Skandaler stjæler fokus fra Danmarks globale udfordringer

Stop nu personfnidderet og hop i stedet i arbejdstøjet. Sådan lyder den kontante opsang fra topcheferne i ti af landets mest internationale virksomheder. Efter et stormomsust politisk forår opfordrer de politikerne til at holde inde med den politiske mudderkastning og i stedet tage fat om Danmarks reelle udfordringer, når den politiske efterårssæson går i gang: Der skal skabes vækst og job, og Danmark skal styrkes i den globale konkurrence. Mandag Morgen har talt med topcheferne fra Arla Foods, FLSmidth, Falck, Fertin Pharma, Designit, Oticon, Siemens, Grundfos og Henning Larsen Architects, der alle peger på, at politikerne skal finde sammen over midten og sætte en strategisk retning, der kan rykke danske virksomheder frem i førerfeltet i den globale verden. “Danmark fortjener at få sat en politisk dagsorden, der gør, at vi som samfund styrker konkurrencekraften i den globale landsby,” siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods, der bakkes op af Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF Trifolium: “Det, vi skaber i mange virksomheder, faktureres globalt.”

Stop fnidderet og lad det handle om den nødvendige politik, der skal til, for at vi kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Topcheferne fra ti af landets mest internationale virksomheder opfordrer nu politikerne til at lægge låg på den politiske mudderkastning, der har præget forårets politiske sæson. Nok har det været topunderholdning, som det lyder fra én, men det har fjernet fokus fra de store udfordringer, Danmark står over for i den globale udvikling.

Set fra topposterne i de globale virksomheder tårner udfordringerne sig nemlig op. Tempoet i verden er hurtigere og hurtigere. Overalt popper nye talenter frem. Og mange nationer – ikke mindst de nye udviklingsøkonomier – satser massivt på at opbygge nye styrkepositioner.

Login