Slaget om produktiviteten

Sidste mandag præsenterede regeringens produktivitetskommission sit første debatoplæg, og det har for alvor bragt produktiviteten på den politiske dagsorden. Det er der rigtig god grund til. 

Siden midten af 1990’erne er produktiviteten stagneret i Danmark, og som kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, påpegede forleden, ville gennemsnitslønnen i Danmark være 20 pct. højere i 2013, hvis vi siden midten af 1990’erne havde kunnet følge med svenskerne i produktivitetskapløbet. 

På samme måde fremgår det af debatoplægget, at hvis produktiviteten blev hævet med bare 10 pct. i den offentlige sektor, så kunne hver dansker få sænket den årlige skattebetaling med 10.500 kr.

Abonner på analyser om lederskab og vækst

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kaldte på sit ugentlige pressemøde i tirsdags kommissionens første debatoplæg for tankevækkende. “Det borger godt for, at vi kan få noget rigtig spændende ud af denne her produktivitetskommission,” sagde statsministeren. Hun benyttede samtidig lejligheden til at understrege, hvor vigtigt det er, at der sikres en “skarp konkurrence” i Danmark, og at der bl.a. indføres skrappere fængselsstraffe i kartelsager og højere bødestraffe for overtrædelse af konkurrenceloven.

I fredags fremlagde erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen så regeringens forslag til en ny konkurrencelov med i alt 25 initiativer, der skal bidrage til at styrke konkurrencen i Danmark. “En styrket konkurrence vil også være vigtig for at imødegå monopoler og styrke den danske produktivitetsudvikling, der især har været svag inden for store dele af de private serviceerhverv og byggeriet siden midten af 1990’erne,” hedder det i udspillet.

Det er meget positivt, at Thornings regering er optaget af at løfte produktiviteten i det danske samfund. Faktisk er det nu mere end tre år siden, at Mandag Morgen i en større leder opfordrede den daværende VK-regering til at nedsætte en produktivitetskommission. 

“Mandag Morgen vil gerne opfordre regeringen til at tage initiativ til en ny national produktivitetskommission, der undersøger de dybereliggende årsager til krisen og finder nye, innovative løsninger til at hæve produktiviteten i den offentlige sektor og i serviceerhvervene. Den må munde ud i en langsigtet strategi, der peger ud af krisen. Danmark har ikke brug for nye bankpakker eller offentlige vækstpakker for at bringe os ud af den økonomiske krise. Vi har brug for en produktivitetspakke,” skrev vi i en leder 18. maj 2009.

Siden har det ganske rigtigt vist sig, at hverken bankpakkerne eller de lunkne kickstartpakker har løftet Danmark ud af krisen. 

Mandag Morgen var i al beskedenhed blandt de første til at bringe produktiviteten ind i debatten om løsninger på den økonomiske krise.  Siden kom både de økonomiske vismænd, Nationalbanken og flere andre aktører på banen, og det er glædeligt, at S-R-SF-regeringens produktivitetskommission nu er med til at rykke sagen højere op på den politiske dagsorden. 

En vigtig dagsorden

Inden udgangen af 2013 skal kommissionen komme med samlede anbefalinger til, hvordan Danmarks produktivitet kan løftes. At bedømme ud fra sidste uges debatoplæg er det mange af de rigtige spørgsmål, den stiller. 

Ny teknologi og bedre arbejdsgange kan løfte produktiviteten. Det er en klassiker. Men der skal meget mere end øget arbejdsproduktivitet til for at knække de dybereliggende årsager til den danske vækstkrise. Kommissionen har bl.a.  sat øget ressourceeffektivitet – evnen til at anvende ressourcerne smartere – på dagsordenen. Det er klogt, for i de kommende årtier vil det netop blive helt afgørende for velstandsudviklingen, at samfundet optimerer sin ressourceøkonomi. 

[quote align="right" author=""]Der skal meget mere end øget arbejdsproduktivitet til for at knække de dybereliggende årsager til den danske vækstkrise.[/quote]

Kommissionen vil desuden kigge på potentialerne i den offentlige sektor, og borgerlige medier som Børsen og Berlingske forudser, at det kan blive “en trojansk hest”, der sniger en effektiviseringsdagsorden ind i den socialdemokratisk ledede regering. Realiteten er dog nok snarere, at S-R-SF-regeringen med kyshånd vil gribe ethvert forslag, der vil gøre det muligt at levere mere og bedre velfærd for færre penge. Forslag til forenkling af organisering, regler og ressourcer vil muligvis dukke op på kommissionens bord, men den erkender også, at det er svært at måle produktivitetsstigninger i den offentlige sektor. 

Danmarks Statistik arbejder – i overensstemmelse med nye EU-retningslinjer – på at udvikle en ny målemetode for produktiviteten i den offentlige sektor, så den ikke bare måler input (dvs. udgifter pr. arbejdstime), men også kigger på den egentlige værditilvækst på outputsiden. Det er meget vigtigt for den videre debat at få alle tallene ordentlig på plads.

I torsdags kunne Danmarks Statistik berette, at den offentlige sektors produktivitet, målt med den nye metode, faktisk er steget med gennemsnitligt 0,4 procentpoint om året de seneste otte år. Den gamle inputbaserede metode viste, at den var faldet med 0,1 procentpoint. 

Det er positive nyheder for de offentlige ansatte og ledere, der ikke føler, at værdien af deres arbejde er tilstrækkeligt anerkendt. Men der er stadig en række metodiske problemer og uklarheder, som gør, at man skal være forsigtig med at drage forhastede konklusioner på baggrund af den seneste meddelelse. 

I det hele taget er det meget omdiskuteret, hvad der mest effektivt og direkte bidrager til at forbedre et samfunds produktivitet. Viden, teknologi, gode rammevilkår, velfungerende infrastruktur, samfundets indretning som sådan, medarbejdernes innovationsevner, iværksætteri og meget mere kan være med til at forbedre produktivitetsudviklingen i samfundet. Det er svært at sætte på en enkel formel.

Mandag Morgens mange løsningsforslag

I de sidste tre år har Mandag Morgen offentliggjort en stribe analyser, som rummer løsningsforslag til, hvordan man kan forbedre produktiviteten i det danske samfund. Måske vil det være givtigt for kommissionen – og regeringen – at studere forslagene nøjere. 

  • Serviceinnovation skal lukke det danske produktivitetsgabMandag Morgen anbefaler øget satsning på innovation, it og uddannelse (15. juni 2009).
  • Lean er en af metoderne til produktivitetsforbedringer i virksomhederne og den offentlige sektor (30. november 2009).
  • Informationsteknologi og radikal omlægning af organisationen kan fordoble produktivitetsvæksten forklarer MIT-professor Erik Brynjolfsson i Mandag Morgen (18. januar 2010). 
  • Folkeskolen kan løse den danske vækstkriseHvis danske skoleelever får lige så gode faglige kundskaber som de finske elever, vil det bane vej for store produktivitetsforbedringer og en enorm forbedring af den økonomiske velstand på langt sigt (22. februar 2010).
  • Højtuddannede giver dansk erhvervsliv ekstra store produktivitetsgevinsterØges antallet af højtuddannede med 1 pct., kan produktiviteten ventes at stige med 1 procentpoint (22. marts 2010). 
  • IT i den offentlige sektor kan også gøres til en stærk motor for markante produktivitetsforbedringer, skriver Mandag Morgen i analysen af “Den digitale velfærdsrevolution” (7. februar 2011). 
  • Digitaliseringen af danske virksomheder rummer en kæmpegevinst. En undersøgelse viser, at digitaliserede virksomheder kan opnå en gennemsnitlig værditilvækst, der er hele 39 pct. højere end i andre virksomheder (21. august 2011).  
  • Organisationsændringer kan udløse produktivitetsstigninger på op til 20 pct. gennem en målrettet indsats (28. februar 2011). 
  • Færre regler og hurtigere eksekvering kan være en kilde til produktivitetsstigninger. Det fremgik af Mandag Morgen i to større analyser i efteråret 2011: Regelfnidder og opfindersyge svækker dansk konkurrenceevne, konkluderede den ene analyse. Den anden beskrev, hvordan Danmark er blevet lavhastighedssamfund, hvor beslutningerne træffes og eksekveres for langsomt (19. september og 3. oktober 2011). 
  • Kompleksitetsfælden koster på bundlinjenErhvervslivet går hvert år glip af milliarder, fordi virksomhederne ikke kan tøjle kompleksiteten i deres egen organisation, og et stort britisk forskningsprojekt dokumenterer, at mindre kompleksitet kan stimulere produktiviteten (28. november 2011). 
  • Murstensøkonomien og de skattemæssige favoriseringer af boligmarkedet har i en årrække været med til at binde mange milliarder i boliger og tilsidesætte investeringer i mere produktive erhverv. Det fremgik af Mandag Morgens analyse, at man kan styrke produktiviteten i samfundet ved at fjerne statens subsidier til boligmarkedet (29. august 2011). 
  • Innovationstørke bidrager til den danske produktivitetskrise. Ny forskning afdækker tæt sammenhæng mellem innovation og en nations produktivitetsvækst, men i Danmark har vækstbidraget fra innovation været stort set ikke-eksisterende i de sidste ti år (21. februar 2011). 
  • Medarbejdernes kompetencer skal slippes fri. Rigide faggrænser og organisatoriske siloer hæmmer medarbejdernes udfoldelsesmuligheder. ISS har bl.a. haft stor succes med at løfte produktiviteten ved at øge medarbejderansvaret. (6. februar 2012).
  • Høje priser og dyre leveomkostninger lægger et voldsomt pres på dansk konkurrenceevne. På grund af manglende konkurrence i detailhandlen har Danmark f.eks. ikke fået så store produktivitetsforbedringer som Sverige, viser Mandag Morgens strategiske analyse. Den omtaler også europæisk forskning, der viser, at fængselsstraffe for karteldannelse kan løfte produktiviteten (13. februar 2012). 
  • Den nye ressourceeffektivitet. En kombination af stigende råvarepriser, strammere miljølovgivning og innovationspres får virksomheder til at jage forretningsmodeller, der reducerer ressourceforbruget og øger ressourceproduktiviteten. Ellen MacArthur Foundation har beregnet, at en mere intelligent omgang med ressourcerne kan udløse årlige besparelser i materialeforbruget på 12-23 pct. i EU alene. “Den cirkulære økonomi” bliver mainstream inden 2025, vurderer en international rapport, der spår besparelser i den firecifrede milliardklasse. Det kan også skabe enorme vækstmuligheder og produktivitetsforbedringer i Danmark (20. juni 2012).  

Produktivitetsgåden er en ganske velbeskrevet historie, som har udløst masser af forskning og analyser. På mm.dk kan interesserede læsere, virksomhedsledere og politikere læse en lang række analyser af udfordringen, og der er også mange forslag til, hvordan produktiviteten kan løftes overalt i det danske samfund. Det er ikke en udtømmende liste, men det er i alt fald et sted at starte, hvis man ikke vil vente helt til udgangen af 2013 på at få produktivitetskommissionens bud på, hvad der bør gøres.

Forrige artikel Prispres kan tvinge mobilselskaber til fusioner Næste artikel Fondsbørsen appellerer til politikerne om hjælp
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.