Vækstens mange dimensioner

Et nyt og bedre samfund er kun muligt, hvis vi gør op med det stærke, men unuancerede vækstdogme, der som en spændetrøje fikserer den offentlige debat. Der er brug for en radikal nytænkning af vores vækstbegreb.

Politikerne er optaget af økonomisk vækst, og de er optaget af at forøge udbuddet af og efterspørgselen efter såkaldt arbejdskraft. Der skal gang i hjulene igen, siger vi. Vi skal tilbage på vækstsporet. Vi skal ud af den tunnel, som vi i øjeblikket befinder os i.

Ja, nogle begynder at skimte lys forude. Og lys forude betyder i denne sammenhæng, at vi er på vej tilbage til det velfærdssamfund, som vi kendte før krisen. Tilbage til det gamle.

Regeringen kick-starter økonomien, der skrues på forskellige knapper, og i takt med det regner de økonomiske modeller præcist ud, hvor mange ekstra mennesker, der kommer i arbejde som følge af de forskellige initiativer. Det er en retorik, der er så hul og gennemskuelig falsk, at jeg bestandigt undrer mig over det.

Vi kommer aldrig tilbage til det gamle og kendte.

Enhver kan se, at alt dette lyder hult allerede af den grund, at der er så mange arbejdsløse borgere i samfundet, som tilfældet er. Så hvorfor er det så vigtigt at forøge udbuddet af arbejdskraft, når der er så mange arbejdsløse, og når virksomhederne ikke ansætter, men snarere fyrer medarbejdere?

Følg Steen Hildebrandt

Et af de svar, man ofte hører, er, at den demografiske udvikling mod stadig flere ældre mennesker i samfundet øger behovet for at få flere yngre mennesker ud på arbejdsmarkedet.  Derfor skal vi anstrenge os med at få mennesker ud på arbejdsmarkedet – nu.

Sådan siger vi, men det hænger ikke sammen.

Produktivitetspotentialet må forløses

På virksomhedssiden kæmper de private virksomheder med deres konkurrenceevne. Et højt lønniveau og en for ringe produktivitet er en del af forklaringen. Produktivitetskommissionen, der er nedsat af regeringen, arbejder og indhenter bl.a. nye ideer til øget produktivitet, og det er vigtigt.

Vi véd, at der i danske – offentlige og private – virksomheder er et betydeligt produktivitetspotentiale, og at potentialet primært skal realiseres gennem ændrede ledelses- og organiseringsformer.

Det véd vi, men hvorfor går vi ikke meget mere radikalt til værks her?

Er der endelig en virksomhed, der vil udvide aktiviteterne med nye initiativer eller en iværksætter, der vil etablere en helt ny virksomhed, så er bankerne modvillige. Det er derfor svært at låne penge – og dermed skaffe finansiering.

[quote align="right" author=""]Vi fortæller ikke hinanden sandheden om samfundets aktuelle og fremtidige tilstand. Derfor får vi heller ikke øje på alle de potentialer, der er på den anden side af de kortsigtede snævre økonomiske vækstmodeller.[/quote]

I de offentlige virksomheder gennemføres der fortsat fyringer. Det sker på alle niveauer, så heller ikke herfra kan man umiddelbart forvente en forøgelse i efterspørgselen efter medarbejdere. Selvfølgelig kommer det, men det kommer ikke nu.

Produktiviteten skal være bæredygtig

Måske skal vi til at se på både virksomheds- og arbejdssiden med nye briller? Når det handler om virksomhedssiden, skal der bl.a. arbejdes med bæredygtig produktivitet. Det hjælper nemlig ikke, at vi bare banker produktiviteten i vejret på kort sigt med alle mulige kortsigtede midler, hvis konsekvensen er et forringet arbejdsmiljø, mere sygefravær, mere stress, mindre innovation og mindre egentlig nytænkning.

Vi bliver også nødt til at arbejde mere med begrebet socialøkonomiske virksomheder. Sådanne virksomheder er en af de veje, vi skal gå i vore forsøg på at udvikle nye virksomheder, hvor sociale og miljømæssige hensyn er en del af forretningsmodellen.

Vi må acceptere, at der i samfundet er mennesker, der ikke kan arbejde på det arbejdsmarked, som vi lige nu taler om. Der er endda rigtig mange mennesker i det danske samfund, der – uanset hvad regeringen og arbejdsmarkedets parter gør inden for den gældende arbejds-, virksomheds- og løntænkning – aldrig nogensinde kommer ud på arbejdsmarkedet og ind i en virksomhed på normale vilkår.

Vi stirrer os blinde på potentialerne

Derfor er vi nødt til at tage hul på en debat om, hvad begreber som arbejde, velfærd, vækst og virksomhed, herunder virksomhedsansvar, skal indeholde.

[quote align="left" author=""]Kunne man forestille sig et mere nuanceret vækstbegreb? Et vækstbegreb, der ikke bare handler om flere kroner, mere fysisk produktion, mere fysisk forbrug.[/quote]

Politikerne ser ud til at mene, at det er en diskussion, som vi ikke er i stand eller modne til at gennemføre i det danske samfund. Derfor taler vi, som om alt er ved det gamle – eller rettere: Som om alt snart er ved det gamle igen.

Vi lyver for hinanden. Vi forsøger at bilde os selv og hinanden en masse historier på ærmet, som vi godt ved, er usande. Vi fortæller ikke hinanden sandheden om samfundets aktuelle og fremtidige tilstand. Derfor får vi heller ikke øje på alle de potentialer, der er på den anden side af de kortsigtede snævre økonomiske vækstmodeller og den dertil hørende simple retorik.

Vækstbegrebet gentænkt

Kunne man forestille sig den nærmest blinde, ureflekterede, uciviliserede og voldsomme form for væksttænkning, som vi kender og er vænnet til og nærmest tager for givet og naturlig – kunne man forestille sig denne automatiske og ubevidste forholden sig til fremtiden justeret, korrigeret og langsomt afløst af noget andet, mere civiliseret, reflekteret, bæredygtigt og mere vist?

Og kunne man forestille sig dette udviklet samtidig med, at vi får produceret alle de materielle goder, fødevarer m.m., som vi ønsker os og har behov for? Kunne man oven i købet forestille sig en verden, hvor man grundlæggende var tilfreds med det, der var? Ikke på en resignerende og opgivende måde. Men med rod i en grundlæggende taknemmelighed for det, der er, naturen, for det smukke, for alle mulighederne i det eksisterende?

Kunne man forestille sig et mere nuanceret vækstbegreb? Et vækstbegreb, der ikke bare handler om flere kroner, mere fysisk produktion, mere fysisk forbrug – for mennesker, der i forvejen forbruger alt for meget. I stedet skulle vi se på vækst i mere nuancerede dimensioner, kulturelle, sociale, spirituelle, følelsesmæssige, kunstneriske. Og hvori der måske tillige indgår forestillinger om en mere ligelig og retfærdig fordeling af alle nuværende og fremtidige værdier og ressourcer.

Det vil kræve, at politikere og virksomhedsledere (i både private og offentlige virksomheder) taler i et sprog, der handler om andet og mere end ”at lukke huller”, at ”betale regninger”, at vækste, at konkurrere og at spare. Kunne man forestille sig en ny generation af politiske ledere og erhvervsledere, der tænker, føler og taler mere nuanceret om væksten, end vi er vænnet til?

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kan økonomien rejses ved egen kraft? Næste artikel Giv borgerne magten over deres data
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?