I vores del af verden er den russiske invasion af Ukraine blevet en uhyggelig påmindelse om, hvor vigtigt det er at opretholde en verdensorden, hvor magt vindes ved valg og ikke med vold. Derfor er Ukraines kamp også vores kamp.

Men på den anden side af Atlanten udkæmpes et lige så risikabelt slag om demokratiet som det, der udspiller sig ved frontlinjen i Bakhmut. Og selvom vi her i Europa har meget lille indflydelse på de kæmpende parter i amerikansk politik, så står Danmark og Europa et meget svært sted, hvis de demokratiske kræfter taber.

Forleden mødte USA’s tidligere præsent Donald Trump under stor mediebevågenhed op i Fulton County Court, hvor han sammen med 18 medsammensvorne er anklaget for at lede en sammensværgelse mod selve det amerikanske demokrati.

Også det nuværende valg viser Trump foragt for. Han nægter at underskrive en erklæring om, at han vil respektere valget af den kandidat, som de republikanske vælgere giver flest stemmer. Og han nægter at debattere med sine modkandidater, så længe han selv er foran i meningsmålingerne. Og det er han nu igen.

● Trods 92 anklager ved amerikanske domstole for kriminelle aktiviteter

● Trods stormen på den amerikanske kongres og Trumps støtte til den før, under og efter

● Trods mails, der dokumenterer, hvordan Trump og hans medsammensvorne forsøgte at indsætte falske valgmænd, der skulle give Trump de stemmer, som vælgerne gav Biden i 2020

● Trods optagelser af en telefonsamtale, hvor Trump vedholdende plager og truer den valgansvarlige i Georgia til at ”finde 11.780 stemmer”, så valget i delstaten kunne falde ud til Trumps fordel

● Trods den offentlige beundring for Putin og tætte bånd til andre autokrater verden over

● Trods løfterne om at stoppe den økonomiske støtte til Ukraine efter valget     

● Trods hans åbenlyse foragt for magtens tredeling.    

Dokumentationen for Trumps manglende respekt for demokratiet er overvældende. Når det alligevel ikke kan udelukkes, at Trump igen kan få et flertal af de amerikanske valgmænd bag sig, så skyldes det ikke mindst, at han og hans meningsfælder har gødet jorden med had og mistillid til alle, der står i vejen for hans genvalg.

MISINFORMATIONEN I USA er nu så omfattende, at millioner af amerikanere har mistet troen på de institutioner, der i mere normale tider har kunnet sikre demokratiets overlevelse: Medier, myndigheder og retsvæsen. Ja, hele det etablerede system, som det er lykkedes Trump at overbevise de republikanske vælgere om, er endnu mere råddent end Trumps eget magtmisbrug.

En stor del af den amerikanske vælgerbefolkning lever nu – ligesom russerne – i en frit opfundet virkelighed. En virkelighed, hvor Biden stjal Trumps sejr ved det seneste valg. Hvor klimakrisen er et svindelnummer. Og hvor det er Bidens skyld, at der er krig i Ukraine, fordi han ikke – som Trump – formår at lave en god ’deal’ med Putin. Den betydelige del af befolkningen, der primært får deres nyheder fra Fox News, er i månedsvis blevet bombarderet med nyheder om Joe Bidens søn og anklagerne mod ham, mens retssagerne mod Trump beskrives som politisk forfølgelse orkestreret af den ’woke’ elite, som kun Trump kan befri landet for.

OGSÅ PÅ DET PRAKTISKE PLAN er en afmontering af demokratiet under forberedelse. De republikanske valgansvarlige, der nægtede at hjælpe Trump til en falsk sejr i 2020, er i flere stater skiftet ud med mere føjelige typer. Og efter at have raset mod retten til at brevstemme opfordrer Trump nu i mailkampagner sine støtter til at udnytte systemet til at ’høste stemmesedler’ ved systematisk at indsamle og aflevere brevstemmer på andres vegne.

I Trumps verden er han den naturlige hersker i USA. Resten (demokratiet) er bare en teknikalitet. Siden valget har han fjernet sig fra alle, der ikke giver ham ret i det verdensbillede. Men hvad er det så for en verden, der venter, hvis en ny og mere velforberedt Trump indtager Det Hvide Hus? Det har det anerkendte amerikanske netmedie Axios et godt bud på.

I Trumps verden er han den naturlige hersker i USA. Resten (demokratiet) er bare en teknikalitet.

TRUMPS FØRSTE 100 DAGE i Det Hvide Hus er allerede under detaljeret planlægning, skriver mediet efter måneders samtaler med et meget stort antal kilder tæt på Trump. De fortæller, hvordan arbejdsgrupper forbereder en hurtig og gennemgribende udrensning i statsapparatet. Holder beskrivelserne stik, er det en plan, der kan afmontere mange af de mekanismer, der i dag sikrer det amerikanske demokrati.

For det første skal embedsmænd, der ikke er politisk enige med Trump, erstattes af loyale støtter. FBI, Pentagon, CIA og Justitsministeriet står først for. Alle institutioner, der potentielt kunne spænde ben for en præsident, der er i gang med at overskride sine beføjelser.

I USA er det almindeligt, at et antal politisk udpegede embedsfolk kommer og går med præsidenten. Men Trumps plan er, at den politiske udskiftning skal være langt dybere og mere omfattende. Historien viser, at han er klar til at gøre alvor af det: Bare 13 dage før han gik af som præsident, udstedte Trump et dekret, kaldet Schedule F-plan, der skulle fjerne mange tusinde embedsfolks ansættelsesretlige beskyttelse. Planen blev annulleret af Biden i hans første dage som præsident.

Bliver Trump igen præsident, spiller Schedule F en nøglerolle i planen for de første 100 dage, lyder det fra Axios’ kilder. Ifølge mediet er Trumps bagland derfor i fuld gang med at opbygge lister med titusindvis af kandidat navne med ’loyale’ Trump-støtter, som skal kunne indtage nøglestillinger. Og parallelle lister over de embedsfolk, der er for ’woke’ eller gjorde livet besværligt for Trump i hans første præsidentperiode.

Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus er allerede under detaljeret planlægning

DET LYDER MERE SOM USSR end USA, og lovligheden af Schedule-F nåede da heller aldrig at blive prøvet ved de amerikanske domstole, før Trump måtte gå af. Men hans rådgivere satser på, at de republikanske dommere, der nu dominerer toppen af retssystemet, vil bakke op om alt, der har til formål at ’dræne sumpen’ og bekæmpe den ’dybe stat’. Om de har ret, vil kun fremtiden vise.

Medmindre de amerikanske vælgere sørger for, at det aldrig kommer så vidt.

14 måneder før valget foregår kampen for det amerikanske demokrati også i retssalene, der arbejder mod uret for at få Trumps sager afgjort, inden han kommer til magten. (Også derfor spiller Georgia-sagen så vigtig en rolle, for her kan Trump ikke benåde sig selv.) Også Biden-administrationen har travlt med at indføre forskellige ’safeguards’, der skal sikre USA’s handelsaftaler mod en kommende præsidents luner.

I Senatet forsøger demokrater at få en tillægslov igennem, der skal forebygge udrensningen af ’illoyale’ embedsmænd. Og i starten af august stemte et flertal – inklusive 18 republikanske senatorer – for en lov, der skal forhindre en fremtidig præsident i egenhændigt at trække USA ud af Nato. Begge love kan dog kun træde i kraft, hvis også det republikansk dominerede Repræsentanternes Hus stemmer for.

Under alle omstændigheder vil et magtskifte betyde ny usikkerhed om både sikkerheds- og udenrigspolitik. Samtlige republikanske kandidater har lovet, at de ikke sender flere amerikanske skatteyderpenge til Ukraine, og både Trump og hans nærmeste rival, DeSantis, vil defunde FN og rulle klimaløfterne tilbage.

Samtlige republikanske kandidater har lovet, at de ikke sender flere amerikanske skatteyderpenge til Ukraine, og både Trump og hans nærmeste rival, DeSantis, vil defunde FN og rulle klimaløfterne tilbage.

DERFOR ER KAMPEN FOR DEMOKRATIET I USA også vores kamp. Vælger et flertal af amerikanerne at stemme på en mand, der vil afmontere deres demokrati og melde USA ud af den frie verdens klub, må vi her i Europa forberede os på en helt anden verden, hvor end ikke USA’s medlemskab af Nato er en selvfølge.

I meningsmålingerne ligger vælgeropbakningen og svinger omkring 40 pct. til både Biden og Trump, så der er god grund til at forberede sig på, at demokratiet kan tabe i november 2024.