Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark

Israel er en sprudlende hub for startups baseret på ny teknologi og står allerede stærkt inden for områder som fintech, kunstig intelligens og selvkørende biler. Nu har israelere kikkerten rettet mod dansk ekspertise inden for fødevarer og landbrug.

For nylig udkom nyhedsmediet Bloomberg med sin årlige rangliste over de mest innovative lande i verden. Foruden Danmark, og gamle kendinge som Sverige, Schweiz og Sydkorea, var Israel igen i år strøget ind på top-10-listen.

Måske lidt overraskende for nogle af de faste læsere af Mandag Morgen. Men ikke for lederne i de op mod 450 multinationale virksomheder, der som Intel, Airbnb og Danone har lagt en god del af deres innovationsaktiviteter i det israelske videnbælte, der strækker sig langs Highway 2 fra Haifa til Tel Aviv. 

Det er især tre parametre i Bloombergs måling, hvorpå Israel skiller sig ud: Der er mange forskere på højt niveau, der investeres massivt i forskning, og højteknologiske virksomheder udgør en stor del af økonomien.

Det er netop denne adgang til talentfulde forskere og ledende forsknings- og tech-miljøer, som udgør nøglen til at forstå, hvorfor så mange multinationale virksomheder lægger forsknings- og udviklingsaktiviteter i netop Israel.  

Men der er også to yderligere – mindst lige så vigtige – grunde til den stærke innovationskraft i Israel: Iværksættertrang og troen på teknologiens forandringskraft. 

Af banen, af banen

Benny Shlick, der er virksomhedsrådgiver og kender af det lokale innovationssystem i Israel, siger således om iværksætterlysten i Israel:

Israelerne accepterer sjældent tingene, som de er. Vi er ikke så optagede af strukturer og regler. Det er det overordnede mål, der driver handlingerne hos os. Vi springer foran i køen på posthuset. Vi går vores egne veje. Og vi venter ikke på at få noget foræret.

Så irriterende den anmassende stil er i køen på posthuset, lige så værdifuld er den for de mange startups i Israel. Her venter man ikke på, at Google, Alibaba eller Siemens skal løse hverdagens udfordringer.

De israelske iværksættere brager frem med en tro på, at netop deres ideer og teknologi kan gøre det bedre end de etablerede virksomheders.

Historien er på Bennys og de israelske iværksætteres side. Israel har igennem en årrække haft flere succesrige børsnoteringer af startups på teknologibørsen NASDAQ i USA end samtlige EU-lande tilsammen. 

Derfor strømmer den risikovillige kapital fra udlandet til Israel med det ene mål, at finansiere de anmassende iværksættere. For i Israel er der – som få steder – et godt afkast i sigte. 

Troen på teknologien

Vi tror på teknologi,” siger Michal Drayman, investeringschef i Jerusalem Venture Partners (JVP), en af verdens førende venturekapitalfonde.

Teknologi er som en anden religion for israelerne. Det er teknologisk viden fra Israel, der kombineret med finansviden fra London og New York har skabt en hub for fintech i Tel Aviv.

Det er teknologisk viden inden for kunstig intelligens fra Israel, der kombineret med viden om bilproduktion fra Detroit, Wolfsburg og Tokyo er ved at skabe en hub for udvikling af førerløse biler i Israel.

I de kommende år vil det være teknologisk viden fra Israel, kombineret med fødevare- og landbrugsviden fra Danmark og USA, der vil danne afsæt for et globalt israelsk foodtech-eventyr.

I Israel er de ikke alene dygtige til at udvikle ny teknologi. De er også mestre i at dreje den, så den kan bruges i andre sammenhænge end den egentlig var tiltænkt.

Kombinerer man den teknologiske viden med, at Israel ifølge Michal Drayman er ”verdensmester i hurtig og succesrig skalering af virksomheder”, så har man en næsten fuldendt formel på succes.

Der, hvor Michal Drayman og hendes kolleger i venturekapitalbranchen kigger uden for Israels techmiljø, er i forhold til viden om design, bæredygtighed og produktionsprocesser.

Dette er tre områder, hvor Danmark ofte har meget at tilbyde. Samtidig kigger israelerne efter lande, hvor der er virksomheder, som kan bringe iværksætternes produkter hurtigt ud på de globale markeder.

Forudsætningen for, at Israel også fremover vil være at finde på Bloombergs top-10, er nemlig, at Israel mestrer at videreudvikle sin højteknologiske økonomi og får den spredt til nye områder, som fx foodtech, agritech og cleantech.

Der skal også etableres stærke partnerskaber med virksomheder og vidensmiljøer uden for Israel, der kan understøtte værditilvæksten i Israels erhvervsliv.   

Danske løsninger

Det spændende ved den teknologidrevne udvikling i Israel er, at den åbner reel mulighed for partnerskaber med virksomheder og universiteter i Danmark. 

Bedst illustreres det ved den teknologiske udvikling inden for fødevarer og landbrug – også kaldet foodtech og agritech. Ledende investorer som JVP, universiteter og startups i Israel kigger ikke alene mod de tillokkende markeder og partnerskaber, man kan finde i USA og Asien. De kigger også mod Danmark. 

Mere specifikt mod den århusianske fødevareklynge. For i fødevareklyngen i Århus ser israelerne en for dem meget attraktiv kombination af globale fødevarevirksomheder, et stærkt forskningsmiljø, ambitiøse startups og unik viden om landbrugsproduktion, bæredygtighed og miljø.

Og netop den viden skal de bruge for at få udviklet en global foodtech-hub i Israel.     

I takt med at udenlandske virksomheder engagerer sig i forsknings- og udviklingsaktiviteter i Israel, og universiteter får nye stærke internationale forskningspartnerskaber med Israel, vil Israel fortsat i de kommende år stryge ind på Bloombergs top-10 over innovative lande. 

Ved at danske virksomheder og universiteter lærer at udnytte mulighederne i konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter i Israel, vil de ikke alene understøtte Israel, de vil også konkret bidrage til, at Danmark klatrer op fra sin 8.-plads på Bloombergs rangliste mod den absolutte innovationselite.

Det kræver blot en billet til Tel Aviv og et aktivt partnerskab med virksomheder og universiteter langs den israelske Highway 2.    

Forrige artikel Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer? Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer? Næste artikel Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.