Erik Rasmussen er grundlægger og bestyrelsesformand i bæredygtighedstænketanken Sustainia. I 1989 grundlagde han Mandag Morgen, som han har stået i spidsen for som administrerende direktør frem til december 2016. Som katalysatoren bag utallige initiativer såsom Innovationsrådet og Copenhagen Climate Council, har World Economic Forum udnævnt Erik Rasmussen som en af verdens 100 mest indlydelsesrige journalister, og han har været medlem af the International Media Council. Senest har Erik modtaget Den Store Publicistpris som hæder for sine 57 år i den gode journalistiks tjeneste.
Erik Rasmussen: Danske politikere bliver handlingslammede i krisernes Bermudatrekant
Det er ikke kun klimaforandringerne, der har indbyggede tipping points. Også når det gælder AI og geopolitik, mister politikerne kontrollen med udviklingen, hvis de er for sene til at handle på den, advarer Mandag Morgens stifter og tidligere chefredaktør. Han efterlyser en national risikoanalyse, der kan hjælpe politikerne ud af deres handlingslammelse over for de største og mest accelererende kriser.
Sommeren 2023 blev et overbevisende og dramatisk symptom på et nyt og farligt trusselsbillede. De ekstreme klimabegivenheder med hedebølger, oversvømmelser, voldsomme naturbrande er blot eksempler på de risici, der kan forudses at blive til virkelighed de kommende år. Klimakrisen indgår i en risikosamfundets Bermudatrekant, der også omfatter de tilspidsede geopolitiske konflikter og AI-revolutionen. Evnen til at navigere i det farvand kan afgøre ethvert samfunds eksistensbetingelser.
De tre risici har det til fælles, at de har nået et omfang og udvikler sig med en hastighed og en gensidigt forstærkende effekt, der udmanøvrerer den politiske handlekraft. Men den største risiko er vores manglende erkendelse og forståelse af de nye skelsættende vilkår. Bermudatrekanten demonstrerer, at der også i det politiske liv findes tipping points, hvor en udvikling passerer det punkt, hvor kendte løsninger ikke længere kan anvendes – netop fordi vi ikke handlede i tide. Bermudatrekanten bliver utvivlsomt efterkrigstidens største udfordring og risiko og den, vi er mindst forberedt på.
Årsagen kan tilskrives det, man kunne kalde klimasyndromet. Det refererer ikke kun til klimaforandringerne, men hvad de er symptom på: At vi som samfund reagerer for sent, for svagt og for spredt på ellers forudsigelige kriser. Vi handler først, når kriserne har et omfang og en styrke, hvor vi har mistet muligheden for reelt at forebygge dem og i stedet må tilpasse os de nu ukontrollable betingelser. Det er klimaforandringerne det mest overbevisende og dramatiske eksempel på, men det er også gældende for en række andre udfordringer, hvor politikerne i samme takt mister indflydelse på den fremtid, de skal forberede os på. I stedet tys til kortsigtede og uprøvede løsninger, der blot udløser nye udfordringer. Det er, hvad vi oplever lige nu – også i Danmark.
