Undervurdér aldrig effekten af en velplaceret selfie

Sociale medier som ledelsesværktøj skaber tilgængelighed, transparens, dialog og engagement. Alligevel er mange ledere usikre på, hvordan de kan anvende digitaliseringens mange muligheder. Her er to eksempler på ledere, der har løftet deres ledelsesstil gennem strategisk brug af digitale værktøjer.

Digitaliseringen og det deraf følgende digitale lederskab er et aktuelt og omdiskuteret emne, der jævnligt dukker op i de dialoger, jeg har med både ledergrupper og erhvervsmæssige interesseorganisationer.

Dialogerne kredser typisk om, hvordan man navigerer i det væld af redskaber og platforme, der er dukket op, om hvordan man skal være leder over for de nye generationer, og om hvordan man kommer i gang.

Og ulmende under den snak ligger en snigende bekymring for at blive irrelevant over for sine medarbejdere og talenter, og dermed miste dem og ultimativt miste konkurrenceevne.

Ledelse og lederskab handler om retning, samarbejde, prioritering, anerkendelse, støtte og at løse de rette problemer rigtigt. Alt dette skal varetages med den rette balance mellem tilstedeværelse, tilgængelighed, frihed, delegering, mandat, instruktion, motivation, støtte – og de digitale værktøjer har udvidet spektret og mulighederne for, hvordan man forvalter sit lederskab.

Internettet, cloud-løsninger og vores mobiltelefoner har flyttet rammerne for, hvordan lederskabet kan håndteres og forventes håndteret. Vi kan føre videosamtaler fra vores mobiltelefoner. Vi kan køre digitale tavlemøder. Vi kan gå i dialog via de interne og eksterne sociale medier.

Mulighederne er mange, og det samme er forventningerne, specielt fra de nye talenter, der forventer, at de interne sociale medier er levende og bruges aktivt og hyppigt til dialog, samarbejde, adgang til eksperter og deling af billeder og oplevelser. 

For nogle år siden var social business et hot begreb, der beskrev, hvordan man kunne bruge nye sociale medieplatforme som for eksempel Yammer, Slack og lignende redskaber som en del af forretningen. Spektret mellem synkron og asynkron kommunikation blev mere findelt, og med rette fandt disse platforme deres plads. Først i de mindre virksomheder og senere også i de større. Trægheden skyldtes til dels vaner, til dels en it-sikkerhedsbekymring. Begge dele var forståelige. 

Nu har vi med indtoget af softwareassistenter og ditto robotter fået flere interessante hjælpemidler, der kan supplere os i lederskabet, enten ved at automatisere trivielle processer, komme med input til vores beslutninger, facilitere dialog, eller direkte komme med forslag til handlinger og forbedringer. 

Det digitale lederskab er selvsagt påvirket af den digitale revolution, og jeg ser to tendenser.

SoMe – et uvurderligt ledelsesværktøj

Annelise (navnet er opdigtet, men casen er sand) er en travl leder i en international, danskbaseret virksomhed.

Hun var tidligere svær at fange på kontoret, og medarbejderne følte en voksende distance til hende. Annelise begyndte derfor at bruge Yammer for at vise medarbejderne, hvad hun laver i løbet af en arbejdsdag, hvem hun er i dialog med, og hvad de taler om.

Det indebærer, at hun hver morgen starter med at tage et screenshot af sin kalender for dagen og uploader billedet med en kommentar om sine planer og tanker. Undervejs i løbet af dagen tager hun flere billeder, gerne selfies med dem, hun møder, f.eks. fra et møde med en topledergruppe, hun og alle medarbejderne i afdelingen skal samarbejde med. Og til sidst runder hun dagen af med en kort beretning om dagens oplevelser, beslutninger og shout outs til dem, der har bidraget til resultaterne.

Resultatet af Annelises indsats er, at medarbejderne nu kan følge med i hendes arbejde, kan kommentere og komme med input, og oplever en ny form for nærvær fra hendes side.

Overordnet er der tre kategorier af digitale ledelsesværktøjer: Værktøjer til dialog, til planlægning og overblik og til vidensdeling.

For mig at se indgår sociale medier som et uvurderligt og uundgåeligt værktøj for den moderne leder, og som et værktøj der har en plads i alle tre kategorier.

Begrebet ’social business’ handler netop om, hvordan man som leder er opmærksom på, hvordan man kan udøve nærværende ledelse med sociale medier på disse områder. 

De digitale platforme – både de interne og eksterne – har givet mulighed for at udøve en meget personlig og inviterende ledelsesstil med fornuftig og balanceret brug af disse sociale medier.

Internt, til at styrke kultur, ledelsesmæssige ståsteder, skabe tilhørsforhold, sikre dialog, give adgang til eksperter og understøtte samarbejde.

Eksternt, til at gå i dialog med kunder og community, og styrke arbejdstager-/arbejdsgiverbranding.

Selvfølgelig er det en balance, men jeg ser signifikant flere gode eksempler end det modsatte. Det er sjældent, at ledere er for meget på de sociale medier.

Sociale medier skaber tilgængelighed, transparens, dialog og engagement, og jeg har svært ved at forstå, at mange ledere fortsat holder fast i vanen om ’management by e-mail’ og ikke i stedet udnytter muligheden for at skabe digitalt nærvær. Man skal ikke undervurdere effekten af en velplaceret selfie.

Når software kommer med gode råd

Claus (navnet er opdigtet, men casen er sand) er ejerleder af en mindre dansk startup-virksomhed med fokus på strategisk rådgivning af internationale danske virksomheder.

Claus følte, at han var ved at gro fast i den måde, han kørte sine afdelingsmøder på. De tog en omgang ’bordet rundt’ hver uge og talte om de problemer, der nu engang dukkede op. Claus var usikker på, om han fik den sande historie, og om han derfor reagerede rigtigt derpå.

For at prøve noget nyt indkøber han en softwareløsning, der ugentligt udsender et spørgeskema til medarbejderne om oplevelserne i ugen, om deres arbejdsbyrde, om deres feedback, om deres sparring og samarbejde med kollegerne og 25 andre ting, som tilsammen danner et helt nyt blik på afdelingen; et slags dashboard på en række parametre.

Oven i det kommer softwareløsningen med tre gode råd og tre ideer til handlinger, som Claus og afdelingen kan vurdere. Begge dele (dashboard og de gode råd) diskuterer de på afdelingsmødet med interessante resultater til følge: For det første har de nu data og holdninger at diskutere kvalificeret ud fra. For det andet forholder de sig skeptisk til de råd, som softwareløsningen kommer med og kan sammen skabe endnu bedre aktioner og handlinger. Det er tydeligt, at softwarerobotten er med til at styrke deres forståelse af deres arbejde og kultur, og at de er blevet bedre til at videreudvikle den sammen.

Nyt moralsk ledelseskompas

Sætningen ’robotterne kommer’ er nærmest blevet synonym med debatten om digitaliseringen og har med rette skabt bekymring forskellige steder. Denne automatisering bevæger sig også kraftigt ind på ledelsesgerningen. Ifølge en Djøf-undersøgelse om automatiseringens effekter fra efteråret vil hver femte af alle ledelsesopgaver kunne automatiseres med teknik, som vi allerede kender i dag, og der er allerede eksempler på sådanne assistenter:

Der er begyndt at dukke HR-chatbots op. Tilsyneladende semiintelligente robotter kommer med forslag til ledelseshandlinger. Der findes systemer, der kan booke møder for dig. Og der eksperimenteres med softwareløsninger, der kan forudsige stress, eller hvornår et talent er på vej væk.

Der er også systemer, der kan understøtte 1-til-1-samtalen mellem leder og ansat med faciliterende spørgsmål, behandling af inputtet og med opfølgende forslag til aftaler og handlinger. Der er virksomheder, der kortlægger interne netværk og optimale samarbejdsformer ved at indsamle big data fra IoT og telemetri for derigennem at finde ud af, hvor kreativitet og innovation opstår i virksomheden.

Mulighederne er mange, og det digitale lederskab vil helt tydeligt blive påvirket af disse assistenter. Det kan være som objektive observatører af data og opførsel, som procesautomation, som noget der kommer med forslag, som noget der kommer med forudsigelser, eller som noget der griber ind uden lederens aktion.

Det betyder også, at vi kommer til at rekalibrere vores ledelsesmæssige moralske kompasser, hvilket nok er meget sundt: Hvad vil vi tillade, at ’robotterne’ blander sig i? Hvornår er det fedt? Og mest af alt, hvordan vil vi behandle hinanden med input fra disse softwareløsninger? 

Eksperimentér med digitalt lederskab

Jeg tror, at vi kommer til at se en række eksperimenter med det digitale lederskab de kommende år, både i forhold til hvordan nærværende ledelse kan redesignes og udøves, og hvordan softwareløsningerne kan give os nye ledelsesmæssige muligheder og udfordringer. 

Annelise og hendes ledelsesteam fra casen ovenfor brugte den interne sociale medieplatform til at styrke samarbejdet på tværs af landegrænser og til at skabe et tilhørsforhold mellem alle medarbejderne som supplement til den øvrige ledelsesmæssige organisationsudvikling. Ledelsesteamet måtte eksperimentere sig frem til, hvordan de individuelt brugte det, og hvilke oplysninger man burde dele.

Det var tydeligt, at det havde en effekt på det daglige samarbejde, og at det sociale medie var med til at øge kendskabet til kolleger, til ekspertise og til aktiviteter. Samtidig viste evalueringer, at graden af medarbejdernes nærvær i forhold til ledelsesgruppen voksede sammen med den sociale kapital. 

Claus er i øjeblikket i gang med at evaluere og afprøve både personlige coach-assistenter (dvs. en app, som han dog forkastede efter en måned) og softwareværktøjer til bedre udviklingssamtaler. Samtidig afprøver man i virksomheden et værktøj til at køre mikro-APV (arbejdspladsvurdering, red.) en gang om ugen. Samme værktøj afprøver man også sammen med en af virksomhedens partnere for kontinuerligt at kunne måle pulsen på deres samarbejde. 

Det siges, at den, der prøver mest, vinder mest. Det samme gælder for det moderne lederskab, hvoraf det digitale lederskab er en delmængde: Som leder skal man eksperimentere sig frem. 

Det digitale lederskab dækker både ledelse af digitaliseringen og ledelse med digitale redskaber.

Vigtigst af alt er dog lederskabets natur. Måske bliver nogle af de nuværende ledelsesroller og -opgaver overflødige i fremtiden, men ledelse bliver ikke. Den antager bare nye former, både med digitale redskaber og på grund af digitale redskaber.

Det er afgørende at man som leder – både topleder og mellemleder – tager de nye muligheder til sig for at skabe nærvær, dialog, få indsigt, og skabe en organisation, hvor folk har lyst til at være. Det handler om at være relevant for medarbejderne og for kunderne, også i en verden med konstante forandringer.

Forrige artikel Kør en tur på fremtidens Autobahn Kør en tur på fremtidens Autobahn Næste artikel Fremtiden er ikke bare en digital kopi af fortiden Fremtiden er ikke bare en digital kopi af fortiden
Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

En office-pakke for politik

En office-pakke for politik

Der er masser af effektive digitale redskaber til at føre politik, og de bruges af alle, der har noget på hjerte – både godt og ondt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Hvis de skulle trænge til yderligere underholdning, kan finske børn, der sidder ved morgenmaden med en karton Arla-mælk foran sig, tage mobilen frem og kigge på kartonen gennem kameraet – og pludselig bliver morgenbordet fyldt med små tegneseriefigurer, som man spille et spil sammen med.

Kineserne kloner robot-hund

Kineserne kloner robot-hund

Det er en kopi, det er der vist ingen tvivl om. Enhver der har set videoerne med Boston Dynamics forbløffende hunde-lignende robotter ved, hvor den kinesiske hunderobot har hentet inspiration.

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Den koreanske regering investerer mere i entreprenørskab og innovation end noget andet land i verden, men staten kan også gøre dens startup-curling-børn en bjørnetjeneste, hvis støtten kun giver kunstigt liv - og ikke skaber den ønskede opblomstring i økonomien.

De store lytter

De store lytter

Afgørende at det dataetiske råd får tilstrækkelig med muskler. Tech-giganternes monopoler bør brydes op, argumenterer ny bog. Og hvor meget lytter den nye smart højttaler derhjemme egentlig med?

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.