Fakta rokker ikke ved danskernes forestilling om integration

Vi efterrationaliserer viden, så den passer til vores holdninger. Derfor er det svært at rette op på det billede, danskerne har af indvandringen, mener tre professorer. Ekspert i politisk kommunikation siger, det kan tage årtier at ændre ved det fastlåste billede af indvandrere og integration. 

Jens ReiermannTorben K. Andersen

De fleste skelner mellem viden og holdninger. Man kan mene, hvad man vil, men to plus to er altså fire. 

Den logik gælder ikke helt, når det handler om integration. På det område skelner danskerne ikke i samme grad mellem viden og holdninger. Vælgerne indretter ligefrem deres viden, så den passer til deres holdninger. 

”Hvis en vælger mener, at vi skal gøre noget ved et problem med integrationen, så er det helt naturligt, at han eller hun siger, at det er et stort problem,” siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Kim Mannemar Sønderskov, der forsker i politisk adfærd og holdningsdannelser.

Danmarks Videnscenter for Integration og Mandag Morgens store undersøgelse om danskernes viden om integration viser, at der på de fleste områder er en meget stor afstand mellem danskernes viden og de faktiske forhold. 

Det gælder for eksempel, når det handler om kriminalitet.

Her tror den gennemsnitlige dansker, at der er sket en voldsom stigning i kriminaliteten blandt unge mænd med ikkevestlig baggrund - fra 5,4 procent dømte i 2012 til 20 procent dømte i 2019. Reelt er der sket et fald fra 5,4 til 3,5 procent. 

Men særligt når det handler om integration, så er viden ikke bare viden. 

Kan man sige, at vælgerne efterrationaliserer deres viden ud fra deres holdning? 

”Det er der meget, der tyder på. Ingen har lyst til at fremstå som uvidende, og derfor skaber den enkelte vælger en sammenhæng mellem sin holdning og opfattelsen af, hvordan virkeligheden ser ud,” siger Kim Mannemar Sønderskov. 

Indvandring handler også om moral 

Det er ikke kun danske vælgere, der justerer, hvad de mener er fakta, så det passer bedst muligt til deres holdninger på integrationsområdet. 

Det samme billede kan man genfinde i andre lande. 

”Indvandring er et emne, hvor holdningerne i høj grad er påvirket af en grundlæggende forestilling om, hvem der tilhører ens gruppe. På det område er det bestemt ikke kun danskere, der blander viden og holdning,” siger Peter Dinesen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, og henviser blandt andet til flere undersøgelser af amerikanske vælgeres viden om integration. 

Indvandring er derfor et politisk tema, som kan flytte mange stemmer. 

”Indvandring rører ved rigtig meget i både samfund og for den enkelte borger. Når vi ser på et emne som kriminalitet, er der et moralsk aspekt i det, og når vi taler om andre emner, som for eksempel om kontanthjælp og andre ydelser, handler det om hele velfærdssamfundet,” siger Kim Mannemar Sønderskov.

På den måde adskiller indvandring sig fra stort set alle andre politiske emner. Her kan bølgerne også gå højt, men det er sjældent, at andre politiske emner på samme måde både rører ved den enkeltes forestilling om samfund, velfærd og moral. I sidste ende rører indvandring ved den enkelte borgers identitet. 

En supertanker skal skifte kurs 

Når vælgerne blander holdninger og fakta sammen, betyder det også, at det kan være svært at flytte vælgernes opfattelse. 

”Selv om du oplyser folk om, hvad der er fakta på et område som indvandring, så rykker det ikke ved folks holdninger. Jo, det kan være, at oplysninger meget kortvarigt rykker ved borgernes viden, men så falder folk tilbage til deres tidligere forestillinger meget hurtigt,” siger Kim Mannemar Sønderskov. 

Det forhold virker som lidt af en mavepuster i et land, der ofte griber til kampagner for at give borgerne mere viden på et område. 

”Man kan ikke bare give folk fakta og så tro, at det påvirker borgernes syn på samfundet med det samme.

Spørgsmålet om indvandring er ikke kun et spørgsmål om fakta, fordi indvandring også taler til følelser, til vores identitet og til vores grundlæggende fortællinger om os selv og vores samfund,” siger David Nicolas Hopmann, professor i politisk kommunikation ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet og fortsætter: 

”Det bliver svært at rette op på det billede, vælgerne har af indvandringen. Mit bedste bud er, at det kan tage årtier, før der bliver en nogenlunde præcis forbindelse mellem folks viden og de reelle fakta,” siger David Nicolas Hopmann, professor i politisk kommunikation ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. 

Hvorfor er det så svært, når det handler om indvandring? 

”I 30 år har vi i Danmark diskuteret indvandringen som problemer. Det er blevet et af de emner, der er forankret i nogle meget dybe lag hos os alle sammen,” siger han. 

Dertil kommer, at holdninger i særlig grad har kunnet flytte stemmer hen over midten i dansk politik. Det har været en medvirkende forklaring på et vedvarende fokus på ikke bare integrationen men også dens problemer. Et fokus, Lars Løkke Rasmussen med sit nye parti Moderaterne ønsker at gøre op med. 

”Det er svært at ændre på tilgangen til et emne som integration. Lars Løkke Rasmussen udfordrer helt eksplicit mange års fortælling om indvandring og integration og mener, der er et behov for at nuancere debatten. Men han gør det på et tidspunkt, hvor Pernille Vermund og Nye Borgerlige ikke nuancerer, men strammer debatten endnu mere, og deres tilgang ligger mere i forlængelse af de seneste mange års debat. Af de to får Løkke Rasmussen det sværest,” siger David Nicolas Hopmann. 

Også medierne kommer på en opgave, hvis vælgernes viden om integration skal nuanceres. 

”Nyhederne fokuserer på det aktuelle og negative. Hvis en håndfuld bøller smadrer noget i Gellerupparken, er det nemt fortalt. Men hvordan sætter man tekst og billeder på en langstrakt, positiv udvikling, som ikke har dagsaktualitet? Det bliver særligt svært for medierne, når politikerne heller ikke italesætter succeserne. Og det ender med at være et problem for os alle sammen, fordi vi så diskuterer ud fra forkerte præmisser,” siger han. 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen har til formål at undersøge danskernes opfattelser af faktiske forhold på integrationsområdet.

Den er lavet i et samarbejde mellem Mandag Morgen og Danmarks Videncenter for Integration samt to forskere fra Aalborg Universitet, professor Jørgen Goul Andersen og lektor Karen Nielsen Breidahl.

Den tager udgangspunkt i en omfattende undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov, som har gennemført 2.015 CAWI-interview med et repræsentativt udsnit af danskere i alderen +18 år i perioden 30. september-11. oktober 2021.

Data er af YouGov vejet på dimensionerne køn, alder, region og uddannelse på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe.

De enkelte spørgsmål tager afsæt i de nyeste tilgængelige data fra officielle kilder, det vil sige Danmarks Statistik og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Svarene for hvert spørgsmål er krydset med forskellige baggrundsvariable som køn, alder, herkomst, højest fuldførte uddannelse og kryds ved sidste folketingsvalg.

Der er taget udgangspunkt i medianbesvarelsen – omtalt som ´gennemsnitsdansker´– for at undgå, at ekstreme besvarelser som for eksempel 1 procent eller 100 procent, og dermed potentielt useriøse svar, ikke fylder uhensigtsmæssigt meget i resultaterne.

Samtidig vises spredningen i svarene for at give et retvisende billede af, hvor mange eller få, der ligger tæt på, under eller over det faktuelt korrekte svar. Der er valgt en variabel margen for, hvornår et svar er omtrent korrekt, på henholdsvis 5 og 10 procent afhængig af, om der er tale om registerdata (om befolkningsstørrelse, uddannelse og beskæftigelse) eller holdningsmæssige forhold (opbakning til demokrati med videre).

Dette er gjort ud fra den antagelse, at det er sværere at svare på holdningsmæssige spørgsmål end på faktabaserede. Kriminalitet er dog en undtagelse på grund af det meget lave niveau på 3,5 procent. Her ligger de omtrent korrekte svar på mellem to og seks procent.

 

Omtalte personer

David Nicolas Hopmann

Professor, Center for Journalistik, Syddansk Universitet
ph.d. (SDU 2009), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Kim Mannemar Sønderskov

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
ph.d. (Aarhus Uni., 2008), cand.scient.pol. (Aarhus Uni., 2005)

Peter Thisted Dinesen

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
ph.d. (Aarhus Uni. 2011), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu