Ansvarshavende chefredaktør på Mandag Morgen og en del af Alrow Medias danske ledelse. Sidder i Advisory Boards for gravercenter.dk på DMJX og Klimasamlingen på KU. Baggrund som undersøgende journalistik indenfor især økonomi og erhverv. Tidligere journalist på Jyllands-Posten, TV2-Nyhederne, Ugebrevet A4, vært og redaktør på P1 Dokumentar, erhvervsredaktør i DR Nyheder, redaktionschef på P1 Morgen og redaktør for et tværeuropæiske graveprojekt om svindel med udbytteskat og dokumentaren 'Mændene, der plyndrede Europa'.Tidl. formand for FUJ-prisens jury. næstformand i Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) og censor på journalistuddannelsen på RUC og evalueringspanelet for DMJX.
De ord, Putin plantede i vestlige medier
Hvorfor overtog vestlige medier i flere dage den russiske propagandas retorik i stedet for at kalde den forstående russiske invasion i Østukraine ved sit rette navn? Krigen kræver en skærpet årvågenhed overfor de ord, der bruges til at frame den.
Ord skaber virkeligheden. Det ved den russiske præsident, Vladimir Putin, bedre end nogen anden. Derfor blev den russiske invasion af Ukraine først en sandhed, da vi sagde det højt.
Kort før Putin tirsdag proklamerede, at han ville sende soldater over grænsen til Østukraine, irettesatte han i for rullende kamera i en tåkrummende seance chefen for udlandsspiontjenesten, Sergei Naryshkin, som kom til at omtale det, der skulle ske som 'en indlemmelse af Donetsk og Luhansk i Rusland'. I stedet skulle han kalde det at ’anerkende de to folkerepublikkers selvstændighed’.
Og sådan blev det. Også i vestlige medier.
I medier verden over – inklusive de danske – blev Putins krigserklæring omtalt som en ’anerkendelse af de to udbryderrepublikker’. Også hans beskrivelse af russiske soldater som ’fredsbevarende styrker’ blev citeret flittigt – det sidste dog i anførselstegn og efterfulgt af forklaringer om, at resten af verden ikke er enige i den beskrivelse.
Hvis det ikke er en invasion, så har ordet mistet sin betydning
Kira Rudyk
Leder for Ukraines liberale parti, til Berlingske tirsdag eftermiddag, da det stod klart, at russiske soldater var på vej mod Donetsk og Luhansk.
Den største sejr for den russiske propagandaindsats var dog, at langt de fleste vestlige medier helt undlod at bruge ordet ’invasion’. Det ord, der ellers synes indlysende for de ukrainske parlamentarikere, som tirsdag vedtog en indtrængende bøn til Vesten om en skarp reaktion på den russiske aggression. Frustrationen lyste ud af udtalelsen fra den liberale leder Kira Rudyk, da Berlingske fangede hende kort efter afstemningen. For hvad plejer man at kalde det, når et land beslutter at sende sine soldater over grænsen til naboen og tage magten over et landområde?
»Hvis det ikke er en invasion, så har ordet mistet sin betydning,« sagde hun til den danske avis.
Men da havde hun og de øvrige ukrainske politikere allerede tabt endnu et slag i Putins veltilrettelagte kommunikationskrig.
I medier verden over – inklusive de danske – blev Putins krigserklæring omtalt som en ’anerkendelse af de to udbryderrepublikker’.
Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen
HVOR OMHYGGELIGT netop den del af krigsindsatsen er forberedt, kan man læse i et læk, som de tyske medier ZDF og Die Zeit kunne afsløre allerede i 2016. I de tyske journalisters gennemtrawling af 10.000 mails til og fra oprørsregeringen i Luhansk fandt de blandt andet en udførlig manual sendt fra folk tæt på Putin til ’informationsministeren’ i Luhansk.
Russerne instruerede gennem manalen og i mails separatisternes ’minister’ i at oprette en gruppe internet-aktivister, som skulle gentage de samme holdninger så mange gange overalt på de sociale medier, at det ville virke, som om det var holdninger, et flertal af lokalbefolkningen delte.
De lokale medier skulle styres i detaljer, særligt de øverste fem tophistorier. Her skulle Ukraine konsekvent beskrives som aggressorer, mens Moskva skulle beskrives som fredssøgende og Putin som folkets redningsmand. Journalister fik farvekoderne rød, gul og grøn. De røde skulle ud. De grønne skulle forfremmes og have mere sende- og taletid. ’Informations-soldater’ kalder en kilde dem.
Propaganda-instruksen rummer også konkrete forslag til falske indslag og artikler. Der skulle blandt andet konstrueres en historie om en ældre, lokal kvinde, der strikkede sokker til Putin, og der skulle opdigtes en ’underskriftsindsamling’, der bønfaldt Putin om at udstede russiske pas til lokalbefolkningen.
Den konstruerede parallelvirkelighed med det frihedselskende, Moskva-tro folk undertrykt af USA-støttede ukrainske nazister kan synes så tyk, at man skulle tro, at den internationale presse ville holde alle russiske ’fakta’ om Donetsk og Luhansk ud i meget strakt arm. Men i denne uge er tallet 800.000 med forbløffende lethed gledet ind i vestlige medier. Det er det antal mennesker fra de to separatistkontrollerede områder, der efter sigende skulle have fået udstedt et russisk pas. I nogle medier følges det op af påstanden om, at yderligere 1,2 millioner mennesker skulle have ansøgt om russisk pas.
Ingen andre end Rusland kan vide, hvor mange af indbyggerne i Donetsk og Luhansk, der i virkelig har ansøgt om et russisk statsborgerskab. Men alle, der ukritisk videreformidler disse tal som fakta, risikerer at medvirke til Putins desinformation og bekræfte den illusion, som han så omhyggeligt har orkestreret gennem otte år.
TORSDAG VÅGNEDE EUROPA op til en helt ny virkelighed, hvor selv ikke Putins omskrivninger af krigen længere narrer nogen.
Kun russiske statsmedier omtaler nu invasionen af Kiev som en ’militær specialoperation’ og tropperne i Østukraine som ’fredsbevarende’.Ord har magten til at skabe deres egen virkelighed. Og gentager vi dem uden at tage aktivt og kritisk stilling, risikerer vi selv at blive informationssoldater i Putins hybridkrig.
Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen
De kommende dage, uger og måneder må krigsherrernes ord vejes på sandhedens guldvægt. For ord har magten til at skabe deres egen virkelighed. Og gentager vi dem uden at tage aktivt og kritisk stilling, risikerer vi selv at blive informationssoldater i Putins hybridkrig.
Kampen om historieskrivningen foregår med samme styrke som soldaternes kamp på landjorden, og det er nu, medierne skal ruste sig til at forsvare sandheden mod nye angreb.
