Verdensmål har ændret den politiske diskurs – men de har skabt meget få forandringer
Professor Frank Biermann har sammen med 60 forskere verden over analyseret den politiske virkning af verdensmålene. “Og det går ikke særlig godt,” siger han. “Der er megen snak om verdensmålene – men ikke megen handling.”
- Når det ene verdensmål er det andet verdensmåls værste fjende
- Giv plads til naturen – men hvem skal flytte sig?
- De grønne hensyn står under vand
- Professor: 95 procent af vores vandproblemer kan føres tilbage til landbruget
- Nyt grønt nationalregnskab afslører massivt overtræk på naturens ressourcer
- Verdensmål har ændret den politiske diskurs – men de har skabt meget få forandringer
- Lykketoft: Derfor er demokrati ikke et af FN's verdensmål
- Hvor vil du som leder placere dig i klimahistorien?
- ”Grøn omstilling handler om nudging, ikke om at tage folk som gidsler i sit projekt”
- Verdensmålene kræver samskabelse i netværk og partnerskaber
Claus Kragh
EuroparedaktørKloden er præget af planetære kriser, der kalder på globale svar. Og vi har i de 17 verdensmål fra den fælles Agenda 2030 en plan, der på mange måder fint imødegår dem.
Men planen bliver ikke implementeret i noget nær det omfang eller med den hastighed, der er nødvendig for at imødegå kriserne og dermed skabe en reel bæredygtig udvikling verden over.
Sådan lyder vurderingen fra Frank Biermann, der er professor i global sustainability governance ved universitetet i Utrecht og hovedforfatter på den hidtil mest grundige analyse af den politiske virkning af verdensmålene, der blev vedtaget af FN’s 193 medlemslande i 2015 og officielt løber til 2030.
