BLOG: Deles 92% af danske nyhedshistorier på Facebook?

I den nye rapport 'Mediernes udvikling i Danmark 2017' konkluderes det blandt andet, at 92% af de danske nyhedshistorier deles på Facebook. Et så højt tal er selvfølgelig interessant. Ikke mindst for medierne selv. Derfor var denne konklusion også at finde i flere danske medier efterfølgende. Imidlertid er rapporten og dermed også dækningen heraf problematisk.

Om Erik Gahner Larsen

Af Kim Andersen, ph.d.-studerende, Center for Journalistik, Syddansk Universitet og Erik Gahner Larsen, ph.d., School of Politics and International Relations, University of Kent.

Problemet med påstanden om de 92% er, at tallet i bedste fald er misvisende - i værste fald er det lodret forkert. Der er som minimum to grunde til at konkludere, at tallet ikke er korrekt. For at forstå dette, må vi kigge nærmere på, hvad der helt konkret er blevet gjort i udarbejdelsen af rapporten. 

Metoden er beskrevet på side 110 og frem i rapporten.

Rapporten har ikke undersøgt alle historier skrevet i medierne over en lang periode. Dette giver af ressourcemæssige grunde god mening. Men hvad der ikke giver mening er, at man kun har undersøgt en meget begrænset og arbitrært udvalgt del af mediernes dækning.

For det første har man kun undersøgt én uge i hele 2016, mere specifikt uge 46. I vores egen forskning, publiceret i tidsskriftet Journalistica, har vi vist, at denne metode i de fleste tilfælde er problematisk. Dette er især tilfældet, hvis man ønsker at udtale sig om mediernes generelle dækning. Dette skyldes, at mediedækningen i en kort afgrænset periode som denne, kan være påvirket af særlige omstændigheder eller enkeltbegivenheder. For at undgå dette problem, kan man i stedet undersøge mediedækningen på en række tilfældigt udvalgte enkeltdage.

Mandag Morgen har bidraget til rapporten

For det andet, og for at gøre ondt værre, har rapporten kun taget udgangspunkt i tre emner, der var populære omkring uge 46 i 2016. De tre emner er udlændinge, skat og herrelandsholdet i fodbold. Således skrives der på side 7 i rapporten, at de tre emner ”forventes at have genereret en del debat og omtale i både redaktionelle og sociale medier”. Dermed har man udvalgt emner, hvor man i forvejen har forventet, at historier herom i særlig grad ville blive delt på sociale medier.

Hvilke implikationer har disse valg? Den første implikation følger af valget af én uge, der gør, at man ikke vil kunne give et repræsentativt billede af, hvor mange historier der generelt deles på Facebook. Den anden implikation følger af valget af emner, der gør, at tallet 92% er alt for højt. Hvis man havde valgt tre mindre populære emner, ville tallet være betydeligt lavere.

Hvor mange procent af mediernes historier bliver så delt på Facebook? Det korte svar er, at vi ikke ved det. Et kvalificeret bud vil være, at det er en del mindre end 92%. Vi vil gerne opfordre til, at ovenstående aspekter tages i betragtning, såfremt man i fremtiden skulle have interesse i at besvare spørgsmålet. Ønsker man at vide, hvor mange historier nyhedsmedierne selv deler, ville det være forholdsvis let at undersøge korrekt. Dette ville blot kræve en sammenligning af antallet af artikler på nyhedsmediernes hjemmesider med antallet af artikler, som de deler på deres Facebook-sider, på en række tilfældigt udvalgte dage. En opfordring til at gøre dette er hermed givet videre.

Svar på kritik af rapporten

 Af Lars Holmgaard Christensen, medieforsker ved Aalborg Universitet og Lasse Skjoldan, senior advisor, Infomedia

To danske forskere kritiserer rapporten Mediernes udvikling i Danmark 2017. Kritikken omhandler to forhold. For det første valget af uge 46 som den uge, hvor vi har undersøgt andelen af nyhedsartikler, der bliver delt på Facebook. For det andet valget af de tre undersøgte emner udlændingepolitik, skattepolitik og herrelandsholdet i fodbold.

Baggrunden for kritikken af vores valg af uge 46 som den undersøgte periode bygger på en forskningsartikel, der er udgivet af de samme to forskere, som nu kritiserer vores valg af den periode. Forskningsartiklen blev imidlertid først udgivet i 2016, og har derfor ikke været en refleksion i rapporten. Det ville have styrket rapporten at have haft den refleksion med.

Når det er sagt, er uge nummer 46 valgt, fordi den ligger uden for danske ferieuger og almindeligvis betragtes som en mediemæssigt relativt almindelig uge, blandt andet i det fortløbende forskningsprojekt ”Nyhedsugen” af Anker Brink Lund m.fl.

Baggrunden for valg af de tre emner

For at sikre en mere præcis besvarelse har Infomedia i samarbejde med Mandag Morgen valgt at snævre undersøgelses-området ind til i alt tre emner, som i efteråret 2016 forventes at have genereret en del debat og omtale i både redaktionelle og sociale medier.

Fordelen ved at vælge tre emner, hvor der forventes højt debatniveau, er a) at det øger mængden af data, som der kan analyseres på og b) at det muliggør en såkaldt ”most likely”-casetilgang, hvor der intuitivt vil være stor sandsynlighed for, at man kan identificere klare trafik- og indholdsmæssige sammenhænge mellem de redaktionelle og sociale medier.

Ulempen er, at ”most likely”-designet kan gøre det sværere at sandsynliggøre, hvordan de trafik- og indholdsmæssige sammenhænge vil se ud i emner med generelt lavere interesseniveau.

På den ene side er der således blevet fokuseret på at vælge emner med højest mulig debatniveau. På den anden side er det blevet valgt, at to ud af de tre emner skal være af samfundsmæssig relevans og med implikationer for den demokratiske dialog. Hermed afgrænser analysen sig fra at inddrage mere gossip-prægede emner eller eksempelvis kriminalstoffet. Dette har den ulempe, at en stor del journalistik produceres med underholdning for øje – journalistik, som kun vil blive beskrevet i begrænset omfang i denne rapport. Omvendt har indsnævringen den fordel, at den samfundsmæssige relevans af konklusionerne synes mere intuitiv og åbenbar.

For at ramme så bredt som muligt inden for det samfundsmæssige, er det blevet valgt at fokusere på to politiske emner, som indholdsmæssigt dækker både den fordelingspolitiske og den værdipolitiske akse i dansk politik.

Det første emne er udlændingepolitik, der politisk set er at betragte som et værdipolitisk emne. Emnet er meget bredt, og der søges på en lang række ord, som relaterer sig til debatten om udlændinge og indvandrere i Danmark. Gennem bred søgning sikres, at emnet tematisk inddrager både debatdeltagelse fra tilhængere og modstandere af indvandring og integration. Fordelen derved er, at der i dataindsamlingen ikke opstår bias mod en bestemt vinkling af emnet. Søgestrengene og ordvalget brugt til at indfange data varierer alt efter, om det er redaktionelle eller sociale medier, som undersøges.

Det andet emne er skattepolitik, som politisk set er at betragte som et fordelingspolitisk emne. Emnet indeholder alt fra debat om topskattelettelser til refusionsskandalen i SKAT. Gennem bred søgning sikres, at emnet tematisk set ikke skævvrides, ved både at inkludere tilhængere og modstandere af skattelettelser mv.

Tredje emne er landsholdet (herrelandsholdet i fodbold). Dette emne er valgt, fordi det er helt apolitisk og dermed kan forventes at adskille sig fra de to politiske emner i forhold til sammenhængen mellem redaktionelle og sociale medier. Søgnings-teknisk er landsholdet nemmere at håndtere i forhold til at undgå bias i ordvalget. Landsholdet spiller desuden kampe i den valgte periode, hvilket bidrager til at være et ”most likely”-emnevalg, både i forhold til mængden af data og sandsynligheden for at kunne identificere klare trafik- og indholdsmæssige sammenhænge mellem de redaktionelle og sociale medier.

Metoden bag rapporten, herunder valget af uge 46, er beskrevet på side 5 og frem i bilaget til rapporten.

Forrige artikel BLOG: Hvorfor styrtdykkede Dansk Folkeparti i meningsmålingerne? BLOG: Hvorfor styrtdykkede Dansk Folkeparti i meningsmålingerne? Næste artikel BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel.