Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark

Israel er en sprudlende hub for startups baseret på ny teknologi og står allerede stærkt inden for områder som fintech, kunstig intelligens og selvkørende biler. Nu har israelere kikkerten rettet mod dansk ekspertise inden for fødevarer og landbrug.

For nylig udkom nyhedsmediet Bloomberg med sin årlige rangliste over de mest innovative lande i verden. Foruden Danmark, og gamle kendinge som Sverige, Schweiz og Sydkorea, var Israel igen i år strøget ind på top-10-listen.

Måske lidt overraskende for nogle af de faste læsere af Mandag Morgen. Men ikke for lederne i de op mod 450 multinationale virksomheder, der som Intel, Airbnb og Danone har lagt en god del af deres innovationsaktiviteter i det israelske videnbælte, der strækker sig langs Highway 2 fra Haifa til Tel Aviv. 

Det er især tre parametre i Bloombergs måling, hvorpå Israel skiller sig ud: Der er mange forskere på højt niveau, der investeres massivt i forskning, og højteknologiske virksomheder udgør en stor del af økonomien.

Det er netop denne adgang til talentfulde forskere og ledende forsknings- og tech-miljøer, som udgør nøglen til at forstå, hvorfor så mange multinationale virksomheder lægger forsknings- og udviklingsaktiviteter i netop Israel.  

Men der er også to yderligere – mindst lige så vigtige – grunde til den stærke innovationskraft i Israel: Iværksættertrang og troen på teknologiens forandringskraft. 

Af banen, af banen

Benny Shlick, der er virksomhedsrådgiver og kender af det lokale innovationssystem i Israel, siger således om iværksætterlysten i Israel:

Israelerne accepterer sjældent tingene, som de er. Vi er ikke så optagede af strukturer og regler. Det er det overordnede mål, der driver handlingerne hos os. Vi springer foran i køen på posthuset. Vi går vores egne veje. Og vi venter ikke på at få noget foræret.

Så irriterende den anmassende stil er i køen på posthuset, lige så værdifuld er den for de mange startups i Israel. Her venter man ikke på, at Google, Alibaba eller Siemens skal løse hverdagens udfordringer.

De israelske iværksættere brager frem med en tro på, at netop deres ideer og teknologi kan gøre det bedre end de etablerede virksomheders.

Historien er på Bennys og de israelske iværksætteres side. Israel har igennem en årrække haft flere succesrige børsnoteringer af startups på teknologibørsen NASDAQ i USA end samtlige EU-lande tilsammen. 

Derfor strømmer den risikovillige kapital fra udlandet til Israel med det ene mål, at finansiere de anmassende iværksættere. For i Israel er der – som få steder – et godt afkast i sigte. 

Troen på teknologien

Vi tror på teknologi,” siger Michal Drayman, investeringschef i Jerusalem Venture Partners (JVP), en af verdens førende venturekapitalfonde.

Teknologi er som en anden religion for israelerne. Det er teknologisk viden fra Israel, der kombineret med finansviden fra London og New York har skabt en hub for fintech i Tel Aviv.

Det er teknologisk viden inden for kunstig intelligens fra Israel, der kombineret med viden om bilproduktion fra Detroit, Wolfsburg og Tokyo er ved at skabe en hub for udvikling af førerløse biler i Israel.

I de kommende år vil det være teknologisk viden fra Israel, kombineret med fødevare- og landbrugsviden fra Danmark og USA, der vil danne afsæt for et globalt israelsk foodtech-eventyr.

I Israel er de ikke alene dygtige til at udvikle ny teknologi. De er også mestre i at dreje den, så den kan bruges i andre sammenhænge end den egentlig var tiltænkt.

Kombinerer man den teknologiske viden med, at Israel ifølge Michal Drayman er ”verdensmester i hurtig og succesrig skalering af virksomheder”, så har man en næsten fuldendt formel på succes.

Der, hvor Michal Drayman og hendes kolleger i venturekapitalbranchen kigger uden for Israels techmiljø, er i forhold til viden om design, bæredygtighed og produktionsprocesser.

Dette er tre områder, hvor Danmark ofte har meget at tilbyde. Samtidig kigger israelerne efter lande, hvor der er virksomheder, som kan bringe iværksætternes produkter hurtigt ud på de globale markeder.

Forudsætningen for, at Israel også fremover vil være at finde på Bloombergs top-10, er nemlig, at Israel mestrer at videreudvikle sin højteknologiske økonomi og får den spredt til nye områder, som fx foodtech, agritech og cleantech.

Der skal også etableres stærke partnerskaber med virksomheder og vidensmiljøer uden for Israel, der kan understøtte værditilvæksten i Israels erhvervsliv.   

Danske løsninger

Det spændende ved den teknologidrevne udvikling i Israel er, at den åbner reel mulighed for partnerskaber med virksomheder og universiteter i Danmark. 

Bedst illustreres det ved den teknologiske udvikling inden for fødevarer og landbrug – også kaldet foodtech og agritech. Ledende investorer som JVP, universiteter og startups i Israel kigger ikke alene mod de tillokkende markeder og partnerskaber, man kan finde i USA og Asien. De kigger også mod Danmark. 

Mere specifikt mod den århusianske fødevareklynge. For i fødevareklyngen i Århus ser israelerne en for dem meget attraktiv kombination af globale fødevarevirksomheder, et stærkt forskningsmiljø, ambitiøse startups og unik viden om landbrugsproduktion, bæredygtighed og miljø.

Og netop den viden skal de bruge for at få udviklet en global foodtech-hub i Israel.     

I takt med at udenlandske virksomheder engagerer sig i forsknings- og udviklingsaktiviteter i Israel, og universiteter får nye stærke internationale forskningspartnerskaber med Israel, vil Israel fortsat i de kommende år stryge ind på Bloombergs top-10 over innovative lande. 

Ved at danske virksomheder og universiteter lærer at udnytte mulighederne i konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter i Israel, vil de ikke alene understøtte Israel, de vil også konkret bidrage til, at Danmark klatrer op fra sin 8.-plads på Bloombergs rangliste mod den absolutte innovationselite.

Det kræver blot en billet til Tel Aviv og et aktivt partnerskab med virksomheder og universiteter langs den israelske Highway 2.    

Forrige artikel Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer? Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer? Næste artikel Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen
Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.