Indrømmet: Indholdet i denne artikel er ikke helt tro mod overskriften – men heller ikke rendyrket utro. Disruption er således artiklens gennemgående tema. Løgnen er netop blevet afsløret. Og det med at bruge sex til at skabe opmærksomhed er et gammelkendt trick, som også stifteren af den hollandske startup Fairphone, Bas van Abel, gjorde brug af, da han tirsdag i sidste uge åbnede konferencen ”Responsible Business Summit” på det mondæne Hilton Hotel ved Tower Bridge i London.

”En ud af tre tager telefonen, hvis den ringer, mens de har sex,” indledte Bas van Abel sit indlæg, da han som den første keynote-taler indtog scenen foran 300 businessklædte topfolk fra internationale konsulenthuse, ngo’er og globale brands som Virgin, Nespresso og Coca-Cola: ”Det viser en Vodafone-rapport, og det skræmmer mig lidt. Men på den anden side: Det vidste jeg jo godt,” erklærede han og høstede, ud over fnisen, salens udelte opmærksomhed.

Fairphone og Bas van Abel er af konferencearrangøren, Ethical Corporation, sat på scenen som eksempel på en virksomhed, der har indarbejdet bæredygtighed i den inderste kerne af forretningsmodellen. Eller som Bas van Abel selv formulerer det:

”Bæredygtighed ER vores forretningsmodel.”

Han har nemlig tænkt sig, at disrupte smartphone-industrien ved at sende telefoner på markedet, der kan holde, og hvor brugeren selv kan udskifte dele, der bliver forældede. Om det er denne mission eller ’telefonsex’-indledningen, der efterfølgende gør ham så populær, er umuligt at afgøre. Men faktum er, at den hollandske iværksætter under resten af konferencen er en af de sværeste at få en samtale med på tomandshånd.

Efter en Fairtrade-kaffepause lykkes det dog for Mandag Morgen at sætte en bulgarsk screening og lokke ham over i en afsides krog med to af de bæredygtige kildevand, som fylder enhver plan flade på hotellet.

Tager du virkelig telefonen, når du har sex?

”Ha, ha. Jeg henviste til Vodafones undersøgelse for at illustrere, hvor vigtig en del af vores liv mobiltelefonen er blevet. Alle har i dag deres egen smartphone, og mange har fået et personligt forhold til den. De har den med alle vegne og kan nærmest ikke leve foruden. Vodafones undersøgelse viser, at mobilen endda er kommet med i seng, og at den bliver taget, selv om man er travlt optaget af noget andet,” siger Bas van Abel.

Bas van Abel kan godt lide at lege med ordene. Han bruger ord som ’nomophobia’ og ’ringxiety’ til at beskrive det marked – og den udfordring – som Fairphone står over for. Det er ord, som med diagnostisk præcision beskriver en tiltagende, sygelig afhængighed af mobiltelefoner og dermed også en kæmpemæssig bæredygtighedsudfordring, da verden er ved at blive oversvømmet af mobiltelefoner.

En af nutidens mest udbredte fobier er således frygten for at være uden mobil, den såkaldte no mobile phobia ofte sammentrukket til ’nomophobia’ eller på nydansk ’nomofobi’. Og hvis man griber efter sin telefon, selv om den slet ikke har ringet, har man sandsynligvis ”ringxiety”. Man hører fantomopkald eller forveksler f.eks. fuglekvidder med et opkald.

”Det er ikke noget, vi kan lave om på. Men vi kan forsøge at mindske miljøbelastningen af den ekstensive brug af mobiltelefoner. Og vi kan forsøge at ændre den brug-og-smid-væk-kultur, der har udviklet sig,” siger Bas van Abel.

Reparation er omsorg

Som var han selv ramt af et anfald ringxiety, begynder Bas van Abel pludselig at klappe sig på lommerne. Selv kan jeg i hvert fald ikke høre andre ringetoner end den, der har sat sig i mellemøret efter mange år som bassist i et band med en hårdtslående trommeslager. Og det er alligevel imponerende, hvis det er den hylen, der får ham til at gribe efter mobilen.

Men missionen er en anden. Bas van Abel trækker sin Fairphone op af inderlommen og begynder at skille den ad. Den er stor, større end min iPhone 6. Faktisk er den dobbelt så tyk, og ved første øjekast halvt så sexet.

”Den er lavet til at holde, og designet, så alle kan skille den ad. Derfor er den lidt stor,” forklarer Bas van Abel, mens han med et snuptag klikker den transparente blå plastikbagplade af telefonen.

Efter få sekunder ligger mobiltelefonen i fire dele på bordet mellem os: Bagpladen, skærmen, batteriet og en montageplade, hvor dele som højttaler og kamera er monteret. Bas van Abel ser sig om efter noget, han kan demontere sidstnævnte dele med.

”Det er vældig nemt. Det kræver bare en skruetrækker,” siger han og gør antræk til at rejse sig.

Her skal handles hurtigt, tænker jeg, for ellers mister jeg ham til den skare af nysgerrige, der kredser om os. Så jeg beslutter mig for at springe demonteringsvejledningen over.

Jeg tror på dig. Det ser så nemt ud, at selv jeg kan gøre det. Men hvordan hænger det sammen med disruption og bæredygtighed?

”Reparing is caring. Det er vores forretningsmodel. De fleste skifter i dag deres mobiltelefon ud for et godt ord. Telefonerne er simpelthen for komplicerede, besværlige eller dyre at reparere. Har du f.eks. forsøgt blot at komme ind til batteriet i din iPhone? Og hvis funktioner som lyd eller kamera svigter, står langt de fleste af og benytter i stedet lejligheden til at købe en ny telefon. De fleste producenter gør ikke så meget for at ændre den adfærd, for den betyder alt andet lige, at de får solgt flere telefoner. Det er det, vi forsøger at gøre op med i Fairphone. Konceptet er, dels at det er en telefon, der skal kunne holde i mange år, dels at de komponenter, vi bruger, består af bæredygtige materialer og er produceret bæredygtigt. Og endelig, at det er nemt for brugeren at udskifte dele, der går i stykker eller bliver teknisk forældede. Desuden er styresystemet baseret på open source, så brugeren selv har mulighed for at lave tilpasninger.”

Det er altså en feel good-telefon?

”Det er en telefon, som skal få dig til at tænke på bæredygtighed og forhåbentlig udvise en bæredygtig adfærd. Og så skal du være stolt af at vise den frem, for den viser, at du tænker på din omverden.”

Solgt før bjørnen var skudt

Netop den mission var faktisk det, der for blot et par år siden finansierede produktionen af de første Fairphones. Udsigten til at blive en del af et synligt opgør med mainstream smartphone-kulturen – og ikke mindst brug-og-smid-væk-kulturen – fængede så godt an, at hele 25.000 personer købte og betalte for en mobiltelefon, som endnu ikke eksisterede i fysisk form. De købte i tillid til, at Fairphone kunne producere og levere varen. Det var crowdfunding i sin reneste form, og det gjorde, at Bas van Abel ikke behøvede at låne penge for at starte produktionen op.

”Det var en stressfuld tid,” husker Bas van Abel: ”Jeg fik ikke sovet meget, for vi havde jo fået bygget nogle kæmpe forventninger op, og jeg ville jo nødig skuffe folk.”

Hvordan slap du af sted med det?

”Gennem samarbejdsaftaler. Til at begynde med var vi blot fire-fem personer, så vi kunne jo ikke selv opbygge en produktion. Men vi har været gode til at finde partnere og fortælle, hvad vi gerne vil have produceret – og hvordan. Og vi har været gode til at kommunikere med kunderne i forløbet. Men det har ikke været nemt, og vi står fortsat over for store udfordringer, ikke mindst i forhold til også at gøre virksomheden økonomisk bæredygtig. Så selv om vi er meget optimistiske, er det ikke kun en dans på roser.”

De første 25.000 Fairphones blev sendt ud til kunderne i efteråret 2014. I 2015 solgte og leverede selskabet yderligere 35.000 telefoner. Samtidig blev der udviklet en Fairphone 2, som siden årsskiftet har solgt ca. 40.000 stk. Det bringer det samlede antal solgte Fairphones til dato op på omkring 100.000 stk., og det løfter samtidig lidt af sløret for selskabets udfordringer.

”For at blive økonomisk bæredygtige skal vi i 2016 sælge 150.000 Fairphone 2-telefoner,” afslører Bas van Abel.

Det betyder, at selskabet i løbet af årets sidste seks måneder skal sælge næsten tre gange så mange mobiltelefoner, som det har gjort i årets første seks måneder.

Fra startup til scaleup

Fairphone befinder sig med andre ord lige der, hvor drenge bliver til mænd, får bliver skilt fra bukke, eller hvordan man nu skal beskrive den fase, hvor en startup står over for at skulle udvikle sig til en scaleup-virksomhed. Det er her, mange knækker nakken, for er forretningsmodellen stærk nok? Er ledelsen? Er produktionsapparatet og leverandørkæden gearet til at kunne skalere salg, produktion og service fra lille opstartsvirksomhed til international leverandør?

For fire år siden bestod Fairphone af blot fire medarbejdere. I slutningen af 2014 havde selskabet 15-20 ansatte, og med lancering, salg og levering af den nye telefon er Fairphone i 2016 kommet op på 50 medarbejdere. Med en plan om salg af over 200.000 telefoner i 2017 står selskabet foran en fortsat organisatorisk vækstudfordring.

”Men der er fortsat mange funktioner, vi ikke har på plads. Det er en kæmpe udfordring at få en virksomhed til at vokse,” konstaterer Bas van Abel.

Hvordan har din egen rolle ændret sig undervejs?

”For bare tre år siden sad jeg selv og designede vores hjemmeside. I dag bruger jeg al min tid på ledelse. Det er et kæmpe arbejde at udvikle en organisation, der hele tiden vokser, og det er ikke min spidskompetence. Min passion er design og elektronik – at arbejde med, hvordan jeg kan ændre folks forhold til de produkter, de omgiver sig med; åbne produkterne op for dem og gøre dem bæredygtige. Så lige nu er det en hård tid, men den bliver bedre. Vi er ved at have et salgsteam på plads. Tænk en gang: Vi har solgt 100.000 telefoner uden et salgsteam! Og vi arbejder på at få et ledelsesteam på plads, så jeg kan komme tilbage og arbejde med det, jeg brænder for, nemlig design og udvikling. Vi satser på at lancere en ny model i 2017, så det er også vigtigt, at udviklingsprocessen organiseres bedre.”

Det store bæredygtighedsdilemma

Bas van Abel kan godt selv høre det. Der er noget, der ikke klinger helt rigtigt her. Noget, som er i modstrid med ambitionen om et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen og et oprør mod den etablerede mobilindustris opgraderingstyranni. For hvorfor lancere endnu en model så hurtigt? Den tredje model på bare tre år. Hvad blev der af visionen om bare at skifte de dele ud, som forældes, men holde fast i selve telefonen? Og er det ikke ligegyldigt for bæredygtigheden om telefonen hedder iPhone eller Fairphone, hvis producenten for at holde forretningen i gang bliver nødt til at lange stadig flere telefoner over disken?

Står du ikke i lidt af et dilemma her?

”Jo. Afgjort! Det er en svær balancegang både at være miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig. Lige nu er vores udfordring, at vi står for at etablere os på markedet, og at vi ikke kan være de to første ting, hvis ikke vi også er den sidste. Derfor bliver vi nødt til at bygge en base op, så vi er økonomisk modstandsdygtige, bedre kan stille krav til leverandører osv. En af vores udfordringer er faktisk at få etableret en leverandørbase, der kan levere reservedele til vores telefoner. Det er blandt andet derfor, vi lancerer nye modeller. Telefonerne bliver ganske enkelt tilpasset, så vi kan være sikre på, at leverandørerne kan levere reservedele mange år frem. Og hvad angår komponenternes bæredygtighed, har vi stadig lang vej at gå med at stramme op på alle led i værdikæden. Det er et fortløbende arbejde.”

Bas van Abels ambition er, at brugeren i gennemsnit holder fast på sin Fairphone i fire år, før den udskiftes. Det vil være ca. dobbelt så lang tid, som de øvrige smartphones plejer at holde, inden de må lade livet til fordel for en yngre model.

Hvis van Abels ambition indfries, vil det potentielt kunne halvere forbruget af smartphones de steder, hvor en traditionel smartphone erstattes af en Fairphone, og dermed bidrage til mindre ressourceforbrug. Om det er en realistisk ambition, er dog for tidligt at gisne om, al den stund at de ældste Fairphones på markedet kun har knap to år på bagen.

Tilbage står derfor spørgsmålet om, hvorvidt telefonerne kan gøres sexede nok til f.eks. at få en iPhone-ejer til at vælge en Fairphone som næste mobiltelefon? Eller om Fairphone for den sags skyld appellerer til den tredjedel af befolkningen, som tager telefonen under sex?

Den grubler Bas van Abel lidt over, mens han sætter stumperne af sin Fairphone sammen til noget, der i sammenligning med min tynde iPhone 6 i mat, grå aluminium ligner en blå madkasse med ruminddeling.

”Det er det, der er indeni, der tæller,” konstaterer han, inden vi bunder vores bæredygtige kildevand og går hver til sit.

LÆS OGSÅ:

Virksomhederne bør tænke systemisk i globale muligheder

Kampen om arbejdskraften spidser til

Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr

Slå vækst-automatpiloten fra

Hvad er god vækst for dig? Deltag i debatten i vores Facebook-gruppe, “Danmarks nye vækstplan”.