Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere?

En rapport fra Rigspolitiet viser, at der bliver anmeldt hadforbrydelser som aldrig før. Men det betyder nu ikke, at der er flere ofre for hadforbrydelser. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Antallet af hadforbrydelser er næsten fordoblet på et enkelt år.

Kilde: Flere danske medier


Selv om en rapport fra Rigspolitiet viser, at der er registreret omtrent dobbelt så mange anmeldelser af hadforbrydelser i Danmark fra 2016 til 2017, så betyder betyder det ikke, at der bliver begået flere hadforbrydelser. Stigningen i antallet af anmeldelser vidner nemlig om, at Rigspolitiet har ændret deres måde at registrere hadforbrydelser på. Og det er i det hele taget svært at vide, om der bliver begået flere eller færre hadforbrydelser i Danmark. 

Flere danske medier har i den forgangne måned kunnet fortælle, at en rapport fra Rigspolitiet indeholder en kedelig nyhed: Der bliver begået flere hadforbrydelser.

En hadforbrydelse dækker over en forbrydelse, der bliver begået, fordi offeret for eksempel har en bestemt etnicitet, religion eller seksuel orientering. Og på bare et år - fra 2016 til 2017 – er antallet af anmeldelser af hadforbrydelser noget nær fordoblet, konkluderer rapporten.   

Det er for så vidt rigtigt, at Rigspolitiet i rapporten Hadforbrydelser 2017 har registreret omtrent dobbelt så mange hadforbrydelser i 2017 sammenlignet med året før. Men den voldsomme stigning skyldes, at Rigspolitiet i 2017 har ændret måden, de opgør hadforbrydelser på, står der tydeligt i rapporten.  

“På baggrund af anmeldelsestallene, som er de data, vi har med i rapporten, kan man ikke sige, at der er en fordobling af hadforbrydelser,“ siger Tenna Wilbert, der er politiinspektør i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, til TjekDet.  

Ifølge Tenna Wilbert er politiet blevet bedre til at finde frem til de hadforbrydelser, som i første omgang ikke bliver registreret af politiet som hadforbrydelser. Den ændrede praksis består i, at politiet er begyndt at søge efter specifikke ord i allerede indgivne anmeldelser i de 12 danske politikredse. Og støder Rigspolitiet på en anmeldelse, der unægtelig lyder som en hadforbrydelse, men som det lokale politi ikke har fået registreret som en hadforbrydelse, så kommer den fra 2017 altså med over i bunken af hadforbrydelser. 

Hvad det er for specifikke ord, vil Tenna Wilbert ikke ud med. Men hun siger, at det kan være skældsord og hadefulde ytringer, der retter sig mod seksualitet, religion eller etnicitet.  

Rapporten kan altså ikke sige, om der bliver begået flere hadforbrydelser i Danmark. Den kan blot sige, at Rigspolitiet har søgt bredere efter hadforbrydelser i især volds- og hærværkssager i 2017, end de gjorde i 2016. Og det har med al sandsynlighed fået antallet af anmeldelser til at stige. 

Men hvis ikke Rigspolitiets rapport kan belyse, om der bliver begået flere eller færre hadforbrydelser i Danmark, hvem kan så? 

Massevis af mørketal 

Et andet sted at søge svar, fortæller Tenna Wilbert, er i Justitsministeriets Offerundersøgelse. Den vurderer, hvor udsat den danske befolkning er for bestemte typer forbrydelser. Og undersøgelsen estimerer, at der årligt er mellem 3600 og 5000 personer mellem 16 og 74 år, der mener, at de er blevet udsat for racistisk motiveret vold. Og årligt er der mellem 1500 og 2500 personer, der mener, at de med sikkerhed er blevet udsat for homofobisk eller transfobisk motiveret vold, siger rapporten på baggrund af data fra perioden 2008 til 2017. 

Men om de hadforbrydelser er faldet eller steget i den årrække, er ikke til at sige, skriver Justitsministeriets Forskningskontor i en mail til TjekDet: 

“Ud fra Offerundersøgelsen er det ikke muligt at sige, om der bliver begået flere eller færre hadforbrydelser i Danmark. Årsagen er, at der er tale om en befolkningsundersøgelse, hvor alene et udsnit af befolkningen bliver spurgt. Det betyder, at undersøgelsesmaterialet for denne type af kriminalitet ikke er stort nok til, at man med statistisk sikkerhed kan konkludere noget om en årlig udvikling.”   

Forskellen i antallet af ofre fra år til år er i undersøgelsen altså så lille, at det er for usikkert at sige, om tallet rent faktisk stiger. 

Lisbeth Garly Andersen

Offerundersøgelsen fortæller altså, at der formentlig bliver begået langt flere hadforbrydelser, end der bliver anmeldt. Men heller ikke denne undersøgelsen kan sige, om der – som medier beskriver – reelt bliver begået flere hadforbrydelser.  

Kan være ubehageligt at anmelde 

Hos Institut for Menneskerettigheder har man tidligere taget imod anmeldelser om hadforbrydelser. Og chefkonsulent samme sted Lisbeth Garly Andersen har beskæftiget sig med området i en årrække. Så ved hun mon, om hadforbrydelser udgør et stigende problem i Danmark? 

“Vi kan ikke vide, om antallet af hadforbrydelser er steget. Meget tyder på, at den stigning, vi ser, handler om en stigende opmærksomhed hos politiet. Og det skal man altså ikke tolke som en reel stigning i forbrydelser,” siger hun og tilføjer: 

“Vi kender desværre ikke hadforbrydelsernes reelle omfang i Danmark, da hele det brede område ikke følges systematisk."

Og ifølge Lisbeth Garly Andersen er der også andre årsager til, at det er svært at finde ud af, om der bliver begået flere eller færre hadforbrydelser i Danmark. 

Nikoline Koldby Larsen

“Forbrydelserne bliver ikke anmeldt alle sammen. Det kan være, fordi politiet ikke er tilstrækkelig opmærksom på motivet bag forbrydelsen eller ikke finder tilstrækkelig bevis for, at der er tale om en hadforbrydelse. De, der anmelder, kan også være uopmærksomme på, at de har været udsat for en hadforbrydelse. De fortæller ikke nok om konteksten for forbrydelsen, fordi de ikke synes, det er vigtigt, eller fordi det vil være for sårbart for dem,” siger Lisbeth Garly Andersen og giver et eksempel:

“Det kan være svært for en biseksuel mand, der bor sammen med kone og børn, at fortælle åbent om, hvorfor han er blevet overfaldet i en park. Så er det måske nemmere at fortælle en let modereret historie.” 

Hos foreningen Center for Forebyggelse af Eksklusion, der modtager anmeldelser af hadforbrydelser, har man heller ikke noget indtryk af, om antallet af egentlige forbrydelser stiger i omfang.

"Men vi har indtryk af, at der er kommet større fokus på hadforbrydelser. Og derfor kan man jo vente, at flere hadforbrydelser bliver anmeldt, hvilket vi også ser," siger projektmedarbejder Nikoline Koldby Larsen: 

"Når vi er ude med kampagner om hadforbrydelser, så får vi også flere anmeldelser. Men vi ved ikke, om der bliver begået flere." 

Forrige artikel Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød? Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød? Næste artikel Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud? Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.