Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Sydkorea formåede endnu engang at få førstepladsen i Bloombergs årlige opgørelse over verdens mest innovative nationer i 2019. I 2018 opnåede Sydkorea ydermere et eksporttal på 600 mia. USD, og dermed blev landet den 6. største globale eksportør.

Alt i alt fortsætter Sydkorea med at cementere sin position som en teknologisk frontrunner og en af verdens absolut tungeste økonomiske aktører.

Bagsiden af den eksplosive økonomiske og teknologiske udvikling er imidlertid et samfund med stor socioøkonomisk ulighed og manglende social sikkerhed. Mens andelen af ​​selskabsindkomst i BNP er steget støt, har husstandsindkomsten reelt set været faldende.

Med stagnerende trickle-down-effekt og træg jobskabelse er Sydkorea på utilsigtet vis havnet blandt de mest indkomstpolariserede lande i verden.

Transformationen fra et krigshærget u-land til at være førende på innovation har taget mindre end 50 år. Nu står det Sydkoreanske samfund potentielt over for endnu en transformation.

Inspireret af Skandinavien og Norden ønsker den nuværende centrum-venstre ledede regering og den voksende sydkoreanske middelklasse både samarbejde og konkrete politiske reformer, der skal hæve levestandarden og skabe en højere grad af social sikkerhed.

Moon-regeringen har søsat en ambitiøs politisk dagsorden under overskriften ”Jae-nomics”, som indebærer indkomst- og innovationsdrevet, bæredygtig vækst, der skal komme den almindelige koreaner til gode fremfor at være koncentreret i og hos den sydkoreanske overklasse og privatsektor.

Målsætningen er blandt andet at skabe mere inklusiv vækst og begrænse konglomeraternes historisk cementerede magtposition i det koreanske samfund.

Dette skal blandt andet gøres gennem flere SMV’er og startups samt massive investeringer i industri 4.0 herunder forskning og udvikling i kernefelter som vedvarende energi, sundhedsteknologi og halvlederindustrien.

Disse tiltag er også tænkt som en løsning på Sydkoreas demografiske udvikling, som udgør et stadigt større samfundsøkonomisk problem. Arbejdsudbuddet er faldende, og det forventes, at den arbejdsdygtige del af befolkningen kun vil udgøre 50% i 2060.

Pensionsalderen på 60 år udgør i denne forbindelse en brændende platform, som regeringen endnu ikke for alvor har adresseret.

Hertil kommer udfordringer ift. produktiviteten og kvinders erhvervsfrekvens i lyset af den hastigt aldrende befolkning samt den højeste lønforskel (37%) mellem mænd og kvinder i OECD.

Også på disse punkter kan Moon-regeringen se mod de nordiske lande, som har opretholdt stabil økonomisk vækst gennem høj produktivitet og kontinuerte arbejdsmarkedsreformer.

Norden som forbillede

Selv om der er åbenlyse forskelle mellem Sydkorea og de nordiske lande, deler de to regioner en række fællesnævnere, som muliggør samarbejde og eksport af løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

De nordiske lande står som hovedarkitekterne bag den universelle velfærdsmodel, som er den primære årsag til at de nordiske samfund er blandt de absolut mest lige i verden. 

Progressiv beskatning og omfordeling står som hjørnestenene i denne samfundsmodel.

Netop dette kan være en udfordring at implementere i et samfund som det koreanske, hvor politiske tiltag som øgede minimumslønninger og sænkede arbejdstider aktuelt møder stor modstand blandt både oppositionen, virksomhederne og arbejdstagerne. 

Innovationscenteret sætter lys på sydkoreansk og nordisk samarbejde

Med baggrund i 60året for de diplomatiske forbindelse mellem Danmark og Sydkorea har det danske Innovationscenter valgt at tage lead på at sætte lys og lyd på det sydkoreanske og nordiske samarbejde inden for en række felter, som kan skabe gensidig inspiration for de involverede lande.

De beskrevne udfordringer for Sydkorea samt nyorienteringen i sydkoreansk politik efter reformer der kan møde fremtiden mere inkluderende danner bagtæppet for etableringen af videnplatformen ”NORDtalks”, som er et ”TEDtalks” og ”Science & Cocktails” inspireret format.

Konceptet er, at nordiske key notes inviteres til Seoul for at holde oplæg for et indbudt koreansk publikum, inden for områder, hvor de nordiske lande står stærkt og kan give nordisk inspiration om emner med global aktualitet og sydkoreansk relevans.

Louise Fredbo-Nielsen på scenen i Seoul

Således blev første event skudt i gang med den danske futurist, forfatter og foredragsholder, Louise Fredbo-Nielsen og finske Karoline Miller, tidl. CEO for Startup Sauna med forbindelse til SLUSH – et af verdens største startups events.

Målet i projektet er at styrke interessen for samarbejdet mellem Norden og Sydkorea, samt at udveksle idéer omkring muligheder og udfordringer for vores samfund i den 4. industrielle revolution.

Det danske innovationscenter i Seoul gennemfører i første omgang 3 ”NORDtalks” sammen med den norske, svenske og finske ambassade.

Projektet er støttet af Nordisk Ministerråd, og emnerne omhandler ”Education & Employment in the 4th Industrial Revolution”, ”Welfare, Gender Equality & Quality of Life” og ”Climate Change & Green Transition”.  

Følg hashtags #NORDtalks #TheNordics #TracesofNorth #ICDKSeoul på Linkedin og twitter for mere om arrangementerne og debatten. 

Martin Rune Hoxer og hans kolleger fra de syv øvrige danske innovationscentre i hhv. Tel Aviv, São Paolo, München, Silicon Valley, Boston, New Delhi/Bangalore og Shanghai skriver på skift en ugentlig klumme på MM Next.

Forrige artikel Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne Næste artikel Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.