På COP 27 i Ægypten advarede FN’s generalsekretær, António Guterres, om, at ”vi er på vej til klimahelvede med foden på speederen”. Han kunne sagtens på lignende vis have advaret os om, at vi er på vej til en global naturkrise, og at uligheden i verden fortsat vokser.

I bestræbelsen på at hindre de katastrofale følger af klima-, natur- og ulighedskrisen er FN gået nye veje. I stedet for at forsøge at lave globale regler og nye, store programmer forsøger FN at målstyre vores allesammens indsats for at fremme social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

De 17 verdensmål forpligter regeringer, kommuner, virksomheder, foreninger og borgere i hele verden til at handle. Det kræver oversættelse af verdensmålene til den nationale og lokale kontekst i lande med meget forskellige forhold. Ved at forbinde de globale verdensmål med lokale problemer og udfordringer kan der skabes momentum for fælles handling. 

Fra synlighed til handling

FN er i nogle dele af verden lykkedes nogenlunde med at få sat verdensmålene på dagsordenen og få dem transformeret til nationale planer og lokal handling. Den enstemmige vedtagelse, udbredelsen af målene ud i FN’s forskellige organisationer og de farverige og let kommunikerbare piktogrammer har hjulpet målene godt på vej. Ja, og så selvfølgelig de globale problemer, som sætter sig tydelige spor.

I Danmark havde 76 kommuner i 2021 besluttet, at de vil arbejde med udvalgte eller alle de 17 verdensmål. Borgerne møder talstærkt op til kommunale møder og festivaler med fokus på verdensmålene, og eleverne har fået verdensmålene på skoleskemaet.

Det kniber lidt mere med de danske virksomheders verdensmålsindsats, selvom nogle virksomheder bruger dem til at fremme innovation.

Til gengæld er mange danske NGO’er flittige til både at kommunikere og handle på verdensmålene.

Der er således både opmærksomhed på og handling bag verdensmålene i lande som Danmark, der traditionelt lægger stor vægt på FN-initiativer.

Samskabelse af verdensmålene i netværk og partnerskaber

De forskellige aktørers individuelle engagement i verdensmålsindsatsen er vigtigt, men det afgørende er, at de arbejder sammen på kryds og tværs. Offentlige og private aktører kan meget bedre løse komplekse samfundsproblemer, hvis de arbejder sammen. Erkendelsen af de store gevinster ved tværgående samarbejde er baggrunden for formuleringen af det 17. verdensmål: partnerskaber for målene.

Det 17. verdensmål flugter med det nye fokus på samskabelse i forskningslitteraturen. Samskabelse er, når to eller flere relevante og berørte parter arbejder sammen om at identificere og definere komplekse problemer og designe og implementere nye og innovative løsninger.

Der samskabes grønne løsninger i hele verden

Vores nye GoGreen-projekt har identificeret mere eller mindre succesfulde samskabelsesprojekter i 28 lande rundt om i hele verden. Her er et par eksempler:

• I Japan er offentlige og private parter, inklusive lokale borgere, på en lille ø gået sammen om at genbruge alt deres affald.
• I det vietnamesiske højland samarbejder relevante og berørte aktører med tilknytning til kaffeproduktionen om at forbedre jordkvaliteten, spare på vandforbruget og bevare de tilgrænsende skovområder.
• I Californien arbejder lokale kvægavlere sammen med forskere, lokale myndigheder og en række NGO’er om at udvikle, teste og opskalere spredning af kompost på græsningsarealer med henblik på at forbedre jordens evne til at opsuge og lagre CO2 fra atmosfæren.
• Herhjemme søger Middelfart Kommune sammen med biologer, konsulenter, Nordea, Veluxfonden og lokale lystfiskerforeninger og borgerforeninger at genskabe fiskebestanden i Lillebælt gennem etablering af stenrev.

Disse håndplukkede eksempler er blot en brøkdel af de mange partnerskaber for verdensmålene. Der er i dag mere end 20.000 partnerskaber i FN’s database, og det er endda kun toppen af isbjerget, da det kun er meget veletablerede og ressourcestærke partnerskaber, der bruger kræfter på at registrere deres projekt.

Disse faktorer styrker samskabelse af den grønne omstilling

Der er forsket rigtig meget i de socio-tekniske løsninger, der skal give os den grønne omstilling. Omvendt forskes der overraskende lidt i det samarbejde, der skaber disse løsninger, og endnu mindre i de styrings- og ledelsesfaktorer, der understøtter den grønne samskabelse. Der er behov for mere forskning i governance-delen af den grønne omstilling.

En gennemgang af den eksisterende forskning i grøn samskabelse har bidraget til at identificere en række vigtige governance-faktorer. Her følger en kort oversigt over de seks vigtigste faktorer.

1. Nationale mål, politikker, handlingsplaner og programmer kan rammesætte og understøtte den lokale samskabelse af grønne verdensmålsløsninger. Det kræver, at der er tale om mere end symbolske skåltaler, der alene har til formål at demonstrere god vilje. Målene for den grønne omstilling skal være klare og ambitiøse, politisk prioriterede og understøttet af handleplaner med konkrete anvisninger til, hvordan målene kan nås. Opstartsmidler kan yderligere understøtte igangsættelsen af lokale og regionale projekter.
2. Anvendelse af en stakeholderanalyse, der identificerer og kobler aktører med interesse i grønne løsninger sammen med aktører med magt og ressourcer til at skabe disse løsninger. Koblingen kræver italesættelse af aktørernes gensidige afhængighed i forhold til opgaveløsningen og udvikling af en fælles storyline, som alle de forskellige aktører kan se sig selv i.
3. Design af relativt permanente genbrugelige platforme, der i kraft af tilgængelig ekspertise, organisatoriske skabeloner og simple kommunikationssystemer gør det let at skabe midlertidige samskabelsesarenaer. Platforme kan både være digitale rum, hvor interesserede parter kan finde hinanden og sætte gang i et samarbejde om et eller flere grønne verdensmål, eller verdensmålshuse- eller skoler, hvor man kan få hjælp til at initiere et samskabelsesprojekt. De understøttende platforme og arenaer skal suppleres af visionær og faciliterende ledelse, der både bidrager til at skabe fremdrift og plads til inddragende diskussioner.
4. Skabelse af et tillidsfuldt rum er afgørende for, at deltagerne tør tænke højt og komme frem med deres vilde idéer. Forskningen viser desuden, at konfliktmediering baseret på en konstruktiv håndtering af forskelle fremmer gensidig læring, og at kritisk granskning af løsningsforslag og foreløbige resultater skaber et godt udgangspunkt for innovation.
5. Udvikling og testning af prototyper, som evalueres, tilrettes og afprøves, indtil de skaber ønskede og skalerbare resultater, bidrager til at skabe innovative løsninger, der efterfølgende kan implementeres og skabe grønne effekter.
6. Kombination af forskellige offentlige og private finansieringskilder medvirker til at rejse den nødvendige kapital og skaber samtidig et bredt ejerskab til implementeringen af innovative løsninger.

Der er flere vigtige governance-faktorer, og det helt store spørgsmål er, hvilke forskellige konstellationer af disse der skaber succesfulde grønne samskabelsesprojekter. Det får vi svaret på, når vi om et års tid har afsluttet vores globale komparative studie, der skal klæde offentlige beslutningstagere på til at bruge mål 17 som løftestang til at nå de første 16 mål.