Viden om vækst og bæredygtig ledelse forpligter

Danmark har efterhånden så stor viden og erfaring inden for bæredygtig vækst og ledelse, at det kan vise sig at blive det måske vigtigste fælles forretningstema for os i de næste mange årtier. Men det kræver, at vi bliver ved med at udvikle og nuancere begreberne, så det bliver praktisk muligt at tale om og praktisere bæredygtig ledelse.

Kapitalismens store løfte er vækst. Nogle taler om et implicit løfte, men under alle omstændigheder taler næsten alle om vækst. Og vækst betyder i denne sammenhæng kortsigtet, materiel, økonomisk vækst; dvs. vækst i omsætning, produktion, overskud, beskæftigelse, markedsandele, BNP m.m. Det er økonomi, produktion, tal.

”Vi skal tilbage på vækstsporet”, siger politikerne. ”Uden vækst dør vi”, siger erhvervslederne. Ja, selv universiteter, skoler, plejehjem, biblioteker, hospicer, kirker og andre offentligt ejede virksomheder og institutioner skal præstere vækst. Hvorfor? Fordi!

Det siger sig selv, at væksten har en række positive sider. Men det er også uomtvisteligt, at den vækst, som vi jagter, har meget store og mere eller mindre utilsigtede og erkendte effekter, ofre, omkostninger m.m. Det handler f.eks. om udledning af CO2, allehånde former for forurening og affald m.m. fra den enkelte virksomhed; det handler om sygdomme som stress, angst og depression hos ledere og medarbejdere i virksomhederne forårsaget af eller relateret til arbejdsmiljøet; det handler om arbejdsulykker og om mange forskellige typer af virkninger på natur og dyr og på andre mennesker uden for virksomhederne, f.eks. kunder og købere af de produkter og ydelser, som virksomhederne leverer.

[quote align="left" author=""]Alt er forbundet. Alligevel opfører vi os mange steder på måder, som indebærer, at både individer og store systemer kommer ud af balance.[/quote]

Kort sagt har vi indrettet et system, hvor mange af de ofre og omkostninger, der er forbundet med at producere produkter og ydelser af mange slags, ikke medregnes i de regnskaber og kalkulationer, som de enkelte virksomheder aflægger og gennemfører. Regnskaberne indeholder kun nogle af omkostningerne, hvorimod andre omkostninger – af forskellige årsager – holdes uden for. Det er selvfølgelig uholdbart, og det fører til enorme skævheder og uhensigtsmæssigheder.

Det er én side af vækstdebatten. En anden er, at vi maksimerer vækst, men kun én slags vækst. Det er, som om vi i vores iver efter kortsigtet, økonomisk vækst har glemt og ignoreret, at der også på kort sigt er mange andre relevante vækstdimensioner hos det enkelte menneske, i virksomheder og samfund. Lad mig pege på fænomener som dannelse, livskvalitet, sundhed, uddannelse, lykke, nærvær og empati.

Et samfund eller en virksomhed kan udvikle sig i mange dimensioner, og derfor har vi i de senere år også talt om en dobbelt eller tredobbelt bundlinje. På BNP-området er der en berettiget og velkendt debat om alle uhensigtsmæssighederne ved det traditionelle BNP-begreb, som vi på trods af alle manglerne har meget svært ved at forlade. Vi bliver nødt til at blive bare en anelse mere nuancerede i vores definitioner og målinger.

Bæredygtighedsbegrebet skal udvikles

Selv om begrebet bæredygtighed er gammelt, er det alligevel også i
sin vorden. Vi ved ikke, hvad et bæredygtigt samfund er, men vi ved én ting: Mange nuværende samfund er helt sikkert ikke bæredygtige.

Bæredygtighed skal i de nærmeste år udfoldes og konkretiseres til en slags bio- eller livsvidenskab om klodens og livets bæredygtige udvikling og om mennesker i fællesskaber, om samhørighed og mening. Heri ligger en invitation til og et krav om tværfaglighed. Nogle af de fagligheder eller videnskaber, som vi kender i dag, må betragtes som indledninger og forsøg, der i fremtiden skal integreres i og udvikle sig til helt nye videnskaber, som kommer til at rumme stedse større helheder og forklaringskonstruktioner.

Udviklingen inden for moderne neurovidenskab er en vigtig del af denne udvikling, fordi dette videnskabsfelt bl.a. bidrager til belysning af menneskers samhørighed og bevidsthed og dermed til forståelse af den mangfoldighed af beslutninger, som individer og grupper af individer træffer eller ikke træffer.

At noget er bæredygtigt, betyder, at det er i stand til at bære, opretholde eller genskabe sig selv. Sådan som naturen og livets processer igennem evolutionen uendeligt har gjort og gør det. Ud fra det burde bæredygtighed i enhver henseende være en selvfølge – en naturlig og selvindlysende bestræbelse. Men sådan er det ikke.

Bæredygtighed handler om alt liv på kloden, om samfund, virksomheder og mennesker, og om hvordan vi på alle niveauer overlever og reproducerer os selv på en balanceret måde. Det er på en måde svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at diskutere, om bæredygtighed er en god idé. Men det er nødvendigt at udforske de nye og vigtige tværfagligheder for på den måde at åbne horisonten til mere menneskevenlige og helhedsorienterede perspektiver.

For vi ved det jo godt: Ting hænger sammen. Hvad virksomheden gør, hvad der sker i børnehaven, hvad jeg som forbruger gør, hvad politikerne beslutter – det virker og påvirker. Alt er forbundet. Alligevel opfører vi os mange steder på måder, som indebærer, at både individer og store systemer kommer ud af balance. Det er ikke natursystemerne, der er noget i vejen med. Det er vores tanker, holdninger, følelser, vurderinger og handlinger, den er gal med.

Danmark som forretning og rollemodel

I en situation, hvor to tredjedele af jordens befolkning ikke bare ønsker, men faktisk er på vej igennem en industrialisering og ind i en kapitalistisk baseret markedsøkonomi, som på mange måder minder om den, de industrialiserede lande lige har været igennem, kan det forekomme hovedløst at tale om bæredygtighed i ét af verdens mindste lande.

Men måske er der alligevel god mening i det? Hvad vi gør i Danmark, har i første omgang betydning for os selv som nation. Men det har også betydning for andre. Også på et overordnet plan er der noget, der hedder rollemodel, at vise vejen, skabe inspiration og tage ansvar for helheden.

’Viden forpligter’, siger vi engang imellem. Det gælder det enkelte menneske, og det gælder samfund. De rige lande i verden har forpligtelser. Men samtidig er der meget, der tyder på, at Danmark har så stor viden og erfaring, og at behovene ude i Verden er så store, at bæredygtig eller holdbar vækst kan gå hen og blive måske det vigtigste fælles forretningstema for Danmark i de næste mange årtier. Hvem ved?

I fremtidsprojektet Big Future 2025 arbejder vi i øjeblikket på at indsamle og formidle viden om nogle af de mange eksempler på bæredygtige eller holdbare vækst- og forretningsinitiativer, der lever rundt omkring i Danmark, uden at der nødvendigvis er særlig stor fokus på dem. Der er mange flere initiativer og virksomheder, end vi tror. En stor udfordring er at nuancere og mere præcist definere både vækst- og bæredygtighedsbegrebet. Udfolde begreberne på måder, der indebærer, at det bliver meningsfyldt og praktisk muligt at tale om og praktisere en mere bæredygtig ledelse.

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.


Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel En smartphone på fire hjul Næste artikel Tre strategier, der tegner fremtidens journalistik
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.