Valgkampens største mediestunt

”Vi har aftalt, at vi skal stræbe efter et bredt samarbejde i Folketinget for at håndtere de store udfordringer, vi står over for. Det vil både De Konservative og De Radikale bestræbe sig på, men vi har ikke ændret politik. Vi fører politik sammen med Venstre i regeringen.”

Sådan faldt ordene, da justitsminister Lars Barfoed forleden – i DR1-programmet ”Mød partierne” – skulle forklare, hvad det egentlig er, den såkaldte alliance mellem De Konservative og De Radikale går ud på. De to partiers ”forlovelse” har uden tvivl været den største nyhed i den første halvdel af valgkampen. Alliancen markerer afslutningen på den blokpolitiske æra efter ti år med VKO og genrejser den politiske midte som magtens centrum i dansk politik. Eller hvad?

Realitetstjek på valgkampen

Det kan ikke afvises, at Barfoeds og Vestagers faste håndtryk vil få betydning efter valget. Og man kan ikke fortænke Berlingske i at rydde forsiden til formålet på valgkampens dag 2. Men her, hvor valgkampen har passeret midtermærket, fremstår alliancen så politisk indholdstom, at man må undre sig over, at der stadig er nogen, der tager den alvorligt. En nærliggende forklaring på historiens sejlivethed er, at den mætter to behov hos de evigt nyhedssultne medier. Dels rummer den det element af ”historiens vingesus”, der får den til at rage op over den daglige dækning af marginale forskydninger i meningsmålingerne og repetition af partiernes velkendte holdninger. Dels rummer den det altid kærkomne konflikt­element, der giver anledning til at grave i de interne uenigheder i rød og – især – blå blok. Dertil kommer naturligvis, at begge parter i alliancen har haft en indlysende parti-egoistisk interesse i at bevare opmærksomheden ved at holde spillet gående.

Allerede dagen efter var der grund til at ane uråd. Stærkt presset af en rasende Pia Kjærsgaard havde Barfoed i TV 2’s partilederrunde ganske svært ved at svare på, hvad de to alliancepartnere skulle arbejde sammen om i udlændingepolitikken. ”Tågesnak,” lød DF-formandens vurdering af hans svar.

[quote align="left" author=""]Alliancen markerer afslutningen på den blokpolitiske æra efter ti år med VKO og genrejser den politiske midte som magtens centrum i dansk politik. Eller hvad?[/quote]

Helt åbenbart blev dette problem, da De Radikale en uge senere lancerede et syv-punkts-udlændingeudspil. Lars Barfoed kommenterede det ikke, men lod partiets politiske ordfører, Carina Christensen, undsige De Radikale ønsker om ophævelsen af den såkaldte 24-års-regel, tilknytningskravet etc. Når det ikke gav anledning til større overskrifter, er forklaringen formentlig, at medierne – efter en uges fokus på skænderier i blå blok – nu valgte at koncentrere sig om stridighederne i rød.

Sådan har det været siden. Det eneste konkrete samarbejdsområde, som Barfoed kunne komme i tanke om i ovennævnte DR1-program, var enigheden om at nedlægge regionerne. Og det har De Radikale for længst meddelt, at de ikke medvirker til.

Efter en halv valgkamp skal man således lede med lup efter den mindste antydning af, hvad de to partier kan arbejde sammen om. Det nærmeste, man hidtil er kommet, er et konservativt tilsagn om at se positivt på en forhøjelse af ulandsbistanden efter 2013 og et konservativt forslag om at ændre et cirkulære om dansk statsborgerskab, så det ikke udtrykkeligt udelukker den psykiske lidelse posttraumatisk stress (PTSD) som dispensationsgrund for folk, der ønsker at blive danske statsborgere.

Forrige artikel Eksperter efterlyser ny valgkampsretorik Næste artikel Politikerne har talt til borgerne og ikke til forbrugerne
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?