Ulighed – det nye sort for designere?

Mange samfund er prægede af stor ulighed, der svækker landets vækst, ødelægger sammenhængskraften i samfundet og forhindrer borgerne i at udnytte deres potentiale til at forbedre deres eget liv. Den ulighed i rigdom og livsmuligheder kan designere hjælpe med at rette op på.

Øget lighed, især i sundhed, uddannelse og købekraft, bliver forhåbentlig snart succesparametre for velfungerende samfund, hvor borgerne kan gøre sig håb om at forbedre deres sociale position. Forskere er enige om, at ulighed skader alle medlemmer af et samfund. Selv Den Internationale Valutafond, IMF, bakker op om de økonomer, der mener, at ulighed svækker den økonomiske vækst.

Blandt andre har økonom ved Columbia University Joseph Stiglitz, der i 2001 fik Nobelprisen for sin forskning i asymmetrisk information i et samfund, fortalt os, at ulighed er en forhindring for vækst. I samfund med stor ulighed får folk for lidt uddannelse og er for meget syge, så arbejdskraften er svækket. Tilmed er der for lidt købekraft i den fattige del af befolkningen. Det svækker væksten.

Og Richard Wilkinson, professor emeritus fra University of Nottingham, og andre forskere, blandt andre Dan Ariely, professor i psykologi og behavioral economics ved Duke University i USA, har skaffet os vished for, at ulighed er skadelig, ikke blot for mennesker nederst i det økonomiske hierarki, men for alle borgere i et samfund.

I bogen ”The Spirit Level” argumenterer Wilkinson overbevisende for, at sammenhængskraften i et land øges med mængden af lighed. I lande med stor ulighed er der generelt større risiko for, at børn vil dø tidligt, og at teenagere vil droppe ud af skolen med lave matematik- og læsefærdigheder. Der er flere borgere med mentale sygdomme, og der er langt større sociale problemer med vold og misbrug. Desuden er der langt flere i fængsel, og befolkningen dør tidligere fra et liv, hvor tillid til andre er begrænset.

Og netop den manglende tillid medfører endnu flere problemer med korruption, nepotisme og en elendigt fungerende offentlig sektor. Når borgerne i et land ikke stoler på hinanden, og når korruptionen er stor, fungerer alt samarbejde simpelthen langsomt og ineffektivt. Det gælder både i den offentlige og i den private sektor. Yderligere er det efterhånden kun i skandinaviske lande, at borgerne kan udleve den amerikanske drøm, for kun i de samfund er social mobilitet en reel mulighed for andre end de få.

Middel- og overklasse rammes også

Det ulige samfund er altså ikke kun til skade for de fattige. Middelklassen lider også hårdt under et dysfunktionelt samfund, hvor de ikke kan stole på det offentlige, hvor de lever i frygt for kriminalitet, og hvor den offentlige service er mangelfuld og utilregnelig. Så også middelklassens muligheder for at forbedre tilværelsen svækkes i et ulige samfund.

Heller ikke den rige del af borgerne synes, at det er fordelagtigt at leve i frygt, at det offentlige kun er til besvær, at arbejdskraften til deres virksomheder svækkes, og at modsætningsforholdene i samfundet er højspændte. I rigtig mange lande lever den rigeste del indespærret i ghettoer med hegn og vagter omkring. En isolation og ufrihed, som ikke øger livskvaliteten. Så ulighed resulterer i forringede liv og livsmuligheder og i en generel følelse af usikkerhed hos alle, høj som lav.

Ulighed resulterer i massivt spild af penge og ressourcer i samfundet. Men desværre har mange af verdens politikere ikke forstået budskabet endnu. Uligheden stiger i øjeblikket kraftigt verden over.

Det er paradoksalt. For netop i denne tid fejrer vi, at FN’s 2015-mål om at halvere den absolutte fattigdom er lykkedes til fulde. Der er verden over klart færre absolut fattige, der lever for under 1,25 dollar om dagen. I lande som Kina og Vietnam lever flere hundrede millioner mennesker ikke længere i fattigdom, og i Afrika er antallet af fattige faldet med 38 procent fra 1990 til 2011. Alligevel stiger uligheden. Rapporter fra IMF og OECD fortæller det. Og at klodens 80 rigeste mennesker nu ejer lige så meget som verdens 3,5 milliarder fattigste mennesker, eksemplificerer det.

Fra Afrika især stiger antallet af migranter, som ikke kan få deres ønsker til livet opfyldt i hjemlandet, selv om den absolutte fattigdom i deres hjemland er faldet kraftigt. De flygter ikke fra sult, men fra et samfund, hvor deres håb om livsudfoldelse og velstand er endt i håbløshed og udsigt til at forblive nederst på den sociale rangstige. Så selv om deres afrikanske hjemland måske nok er blevet rigere, betyder uligheden, at livsmulighederne er så begrænsede, at borgerne ikke ser andre muligheder end at flytte sig. Det er et problem for den enkelte; det er et problem for de enkelte lande og det afrikanske kontinent; og det er et problem for det Europa, de flygter til.

Danmark er duks

Danmark er ifølge OECD’s seneste opgørelse verdens ligheds-duks. Og det er karakteristisk, at selv om uligheden herhjemme er steget i de senere år, så er Danmark alligevel strøget forbi Island, Norge og Slovenien og op på en førsteplads. Uligheden er altså steget mere i de andre lande. Tag bare et land som Sverige, som for 15 år siden lå i top på lighedsbarometret.  Nu har Sverige lige så mange fattige som Storbritannien og markant flere fattige end Danmark, Frankrig og Tyskland. Andelen af mennesker, der er defineret som fattige, er steget fra 3,7 procent til 9,1 på 15 år – altså er næsten hver tiende svensker fattig. Ulighed er altså ved at blive et skandinavisk issue også, selv om det stadig er ligheden i det velfungerende Skandinavien, som en stor del af verden ser op til.    

Mere lighed er dog en ondskabsfuld udfordring. I de fleste lande vil en systemisk nytænkning i stor skala af skattesystemet, uddannelsessystemet, minimumslønninger, støtteordninger til uddannelse, sundhedsordninger, organisering af arbejdsmarkedet og markedsreguleringsmekanismer være nødvendig. Da disse systemer er reguleret af tunge politiske systemer, venter lighed i et globalt perspektiv altså ikke lige om hjørnet.

Så kan designere gøre noget for en mere lige distribution af rigdom og livsmuligheder? Ja, det kan de faktisk.

Jeg ser mindst fire udfordringer, hvor designere kan være en del af løsningen.

  1. Visualiser fakta om ulighed
    Benævnte Dan Ariely har dokumenteret, at der er enorm forskel på den faktiske ulighed, den ulighed, vi forestiller os, og den ulighed, vi ønsker. Dette vidensgab må lukkes for at skabe et solidt grundlag for løsninger. Sagen er, at oplysningerne er derude, men de er svært tilgængelige. Designere kan visualisere data på en let forståelig måde og sørge for distributionen. De kan eksempelvis skabe hjemmesider eller kampagner med let tilgængelige modeller og eksempler, hvor uligheden og konsekvenserne af politiske initiativer fremstår i al sin gru og når ud til mange flere.
  2. Design kan nedbryde sociale barrierer
    Professor på Harvard Michael Norton mener, at en af grundene til fortsat ulighed er, at vi ikke forstår, hvor store forskellene mellem rig og fattig i virkeligheden er. De fleste af os lever blandt mennesker fra samme indkomstgruppe, og vi forstår ikke udfordringerne hos mennesker fra andre indkomstgrupper. Design kan udvikle systemer og servicer, så mennesker mødes og lærer at forstå hinanden på tværs af økonomiske ressourcer og sociale klasser. Vi ser allerede den form for tilgang i det nu velkendte ’Velkommen Flygtninge’-netværk herhjemme.
  3. Design en ny tilgang til folkeskolen
    Ifølge FN er uddannelse den største faktor for social mobilitet, så spørgsmålet er, hvordan designere kan være med til at sikre mere og bedre uddannelse til børn over hele verden. Måske kan vi inspireres fra et helt andet område – det sociale boligbyggeri. I 2013 designede arkitekt Alejandro Aravena i Chile sociale boliger, som var en investering i stedet for en omkostning. Modsat traditionen for socialt boligbyggeri i lavindkomstområder investerede Aravena 80 pct. af budgettet i velbeliggende grunde. Det efterlod kun 20 pct. til at bygge boligen. Derfor byggede Aravena kun et halvt hus, og indbyggerne kunne, når deres økonomi ændrede sig, bygge resten selv og dermed forøge boligværdien. Kunne designere være med til at se på skolesystemer i udsatte områder og ændre disse radikalt, som Aravena gjorde det med boligbyggeri?
  4. Design for integration og imod diskrimination
    OECD har i en rapport skrevet, at ”integration af indvandrere og kamp imod alle former for diskrimination reducerer uligheden”. Det betyder, at designere, som udvikler systemer, der forbedrer integrationen eller skaber servicer, kampagner og processer, som reducerer alle former for diskrimination, vil deltage i at reducere uligheden.

Dette er blot eksempler. Der er masser at designe i det globale forsøg på at nedbringe uligheden. Udfordringen er enorm, måske endda skræmmende – men fordelene er af samme størrelsesorden. Så lad os komme i gang.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vores privatliv er en online affære Næste artikel Hvorfor er Danmark ikke mulighedsverdensmester?
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?