Viser forskning, at mindre gluten giver vægttab og sundere tarme?

Nyt studie viser, at en kost uden gluten giver bedre mavefornemmelse og et lille vægttab, lyder det over alt i medierne. Men det er nu ikke fraværet af gluten, der er forklaringen, fortæller forskere bag studiet. 

Mindre gluten giver vægttab og sunde tarme

Kilde: Adskillige mediers udlægning af et nyt forskningsprojekt


Studiet, som medierne omtaler, siger ikke, at det er fraværet af det omdiskuterede protein gluten, der har givet forsøgspersonerne en bedre følelse i maven og et lille vægttab. Forklaringen skal med al sandsynlighed findes i forskelle på kostfibrene i glutenrig og glutenfattig mad. Når mange tror, de ikke kan tåle gluten, kan det skyldes, at proteinet nu engang findes i kornsorter med den type kostfibre, der kan give ubehag i maven.

Ikke alene taber du dig. Du får også en mindre oppustet mave, hvis du holder gluten ude af din kost. 

Den udlægning kunne man forleden læse i adskillige danske medier, som alle refererede et nyt studie, hvor danske og udenlandske forskere gennem seks år har undersøgt, hvad man får ud af at hive gluten ud af sine måltider. 

Og konklusionen skulle være entydig: Skærer du ned på brød, pizza, pasta og anden glutenholdig mad, så kan du vente dig velvære i maven – og endda et vægttab. 

Men selv om samtlige historier fokuserer på gluten, er det faktisk ikke gluten, der er synderen, siger forskere bag studiet. 

Forklaring på, at en kost uden så meget gluten har givet en god fornemmelse i en flad mave, skal nemlig findes i den type kostfibre, der findes i for eksempel rug, hvede og byg - altså glutenholdig mad. De kostfibre kan nemlig medføre ubehag i maven, og ifølge forskerne er det grunden til, at mange fejlagtigt tror, at de ikke kan tåle gluten.

Tarmbakterier ændrede sig

Men lad os lige få på plads, hvad forskerne har foretaget sig i det nye studie. 

Tine Rask Licht

Med lodtrækning inddelte de 60 sunde og raske voksne mennesker i to grupper. Den ene gruppe fik i otte uger en kost, der var fiberrig, men gluten fattig. Den anden gruppe fik derimod både fiberrig og glutenrig kost. Efter seks ugers pause byttede grupperne kost, og forsøget forsatte i otte uger mere. 

Forskerne ville finde ud af, om de massevis af bakteriearter i tarmene ændrer sig, hvis man udskifter en fiber- og glutenrig kost med en fiberrig, men glutenfattig kost. Flere og flere skærer nemlig ned på gluten, og forskerne vil gerne følge med i, hvad det egentlig betyder for tarmene.

Og noget sker der ved at skære ned på den omdiskuterede gluten. 

Forsøgspersonerne, der fik den glutenfattige kost, fik det nemlig bedre i maven og tabte knap et kilo i vægt. Samtidig kunne forskerne se, at tarmbakterierne ændrede sig.

Men var det nu også gluten, forsøgspersonerne kunne takke for de ændringer? 

“Nej, ændringerne har sandsynligvis ikke noget at gøre med gluten,” siger Tine Rask Licht, der er professor ved Fødevareinstituttet på DTU og en af forskerne bag studiet, og forklarer: 

“Det skyldes, at når man tager gluten ud af sin kost, så tager man samtidig alle andre fibre fra hvede, byg og rug ud af sin kost. Når man fjerner det, får man en helt anden kostsammensætning, som når ned til bakterierne i tarmen. Og det er det, vi forventer, giver anledning til en ændring i sammensætningen af bakterier i tarmen.” 

Så det er altså ikke det ofte udskældte og heftigt omdiskuterede protein gluten, der har bevirket, at forsøgspersonerne havde forskellige sammensætninger af bakterier i maven. Det skyldes simpelthen, at der var forskel på fibrene i de to typer kost. 

Københavns Universitets video om studiet

Problematiske kostfibre hænger sammen med gluten 

En anden af de 52 forskere, der står bag studiet, er Oluf Borbye Pedersen professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Også han mener, at det er kostfibrene, der har været udslagsgivende i det nye studie.

Vægttabet og den stabile mave skyldes nemlig kostfibrene fra grove grøntsager og fuldkornsvarianter af majs, ris, quinoa og boghvede, som deltagerne, der fik en glutenfattig kost, indtog, siger han både til Politiken og i en video om studiet, som Københavns Universitet har lagt ud på sin hjemmeside. 

"Det tyder på, at det var skiftet til en helt anden slags kostfibre end dem, der findes i hvede og rug, der gavnede forsøgsdeltagernes oplevelser i deres maver. Nemlig de specielle typer af kostfibre, der kommer med en fiberrig, men low-gluten-kost," siger han ifølge Politiken.

Når studiet bliver tolket i den retning, at lige præcis gluten giver en urolig mave, er det altså ikke rigtigt. Men det er heller ikke fuldstændig forkert, siger Filip Krag Knop, der er professor og forskningsleder ved Steno Diabetes Center og Københavns Universitet. For kostfibrene, der kan vække uro i maven, hænger nødvendigvis sammen med glutenrig kost.

"At det skulle handle om gluten, er ikke helt forkert, men studiet kan ikke vise den specifikke eller isolerede effekt af gluten. I den kost, som deltagerne oplever mindre besvær med, er der mindre gluten, men der er samtidig en anden sammensætning af kostfibre," siger Filip Krag Knop.  

Filip Krag Knop

Ikke usundt at slå en prut

Ifølge Tine Rask Licht kan man i øvrigt ikke bruge studiet til at udpege nye kostråd. For skærer man ned på fuldkorn af frygt for at indtage gluten, går man glip af andre gevinster ved fuldkornsprodukter baseret på hvede, rug og byg – for eksempel at de er med til at reducere betændelsestilstande.

“Man skal ikke holde helt op med at spise rugbrød, for det ved vi er sundt. Det vigtige er, at raske mennesker ikke lige pludselig begynder at spise, som om de havde cøliaki (glutenallergi, red.). For så får de samtidig fjernet en masse ting fra deres kost, som har en god ernæringsmæssig værdi,” siger Tine Rask Licht. 

Desuden peger hun på, at sundhedsgevinsten hos den gruppe, der fik en glutenfattigkost, er beskeden. 

“Den oppustethed, som blev forbedret, er ikke ledsaget af hverken positive eller negative målinger for andre helbredseffekter. Og det er ikke usundt at slå en prut engang imellem, selvom oppustet mave selvfølgelig kan være meget ubehageligt,” siger hun. 

Og endelig tilføjer hun, at når man læser studiet omtalt i medierne, bør man ikke lægge alverden i det vægttab, studiet nåede frem til. Det er nemlig omgivet af en vis usikkerhed. 

“Det kan jo være, at dem, der har fået de glutenfattige produkter, overordnet set har spist lidt mindre. Det er svært at kontrollere. Et vægttab på 800 gram over otte uger er ikke voldsomt meget.” 

Forskerne understreger desuden, at der er behov for flere studier og mere viden om gluten og kostfibre i tarmene, før man kan overveje at ændre i de officielle kostråd. Som det ser ud nu, er der ikke grund til at være bekymret for hverken gluten eller kostfibrene i hvede, rug og byg. Medmindre du altså rent faktisk lider af glutenallergi, som cirka én procent af befolkningen gør.  

Læs Sundhedsstyrelsens pjece ‘Cøliaki og mad uden gluten’.

Hvad er kostfibre?

Kostfibre er vegetabilske kulhydrater, der transporteres ufordøjet gennem tyndtarmen og gennemgår bakteriel fermentering (forgæring) i tyktarmen og indgår som fyldmasse til afføringen.

Kostfibre består af lange kulhydratkæder, som ikke bliver optaget i tyndtarmen, da fordøjelsesenzymerne ikke kan nedbryde kulhydratkæderne.

Der findes forskellige typer kostfibre, herunder non-stivelses polysakkarider, resistente oligosakkarider, resistent stivelse og lignin. De forskellige typer kostfibre har forskellig effekt på kroppen.

Kilde: Sundhed.dk

 

LÆS OGSÅ: Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

LÆS OGSÅ: Medie pumper frygten op: 20 procent øget brystkræftrisiko er i virkeligheden meget lille

LÆS OGSÅ: Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft

Forrige artikel Nyt studie fastslår ikke, at mobilen giver dig kræft Nyt studie fastslår ikke, at mobilen giver dig kræft Næste artikel Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund
Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Får du en mail fra "Elgiganten" med en kundeundersøgelse og vilde tilbud, så skal du passe på. Det er fup, advarer Forbrugerrådet. Og det er ikke første gang, at elektronikkædens navn misbruges i falsk kampagne. Det skete også i maj måned i år.

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Mascha Vang har sagt farvel til livet som blogger og tv-stjerne for at hellige sig sit skønhedsprodukt. Sådan lyder nyheden i en artikel, der angiveligt er skrevet af Ekstra-Bladet. Men artiklen er fup – og har intet med hverken bloggeren eller avisen at gøre.  

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Folketinget havde på dagsordenen fredag et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring. Især rituel omskæring har været en central del af debatten. Vi har tidligere faktatjekket, hvor mange der egentlig bliver omskåret i Danmark.

Sagde Trump:

Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Californien har de seneste uger været hærget af historiske skovbrande. Nu har præsident Donald Trump angiveligt sagt, at de californiske myndigheder burde tage ved lære af grønlænderne, de har nemlig aldrig den slags problemer. Men citatet stammer fra en satirisk spalte.