Vækstens mange dimensioner

Et nyt og bedre samfund er kun muligt, hvis vi gør op med det stærke, men unuancerede vækstdogme, der som en spændetrøje fikserer den offentlige debat. Der er brug for en radikal nytænkning af vores vækstbegreb.

Politikerne er optaget af økonomisk vækst, og de er optaget af at forøge udbuddet af og efterspørgselen efter såkaldt arbejdskraft. Der skal gang i hjulene igen, siger vi. Vi skal tilbage på vækstsporet. Vi skal ud af den tunnel, som vi i øjeblikket befinder os i.

Ja, nogle begynder at skimte lys forude. Og lys forude betyder i denne sammenhæng, at vi er på vej tilbage til det velfærdssamfund, som vi kendte før krisen. Tilbage til det gamle.

Regeringen kick-starter økonomien, der skrues på forskellige knapper, og i takt med det regner de økonomiske modeller præcist ud, hvor mange ekstra mennesker, der kommer i arbejde som følge af de forskellige initiativer. Det er en retorik, der er så hul og gennemskuelig falsk, at jeg bestandigt undrer mig over det.

Vi kommer aldrig tilbage til det gamle og kendte.

Enhver kan se, at alt dette lyder hult allerede af den grund, at der er så mange arbejdsløse borgere i samfundet, som tilfældet er. Så hvorfor er det så vigtigt at forøge udbuddet af arbejdskraft, når der er så mange arbejdsløse, og når virksomhederne ikke ansætter, men snarere fyrer medarbejdere?

Følg Steen Hildebrandt

Et af de svar, man ofte hører, er, at den demografiske udvikling mod stadig flere ældre mennesker i samfundet øger behovet for at få flere yngre mennesker ud på arbejdsmarkedet.  Derfor skal vi anstrenge os med at få mennesker ud på arbejdsmarkedet – nu.

Sådan siger vi, men det hænger ikke sammen.

Produktivitetspotentialet må forløses

På virksomhedssiden kæmper de private virksomheder med deres konkurrenceevne. Et højt lønniveau og en for ringe produktivitet er en del af forklaringen. Produktivitetskommissionen, der er nedsat af regeringen, arbejder og indhenter bl.a. nye ideer til øget produktivitet, og det er vigtigt.

Vi véd, at der i danske – offentlige og private – virksomheder er et betydeligt produktivitetspotentiale, og at potentialet primært skal realiseres gennem ændrede ledelses- og organiseringsformer.

Det véd vi, men hvorfor går vi ikke meget mere radikalt til værks her?

Er der endelig en virksomhed, der vil udvide aktiviteterne med nye initiativer eller en iværksætter, der vil etablere en helt ny virksomhed, så er bankerne modvillige. Det er derfor svært at låne penge – og dermed skaffe finansiering.

[quote align="right" author=""]Vi fortæller ikke hinanden sandheden om samfundets aktuelle og fremtidige tilstand. Derfor får vi heller ikke øje på alle de potentialer, der er på den anden side af de kortsigtede snævre økonomiske vækstmodeller.[/quote]

I de offentlige virksomheder gennemføres der fortsat fyringer. Det sker på alle niveauer, så heller ikke herfra kan man umiddelbart forvente en forøgelse i efterspørgselen efter medarbejdere. Selvfølgelig kommer det, men det kommer ikke nu.

Produktiviteten skal være bæredygtig

Måske skal vi til at se på både virksomheds- og arbejdssiden med nye briller? Når det handler om virksomhedssiden, skal der bl.a. arbejdes med bæredygtig produktivitet. Det hjælper nemlig ikke, at vi bare banker produktiviteten i vejret på kort sigt med alle mulige kortsigtede midler, hvis konsekvensen er et forringet arbejdsmiljø, mere sygefravær, mere stress, mindre innovation og mindre egentlig nytænkning.

Vi bliver også nødt til at arbejde mere med begrebet socialøkonomiske virksomheder. Sådanne virksomheder er en af de veje, vi skal gå i vore forsøg på at udvikle nye virksomheder, hvor sociale og miljømæssige hensyn er en del af forretningsmodellen.

Vi må acceptere, at der i samfundet er mennesker, der ikke kan arbejde på det arbejdsmarked, som vi lige nu taler om. Der er endda rigtig mange mennesker i det danske samfund, der – uanset hvad regeringen og arbejdsmarkedets parter gør inden for den gældende arbejds-, virksomheds- og løntænkning – aldrig nogensinde kommer ud på arbejdsmarkedet og ind i en virksomhed på normale vilkår.

Vi stirrer os blinde på potentialerne

Derfor er vi nødt til at tage hul på en debat om, hvad begreber som arbejde, velfærd, vækst og virksomhed, herunder virksomhedsansvar, skal indeholde.

[quote align="left" author=""]Kunne man forestille sig et mere nuanceret vækstbegreb? Et vækstbegreb, der ikke bare handler om flere kroner, mere fysisk produktion, mere fysisk forbrug.[/quote]

Politikerne ser ud til at mene, at det er en diskussion, som vi ikke er i stand eller modne til at gennemføre i det danske samfund. Derfor taler vi, som om alt er ved det gamle – eller rettere: Som om alt snart er ved det gamle igen.

Vi lyver for hinanden. Vi forsøger at bilde os selv og hinanden en masse historier på ærmet, som vi godt ved, er usande. Vi fortæller ikke hinanden sandheden om samfundets aktuelle og fremtidige tilstand. Derfor får vi heller ikke øje på alle de potentialer, der er på den anden side af de kortsigtede snævre økonomiske vækstmodeller og den dertil hørende simple retorik.

Vækstbegrebet gentænkt

Kunne man forestille sig den nærmest blinde, ureflekterede, uciviliserede og voldsomme form for væksttænkning, som vi kender og er vænnet til og nærmest tager for givet og naturlig – kunne man forestille sig denne automatiske og ubevidste forholden sig til fremtiden justeret, korrigeret og langsomt afløst af noget andet, mere civiliseret, reflekteret, bæredygtigt og mere vist?

Og kunne man forestille sig dette udviklet samtidig med, at vi får produceret alle de materielle goder, fødevarer m.m., som vi ønsker os og har behov for? Kunne man oven i købet forestille sig en verden, hvor man grundlæggende var tilfreds med det, der var? Ikke på en resignerende og opgivende måde. Men med rod i en grundlæggende taknemmelighed for det, der er, naturen, for det smukke, for alle mulighederne i det eksisterende?

Kunne man forestille sig et mere nuanceret vækstbegreb? Et vækstbegreb, der ikke bare handler om flere kroner, mere fysisk produktion, mere fysisk forbrug – for mennesker, der i forvejen forbruger alt for meget. I stedet skulle vi se på vækst i mere nuancerede dimensioner, kulturelle, sociale, spirituelle, følelsesmæssige, kunstneriske. Og hvori der måske tillige indgår forestillinger om en mere ligelig og retfærdig fordeling af alle nuværende og fremtidige værdier og ressourcer.

Det vil kræve, at politikere og virksomhedsledere (i både private og offentlige virksomheder) taler i et sprog, der handler om andet og mere end ”at lukke huller”, at ”betale regninger”, at vækste, at konkurrere og at spare. Kunne man forestille sig en ny generation af politiske ledere og erhvervsledere, der tænker, føler og taler mere nuanceret om væksten, end vi er vænnet til?

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kan økonomien rejses ved egen kraft? Næste artikel Giv borgerne magten over deres data
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.