Giv plads til naturen – men hvem skal flytte sig?

I december vedtog verdens lande en overraskende ambitiøs konvention om beskyttelse af klodens biodiversitet. Som direktør for FN’s miljøorganisation, UNEP, var danske Inger Andersen en central spiller. Hun er netop blevet genudnævnt til posten og har lært, at der er mange interesser, der skal afvejes i kampen for biodiversiteten.

Peter Hesseldahl

Beskyttelsen af biodiversitet er et af de vigtigste indsatsområder for FN’s miljøorganisation (UNEP), og i december havde Inger Andersen som direktør i organisationen en helt central rolle, da det lykkedes at forhandle en ny global konvention om biodiversitet på plads ved et ugelangt topmøde i Montreal i Canada. 

Aftalen endte med at blive betydeligt mere ambitiøs, end de fleste havde forventet. Den nye konvention har gjort det til et officielt mål, at mindst 30 procent af klodens land- og havområder skal være omfattet af en form for beskyttelse i 2030. Målet kaldes derfor ’30x30’ – thirty by thirty.

Det vil være en væsentlig forbedring i forhold til i dag, hvor kun 17 procent af klodens landområder og 8 procent af havene er beskyttede. Men det er en miljøaftale, hvor Danmark bestemt ikke er duks. Der er lang vej fra de cirka 2,3 procent af Danmarks landareal og 12 procent af vandarealet, som ifølge Biodiversitetsrådet kan regnes for at have den beskyttelse, der gælder i FN’s aftale.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu