BLOG: Deles 92% af danske nyhedshistorier på Facebook?

I den nye rapport 'Mediernes udvikling i Danmark 2017' konkluderes det blandt andet, at 92% af de danske nyhedshistorier deles på Facebook. Et så højt tal er selvfølgelig interessant. Ikke mindst for medierne selv. Derfor var denne konklusion også at finde i flere danske medier efterfølgende. Imidlertid er rapporten og dermed også dækningen heraf problematisk.

Om Erik Gahner Larsen

Af Kim Andersen, ph.d.-studerende, Center for Journalistik, Syddansk Universitet og Erik Gahner Larsen, ph.d., School of Politics and International Relations, University of Kent.

Problemet med påstanden om de 92% er, at tallet i bedste fald er misvisende - i værste fald er det lodret forkert. Der er som minimum to grunde til at konkludere, at tallet ikke er korrekt. For at forstå dette, må vi kigge nærmere på, hvad der helt konkret er blevet gjort i udarbejdelsen af rapporten. 

Metoden er beskrevet på side 110 og frem i rapporten.

Rapporten har ikke undersøgt alle historier skrevet i medierne over en lang periode. Dette giver af ressourcemæssige grunde god mening. Men hvad der ikke giver mening er, at man kun har undersøgt en meget begrænset og arbitrært udvalgt del af mediernes dækning.

For det første har man kun undersøgt én uge i hele 2016, mere specifikt uge 46. I vores egen forskning, publiceret i tidsskriftet Journalistica, har vi vist, at denne metode i de fleste tilfælde er problematisk. Dette er især tilfældet, hvis man ønsker at udtale sig om mediernes generelle dækning. Dette skyldes, at mediedækningen i en kort afgrænset periode som denne, kan være påvirket af særlige omstændigheder eller enkeltbegivenheder. For at undgå dette problem, kan man i stedet undersøge mediedækningen på en række tilfældigt udvalgte enkeltdage.

Mandag Morgen har bidraget til rapporten

For det andet, og for at gøre ondt værre, har rapporten kun taget udgangspunkt i tre emner, der var populære omkring uge 46 i 2016. De tre emner er udlændinge, skat og herrelandsholdet i fodbold. Således skrives der på side 7 i rapporten, at de tre emner ”forventes at have genereret en del debat og omtale i både redaktionelle og sociale medier”. Dermed har man udvalgt emner, hvor man i forvejen har forventet, at historier herom i særlig grad ville blive delt på sociale medier.

Hvilke implikationer har disse valg? Den første implikation følger af valget af én uge, der gør, at man ikke vil kunne give et repræsentativt billede af, hvor mange historier der generelt deles på Facebook. Den anden implikation følger af valget af emner, der gør, at tallet 92% er alt for højt. Hvis man havde valgt tre mindre populære emner, ville tallet være betydeligt lavere.

Hvor mange procent af mediernes historier bliver så delt på Facebook? Det korte svar er, at vi ikke ved det. Et kvalificeret bud vil være, at det er en del mindre end 92%. Vi vil gerne opfordre til, at ovenstående aspekter tages i betragtning, såfremt man i fremtiden skulle have interesse i at besvare spørgsmålet. Ønsker man at vide, hvor mange historier nyhedsmedierne selv deler, ville det være forholdsvis let at undersøge korrekt. Dette ville blot kræve en sammenligning af antallet af artikler på nyhedsmediernes hjemmesider med antallet af artikler, som de deler på deres Facebook-sider, på en række tilfældigt udvalgte dage. En opfordring til at gøre dette er hermed givet videre.

Svar på kritik af rapporten

 Af Lars Holmgaard Christensen, medieforsker ved Aalborg Universitet og Lasse Skjoldan, senior advisor, Infomedia

To danske forskere kritiserer rapporten Mediernes udvikling i Danmark 2017. Kritikken omhandler to forhold. For det første valget af uge 46 som den uge, hvor vi har undersøgt andelen af nyhedsartikler, der bliver delt på Facebook. For det andet valget af de tre undersøgte emner udlændingepolitik, skattepolitik og herrelandsholdet i fodbold.

Baggrunden for kritikken af vores valg af uge 46 som den undersøgte periode bygger på en forskningsartikel, der er udgivet af de samme to forskere, som nu kritiserer vores valg af den periode. Forskningsartiklen blev imidlertid først udgivet i 2016, og har derfor ikke været en refleksion i rapporten. Det ville have styrket rapporten at have haft den refleksion med.

Når det er sagt, er uge nummer 46 valgt, fordi den ligger uden for danske ferieuger og almindeligvis betragtes som en mediemæssigt relativt almindelig uge, blandt andet i det fortløbende forskningsprojekt ”Nyhedsugen” af Anker Brink Lund m.fl.

Baggrunden for valg af de tre emner

For at sikre en mere præcis besvarelse har Infomedia i samarbejde med Mandag Morgen valgt at snævre undersøgelses-området ind til i alt tre emner, som i efteråret 2016 forventes at have genereret en del debat og omtale i både redaktionelle og sociale medier.

Fordelen ved at vælge tre emner, hvor der forventes højt debatniveau, er a) at det øger mængden af data, som der kan analyseres på og b) at det muliggør en såkaldt ”most likely”-casetilgang, hvor der intuitivt vil være stor sandsynlighed for, at man kan identificere klare trafik- og indholdsmæssige sammenhænge mellem de redaktionelle og sociale medier.

Ulempen er, at ”most likely”-designet kan gøre det sværere at sandsynliggøre, hvordan de trafik- og indholdsmæssige sammenhænge vil se ud i emner med generelt lavere interesseniveau.

På den ene side er der således blevet fokuseret på at vælge emner med højest mulig debatniveau. På den anden side er det blevet valgt, at to ud af de tre emner skal være af samfundsmæssig relevans og med implikationer for den demokratiske dialog. Hermed afgrænser analysen sig fra at inddrage mere gossip-prægede emner eller eksempelvis kriminalstoffet. Dette har den ulempe, at en stor del journalistik produceres med underholdning for øje – journalistik, som kun vil blive beskrevet i begrænset omfang i denne rapport. Omvendt har indsnævringen den fordel, at den samfundsmæssige relevans af konklusionerne synes mere intuitiv og åbenbar.

For at ramme så bredt som muligt inden for det samfundsmæssige, er det blevet valgt at fokusere på to politiske emner, som indholdsmæssigt dækker både den fordelingspolitiske og den værdipolitiske akse i dansk politik.

Det første emne er udlændingepolitik, der politisk set er at betragte som et værdipolitisk emne. Emnet er meget bredt, og der søges på en lang række ord, som relaterer sig til debatten om udlændinge og indvandrere i Danmark. Gennem bred søgning sikres, at emnet tematisk inddrager både debatdeltagelse fra tilhængere og modstandere af indvandring og integration. Fordelen derved er, at der i dataindsamlingen ikke opstår bias mod en bestemt vinkling af emnet. Søgestrengene og ordvalget brugt til at indfange data varierer alt efter, om det er redaktionelle eller sociale medier, som undersøges.

Det andet emne er skattepolitik, som politisk set er at betragte som et fordelingspolitisk emne. Emnet indeholder alt fra debat om topskattelettelser til refusionsskandalen i SKAT. Gennem bred søgning sikres, at emnet tematisk set ikke skævvrides, ved både at inkludere tilhængere og modstandere af skattelettelser mv.

Tredje emne er landsholdet (herrelandsholdet i fodbold). Dette emne er valgt, fordi det er helt apolitisk og dermed kan forventes at adskille sig fra de to politiske emner i forhold til sammenhængen mellem redaktionelle og sociale medier. Søgnings-teknisk er landsholdet nemmere at håndtere i forhold til at undgå bias i ordvalget. Landsholdet spiller desuden kampe i den valgte periode, hvilket bidrager til at være et ”most likely”-emnevalg, både i forhold til mængden af data og sandsynligheden for at kunne identificere klare trafik- og indholdsmæssige sammenhænge mellem de redaktionelle og sociale medier.

Metoden bag rapporten, herunder valget af uge 46, er beskrevet på side 5 og frem i bilaget til rapporten.

Forrige artikel BLOG: Hvorfor styrtdykkede Dansk Folkeparti i meningsmålingerne? BLOG: Hvorfor styrtdykkede Dansk Folkeparti i meningsmålingerne? Næste artikel BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit
Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.