Lykketoft: Derfor er demokrati ikke et af FN's verdensmål
Vi har ikke råd til en blank afvisning af verdens autokratier, hvis vi vil rykke resolut på verdensmålene og særligt på målet om klimahandling. Sådan lyder analysen fra Mogens Lykketoft, der var formand for FN’s generalforsamling, da verdensmålene blev vedtaget.
- Når det ene verdensmål er det andet verdensmåls værste fjende
- Giv plads til naturen – men hvem skal flytte sig?
- De grønne hensyn står under vand
- Professor: 95 procent af vores vandproblemer kan føres tilbage til landbruget
- Nyt grønt nationalregnskab afslører massivt overtræk på naturens ressourcer
- Verdensmål har ændret den politiske diskurs – men de har skabt meget få forandringer
- Lykketoft: Derfor er demokrati ikke et af FN's verdensmål
- Hvor vil du som leder placere dig i klimahistorien?
- ”Grøn omstilling handler om nudging, ikke om at tage folk som gidsler i sit projekt”
- Verdensmålene kræver samskabelse i netværk og partnerskaber
Claus Kragh
EuroparedaktørNår man arbejder på at indfri FN’s 17 verdensmål, må man leve med, at målene kun nås i samarbejde med lande, der ikke er demokratiske på samme måde som Danmark og Europa.
Baggrund
2015-2016: Formand for FN’s generalforsamling.
2011-2015: Formand for Folketinget
2000-2001: Udenrigsminister
1993-2000: Finansminister
1981-1982: Skatteminister
1981-2019: Medlem af Folketinget
1971: Cand.polit fra Københavns Universitet.
Født 1946
Alle verdensmålene er lige vigtige og indbyrdes afhængige, men mål 13 om klimaet haster mest. For fortsat global opvarmning vil udløse katastrofer i form af vildt vejr, ørkenspredning, oversvømmelser og nedsmeltning af ferskvandsressourcer, der vil udløse folkevandringer og konflikter i et uset omfang og blokere for fremskridt på de andre mål.
Sådan lyder to hovedpointer fra Mogens Lykketoft, der i 2015 var formand for FN’s Generalforsamling, da man vedtog de 17 verdensmål og senere samme år den vigtige klimaaftale i Paris.
