BLOG: Deles 92% af danske nyhedshistorier på Facebook?

I den nye rapport 'Mediernes udvikling i Danmark 2017' konkluderes det blandt andet, at 92% af de danske nyhedshistorier deles på Facebook. Et så højt tal er selvfølgelig interessant. Ikke mindst for medierne selv. Derfor var denne konklusion også at finde i flere danske medier efterfølgende. Imidlertid er rapporten og dermed også dækningen heraf problematisk.

Om Erik Gahner Larsen

Af Kim Andersen, ph.d.-studerende, Center for Journalistik, Syddansk Universitet og Erik Gahner Larsen, ph.d., School of Politics and International Relations, University of Kent.

Problemet med påstanden om de 92% er, at tallet i bedste fald er misvisende - i værste fald er det lodret forkert. Der er som minimum to grunde til at konkludere, at tallet ikke er korrekt. For at forstå dette, må vi kigge nærmere på, hvad der helt konkret er blevet gjort i udarbejdelsen af rapporten. 

Metoden er beskrevet på side 110 og frem i rapporten.

Rapporten har ikke undersøgt alle historier skrevet i medierne over en lang periode. Dette giver af ressourcemæssige grunde god mening. Men hvad der ikke giver mening er, at man kun har undersøgt en meget begrænset og arbitrært udvalgt del af mediernes dækning.

For det første har man kun undersøgt én uge i hele 2016, mere specifikt uge 46. I vores egen forskning, publiceret i tidsskriftet Journalistica, har vi vist, at denne metode i de fleste tilfælde er problematisk. Dette er især tilfældet, hvis man ønsker at udtale sig om mediernes generelle dækning. Dette skyldes, at mediedækningen i en kort afgrænset periode som denne, kan være påvirket af særlige omstændigheder eller enkeltbegivenheder. For at undgå dette problem, kan man i stedet undersøge mediedækningen på en række tilfældigt udvalgte enkeltdage.

Mandag Morgen har bidraget til rapporten

For det andet, og for at gøre ondt værre, har rapporten kun taget udgangspunkt i tre emner, der var populære omkring uge 46 i 2016. De tre emner er udlændinge, skat og herrelandsholdet i fodbold. Således skrives der på side 7 i rapporten, at de tre emner ”forventes at have genereret en del debat og omtale i både redaktionelle og sociale medier”. Dermed har man udvalgt emner, hvor man i forvejen har forventet, at historier herom i særlig grad ville blive delt på sociale medier.

Hvilke implikationer har disse valg? Den første implikation følger af valget af én uge, der gør, at man ikke vil kunne give et repræsentativt billede af, hvor mange historier der generelt deles på Facebook. Den anden implikation følger af valget af emner, der gør, at tallet 92% er alt for højt. Hvis man havde valgt tre mindre populære emner, ville tallet være betydeligt lavere.

Hvor mange procent af mediernes historier bliver så delt på Facebook? Det korte svar er, at vi ikke ved det. Et kvalificeret bud vil være, at det er en del mindre end 92%. Vi vil gerne opfordre til, at ovenstående aspekter tages i betragtning, såfremt man i fremtiden skulle have interesse i at besvare spørgsmålet. Ønsker man at vide, hvor mange historier nyhedsmedierne selv deler, ville det være forholdsvis let at undersøge korrekt. Dette ville blot kræve en sammenligning af antallet af artikler på nyhedsmediernes hjemmesider med antallet af artikler, som de deler på deres Facebook-sider, på en række tilfældigt udvalgte dage. En opfordring til at gøre dette er hermed givet videre.

Svar på kritik af rapporten

 Af Lars Holmgaard Christensen, medieforsker ved Aalborg Universitet og Lasse Skjoldan, senior advisor, Infomedia

To danske forskere kritiserer rapporten Mediernes udvikling i Danmark 2017. Kritikken omhandler to forhold. For det første valget af uge 46 som den uge, hvor vi har undersøgt andelen af nyhedsartikler, der bliver delt på Facebook. For det andet valget af de tre undersøgte emner udlændingepolitik, skattepolitik og herrelandsholdet i fodbold.

Baggrunden for kritikken af vores valg af uge 46 som den undersøgte periode bygger på en forskningsartikel, der er udgivet af de samme to forskere, som nu kritiserer vores valg af den periode. Forskningsartiklen blev imidlertid først udgivet i 2016, og har derfor ikke været en refleksion i rapporten. Det ville have styrket rapporten at have haft den refleksion med.

Når det er sagt, er uge nummer 46 valgt, fordi den ligger uden for danske ferieuger og almindeligvis betragtes som en mediemæssigt relativt almindelig uge, blandt andet i det fortløbende forskningsprojekt ”Nyhedsugen” af Anker Brink Lund m.fl.

Baggrunden for valg af de tre emner

For at sikre en mere præcis besvarelse har Infomedia i samarbejde med Mandag Morgen valgt at snævre undersøgelses-området ind til i alt tre emner, som i efteråret 2016 forventes at have genereret en del debat og omtale i både redaktionelle og sociale medier.

Fordelen ved at vælge tre emner, hvor der forventes højt debatniveau, er a) at det øger mængden af data, som der kan analyseres på og b) at det muliggør en såkaldt ”most likely”-casetilgang, hvor der intuitivt vil være stor sandsynlighed for, at man kan identificere klare trafik- og indholdsmæssige sammenhænge mellem de redaktionelle og sociale medier.

Ulempen er, at ”most likely”-designet kan gøre det sværere at sandsynliggøre, hvordan de trafik- og indholdsmæssige sammenhænge vil se ud i emner med generelt lavere interesseniveau.

På den ene side er der således blevet fokuseret på at vælge emner med højest mulig debatniveau. På den anden side er det blevet valgt, at to ud af de tre emner skal være af samfundsmæssig relevans og med implikationer for den demokratiske dialog. Hermed afgrænser analysen sig fra at inddrage mere gossip-prægede emner eller eksempelvis kriminalstoffet. Dette har den ulempe, at en stor del journalistik produceres med underholdning for øje – journalistik, som kun vil blive beskrevet i begrænset omfang i denne rapport. Omvendt har indsnævringen den fordel, at den samfundsmæssige relevans af konklusionerne synes mere intuitiv og åbenbar.

For at ramme så bredt som muligt inden for det samfundsmæssige, er det blevet valgt at fokusere på to politiske emner, som indholdsmæssigt dækker både den fordelingspolitiske og den værdipolitiske akse i dansk politik.

Det første emne er udlændingepolitik, der politisk set er at betragte som et værdipolitisk emne. Emnet er meget bredt, og der søges på en lang række ord, som relaterer sig til debatten om udlændinge og indvandrere i Danmark. Gennem bred søgning sikres, at emnet tematisk inddrager både debatdeltagelse fra tilhængere og modstandere af indvandring og integration. Fordelen derved er, at der i dataindsamlingen ikke opstår bias mod en bestemt vinkling af emnet. Søgestrengene og ordvalget brugt til at indfange data varierer alt efter, om det er redaktionelle eller sociale medier, som undersøges.

Det andet emne er skattepolitik, som politisk set er at betragte som et fordelingspolitisk emne. Emnet indeholder alt fra debat om topskattelettelser til refusionsskandalen i SKAT. Gennem bred søgning sikres, at emnet tematisk set ikke skævvrides, ved både at inkludere tilhængere og modstandere af skattelettelser mv.

Tredje emne er landsholdet (herrelandsholdet i fodbold). Dette emne er valgt, fordi det er helt apolitisk og dermed kan forventes at adskille sig fra de to politiske emner i forhold til sammenhængen mellem redaktionelle og sociale medier. Søgnings-teknisk er landsholdet nemmere at håndtere i forhold til at undgå bias i ordvalget. Landsholdet spiller desuden kampe i den valgte periode, hvilket bidrager til at være et ”most likely”-emnevalg, både i forhold til mængden af data og sandsynligheden for at kunne identificere klare trafik- og indholdsmæssige sammenhænge mellem de redaktionelle og sociale medier.

Metoden bag rapporten, herunder valget af uge 46, er beskrevet på side 5 og frem i bilaget til rapporten.

Forrige artikel BLOG: Hvorfor styrtdykkede Dansk Folkeparti i meningsmålingerne? BLOG: Hvorfor styrtdykkede Dansk Folkeparti i meningsmålingerne? Næste artikel BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.