Ulighed – det nye sort for designere?

Mange samfund er prægede af stor ulighed, der svækker landets vækst, ødelægger sammenhængskraften i samfundet og forhindrer borgerne i at udnytte deres potentiale til at forbedre deres eget liv. Den ulighed i rigdom og livsmuligheder kan designere hjælpe med at rette op på.

Øget lighed, især i sundhed, uddannelse og købekraft, bliver forhåbentlig snart succesparametre for velfungerende samfund, hvor borgerne kan gøre sig håb om at forbedre deres sociale position. Forskere er enige om, at ulighed skader alle medlemmer af et samfund. Selv Den Internationale Valutafond, IMF, bakker op om de økonomer, der mener, at ulighed svækker den økonomiske vækst.

Blandt andre har økonom ved Columbia University Joseph Stiglitz, der i 2001 fik Nobelprisen for sin forskning i asymmetrisk information i et samfund, fortalt os, at ulighed er en forhindring for vækst. I samfund med stor ulighed får folk for lidt uddannelse og er for meget syge, så arbejdskraften er svækket. Tilmed er der for lidt købekraft i den fattige del af befolkningen. Det svækker væksten.

Og Richard Wilkinson, professor emeritus fra University of Nottingham, og andre forskere, blandt andre Dan Ariely, professor i psykologi og behavioral economics ved Duke University i USA, har skaffet os vished for, at ulighed er skadelig, ikke blot for mennesker nederst i det økonomiske hierarki, men for alle borgere i et samfund.

I bogen ”The Spirit Level” argumenterer Wilkinson overbevisende for, at sammenhængskraften i et land øges med mængden af lighed. I lande med stor ulighed er der generelt større risiko for, at børn vil dø tidligt, og at teenagere vil droppe ud af skolen med lave matematik- og læsefærdigheder. Der er flere borgere med mentale sygdomme, og der er langt større sociale problemer med vold og misbrug. Desuden er der langt flere i fængsel, og befolkningen dør tidligere fra et liv, hvor tillid til andre er begrænset.

Og netop den manglende tillid medfører endnu flere problemer med korruption, nepotisme og en elendigt fungerende offentlig sektor. Når borgerne i et land ikke stoler på hinanden, og når korruptionen er stor, fungerer alt samarbejde simpelthen langsomt og ineffektivt. Det gælder både i den offentlige og i den private sektor. Yderligere er det efterhånden kun i skandinaviske lande, at borgerne kan udleve den amerikanske drøm, for kun i de samfund er social mobilitet en reel mulighed for andre end de få.

Middel- og overklasse rammes også

Det ulige samfund er altså ikke kun til skade for de fattige. Middelklassen lider også hårdt under et dysfunktionelt samfund, hvor de ikke kan stole på det offentlige, hvor de lever i frygt for kriminalitet, og hvor den offentlige service er mangelfuld og utilregnelig. Så også middelklassens muligheder for at forbedre tilværelsen svækkes i et ulige samfund.

Heller ikke den rige del af borgerne synes, at det er fordelagtigt at leve i frygt, at det offentlige kun er til besvær, at arbejdskraften til deres virksomheder svækkes, og at modsætningsforholdene i samfundet er højspændte. I rigtig mange lande lever den rigeste del indespærret i ghettoer med hegn og vagter omkring. En isolation og ufrihed, som ikke øger livskvaliteten. Så ulighed resulterer i forringede liv og livsmuligheder og i en generel følelse af usikkerhed hos alle, høj som lav.

Ulighed resulterer i massivt spild af penge og ressourcer i samfundet. Men desværre har mange af verdens politikere ikke forstået budskabet endnu. Uligheden stiger i øjeblikket kraftigt verden over.

Det er paradoksalt. For netop i denne tid fejrer vi, at FN’s 2015-mål om at halvere den absolutte fattigdom er lykkedes til fulde. Der er verden over klart færre absolut fattige, der lever for under 1,25 dollar om dagen. I lande som Kina og Vietnam lever flere hundrede millioner mennesker ikke længere i fattigdom, og i Afrika er antallet af fattige faldet med 38 procent fra 1990 til 2011. Alligevel stiger uligheden. Rapporter fra IMF og OECD fortæller det. Og at klodens 80 rigeste mennesker nu ejer lige så meget som verdens 3,5 milliarder fattigste mennesker, eksemplificerer det.

Fra Afrika især stiger antallet af migranter, som ikke kan få deres ønsker til livet opfyldt i hjemlandet, selv om den absolutte fattigdom i deres hjemland er faldet kraftigt. De flygter ikke fra sult, men fra et samfund, hvor deres håb om livsudfoldelse og velstand er endt i håbløshed og udsigt til at forblive nederst på den sociale rangstige. Så selv om deres afrikanske hjemland måske nok er blevet rigere, betyder uligheden, at livsmulighederne er så begrænsede, at borgerne ikke ser andre muligheder end at flytte sig. Det er et problem for den enkelte; det er et problem for de enkelte lande og det afrikanske kontinent; og det er et problem for det Europa, de flygter til.

Danmark er duks

Danmark er ifølge OECD’s seneste opgørelse verdens ligheds-duks. Og det er karakteristisk, at selv om uligheden herhjemme er steget i de senere år, så er Danmark alligevel strøget forbi Island, Norge og Slovenien og op på en førsteplads. Uligheden er altså steget mere i de andre lande. Tag bare et land som Sverige, som for 15 år siden lå i top på lighedsbarometret.  Nu har Sverige lige så mange fattige som Storbritannien og markant flere fattige end Danmark, Frankrig og Tyskland. Andelen af mennesker, der er defineret som fattige, er steget fra 3,7 procent til 9,1 på 15 år – altså er næsten hver tiende svensker fattig. Ulighed er altså ved at blive et skandinavisk issue også, selv om det stadig er ligheden i det velfungerende Skandinavien, som en stor del af verden ser op til.    

Mere lighed er dog en ondskabsfuld udfordring. I de fleste lande vil en systemisk nytænkning i stor skala af skattesystemet, uddannelsessystemet, minimumslønninger, støtteordninger til uddannelse, sundhedsordninger, organisering af arbejdsmarkedet og markedsreguleringsmekanismer være nødvendig. Da disse systemer er reguleret af tunge politiske systemer, venter lighed i et globalt perspektiv altså ikke lige om hjørnet.

Så kan designere gøre noget for en mere lige distribution af rigdom og livsmuligheder? Ja, det kan de faktisk.

Jeg ser mindst fire udfordringer, hvor designere kan være en del af løsningen.

  1. Visualiser fakta om ulighed
    Benævnte Dan Ariely har dokumenteret, at der er enorm forskel på den faktiske ulighed, den ulighed, vi forestiller os, og den ulighed, vi ønsker. Dette vidensgab må lukkes for at skabe et solidt grundlag for løsninger. Sagen er, at oplysningerne er derude, men de er svært tilgængelige. Designere kan visualisere data på en let forståelig måde og sørge for distributionen. De kan eksempelvis skabe hjemmesider eller kampagner med let tilgængelige modeller og eksempler, hvor uligheden og konsekvenserne af politiske initiativer fremstår i al sin gru og når ud til mange flere.
  2. Design kan nedbryde sociale barrierer
    Professor på Harvard Michael Norton mener, at en af grundene til fortsat ulighed er, at vi ikke forstår, hvor store forskellene mellem rig og fattig i virkeligheden er. De fleste af os lever blandt mennesker fra samme indkomstgruppe, og vi forstår ikke udfordringerne hos mennesker fra andre indkomstgrupper. Design kan udvikle systemer og servicer, så mennesker mødes og lærer at forstå hinanden på tværs af økonomiske ressourcer og sociale klasser. Vi ser allerede den form for tilgang i det nu velkendte ’Velkommen Flygtninge’-netværk herhjemme.
  3. Design en ny tilgang til folkeskolen
    Ifølge FN er uddannelse den største faktor for social mobilitet, så spørgsmålet er, hvordan designere kan være med til at sikre mere og bedre uddannelse til børn over hele verden. Måske kan vi inspireres fra et helt andet område – det sociale boligbyggeri. I 2013 designede arkitekt Alejandro Aravena i Chile sociale boliger, som var en investering i stedet for en omkostning. Modsat traditionen for socialt boligbyggeri i lavindkomstområder investerede Aravena 80 pct. af budgettet i velbeliggende grunde. Det efterlod kun 20 pct. til at bygge boligen. Derfor byggede Aravena kun et halvt hus, og indbyggerne kunne, når deres økonomi ændrede sig, bygge resten selv og dermed forøge boligværdien. Kunne designere være med til at se på skolesystemer i udsatte områder og ændre disse radikalt, som Aravena gjorde det med boligbyggeri?
  4. Design for integration og imod diskrimination
    OECD har i en rapport skrevet, at ”integration af indvandrere og kamp imod alle former for diskrimination reducerer uligheden”. Det betyder, at designere, som udvikler systemer, der forbedrer integrationen eller skaber servicer, kampagner og processer, som reducerer alle former for diskrimination, vil deltage i at reducere uligheden.

Dette er blot eksempler. Der er masser at designe i det globale forsøg på at nedbringe uligheden. Udfordringen er enorm, måske endda skræmmende – men fordelene er af samme størrelsesorden. Så lad os komme i gang.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vores privatliv er en online affære Næste artikel Hvorfor er Danmark ikke mulighedsverdensmester?
En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Siden 2000’erne har der i Sydkorea været kraftigt fokus på robot-teknologi, og i dag har landet verdens højeste tæthed af robotter - ikke kun i den industrielle produktion, men også indenfor industrier såsom MedTech, Gaming og service.
I takt med robotternes indtog kan der imidlertid spores en stigende bekymring fra befolkningens side, blandt andet i forhold til jobsikkerhed.

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.