Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Sydkorea formåede endnu engang at få førstepladsen i Bloombergs årlige opgørelse over verdens mest innovative nationer i 2019. I 2018 opnåede Sydkorea ydermere et eksporttal på 600 mia. USD, og dermed blev landet den 6. største globale eksportør.

Alt i alt fortsætter Sydkorea med at cementere sin position som en teknologisk frontrunner og en af verdens absolut tungeste økonomiske aktører.

Bagsiden af den eksplosive økonomiske og teknologiske udvikling er imidlertid et samfund med stor socioøkonomisk ulighed og manglende social sikkerhed. Mens andelen af ​​selskabsindkomst i BNP er steget støt, har husstandsindkomsten reelt set været faldende.

Med stagnerende trickle-down-effekt og træg jobskabelse er Sydkorea på utilsigtet vis havnet blandt de mest indkomstpolariserede lande i verden.

Transformationen fra et krigshærget u-land til at være førende på innovation har taget mindre end 50 år. Nu står det Sydkoreanske samfund potentielt over for endnu en transformation.

Inspireret af Skandinavien og Norden ønsker den nuværende centrum-venstre ledede regering og den voksende sydkoreanske middelklasse både samarbejde og konkrete politiske reformer, der skal hæve levestandarden og skabe en højere grad af social sikkerhed.

Moon-regeringen har søsat en ambitiøs politisk dagsorden under overskriften ”Jae-nomics”, som indebærer indkomst- og innovationsdrevet, bæredygtig vækst, der skal komme den almindelige koreaner til gode fremfor at være koncentreret i og hos den sydkoreanske overklasse og privatsektor.

Målsætningen er blandt andet at skabe mere inklusiv vækst og begrænse konglomeraternes historisk cementerede magtposition i det koreanske samfund.

Dette skal blandt andet gøres gennem flere SMV’er og startups samt massive investeringer i industri 4.0 herunder forskning og udvikling i kernefelter som vedvarende energi, sundhedsteknologi og halvlederindustrien.

Disse tiltag er også tænkt som en løsning på Sydkoreas demografiske udvikling, som udgør et stadigt større samfundsøkonomisk problem. Arbejdsudbuddet er faldende, og det forventes, at den arbejdsdygtige del af befolkningen kun vil udgøre 50% i 2060.

Pensionsalderen på 60 år udgør i denne forbindelse en brændende platform, som regeringen endnu ikke for alvor har adresseret.

Hertil kommer udfordringer ift. produktiviteten og kvinders erhvervsfrekvens i lyset af den hastigt aldrende befolkning samt den højeste lønforskel (37%) mellem mænd og kvinder i OECD.

Også på disse punkter kan Moon-regeringen se mod de nordiske lande, som har opretholdt stabil økonomisk vækst gennem høj produktivitet og kontinuerte arbejdsmarkedsreformer.

Norden som forbillede

Selv om der er åbenlyse forskelle mellem Sydkorea og de nordiske lande, deler de to regioner en række fællesnævnere, som muliggør samarbejde og eksport af løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

De nordiske lande står som hovedarkitekterne bag den universelle velfærdsmodel, som er den primære årsag til at de nordiske samfund er blandt de absolut mest lige i verden. 

Progressiv beskatning og omfordeling står som hjørnestenene i denne samfundsmodel.

Netop dette kan være en udfordring at implementere i et samfund som det koreanske, hvor politiske tiltag som øgede minimumslønninger og sænkede arbejdstider aktuelt møder stor modstand blandt både oppositionen, virksomhederne og arbejdstagerne. 

Innovationscenteret sætter lys på sydkoreansk og nordisk samarbejde

Med baggrund i 60året for de diplomatiske forbindelse mellem Danmark og Sydkorea har det danske Innovationscenter valgt at tage lead på at sætte lys og lyd på det sydkoreanske og nordiske samarbejde inden for en række felter, som kan skabe gensidig inspiration for de involverede lande.

De beskrevne udfordringer for Sydkorea samt nyorienteringen i sydkoreansk politik efter reformer der kan møde fremtiden mere inkluderende danner bagtæppet for etableringen af videnplatformen ”NORDtalks”, som er et ”TEDtalks” og ”Science & Cocktails” inspireret format.

Konceptet er, at nordiske key notes inviteres til Seoul for at holde oplæg for et indbudt koreansk publikum, inden for områder, hvor de nordiske lande står stærkt og kan give nordisk inspiration om emner med global aktualitet og sydkoreansk relevans.

Louise Fredbo-Nielsen på scenen i Seoul

Således blev første event skudt i gang med den danske futurist, forfatter og foredragsholder, Louise Fredbo-Nielsen og finske Karoline Miller, tidl. CEO for Startup Sauna med forbindelse til SLUSH – et af verdens største startups events.

Målet i projektet er at styrke interessen for samarbejdet mellem Norden og Sydkorea, samt at udveksle idéer omkring muligheder og udfordringer for vores samfund i den 4. industrielle revolution.

Det danske innovationscenter i Seoul gennemfører i første omgang 3 ”NORDtalks” sammen med den norske, svenske og finske ambassade.

Projektet er støttet af Nordisk Ministerråd, og emnerne omhandler ”Education & Employment in the 4th Industrial Revolution”, ”Welfare, Gender Equality & Quality of Life” og ”Climate Change & Green Transition”.  

Følg hashtags #NORDtalks #TheNordics #TracesofNorth #ICDKSeoul på Linkedin og twitter for mere om arrangementerne og debatten. 

Martin Rune Hoxer og hans kolleger fra de syv øvrige danske innovationscentre i hhv. Tel Aviv, São Paolo, München, Silicon Valley, Boston, New Delhi/Bangalore og Shanghai skriver på skift en ugentlig klumme på MM Next.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu