Den nuværende sikkerhedspolitiske situation bliver i stort omfang sammenlignet med tidlige tiders geopolitik. Den bliver beskrevet som en tilbagevenden til en tid med stormagtsrivalisering. Flere amerikanske tænketanke og aviser beskriver eksempelvis den nye situation i Ukraine som en markering af en ny tid – en slags post-post-kold-krig – hvor Rusland og Kina for alvor er trådt ind på scenen som stormagter, og hvor EU’s interne magtrelationer konsolideres og styrkes.  

Beskrivelsen af denne nye virkelighed af stormagtsrivalisering er dog kun en del af det billede, som tegner sig. For sagen er den, at vores ideer om, hvordan trusler skal bekæmpes, og hvem der har ansvaret for denne bekæmpelse, er fundamentalt forandret.  

Krigen i Ukraine har i den grad gjort det tydeligt, at danske og internationale virksomheder i dag anses som helt centrale for tilvejebringelsen af de politiske løsninger, og at sikkerhedspolitik er en del af den virkelighed, som virksomheder må forholde sig til. Om de vil det eller ej. Med andre ord: Det private er blevet politisk, og det politiske er blevet privat.