Anders Fogh erklærer kamp mod falske nyheder: Mistænkeligt, hvis politikere ikke skriver under

Det er vigtigt, at EU-kandidater forpligter sig til valgkamp uden falske nyheder, siger Anders Fogh Rasmussen om sit nye initiativ. Forsker forestiller sig dog ikke, at initiativet kommer til at gøre den store forskel.

Størstedelen af de danske partiers spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget har afgivet løfte om, at de ikke vil sprede falske nyheder i valgkampen.

Og ved at skrive under på “løftet om valgintegritet,” som et nyt initiativ hedder, forpligter kandidaterne sig desuden til at afholde sig fra at videredele manipulerede billeder og videoer om politiske modstandere. Kandidaterne erklærer også, at de ikke benytter sig af materiale, der er fabrikeret eller spredt af anonyme profiler på platforme som Facebook og Twitter.

Bag løftet står organisationen Alliance of Democracies Foundation med den tidligere danske statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, i spidsen.

"Det er for at få mere gennemsigtighed og et renere valg, at vi beder kandidaterne om at skrive under på det her løfte," siger Anders Fogh Rasmussen til TjekDet.

Indtil videre har 101 Europa-Parlamentskandidater fra 21 EU-lande afgivet løftet. Heriblandt har otte danske kandidater tilsluttet sig, ligesom flere af de europæiske gruppers spidskandidater til den attraktive post som formand for Europa-Kommissionen også har afgivet løfte om at holde sig fra at sprede falske nyheder.

Kandidaternes løfte vidner om, at emner som falske nyheder og fremmede staters påvirkning af valget er havnet centralt på den politiske dagsorden i EU, siger Yevgeniy Golovchenko, der er ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og en del af forskningsprojektet Digital Disinformation.

Yevgeniy Golovchenko

“Det er positivt, at politikere viser, at de forholder sig til den teknologiske udvikling, der er i gang på sociale medier, og som påvirker politik. Og det er positivt, at desinformation lander på den politiske dagsorden. Men det er ikke det store, tunge skyts, der bliver kørt i stilling i her,” siger han:

"En underskrift på det her løfte kommer ikke til at gøre den store forskel. Flere af punkterne er ret selvfølgelige. Politikere står selvfølgelig ikke ved det, hvis de brugte desinformation fra falske profiler på sociale medier. Så det er et ganske gratis løfte.”

Kræv løfte fra techgiganter

Yevgeniy Golovchenko ser alligevel sunde takter i initiativet og roser de to sidste punkter, som kandidaterne forpligter sig til, hvis de skriver under. Punkterne lægger nemlig op til egentlig handling fra politikerne, da EU-kandidaterne lover at holde styr på cybersikkerhed for at undgå at blive hacket og ved at være åbne om, hvem der sponsorerer deres valgkampagner.

Omvendt savner Yevgeniy Golovchenko saft og kraft i de tre første punkter, som han kalder symbolske. Skal der tages affære over for at sprede falsk og manipuleret materiale på nettet i valgkampen, så er det techgiganter som Facebook og Google, der bør stilles krav til. Ikke kun EU-kandidater.

“Journalister kan formentlig komme i tanke om tilfælde af vildledning eller direkte løgn fra politikernes side, så det kan godt komme fra politikerne selv. Men den egentlige handling burde være at lægge pres på techvirksomheder til at være mere transparente om, hvad der foregår i kulissen, og på den måde gøre noget ved problemet,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Anders Fogh Rasmussen er tidligere dansk statsminister og tidligere NATO-generalsekretær. I dag er han adm. direktør i sin egen rådgivningsvirksomhed Rasmussen Global. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Mistænkeligt ikke at skrive under

Anders Fogh Rasmussen, der står bag initiativet, erklærer sig "absolut enig i", at techgiganter som Facebook og Google er centrale aktører i problemer med falske nyheder, og at fremmede stater blander sig i demokratiske valg. Det betyder dog ikke, at kandidaterne er ligegyldige, mener han.

“Vi er nødt til at bekæmpe udenlandsk indblanding i vores valg på mange forskellige fronter. Det her er kun et element af mange. Jeg synes, det er vigtigt, at kandidaterne og partierne forpligter sig til at overholde nogle ganske bestemte spilleregler," siger Anders Fogh Rasmussen til TjekDet.

Har I forsøgt at få Facebook og Google til at forpligte sig til et lignende løfte? 

“Nej, dér er løfter ikke nok. Når det gælder Facebook og Google er vi høj grad nødt til at kigge på lovgivning. Vi (organisationen bag initiativet, red.) er i konstant dialog med Facebook og Google om de her ting. For de skal medvirke meget aktivt i at stoppe misinformation. Det er klart."

Er der ikke risiko for, at løftet bliver en gratis omgang for kandidaterne?

"Det er selvfølgelig ikke et juridisk bindende løfte. Men jeg tror, det vil have en virkning. For det er ret mistænkeligt, hvis et parti eller en kandidat ikke vil skrive under på nogle så indlysende principper som dem, vi her lægger op til," siger Anders Fogh Rasmussen og kigger længere frem:

"Og så må vi arbejde videre med at skærpe lovgivningen med techselskaber og alle mulige andre for at få stillet et bredt arsenal af redskaber op (mod falske nyheder og påvirkning af valg, red.)."  

Det forpligter EU-kandidaterne sig til

 

- At afstå fra at producere, bruge eller sprede data eller materiale, som er falsk, fabrikeret eller stjålet med henblik på at desinformere eller udføre propaganda

- At undgå at videreformidle redigerede videoer, lyd eller billeder, der udstiller andre kandidater

- At undgå at videreformidle budskaber fra robotter eller bots og samtidig forebygge brugen af dem

- Aktivt at opretholde cybersikkerhed og træne kampagnemedarbejdere i mediebrug for at genkende og forebygge cyberangreb

- At være åbne om finansielle midler til kampagner

Kilde: Løfte om valgintegritet

Forrige artikel Løfte om ikke at dele falske nyheder splitter EU-kandidaterne Løfte om ikke at dele falske nyheder splitter EU-kandidaterne Næste artikel Forsvarets Efterretningstjeneste nedtoner cybertruslen frem mod valget Forsvarets Efterretningstjeneste nedtoner cybertruslen frem mod valget
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.