EU kan ikke tvinge Danmark til at stille med soldater – hverken med eller uden forsvarsforbehold

Uden EU-forbehold vil Danmark møde krav om at sende soldater til militære operationer, siger forsvarsminister Trine Bramsen. Men det kan EU ikke kræve, siger forskere.

<div>Uden forsvarsforbeholdet vil der være krav om, at Danmark stiller med soldater til europæiske missioner, siger forsvarsminister&nbsp;Trine Bramsen (S). Eksperter er&nbsp;uenige.</div><div></div>
Uden forsvarsforbeholdet vil der være krav om, at Danmark stiller med soldater til europæiske missioner, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S). Eksperter er uenige.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Daniel Greneaa HansenAndreas Oved Askjær Rasmussen

Danmark vil møde krav om at stille op med soldater til militære missioner, hvis vi dropper forsvarsforbeholdet.

Sådan lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), da hun 16. januar blev interviewet i DR's nye hardtalk-program 'Makulator'.

Her siger forsvarsministeren, at Danmarks forbehold for at deltage i EU’s forsvarssamarbejde er med til at sikre, at Danmark ikke udsender flere soldater, end det danske forsvar har ressourcer til:

“Der er jo også krav om, at hvis man er med helt inde i kernen af det europæiske forsvarssamarbejde, så skal man jo stille med soldater til også de europæiske missioner.”

Men forskere affejer forsvarsministerens påstand om, at der findes sådan et krav. Uanset om Danmark har et forsvarsforbehold eller ej, vil EU ikke kunne tvinge Danmark til at troppe op med soldater til de militære EU-operationer, lyder det.

Det kan dog være, at Danmark uden forsvarsforbeholdet vil blive mødt at et større politisk pres for at deltage i militære EU-missioner – men tvang kan der altså ikke blive tale om.

Artiklen fortsætter under faktaboksen
 

Danmark vælger selv

I praksis betyder det danske forbehold for at deltage i EU’s forsvarssamarbejde, at Danmark ikke er med til at finansiere eller vedtage EU’s militære operationer. Forbeholdet betyder også, at Danmark er afskåret fra at bidrage med soldater til operationerne.

Men tilslutter Danmark sig i stedet forsvarssamarbejdet i EU, er vi ikke tvunget til at gå med i krig. Ved udsigt til en militær EU-operation kan medlemslandene helt selv bestemme, om de vil deltage – forbehold eller ej.

“Det er suverænt Danmark, der selvstændigt beslutter, om man vil bidrage til en EU-militæroperation eller ej,” siger Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Det samme siger Rebecca Adler-Nissen, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

“Hele grundpræmissen i samarbejdet er, at landene selv vælger, om de vil deltage, fra gang til gang. Det står landene frit for. Derfor ser man heller ikke, at alle EU-lande deltager i EU's forskellige militære operationer," siger hun.

Danmark er i øvrigt det eneste land i EU med et forsvarsforbehold.

Artiklen fortsætter under billedet

Ingen af forskerne, TjekDet har talt med, er enige med ministeren i, at der er krav om at sende danske soldater på EU-missioner, hvis vi dropper forsvarsforbeholdet. Fra venstre: Kristian Søby Kristensen (Foto: Københavns Universitet), Christine Nissen (Foto: DIIS), Rebecca Adler Nissen (Foto: Københavns Universitet), Peter Viggo Jakobsen (Foto: Københavns Universitet)

Andre lande som Østrig og Irland er med i forsvarssamarbejdet, men kalder sig neutrale lande og har sikret sig forskellige garantier for, at de ikke er tvunget til at deltage i konkrete militære operationer.

Men det er de andre lande uden garantier altså heller ikke tvunget til.

Kan møde politisk krav

Efter programmet blev sendt, har Trine Bramsen kommenteret sin udtalelse i tv-programmet Makulator. Her fremhæver hun, at man skal skelne mellem det juridiske og det politiske krav.

“Der er forskel på juridiske krav og politiske krav. Selvom vi ikke er juridisk forpligtet – så er der selvfølgelig både forventninger/krav/pres for at deltage – selvfølgelig ikke i alt. Men i en vis andel,” lyder det fra forsvarsministeren i et tweet.

Artiklen fortætter under billedet.

Skærmbillede fra Twitter.

Kristian Søby Kristensen giver også forsvarsministeren ret så langt, at hvis Danmark dropper forsvarsforbeholdet, så vil EU og de andre medlemslande forsøge at presse Danmark til at deltage i flere militære operationer.

“Jeg synes godt, at man kan kalde det et politisk krav, fordi der sandsynligvis vil være et politisk pres,” siger Kristian Søby Kristensen og fortsætter:

“Uden forsvarsforbeholdet vil Danmark være under det samme politiske pres, som andre EU-medlemslande er. På den anden side er der andre lande, som ikke bidrager med særlig meget, så man kan stadig godt sidde og lurepasse. Med forsvarsforbeholdet er der dog slet ikke noget pres fra EU, for så er vi helt ude.”

Artiklen fortsætter under billedet

Danske soldater i den irakiske havneby Basra. Presset på at få Danmark til at deltage i militære operationer er allerede stort, siger forsker. Se forsvarets militære opgave her(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Presser sig selv

Men presset, som danskerne måtte føle ved at sløjfe forsvarsforbeholdet, vil først og fremmest komme fra Danmark selv, mener Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

“Presset ville opstå, fordi Danmark har en ambition om at skulle være med i kernen af forsvarssamarbejdet. Det er en dansk politisk ambition, der skaber det her politiske pres, det er ikke EU,” siger han.

Heller ikke Christine Nissen, der forsker i dansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) kan se, at der skulle opstå nye politiske krav til Danmarks militære deltagelse, hvis forsvarsforbeholdet sløjfes.

Dels deltager ikke alle EU's lande i missionerne, dels ligger sådan et pres allerede på Danmark, siger hun.

“Det bliver lidt kunstigt at sige, at der kommer et helt nyt politisk pres, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Den seneste DIIS-udredning om forsvarsforbeholdet har vist, at der blandt andre EU-lande eksisterer en ærgrelse over, at Danmark ikke kan deltage i EU's operationer. Der er derfor allerede et politisk pres på Danmark, fordi vi er kendt som et land, der ellers engagerer sig internationalt og deltager i militære operationer gennem andre fora (for eksempel Nato, red.),” siger Christine Nissen.

Det er ikke lykkedes TjekDet at få et interview med forsvarsminister Trine Bramsen. Men syv timer efter artiklens deadline modtager redaktionen en mail fra ministeren med en skriftlig kommentar til forskernes kritik: 

"Der er forskel på juridiske krav og politiske krav. Selv om vi ikke er juridisk forpligtet, og militære operationer i EU er baseret på frivillige bidrag fra medlemslandene, så ville der naturligvis være en forventning om, at Danmark skulle bidrage, hvis vi ikke havde et forsvarsforbehold. Når vi samtidig har store forpligtelser i NATO og andre koalitioner, vil et øget engagement i EU’s operationer påvirke vores muligheder for at stille med soldater, når der opstår akutte situationer i verdens brændpunkter, og vi bliver bedt om at levere bidrag. Danmark er kendt for netop at være klar til hurtigt at rykke ud og stille op, når det gælder," skriver forsvarsministeren i en mail.

Fakta

Artiklen er opdateret 28. januar klokken 10:15 med en skriftlig kommentar fra Trine Bramsen. TjekDet overså desværre mailen med ministerens kommentar, som redaktionen modtog syv timer efter artiklens udgivelse. 

Omtalte personer

Trine Bramsen

MF (S), fhv. forsvarsminister, transportminister og minister for ligestilling
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu