Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark

Israel er en sprudlende hub for startups baseret på ny teknologi og står allerede stærkt inden for områder som fintech, kunstig intelligens og selvkørende biler. Nu har israelere kikkerten rettet mod dansk ekspertise inden for fødevarer og landbrug.

For nylig udkom nyhedsmediet Bloomberg med sin årlige rangliste over de mest innovative lande i verden. Foruden Danmark, og gamle kendinge som Sverige, Schweiz og Sydkorea, var Israel igen i år strøget ind på top-10-listen.

Måske lidt overraskende for nogle af de faste læsere af Mandag Morgen. Men ikke for lederne i de op mod 450 multinationale virksomheder, der som Intel, Airbnb og Danone har lagt en god del af deres innovationsaktiviteter i det israelske videnbælte, der strækker sig langs Highway 2 fra Haifa til Tel Aviv. 

Det er især tre parametre i Bloombergs måling, hvorpå Israel skiller sig ud: Der er mange forskere på højt niveau, der investeres massivt i forskning, og højteknologiske virksomheder udgør en stor del af økonomien.

Det er netop denne adgang til talentfulde forskere og ledende forsknings- og tech-miljøer, som udgør nøglen til at forstå, hvorfor så mange multinationale virksomheder lægger forsknings- og udviklingsaktiviteter i netop Israel.  

Men der er også to yderligere – mindst lige så vigtige – grunde til den stærke innovationskraft i Israel: Iværksættertrang og troen på teknologiens forandringskraft. 

Af banen, af banen

Benny Shlick, der er virksomhedsrådgiver og kender af det lokale innovationssystem i Israel, siger således om iværksætterlysten i Israel:

Israelerne accepterer sjældent tingene, som de er. Vi er ikke så optagede af strukturer og regler. Det er det overordnede mål, der driver handlingerne hos os. Vi springer foran i køen på posthuset. Vi går vores egne veje. Og vi venter ikke på at få noget foræret.

Så irriterende den anmassende stil er i køen på posthuset, lige så værdifuld er den for de mange startups i Israel. Her venter man ikke på, at Google, Alibaba eller Siemens skal løse hverdagens udfordringer.

De israelske iværksættere brager frem med en tro på, at netop deres ideer og teknologi kan gøre det bedre end de etablerede virksomheders.

Historien er på Bennys og de israelske iværksætteres side. Israel har igennem en årrække haft flere succesrige børsnoteringer af startups på teknologibørsen NASDAQ i USA end samtlige EU-lande tilsammen. 

Derfor strømmer den risikovillige kapital fra udlandet til Israel med det ene mål, at finansiere de anmassende iværksættere. For i Israel er der – som få steder – et godt afkast i sigte. 

Troen på teknologien

Vi tror på teknologi,” siger Michal Drayman, investeringschef i Jerusalem Venture Partners (JVP), en af verdens førende venturekapitalfonde.

Teknologi er som en anden religion for israelerne. Det er teknologisk viden fra Israel, der kombineret med finansviden fra London og New York har skabt en hub for fintech i Tel Aviv.

Det er teknologisk viden inden for kunstig intelligens fra Israel, der kombineret med viden om bilproduktion fra Detroit, Wolfsburg og Tokyo er ved at skabe en hub for udvikling af førerløse biler i Israel.

I de kommende år vil det være teknologisk viden fra Israel, kombineret med fødevare- og landbrugsviden fra Danmark og USA, der vil danne afsæt for et globalt israelsk foodtech-eventyr.

I Israel er de ikke alene dygtige til at udvikle ny teknologi. De er også mestre i at dreje den, så den kan bruges i andre sammenhænge end den egentlig var tiltænkt.

Kombinerer man den teknologiske viden med, at Israel ifølge Michal Drayman er ”verdensmester i hurtig og succesrig skalering af virksomheder”, så har man en næsten fuldendt formel på succes.

Der, hvor Michal Drayman og hendes kolleger i venturekapitalbranchen kigger uden for Israels techmiljø, er i forhold til viden om design, bæredygtighed og produktionsprocesser.

Dette er tre områder, hvor Danmark ofte har meget at tilbyde. Samtidig kigger israelerne efter lande, hvor der er virksomheder, som kan bringe iværksætternes produkter hurtigt ud på de globale markeder.

Forudsætningen for, at Israel også fremover vil være at finde på Bloombergs top-10, er nemlig, at Israel mestrer at videreudvikle sin højteknologiske økonomi og får den spredt til nye områder, som fx foodtech, agritech og cleantech.

Der skal også etableres stærke partnerskaber med virksomheder og vidensmiljøer uden for Israel, der kan understøtte værditilvæksten i Israels erhvervsliv.   

Danske løsninger

Det spændende ved den teknologidrevne udvikling i Israel er, at den åbner reel mulighed for partnerskaber med virksomheder og universiteter i Danmark. 

Bedst illustreres det ved den teknologiske udvikling inden for fødevarer og landbrug – også kaldet foodtech og agritech. Ledende investorer som JVP, universiteter og startups i Israel kigger ikke alene mod de tillokkende markeder og partnerskaber, man kan finde i USA og Asien. De kigger også mod Danmark. 

Mere specifikt mod den århusianske fødevareklynge. For i fødevareklyngen i Århus ser israelerne en for dem meget attraktiv kombination af globale fødevarevirksomheder, et stærkt forskningsmiljø, ambitiøse startups og unik viden om landbrugsproduktion, bæredygtighed og miljø.

Og netop den viden skal de bruge for at få udviklet en global foodtech-hub i Israel.     

I takt med at udenlandske virksomheder engagerer sig i forsknings- og udviklingsaktiviteter i Israel, og universiteter får nye stærke internationale forskningspartnerskaber med Israel, vil Israel fortsat i de kommende år stryge ind på Bloombergs top-10 over innovative lande. 

Ved at danske virksomheder og universiteter lærer at udnytte mulighederne i konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter i Israel, vil de ikke alene understøtte Israel, de vil også konkret bidrage til, at Danmark klatrer op fra sin 8.-plads på Bloombergs rangliste mod den absolutte innovationselite.

Det kræver blot en billet til Tel Aviv og et aktivt partnerskab med virksomheder og universiteter langs den israelske Highway 2.    

Forrige artikel Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer? Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer? Næste artikel Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.