Russernes invasion i Ukraine blev den bratte og barske opvågnen til en ny virkelighed. Krigen udgør sammen med pandemien og klimaforandringerne en ’krisernes trilogi’, der vil ændre virksomhedernes eksistensvilkår for altid. Ikke alene øver kriserne afgørende indflydelse på virksomheders manøvremuligheder og vækstbetingelser, men bestyrelser og direktioner bliver uundgåeligt suget ind i de maskinrum, der skal løse de største samfundskriser i nyere tid. 

Det kan virksomheder som Ørsted, Danfoss, Carlsberg, Rockwool bevidne. De er uden varsel blevet tvunget til at håndtere komplekse, geopolitiske kriser og svære strategiske og etiske dilemmaer. Skal man blive i Rusland og satse på at redde arbejdspladserne for de lokale ansatte og omsætningen på det lokale marked med risiko for, at det bidrager til Putins krigsmaskine og mindsker effekten af Vestens sanktioner?  

Når krudtrøgen har lagt sig, vil vi vågne op til en forandret verden, hvor det ikke længere er realistisk at undgå de voldsomme klimaforandringer, som Paris-aftalen skulle have forhindret.

Eller skal man forlade landet med risiko for, at produktionsapparatet bliver nationaliseret og på den måde bidrage til Putins krigsmaskine og undergrave sanktionerne? Uanset hvilket valg, ledelsen træffer, bliver konsekvenserne store, uigennemskuelige – og i nogle tilfælde også uigenkaldelige. Det har de seneste dage givet mange eksempler på.

De muterende kriser

Krigen føjer sig til flere sammenhængene kriser, der varsler markante ændringer for virksomhedernes vilkår og kravene til fremtidens lederskab.

For ét er at forholde sig til kriserne hver for sig, noget andet at forstå deres samspil – hvordan de muterer og udløser nye kriser. Det er især ’mutanterne’, der overrasker og ofte er uforudsete. De udløses af krisernes indirekte konsekvenser, som når en pandemi skaber en energi- og forsyningskrise eller polariserer samfund.

Selvom pandemien efterhånden er ved at være under kontrol i Europa, så har den udløst en række samfundsmæssige senfølger, blandt dem en eskalerende forsynings- og energikrise og markante ændringer af vores adfærd, både i det professionelle og private liv. Covid-19 har samtidig virket som en accelerator på en række af de eksisterende kriser.

Det gælder ikke mindst klimakrisen. Pandemien har markant forringet forudsætningerne for et tæt internationalt samarbejde om at bekæmpe klimaforandringerne. Covid-19 har ifølge World Economic Forums Global Risks Report 2022 tæret så meget og så forskelligt på en række nationers økonomiske ressourcer, at de ikke har samme muligheder for at engagere sig i klimakampen.

En verden splittet af krig forstærker de vanskeligheder. Det kræver samarbejde og tillid mellem verdens ledere at få klodens befolkning bedst muligt igennem klimaforandringerne og samtidig bremse op for de globale udledninger for at undgå endnu mere alvorlige konsekvenser for fremtidige generationer.

Nu står vi midt i tre sammenvævede og muterende kriser, som inden for blot to år har ændret alle basale betingelser for at drive virksomhed og udøve lederskab.

En dårlig nyhed, der druknede

Mens alles øjne var rettet mod coronapandemien og Ukraine, udkom FN med to skelsættende klimarapporter i august 2021 og februar i år. Den ubehagelige sandhed, som forskerne nu er enige om, er, at det ikke længere vil være muligt at indfri målsætningen om at holde klodens temperaturstigninger under Paris-aftalens 1,5 grader. Det mål, der ellers har været definerende for klimakampen lige siden 2015, må derfor omdefineres. Vi må nu forberede os på markant ændrede livsbetingelser i en verden, der bliver omkring 3 grader varmere i vores børns levetid. 

Februar-rapporten udkom, netop som russerne invaderede Ukraine. Derfor blev dens dystre budskab overdøvet af krigens larm. Men når krudtrøgen har lagt sig, vil vi vågne op til en forandret verden, hvor det ikke længere er realistisk at undgå de voldsomme klimaforandringer, som Paris-aftalen skulle have forhindret. Derfor bliver en af virksomhedernes opgave nu – udover fortsat nedtrapning af egne udledninger og teknologiske løsninger, der fører mod netto nul – også at indgå i samfundets anstrengelser for at leve med en stærkt forandret natur.

Som samfund, individer og virksomheder vil vi blive tvunget til at gennemføre større og hurtigere omstillinger end nogensinde tidligere, og det skaber fornyet risiko for polariseringer og destabiliseringer i de enkelte samfund. Pandemien blev et laboratorium for, hvordan sådan en polarisering kan udspille sig, og hvor giftig den er for tilliden til demokratiets bærende institutioner og stabiliteten i samfundet.

Det er i dette komplekse landskab, virksomheder nu skal tage lederskab og vise samfundsansvar. Vores del af verden viste sig mere resilient end de fleste andre lande, blandt andet på grund af det tætte samarbejde mellem erhvervsliv, civilsamfund, myndigheder og politikere. Og her ligger også nøglen til at klare de næste kriser.

Et nyt kompas

Hvis virksomhedsledere skal navigere agilt og sikkert under disse ekstreme vilkår, kræver det et styrket kompas og en helt anden tilgang til lederskabet end et traditionelt fokus på strategier, der implementeres top-down og har bundlinje som vigtigste pejlemærke. 

Når verden bliver mere uforudsigelig og kompleks, bliver kompassets vigtigste poler kort sagt virksomhedens egne værdier. Det er dem, der skal lede organisationen igennem enhver tænkelig storm – også de storme, en strategi ikke kan tage højde for i en verden med muterende kriser. 

Hvis virksomhedsledere skal navigere agilt og sikkert under disse ekstreme vilkår, kræver det et styrket kompas og en helt anden tilgang til lederskabet end et traditionelt fokus på strategier, der implementeres top-down og har bundlinje som vigtigste pejlemærke.

Konsekvensen er skærpede krav til virksomheders lederskab om:

1. En tæt forbindelse til virkeligheden: Den helt afgørende betingelse for at kunne overleve under markant ændrede vilkår, bliver evnen til at afkode en virkelighed, der konstant forandrer sig. De seneste to år er et overbevisende eksempel på den udfordring. Det betyder i praksis, at topledelser skal ruste deres organisationer til at navigere ud fra den turbulens, flere perfekte stormer udløser samtidigt. Omstillingsevnen og omstillingshastigheden bliver den helt centrale konkurrencefaktor. Tager virksomheden fejl af virkeligheden, tager den også fejl i alle beslutninger og prioriteringer.
2. En tæt forbindelse til samfundet: Virksomheden skal definere en ny license to operate. Hele organisationen skal med andre ord nytænke og redefinere sit formål: Hvilke bidrag til et bedre samfund kan virksomheden levere? Det er en fundamental betingelse for at udøve det samfundsansvar, som en ny virkelighed kræver, og som kan blive en eksistensbetingelse. At misforstå den præmis kan få hurtige og alvorlige konsekvenser. Politikerne og offentligheden bliver de nye, stærke skyggemedlemmer af enhver bestyrelse. Derfor skal topchefen også kunne tænke politisk og handle ud fra de politiske muligheder.

Det betyder også, at bestyrelser og direktioner får brug for nye kompetencer og personer, der kan udvide virksomhedens horisont og inkludere komplekse geopolitiske forhold og sociale og adfærdsmæssige problemstillinger. Det kunne også indebære at knytte tættere relationer til forskningsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer eller andre med dyb indsigt i de udfordringer, virksomhederne skal omstille sig til. 

Virksomhedens identitet

Formanden for katastrofenetværket Cope på Københavns Universitet, professor Kristian Lauta, kalder kriser for en fremkaldervæske: De afdækker, hvem vi er, og hvad vi står for. Det gælder også for virksomheder.

Nu står vi midt i tre sammenvævede og muterende kriser, som inden for blot to år har ændret alle basale betingelser for at drive virksomhed og udøve lederskab. Og de vil på relativt kort tid afdække, hvilke virksomheder der har en stærk nok kerne til at overleve på lang sigt.

Vi står foran det største paradigmeskift i erhvervslivet siden Anden Verdenskrig – det nærmeste, man kan komme en corporate revolution. Den vil ramme bredt, dybt og hurtigt. De virksomheder, der står med det stærkeste kompas, er også dem, der vil stå tilbage som fremtidens ledere.

Mandag den 4. april omdannes Blox i København til en endagstænketank med det formål at drøfte, hvordan samfund og virksomheder på kortest mulig tid kan omstille sig til markant ændrede eksistensbetingelser og fremtidsudsigter. Overskriften er Lederskab under ekstreme vilkår. Er du interesseret i at deltage, så se mere på mm.dk/kalender. (Begrænset antal pladser.)