store bæredygtighedsdilemma

Bas van Abel kan godt selv høre det. Der er noget, der ikke klinger helt rigtigt her. Noget, som er i modstrid med ambitionen om et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen og et oprør mod den etablerede mobilindustris opgraderingstyranni. For hvorfor lancere endnu en model så hurtigt? Den tredje model på bare tre år. Hvad blev der af visionen om bare at skifte de dele ud, som forældes, men holde fast i selve telefonen? Og er det ikke ligegyldigt for bæredygtigheden om telefonen hedder iPhone eller Fairphone, hvis producenten for at holde forretningen i gang bliver nødt til at lange stadig flere telefoner over disken?

Står du ikke i lidt af et dilemma her?

”Jo. Afgjort! Det er en svær balancegang både at være miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig. Lige nu er vores udfordring, at vi står for at etablere os på markedet, og at vi ikke kan være de to første ting, hvis ikke vi også er den sidste. Derfor bliver vi nødt til at bygge en base op, så vi er økonomisk modstandsdygtige, bedre kan stille krav til leverandører osv. En af vores udfordringer er faktisk at få etableret en leverandørbase, der kan levere reservedele til vores telefoner. Det er blandt andet derfor, vi lancerer nye modeller. Telefonerne bliver ganske enkelt tilpasset, så vi kan være sikre på, at leverandørerne kan levere reservedele mange år frem. Og hvad angår komponenternes bæredygtighed, har vi stadig lang vej at gå med at stramme op på alle led i værdikæden. Det er et fortløbende arbejde.”

Bas van Abels ambition er, at brugeren i gennemsnit holder fast på sin Fairphone i fire år, før den udskiftes. Det vil være ca. dobbelt så lang tid, som de øvrige smartphones plejer at holde, inden de må lade livet til fordel for en yngre model.

Hvis van Abels ambition indfries, vil det potentielt kunne halvere forbruget af smartphones de steder, hvor en traditionel smartphone erstattes af en Fairphone, og dermed bidrage til mindre ressourceforbrug. Om det er en realistisk ambition, er dog for tidligt at gisne om, al den stund at de ældste Fairphones på markedet kun har knap to år på bagen.

Tilbage står derfor spørgsmålet om, hvorvidt telefonerne kan gøres sexede nok til f.eks. at få en iPhone-ejer til at vælge en Fairphone som næste mobiltelefon? Eller om Fairphone for den sags skyld appellerer til den tredjedel af befolkningen, som tager telefonen under sex?

Den grubler Bas van Abel lidt over, mens han sætter stumperne af sin Fairphone sammen til noget, der i sammenligning med min tynde iPhone 6 i mat, grå aluminium ligner en blå madkasse med ruminddeling.

”Det er det, der er indeni, der tæller,” konstaterer han, inden vi bunder vores bæredygtige kildevand og går hver til sit.

LÆS OGSÅ:

Virksomhederne bør tænke systemisk i globale muligheder

Kampen om arbejdskraften spidser til

Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr

Slå vækst-automatpiloten fra

Hvad er god vækst for dig? Deltag i debatten i vores Facebook-gruppe, “Danmarks nye vækstplan”.

Forrige artikel Halleluja-IT i folkeskolen skaber fagligt svage junglebørn Halleluja-IT i folkeskolen skaber fagligt svage junglebørn Næste artikel Nyt MM-projekt: Internationale aktører på det danske mediemarked Nyt MM-projekt: Internationale aktører på det danske mediemarked
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?