100.000 muslimer stemte ved folketingsvalget, siger debattør – men passer det?

Radikale Venstres valgfremgang i udsatte boligområder med mange udlændinge har sat gang i debatten om antallet af muslimske stemmer. 100.000 muslimer stemte grundlovsdag, har debattør Tarek Ziad Hussein regnet sig frem til. TjekDet når med hjælp fra forskere frem til et lavere tal.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Cirka 100.000 muslimer har stemt (ved folketingsvalget 5. juni, red.).” 

Kilde: Debattør Tarek Ziad Hussein i DR-programmet Deadline den 12. juni 2019.

 

Tarek Ziad Hussein bruger de 100.000 stemmende muslimer som argument for, at danske muslimer ikke har afgjort folketingsvalget i år, som det ellers er fremført flere steder. Og dermed har Tarek Ziad Hussien mere ret, end han aner. Der er nemlig grund til at tro, at antallet af muslimer, der stemte ved folketingsvalget, er endnu lavere end de 100.000. Tallet er snarere i omegnen af 63.000 og måske en smule højere.

Et tal, der har været megen furore om under og især efter valgkampen, er, hvor mange muslimer der har stemt. Flere medier har bragt historier om en historisk mobilisering af muslimske vælgere, og flere liberale og nationalkonservative debattører og politikere var ikke sene til at koble denne mobilisering med det gode valg til rød blok.

Danske medier og valgforskere har spekuleret i, hvordan valgdeltagelsen i flere ghettoområder er steget. Men der er ikke nogen, der har kunne komme med et konkret tal på, hvor mange muslimer der rent faktisk stemte ved valget, og om det er dem, der har skaffet rød blok sejren.

Lige indtil sent om aftenen en uge efter valget.

DR2-programmet Deadline havde nemlig inviteret til debat om, hvordan der var blevet stemt i udsatte boligområder. Dansk Folkepartis Marie Krarup fremførte en analyse af, at det kun var et spørgsmål om tid, førend muslimer ville underminere Danmark med deres stemmer til folketingsvalg.

Men der er slet ikke nok muslimer, der stemmer, til at de vil kunne vende op og ned på valgresultatet, modsatte debattør Tarek Ziad Hussein sig.

”Vi har i Danmark 4,2 millioner stemmeberettigede, ud af dem er der 170.000 muslimer, og ud af dem er der 60 procent, der stemmer. Det betyder, at man anslår, at cirka 100.000 muslimer har stemt,” sagde Tarek Ziad Hussein.

100.000 muslimer skulle ifølge debattøren altså have stemt ved folketingsvalget grundlovsdag.

Men er det tal korrekt? TjekDet har sat en religionsforsker og en valgforsker på sagen. Og selv om Tarek Husseins tal umiddelbart virker “rimelig ædrueligt,” er det korrekte antal muslimske stemmer endda en tand lavere.

Udregninger er “ikke helt i skoven”

Umiddelbart efter DR-udsendelsen kontakter TjekDet Tarek Ziad Hussein og beder om hans dokumentation for tallet, og han fremsender udførlige beregninger for, hvordan han har regnet sig frem til de 100.000 muslimske stemmeberettigede.

Beregningerne har valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager gennemgået på vegne af TjekDet, og han kalder dem "ikke helt i skoven” ud fra de præmisser, Tarek Ziad Hussein lægger frem.

Rune Stubager

“Der er nogle enkelte steder, hvor argumenterne hopper lidt, men det er ikke helt skævt. Den store udfordring er, at vi ikke har nogle registreringer af, om folk er muslimer eller ej. Og det kan man ikke få," siger Rune Stubager.

"Men det her virker umiddelbart rimelig ædrueligt."

I sine beregninger henviser Tarek Ziad Hussein desuden til Brian Arly Jacobsen, der er religionsforsker og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Han har i flere år lavet estimater for, hvor mange muslimer der er i Danmark, blandt andet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og en række andre statistikker og analyser.

Men når Brian Arly Jacobsen regner på de stemmeberettigede muslimer, er tallet ikke 170.000, men 108.000. Altså et noget lavere tal.

“Det vil sige, at cirka 34 procent af alle muslimer i Danmark har stemmeret. Tallet er også overraskende lavt for mig, men demografien i denne gruppe er skæv. Der er flere muslimske børn og unge under 18, end der i gennemsnit er i resten af befolkningen,” forklarer Brian Arly Jacobsen

Forsker når frem til lavere tal

Spørgsmålet er nu, hvor stor en andel af de 108.000 stemmeberettigede muslimer, der så gjorde brug af deres stemmeret.

Både Rune Stubager og Brian Arly Jacobsen henviser til en rapport fra Københavns Universitet med navnet “Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015.” Her når forskerne bag rapporten frem til en stemmeprocent på 58,6 procent for indvandrere og efterkommere, der stammer fra ikke-vestlige lande.

Hvor stor en del af de stemmeberettigede muslimer, der stemte ved valget i 2015, har rapporten dog ikke noget bud på.

Brian Arly Jacobsen

Men antager man, at valgdeltagelsen blandt muslimer flugter med valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere generelt, så giver cirka 63.000 stemmer fra muslimske borgere.

Og den antagelse kan man godt gøre, siger Brian Arly Jacobsen.

"Jeg ville bruge det tal. Man kan ganske vist ikke direkte overføre tallet til muslimer, men det må være det mest velegnede tal til at vise, hvilket niveau valgdeltagelsen blandt muslimer er på i 2015,” siger Brian Arly Jacobsen.

Flere muslimske stemmer end ved sidste valg

Debatten om de muslimske vælgere er jo begyndt, som følge af at rød blok gik frem i udsatte boligområder. Og her er stemmeprocenten rent faktisk steget.

Så kan vi vente, at flere muslimer stemte ved folketingsvalget i år end ved valget i 2015?

"Ja," svarer valgforsker Rune Stubager.

"Det er bare umådeligt svært at sige præcist, hvor mange flere der har stemt. Mit gæt vil være, at der reelt har været en fremgang i valgdeltagelse blandt muslimer. Der har jo også været en betydelig mobilisering på nettet. Men noget håndfast bud på, hvor stor fremgangen er, er svært at give,” siger Rune Stubager.

Også Brian Arly Jacobsen forestiller sig, at en større andel af de muslimske borgere i Danmark stemte ved folketingsvalget i år.

"Tendenserne fra boligområder, hvor der er mange indvandrere og efterkommere, viser jo, at der er sket en stigning i antallet af stemmer. Hvis det slår igennem på landsplan, så er der i hvert fald sket en stigning i stemmeprocenten," siger han.


Fakta: Så mange stemte i tre af de såkaldte ghettoer

 




Forrige artikel Nej, Sverige har ikke modtaget 1,7 millioner muslimer siden 2000 Nej, Sverige har ikke modtaget 1,7 millioner muslimer siden 2000 Næste artikel Skal en Tesla 14 gange rundt om jorden for at blive mere klimavenlig end en dieselbil? Skal en Tesla 14 gange rundt om jorden for at blive mere klimavenlig end en dieselbil?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.