Amerikansk medie forvrider fakta i dansk debat om boligområder

Ifølge det amerikanske onlinemedie Daily Wire har det danske Folketing forbudt, at indvandrere må udgøre mere end halvdelen af beboerne i boligområder. Men påstanden holder ikke vand, skriver DR-programmet Detektor.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Den hjemlige politiske debat om begrænsning af andelen af ikke-vestlige indvandrere i danske boligområder er nået frem til spalterne hos det amerikanske nyheds- og debatmedie Daily Wire. Her fremgår det, at et forslag har gjort det decideret ulovligt, at indvandrere udgør mere end halvdelen af beboerne i danske boligområder. Men forslaget lægger ikke op til, at der er tale om en strafbar handling, men det skal snarere ses som en politisk hensigtserklæring fra forslagsstillernes side.

Det er DRs faktaprogram Detektor, der har fundet frem til artiklen hos Daily Wire.

Forslaget blev fremsat af Martin Henriksen (DF), Jakob Engel-Schmidt (V) , Laura Lindahl (LA) , Naser Khader (Kons.), og det blev vedtaget den 9. februar i år med et snævert flertal – 55 stemte for, mens 54 stemte imod.

”Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark,” hedder det i forslagsteksten, som altså alene nævner, at højest halvdelen af beboerne i danske boligområder bør være indvandrere og efterkommere.

Det amerikanske medier refererer ellers forslagsteksten korrekt, hvor ordet bør også indgår.

“Parliament notes with concern that today there are areas in Denmark where the number of immigrants from non-Western countries and their descendants is above 50 percent. It is parliament’s opinion that Danes should not be a minority in residential areas in Denmark”.

Detektor har spurgt Daily Wire, hvorfor de påstår, at Folketinget har gjort det ulovligt, at indvandrere udgør mere end halvdelen af beboerne i boligområder, når det ikke er tilfældet. Men Daily Wire har ikke svaret på Detektors henvendelse.

Daily Wire er et medie med konservative synspunkter, der har den tidligere politiske kommentator ved det selverklærede ultrakonservative medie Breitbart News, Ben Shapiro, som redaktør. TjekDet har tidligere rettet fokus på det forliste samarbejde mellem Breibart News og Ben Shapiro her.

Læs hele Detektors faktatjek her.

 

Forrige artikel Fup og fakta om Trumps svenske hændelse Fup og fakta om Trumps svenske hændelse Næste artikel Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.