Viser forskning, at mindre gluten giver vægttab og sundere tarme?

Nyt studie viser, at en kost uden gluten giver bedre mavefornemmelse og et lille vægttab, lyder det over alt i medierne. Men det er nu ikke fraværet af gluten, der er forklaringen, fortæller forskere bag studiet. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Mindre gluten giver vægttab og sunde tarme

Kilde: Adskillige mediers udlægning af et nyt forskningsprojekt


Studiet, som medierne omtaler, siger ikke, at det er fraværet af det omdiskuterede protein gluten, der har givet forsøgspersonerne en bedre følelse i maven og et lille vægttab. Forklaringen skal med al sandsynlighed findes i forskelle på kostfibrene i glutenrig og glutenfattig mad. Når mange tror, de ikke kan tåle gluten, kan det skyldes, at proteinet nu engang findes i kornsorter med den type kostfibre, der kan give ubehag i maven.

Ikke alene taber du dig. Du får også en mindre oppustet mave, hvis du holder gluten ude af din kost. 

Den udlægning kunne man forleden læse i adskillige danske medier, som alle refererede et nyt studie, hvor danske og udenlandske forskere gennem seks år har undersøgt, hvad man får ud af at hive gluten ud af sine måltider. 

Og konklusionen skulle være entydig: Skærer du ned på brød, pizza, pasta og anden glutenholdig mad, så kan du vente dig velvære i maven – og endda et vægttab. 

Men selv om samtlige historier fokuserer på gluten, er det faktisk ikke gluten, der er synderen, siger forskere bag studiet. 

Forklaring på, at en kost uden så meget gluten har givet en god fornemmelse i en flad mave, skal nemlig findes i den type kostfibre, der findes i for eksempel rug, hvede og byg - altså glutenholdig mad. De kostfibre kan nemlig medføre ubehag i maven, og ifølge forskerne er det grunden til, at mange fejlagtigt tror, at de ikke kan tåle gluten.

Tarmbakterier ændrede sig

Men lad os lige få på plads, hvad forskerne har foretaget sig i det nye studie. 

Tine Rask Licht

Med lodtrækning inddelte de 60 sunde og raske voksne mennesker i to grupper. Den ene gruppe fik i otte uger en kost, der var fiberrig, men gluten fattig. Den anden gruppe fik derimod både fiberrig og glutenrig kost. Efter seks ugers pause byttede grupperne kost, og forsøget forsatte i otte uger mere. 

Forskerne ville finde ud af, om de massevis af bakteriearter i tarmene ændrer sig, hvis man udskifter en fiber- og glutenrig kost med en fiberrig, men glutenfattig kost. Flere og flere skærer nemlig ned på gluten, og forskerne vil gerne følge med i, hvad det egentlig betyder for tarmene.

Og noget sker der ved at skære ned på den omdiskuterede gluten. 

Forsøgspersonerne, der fik den glutenfattige kost, fik det nemlig bedre i maven og tabte knap et kilo i vægt. Samtidig kunne forskerne se, at tarmbakterierne ændrede sig.

Men var det nu også gluten, forsøgspersonerne kunne takke for de ændringer? 

“Nej, ændringerne har sandsynligvis ikke noget at gøre med gluten,” siger Tine Rask Licht, der er professor ved Fødevareinstituttet på DTU og en af forskerne bag studiet, og forklarer: 

“Det skyldes, at når man tager gluten ud af sin kost, så tager man samtidig alle andre fibre fra hvede, byg og rug ud af sin kost. Når man fjerner det, får man en helt anden kostsammensætning, som når ned til bakterierne i tarmen. Og det er det, vi forventer, giver anledning til en ændring i sammensætningen af bakterier i tarmen.” 

Så det er altså ikke det ofte udskældte og heftigt omdiskuterede protein gluten, der har bevirket, at forsøgspersonerne havde forskellige sammensætninger af bakterier i maven. Det skyldes simpelthen, at der var forskel på fibrene i de to typer kost. 

Københavns Universitets video om studiet

Problematiske kostfibre hænger sammen med gluten 

En anden af de 52 forskere, der står bag studiet, er Oluf Borbye Pedersen professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Også han mener, at det er kostfibrene, der har været udslagsgivende i det nye studie.

Vægttabet og den stabile mave skyldes nemlig kostfibrene fra grove grøntsager og fuldkornsvarianter af majs, ris, quinoa og boghvede, som deltagerne, der fik en glutenfattig kost, indtog, siger han både til Politiken og i en video om studiet, som Københavns Universitet har lagt ud på sin hjemmeside. 

"Det tyder på, at det var skiftet til en helt anden slags kostfibre end dem, der findes i hvede og rug, der gavnede forsøgsdeltagernes oplevelser i deres maver. Nemlig de specielle typer af kostfibre, der kommer med en fiberrig, men low-gluten-kost," siger han ifølge Politiken.

Når studiet bliver tolket i den retning, at lige præcis gluten giver en urolig mave, er det altså ikke rigtigt. Men det er heller ikke fuldstændig forkert, siger Filip Krag Knop, der er professor og forskningsleder ved Steno Diabetes Center og Københavns Universitet. For kostfibrene, der kan vække uro i maven, hænger nødvendigvis sammen med glutenrig kost.

"At det skulle handle om gluten, er ikke helt forkert, men studiet kan ikke vise den specifikke eller isolerede effekt af gluten. I den kost, som deltagerne oplever mindre besvær med, er der mindre gluten, men der er samtidig en anden sammensætning af kostfibre," siger Filip Krag Knop.  

Filip Krag Knop

Ikke usundt at slå en prut

Ifølge Tine Rask Licht kan man i øvrigt ikke bruge studiet til at udpege nye kostråd. For skærer man ned på fuldkorn af frygt for at indtage gluten, går man glip af andre gevinster ved fuldkornsprodukter baseret på hvede, rug og byg – for eksempel at de er med til at reducere betændelsestilstande.

“Man skal ikke holde helt op med at spise rugbrød, for det ved vi er sundt. Det vigtige er, at raske mennesker ikke lige pludselig begynder at spise, som om de havde cøliaki (glutenallergi, red.). For så får de samtidig fjernet en masse ting fra deres kost, som har en god ernæringsmæssig værdi,” siger Tine Rask Licht. 

Desuden peger hun på, at sundhedsgevinsten hos den gruppe, der fik en glutenfattigkost, er beskeden. 

“Den oppustethed, som blev forbedret, er ikke ledsaget af hverken positive eller negative målinger for andre helbredseffekter. Og det er ikke usundt at slå en prut engang imellem, selvom oppustet mave selvfølgelig kan være meget ubehageligt,” siger hun. 

Og endelig tilføjer hun, at når man læser studiet omtalt i medierne, bør man ikke lægge alverden i det vægttab, studiet nåede frem til. Det er nemlig omgivet af en vis usikkerhed. 

“Det kan jo være, at dem, der har fået de glutenfattige produkter, overordnet set har spist lidt mindre. Det er svært at kontrollere. Et vægttab på 800 gram over otte uger er ikke voldsomt meget.” 

Forskerne understreger desuden, at der er behov for flere studier og mere viden om gluten og kostfibre i tarmene, før man kan overveje at ændre i de officielle kostråd. Som det ser ud nu, er der ikke grund til at være bekymret for hverken gluten eller kostfibrene i hvede, rug og byg. Medmindre du altså rent faktisk lider af glutenallergi, som cirka én procent af befolkningen gør.  

Læs Sundhedsstyrelsens pjece ‘Cøliaki og mad uden gluten’.

Hvad er kostfibre?

Kostfibre er vegetabilske kulhydrater, der transporteres ufordøjet gennem tyndtarmen og gennemgår bakteriel fermentering (forgæring) i tyktarmen og indgår som fyldmasse til afføringen.

Kostfibre består af lange kulhydratkæder, som ikke bliver optaget i tyndtarmen, da fordøjelsesenzymerne ikke kan nedbryde kulhydratkæderne.

Der findes forskellige typer kostfibre, herunder non-stivelses polysakkarider, resistente oligosakkarider, resistent stivelse og lignin. De forskellige typer kostfibre har forskellig effekt på kroppen.

Kilde: Sundhed.dk

 

LÆS OGSÅ: Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

LÆS OGSÅ: Medie pumper frygten op: 20 procent øget brystkræftrisiko er i virkeligheden meget lille

LÆS OGSÅ: Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft

Forrige artikel Nyt studie fastslår ikke, at mobilen giver dig kræft Nyt studie fastslår ikke, at mobilen giver dig kræft Næste artikel Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.