Har Riskær ret i, at 80 procent af skatten betales af den arbejdende befolkning?

80 procent af skatten betales af private og kun 20 procent fra virksomheder, siger Klaus Riskær Pedersen. Det er en påstand, der lige nu breder sig på internettet, men han vil ikke vise sine beregninger til TjekDet.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Den arbejdende befolkning løfter 80 procent af skattebyrden, mens virksomheder med mulighed for at flytte kapital m.m. kun betaler 20 procent.

Kilde: Klaus Riskær Pedersen i Berlingske, og han har gentaget udsagnet flere gange i løbet af valgkampen.





Klaus Riskær Pedersen har udregnet, hvordan skat, ejendoms- og formuebeskatning, moms og afgifter er delt mellem privatpersoner og virksomheder. Han har ikke ønsket at dele de tal, der er bagrunden for hans udregninger, med TjekDet, men han vedholder, at de skulle være gode nok. To økonomieksperter sår imidlertid tvivl om hans udregninger.

Klaus Riskær Pedersen, formand for partiet af samme navn, har fremlagt en detaljeret plan for, hvordan han vil revidere det danske skattesystem. Blandt andet vil han indføre en transaktions- og værdibeskatning på virksomheder, hvilket vil sige, at transaktioner mellem virksomheder pålægges ekstra beskatning. Baggrunden er, at han har regnet sig frem til fordelingen af den samlede skattebyrde. Og ifølge Klaus Riskær Pedersen kommer 80 procent fra privatpersoner og 20 blot procent fra selskaber.

TjekDet har bedt to økonomer vurdere Klaus Riskær Pedersens fordeling af skattebyrden, og de er ikke enige med ham. Det viser sig nemlig, at den opdeling, som Klaus Riskær Pedersen bruger i sin analyse, slet ikke er så gængs endda.

TjekDet har ad flere omgange spurgt Klaus Riskær Pedersen, hvordan 80/20-fordelingen hænger sammen. Klaus Riskær Pedersen har afvist, at tallene skulle være forkerte, men medgivet, at det kan være, at man kommer frem til en lidt anden fordeling, hvis man bruger nyere tal til udregningerne.

Finansministeriet har på et spørgsmål fra Liberal Alliances finans- og skatteordfører, Joachim B. Olsen, gennemregnet Klaus Riskær Pedersens økonomiske plan. Ministeriet kommer blandt andet frem til, at planen "over en 10-årig periode omlægger skatter og afgifter for mindst 450 milliarder kroner.”

Men Finansministeriet forholder sig ikke til analysen af skattebyrdens samlede fordeling. I Skatteministeriets årlige offentliggørelse af skatter og afgifter laver de heller ikke denne opdeling.

Du kan læse hele Klaus Riskær Pedersens svar på TjekDets spørgsmål sidst i denne artikel.

Udregningerne forvirrer økonomer

Klaus Riskær Pedersen opdeler den samlede skattebyrde i: direkte skat, formue og ejendomsskat, moms og afgifter. For de fire kategorier udregner han så den procentmæssige fordeling mellem privat og erhverv. Det er udregningerne bag disse fordelinger, han ikke har ønsket at fremlægge for TjekDet.

Klaus Riskær Pedersens udregninger

Direkte skat: 641 milliarder

  • Privatpersoner: 583 milliarder kroner / 90 procent
  • Selskaber: 58 milliarder kroner / 10 procent

Formue og ejendomsskat: 42 milliarder kroner

  • Privatpersoner: 35 milliarder kroner / 83 procent
  • Selskaber: 7 milliarder kroner / 17 procent

Moms: 185 milliarder kroner

  • Privatpersoner: 100 milliarder kroner / 54 procent
  • Selskaber: 85 milliarder kroner / 46 procent

Afgifter: 85 milliarder kroner

  • Privatpersoner: 46 milliarder kroner / 54 procent
  • Selskaber: 39 milliarder kroner / 46 procent

I alt: 949* milliarder kroner

  • Privatpersoner: 764 milliarder kroner / 83 procent
  • Selskaber: 185 milliarder kroner / 17 procent

*Klaus Riskær Pedersen bemærker, at han her har tilføjet nogle mindre skatter og afgifter, som han ikke har med i de fire kategorier i sin præsentation.

Kilde: YouTube-video med Klaus Riskær Pedersens udregninger (2015-tal)

Eksempelvis siger Klaus Riskær Pedersen, at momsen er fordelt med 54 procent til private og 46 procent til selskaber.

Og det er blandt andet her, hvor økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, bliver forvirret:

Bo Sandemann Rasmussen

”Momsen er en afgift på privatforbruget, så det er i sidste ende kun forbrugere, der betaler moms. Det giver slet ikke mening at forsøge at opdele momsbetalinger i, hvor meget henholdsvis selskaber og private betaler, for det er kun private forbrugere, der betaler moms,” siger han.

Bo Sandemann Rasmussen bemærker, det kan godt være, at nogle virksomhedsudgifter er momsbelagte for eksempel udgifter til repræsentation.

”Men de kan aldrig være så store, at man kommer op på de tal Klaus Riskær Pedersen nævner.”

TjekDet har spurgt Per Svenson, der er ansvarlig for at opdatere hovedtabellen over skatter og afgifter for Statistikbanken under Danmarks Statistik om tal, der skelner mellem private og selskaber. Han siger, at tallene for eksempelvis moms slet ikke opdeles på den måde.

Et tal, der i nogen grad opdeles mellem private og selskaber, er skatten. Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videnscenter, har tidligere regnet på dele af Klaus Riskær Pedersens finanspolitik. Han har gennemgået 2018-tallene for TjekDet og kommer frem til følgende:

”Skatter og afgifter i alt beløber sig til lidt mere end tusind milliarder kroner eller 1.011.631.646.000 kroner,” siger han og fortsætter:

Curt Liliegreen

”Heraf er indkomstskatter i alt er 62,4 procent af de samlede skatter og afgifter. De er fordelt på forskellige typer af skatter, blandt andet de personlige indkomstskatter, der igen er fordelt på den statslige og den kommunale indkomstskat. Men selskabsskatten kaldes også en indkomstskat, og den tegner sig for 6,4 procent af de samlede skatter og afgifter.”

Curt Liliegreen mener ikke, at det giver mening at sige, at den samlede fordeling skulle være 80/20.

”Det giver ingen mening. Så har han i hvert fald glemt en masse skatter. Han mener måske selskabsskatten, men den bliver altså regnet som indkomstskat i den officielle kategorisering, og du kan jo ikke bruge den samme skat to gange.”

Rigtigt, at private betaler mest

De to økonomer medgiver imidlertid, at Klaus Riskær Pedersen har ret, når han påstår, at det er private, der bærer den største del af den samlede skattebyrde. Og til det tilføjer Bo Sandemann Rasmussen, at der er forskel på, hvem der betaler en skat, og hvem der bærer byrden af skatten.

”Alle selskaber ejes af personer, så uanset om skatten i første omgang betales af et selskab, er det i sidste ende dens ansatte og/eller ejerne af selskabet, der bærer byrden af skatten. Det er derfor ikke så interessant, hvem der betaler de forskellige skatter, for til sidst er der kun personer til at bære den endelige skattebyrde”, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Klaus Riskær Pedersen er partileder for partiet, der bærer hans navn. Billedet er fra en partilederrunde under Naturmøde i Hirtshals den 23. maj 2019. Foto: Claus Bjoern Larsen/Ritzau Scanpix.

TjekDet har som tidligere nævnt af flere omgange bedt Klaus Riskær Pedersen redegøre for den fordeling af skattebyrden, som han har fremlagt flere gange i valgkampen.

Han siger, at fordelingen beror på nogle gamle beregninger, han foretog i 2015, og at beregningerne findes i gamle ringbind, som han ikke har tid til at finde frem. Klaus Riskær Pedersen fik mulighed for at fremlægge sine tal overfor TjekDet per telefon.

I stedet har han valgt at svare på vores spørgsmål i følgende mail:

Klaus Riskær Pedersen, Danmarks Statistik har ikke tal for, hvordan fordelingen af for eksempel moms og afgifter fordeler sig mellem privat og erhverv, så hvordan finder du frem til procentsatserne mellem privat og erhverv for henholdsvis direkte skatter, formue- og ejendomsskat, moms og afgifter?

”Jævnfør vor opstilling så har vi korrigeret for selskabsskatter. At man ikke umiddelbart kan tilgå statistikker på moms- og afgiftsfordelingen, er jo ikke det samme som, at beløbene ikke skal fordeles. Med mindre man har den opfattelse at de private husholdninger ikke har en andel af moms og afgifter. Lad mig for eksempel minde om bilafgifter! Elafgifter m.v.

Det er jo beklageligt, at man pudsigt nok ikke har disse opdelinger i Skatteministeriet og overser problemet i rapportering af befolkningens skatteandel. Jeg har derfor foretaget en række efterbehandling af tilgængelige data, og det grundliggende problem vil ikke ændre sig selv, når jeg fra Folketinget kan udløse de præcise tal ved spørgsmål til de implicerede fagministerier.

Samtidig har vi det problem, der relatere sig til den skæve fordeling af selve erhvervsbeskatningen som straffer samvittighedsfulde, danske virksomheder, mens udenlandske virksomheder intet betaler,” afslutter Klaus Riskær Pedersen.

ARTIKLEN ER OPDATERET 20-05-2019 KL. 15:30

Det fremgik tidligere af artiklen, at virksomheder ikke betaler moms. Dette er ikke korrekt. Nogle virksomhedsudgifter er momsbelagte for eksempel udgifter til repræsentation. Dette er præciseret.

Forrige artikel Nej, australsk premierminister har ikke bedt indvandrere om at rejse hjem  Nej, australsk premierminister har ikke bedt indvandrere om at rejse hjem Næste artikel EU-rapport fremmer frygten for 5G, men den bliver misforstået EU-rapport fremmer frygten for 5G, men den bliver misforstået
To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.  

Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.