Har Riskær ret i, at 80 procent af skatten betales af den arbejdende befolkning?

80 procent af skatten betales af private og kun 20 procent fra virksomheder, siger Klaus Riskær Pedersen. Det er en påstand, der lige nu breder sig på internettet, men han vil ikke vise sine beregninger til TjekDet.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Den arbejdende befolkning løfter 80 procent af skattebyrden, mens virksomheder med mulighed for at flytte kapital m.m. kun betaler 20 procent.

Kilde: Klaus Riskær Pedersen i Berlingske, og han har gentaget udsagnet flere gange i løbet af valgkampen.





Klaus Riskær Pedersen har udregnet, hvordan skat, ejendoms- og formuebeskatning, moms og afgifter er delt mellem privatpersoner og virksomheder. Han har ikke ønsket at dele de tal, der er bagrunden for hans udregninger, med TjekDet, men han vedholder, at de skulle være gode nok. To økonomieksperter sår imidlertid tvivl om hans udregninger.

Klaus Riskær Pedersen, formand for partiet af samme navn, har fremlagt en detaljeret plan for, hvordan han vil revidere det danske skattesystem. Blandt andet vil han indføre en transaktions- og værdibeskatning på virksomheder, hvilket vil sige, at transaktioner mellem virksomheder pålægges ekstra beskatning. Baggrunden er, at han har regnet sig frem til fordelingen af den samlede skattebyrde. Og ifølge Klaus Riskær Pedersen kommer 80 procent fra privatpersoner og 20 blot procent fra selskaber.

TjekDet har bedt to økonomer vurdere Klaus Riskær Pedersens fordeling af skattebyrden, og de er ikke enige med ham. Det viser sig nemlig, at den opdeling, som Klaus Riskær Pedersen bruger i sin analyse, slet ikke er så gængs endda.

TjekDet har ad flere omgange spurgt Klaus Riskær Pedersen, hvordan 80/20-fordelingen hænger sammen. Klaus Riskær Pedersen har afvist, at tallene skulle være forkerte, men medgivet, at det kan være, at man kommer frem til en lidt anden fordeling, hvis man bruger nyere tal til udregningerne.

Finansministeriet har på et spørgsmål fra Liberal Alliances finans- og skatteordfører, Joachim B. Olsen, gennemregnet Klaus Riskær Pedersens økonomiske plan. Ministeriet kommer blandt andet frem til, at planen "over en 10-årig periode omlægger skatter og afgifter for mindst 450 milliarder kroner.”

Men Finansministeriet forholder sig ikke til analysen af skattebyrdens samlede fordeling. I Skatteministeriets årlige offentliggørelse af skatter og afgifter laver de heller ikke denne opdeling.

Du kan læse hele Klaus Riskær Pedersens svar på TjekDets spørgsmål sidst i denne artikel.

Udregningerne forvirrer økonomer

Klaus Riskær Pedersen opdeler den samlede skattebyrde i: direkte skat, formue og ejendomsskat, moms og afgifter. For de fire kategorier udregner han så den procentmæssige fordeling mellem privat og erhverv. Det er udregningerne bag disse fordelinger, han ikke har ønsket at fremlægge for TjekDet.

Klaus Riskær Pedersens udregninger

Direkte skat: 641 milliarder

  • Privatpersoner: 583 milliarder kroner / 90 procent
  • Selskaber: 58 milliarder kroner / 10 procent

Formue og ejendomsskat: 42 milliarder kroner

  • Privatpersoner: 35 milliarder kroner / 83 procent
  • Selskaber: 7 milliarder kroner / 17 procent

Moms: 185 milliarder kroner

  • Privatpersoner: 100 milliarder kroner / 54 procent
  • Selskaber: 85 milliarder kroner / 46 procent

Afgifter: 85 milliarder kroner

  • Privatpersoner: 46 milliarder kroner / 54 procent
  • Selskaber: 39 milliarder kroner / 46 procent

I alt: 949* milliarder kroner

  • Privatpersoner: 764 milliarder kroner / 83 procent
  • Selskaber: 185 milliarder kroner / 17 procent

*Klaus Riskær Pedersen bemærker, at han her har tilføjet nogle mindre skatter og afgifter, som han ikke har med i de fire kategorier i sin præsentation.

Kilde: YouTube-video med Klaus Riskær Pedersens udregninger (2015-tal)

Eksempelvis siger Klaus Riskær Pedersen, at momsen er fordelt med 54 procent til private og 46 procent til selskaber.

Og det er blandt andet her, hvor økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, bliver forvirret:

Bo Sandemann Rasmussen

”Momsen er en afgift på privatforbruget, så det er i sidste ende kun forbrugere, der betaler moms. Det giver slet ikke mening at forsøge at opdele momsbetalinger i, hvor meget henholdsvis selskaber og private betaler, for det er kun private forbrugere, der betaler moms,” siger han.

Bo Sandemann Rasmussen bemærker, det kan godt være, at nogle virksomhedsudgifter er momsbelagte for eksempel udgifter til repræsentation.

”Men de kan aldrig være så store, at man kommer op på de tal Klaus Riskær Pedersen nævner.”

TjekDet har spurgt Per Svenson, der er ansvarlig for at opdatere hovedtabellen over skatter og afgifter for Statistikbanken under Danmarks Statistik om tal, der skelner mellem private og selskaber. Han siger, at tallene for eksempelvis moms slet ikke opdeles på den måde.

Et tal, der i nogen grad opdeles mellem private og selskaber, er skatten. Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videnscenter, har tidligere regnet på dele af Klaus Riskær Pedersens finanspolitik. Han har gennemgået 2018-tallene for TjekDet og kommer frem til følgende:

”Skatter og afgifter i alt beløber sig til lidt mere end tusind milliarder kroner eller 1.011.631.646.000 kroner,” siger han og fortsætter:

Curt Liliegreen

”Heraf er indkomstskatter i alt er 62,4 procent af de samlede skatter og afgifter. De er fordelt på forskellige typer af skatter, blandt andet de personlige indkomstskatter, der igen er fordelt på den statslige og den kommunale indkomstskat. Men selskabsskatten kaldes også en indkomstskat, og den tegner sig for 6,4 procent af de samlede skatter og afgifter.”

Curt Liliegreen mener ikke, at det giver mening at sige, at den samlede fordeling skulle være 80/20.

”Det giver ingen mening. Så har han i hvert fald glemt en masse skatter. Han mener måske selskabsskatten, men den bliver altså regnet som indkomstskat i den officielle kategorisering, og du kan jo ikke bruge den samme skat to gange.”

Rigtigt, at private betaler mest

De to økonomer medgiver imidlertid, at Klaus Riskær Pedersen har ret, når han påstår, at det er private, der bærer den største del af den samlede skattebyrde. Og til det tilføjer Bo Sandemann Rasmussen, at der er forskel på, hvem der betaler en skat, og hvem der bærer byrden af skatten.

”Alle selskaber ejes af personer, så uanset om skatten i første omgang betales af et selskab, er det i sidste ende dens ansatte og/eller ejerne af selskabet, der bærer byrden af skatten. Det er derfor ikke så interessant, hvem der betaler de forskellige skatter, for til sidst er der kun personer til at bære den endelige skattebyrde”, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Klaus Riskær Pedersen er partileder for partiet, der bærer hans navn. Billedet er fra en partilederrunde under Naturmøde i Hirtshals den 23. maj 2019. Foto: Claus Bjoern Larsen/Ritzau Scanpix.

TjekDet har som tidligere nævnt af flere omgange bedt Klaus Riskær Pedersen redegøre for den fordeling af skattebyrden, som han har fremlagt flere gange i valgkampen.

Han siger, at fordelingen beror på nogle gamle beregninger, han foretog i 2015, og at beregningerne findes i gamle ringbind, som han ikke har tid til at finde frem. Klaus Riskær Pedersen fik mulighed for at fremlægge sine tal overfor TjekDet per telefon.

I stedet har han valgt at svare på vores spørgsmål i følgende mail:

Klaus Riskær Pedersen, Danmarks Statistik har ikke tal for, hvordan fordelingen af for eksempel moms og afgifter fordeler sig mellem privat og erhverv, så hvordan finder du frem til procentsatserne mellem privat og erhverv for henholdsvis direkte skatter, formue- og ejendomsskat, moms og afgifter?

”Jævnfør vor opstilling så har vi korrigeret for selskabsskatter. At man ikke umiddelbart kan tilgå statistikker på moms- og afgiftsfordelingen, er jo ikke det samme som, at beløbene ikke skal fordeles. Med mindre man har den opfattelse at de private husholdninger ikke har en andel af moms og afgifter. Lad mig for eksempel minde om bilafgifter! Elafgifter m.v.

Det er jo beklageligt, at man pudsigt nok ikke har disse opdelinger i Skatteministeriet og overser problemet i rapportering af befolkningens skatteandel. Jeg har derfor foretaget en række efterbehandling af tilgængelige data, og det grundliggende problem vil ikke ændre sig selv, når jeg fra Folketinget kan udløse de præcise tal ved spørgsmål til de implicerede fagministerier.

Samtidig har vi det problem, der relatere sig til den skæve fordeling af selve erhvervsbeskatningen som straffer samvittighedsfulde, danske virksomheder, mens udenlandske virksomheder intet betaler,” afslutter Klaus Riskær Pedersen.

ARTIKLEN ER OPDATERET 20-05-2019 KL. 15:30

Det fremgik tidligere af artiklen, at virksomheder ikke betaler moms. Dette er ikke korrekt. Nogle virksomhedsudgifter er momsbelagte for eksempel udgifter til repræsentation. Dette er præciseret.

Forrige artikel Nej, australsk premierminister har ikke bedt indvandrere om at rejse hjem  Nej, australsk premierminister har ikke bedt indvandrere om at rejse hjem Næste artikel EU-rapport fremmer frygten for 5G, men den bliver misforstået EU-rapport fremmer frygten for 5G, men den bliver misforstået
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.