Vestens sammenhold mod Rusland er skrøbeligt

Europas politikere bryster sig af stærkt sammenhold over for Rusland. Men under overfladen hersker dybe uenigheder om EU’s fælles Ruslandspolitik. Ni ud af ti vestlige virksomheder er stadig i Rusland.

Claus Kragh

EU og dets medlemslande er enige om at støtte Ukraine, men man har ingen fælles Ruslandspolitik. Samtidig har ni ud af ti større vestlige virksomheder fortsat forretninger i Rusland næsten et år efter landets uprovokerede invasion af nabolandet Ukraine.

Det er de nøgne sandheder i en tid, hvor førende politikere i EU og i de 27 EU-lande – ikke mindst Danmark – ellers har travlt med at besværge både deres støtte til det heroiske Ukraine og EU-landenes indbyrdes enighed over for den russiske aggressor.

Fraværet af en fælles EU-politik over for Rusland dokumenteres i en analyse fra tænketanken European Council on Foreign Relations, ECFR, i Berlin, mens det meget beskedne omfang af vestlige virksomheders exit fra Rusland er dokumenteret i en større analyse publiceret af to businessprofessorer fra højere læreanstalter i Schweiz.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu