Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark

Israel er en sprudlende hub for startups baseret på ny teknologi og står allerede stærkt inden for områder som fintech, kunstig intelligens og selvkørende biler. Nu har israelere kikkerten rettet mod dansk ekspertise inden for fødevarer og landbrug.

For nylig udkom nyhedsmediet Bloomberg med sin årlige rangliste over de mest innovative lande i verden. Foruden Danmark, og gamle kendinge som Sverige, Schweiz og Sydkorea, var Israel igen i år strøget ind på top-10-listen.

Måske lidt overraskende for nogle af de faste læsere af Mandag Morgen. Men ikke for lederne i de op mod 450 multinationale virksomheder, der som Intel, Airbnb og Danone har lagt en god del af deres innovationsaktiviteter i det israelske videnbælte, der strækker sig langs Highway 2 fra Haifa til Tel Aviv. 

Det er især tre parametre i Bloombergs måling, hvorpå Israel skiller sig ud: Der er mange forskere på højt niveau, der investeres massivt i forskning, og højteknologiske virksomheder udgør en stor del af økonomien.

Det er netop denne adgang til talentfulde forskere og ledende forsknings- og tech-miljøer, som udgør nøglen til at forstå, hvorfor så mange multinationale virksomheder lægger forsknings- og udviklingsaktiviteter i netop Israel.  

Men der er også to yderligere – mindst lige så vigtige – grunde til den stærke innovationskraft i Israel: Iværksættertrang og troen på teknologiens forandringskraft. 

Af banen, af banen

Benny Shlick, der er virksomhedsrådgiver og kender af det lokale innovationssystem i Israel, siger således om iværksætterlysten i Israel:

Israelerne accepterer sjældent tingene, som de er. Vi er ikke så optagede af strukturer og regler. Det er det overordnede mål, der driver handlingerne hos os. Vi springer foran i køen på posthuset. Vi går vores egne veje. Og vi venter ikke på at få noget foræret.

Så irriterende den anmassende stil er i køen på posthuset, lige så værdifuld er den for de mange startups i Israel. Her venter man ikke på, at Google, Alibaba eller Siemens skal løse hverdagens udfordringer.

De israelske iværksættere brager frem med en tro på, at netop deres ideer og teknologi kan gøre det bedre end de etablerede virksomheders.

Historien er på Bennys og de israelske iværksætteres side. Israel har igennem en årrække haft flere succesrige børsnoteringer af startups på teknologibørsen NASDAQ i USA end samtlige EU-lande tilsammen. 

Derfor strømmer den risikovillige kapital fra udlandet til Israel med det ene mål, at finansiere de anmassende iværksættere. For i Israel er der – som få steder – et godt afkast i sigte. 

Troen på teknologien

Vi tror på teknologi,” siger Michal Drayman, investeringschef i Jerusalem Venture Partners (JVP), en af verdens førende venturekapitalfonde.

Teknologi er som en anden religion for israelerne. Det er teknologisk viden fra Israel, der kombineret med finansviden fra London og New York har skabt en hub for fintech i Tel Aviv.

Det er teknologisk viden inden for kunstig intelligens fra Israel, der kombineret med viden om bilproduktion fra Detroit, Wolfsburg og Tokyo er ved at skabe en hub for udvikling af førerløse biler i Israel.

I de kommende år vil det være teknologisk viden fra Israel, kombineret med fødevare- og landbrugsviden fra Danmark og USA, der vil danne afsæt for et globalt israelsk foodtech-eventyr.

I Israel er de ikke alene dygtige til at udvikle ny teknologi. De er også mestre i at dreje den, så den kan bruges i andre sammenhænge end den egentlig var tiltænkt.

Kombinerer man den teknologiske viden med, at Israel ifølge Michal Drayman er ”verdensmester i hurtig og succesrig skalering af virksomheder”, så har man en næsten fuldendt formel på succes.

Der, hvor Michal Drayman og hendes kolleger i venturekapitalbranchen kigger uden for Israels techmiljø, er i forhold til viden om design, bæredygtighed og produktionsprocesser.

Dette er tre områder, hvor Danmark ofte har meget at tilbyde. Samtidig kigger israelerne efter lande, hvor der er virksomheder, som kan bringe iværksætternes produkter hurtigt ud på de globale markeder.

Forudsætningen for, at Israel også fremover vil være at finde på Bloombergs top-10, er nemlig, at Israel mestrer at videreudvikle sin højteknologiske økonomi og får den spredt til nye områder, som fx foodtech, agritech og cleantech.

Der skal også etableres stærke partnerskaber med virksomheder og vidensmiljøer uden for Israel, der kan understøtte værditilvæksten i Israels erhvervsliv.   

Danske løsninger

Det spændende ved den teknologidrevne udvikling i Israel er, at den åbner reel mulighed for partnerskaber med virksomheder og universiteter i Danmark. 

Bedst illustreres det ved den teknologiske udvikling inden for fødevarer og landbrug – også kaldet foodtech og agritech. Ledende investorer som JVP, universiteter og startups i Israel kigger ikke alene mod de tillokkende markeder og partnerskaber, man kan finde i USA og Asien. De kigger også mod Danmark. 

Mere specifikt mod den århusianske fødevareklynge. For i fødevareklyngen i Århus ser israelerne en for dem meget attraktiv kombination af globale fødevarevirksomheder, et stærkt forskningsmiljø, ambitiøse startups og unik viden om landbrugsproduktion, bæredygtighed og miljø.

Og netop den viden skal de bruge for at få udviklet en global foodtech-hub i Israel.     

I takt med at udenlandske virksomheder engagerer sig i forsknings- og udviklingsaktiviteter i Israel, og universiteter får nye stærke internationale forskningspartnerskaber med Israel, vil Israel fortsat i de kommende år stryge ind på Bloombergs top-10 over innovative lande. 

Ved at danske virksomheder og universiteter lærer at udnytte mulighederne i konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter i Israel, vil de ikke alene understøtte Israel, de vil også konkret bidrage til, at Danmark klatrer op fra sin 8.-plads på Bloombergs rangliste mod den absolutte innovationselite.

Det kræver blot en billet til Tel Aviv og et aktivt partnerskab med virksomheder og universiteter langs den israelske Highway 2.    

Forrige artikel Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer? Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer? Næste artikel Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?