Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere?

En rapport fra Rigspolitiet viser, at der bliver anmeldt hadforbrydelser som aldrig før. Men det betyder nu ikke, at der er flere ofre for hadforbrydelser. 

Antallet af hadforbrydelser er næsten fordoblet på et enkelt år.

Kilde: Flere danske medier


Selv om en rapport fra Rigspolitiet viser, at der er registreret omtrent dobbelt så mange anmeldelser af hadforbrydelser i Danmark fra 2016 til 2017, så betyder betyder det ikke, at der bliver begået flere hadforbrydelser. Stigningen i antallet af anmeldelser vidner nemlig om, at Rigspolitiet har ændret deres måde at registrere hadforbrydelser på. Og det er i det hele taget svært at vide, om der bliver begået flere eller færre hadforbrydelser i Danmark. 

Flere danske medier har i den forgangne måned kunnet fortælle, at en rapport fra Rigspolitiet indeholder en kedelig nyhed: Der bliver begået flere hadforbrydelser.

En hadforbrydelse dækker over en forbrydelse, der bliver begået, fordi offeret for eksempel har en bestemt etnicitet, religion eller seksuel orientering. Og på bare et år - fra 2016 til 2017 – er antallet af anmeldelser af hadforbrydelser noget nær fordoblet, konkluderer rapporten.   

Det er for så vidt rigtigt, at Rigspolitiet i rapporten Hadforbrydelser 2017 har registreret omtrent dobbelt så mange hadforbrydelser i 2017 sammenlignet med året før. Men den voldsomme stigning skyldes, at Rigspolitiet i 2017 har ændret måden, de opgør hadforbrydelser på, står der tydeligt i rapporten.  

“På baggrund af anmeldelsestallene, som er de data, vi har med i rapporten, kan man ikke sige, at der er en fordobling af hadforbrydelser,“ siger Tenna Wilbert, der er politiinspektør i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, til TjekDet.  

Ifølge Tenna Wilbert er politiet blevet bedre til at finde frem til de hadforbrydelser, som i første omgang ikke bliver registreret af politiet som hadforbrydelser. Den ændrede praksis består i, at politiet er begyndt at søge efter specifikke ord i allerede indgivne anmeldelser i de 12 danske politikredse. Og støder Rigspolitiet på en anmeldelse, der unægtelig lyder som en hadforbrydelse, men som det lokale politi ikke har fået registreret som en hadforbrydelse, så kommer den fra 2017 altså med over i bunken af hadforbrydelser. 

Hvad det er for specifikke ord, vil Tenna Wilbert ikke ud med. Men hun siger, at det kan være skældsord og hadefulde ytringer, der retter sig mod seksualitet, religion eller etnicitet.  

Rapporten kan altså ikke sige, om der bliver begået flere hadforbrydelser i Danmark. Den kan blot sige, at Rigspolitiet har søgt bredere efter hadforbrydelser i især volds- og hærværkssager i 2017, end de gjorde i 2016. Og det har med al sandsynlighed fået antallet af anmeldelser til at stige. 

Men hvis ikke Rigspolitiets rapport kan belyse, om der bliver begået flere eller færre hadforbrydelser i Danmark, hvem kan så? 

Massevis af mørketal 

Et andet sted at søge svar, fortæller Tenna Wilbert, er i Justitsministeriets Offerundersøgelse. Den vurderer, hvor udsat den danske befolkning er for bestemte typer forbrydelser. Og undersøgelsen estimerer, at der årligt er mellem 3600 og 5000 personer mellem 16 og 74 år, der mener, at de er blevet udsat for racistisk motiveret vold. Og årligt er der mellem 1500 og 2500 personer, der mener, at de med sikkerhed er blevet udsat for homofobisk eller transfobisk motiveret vold, siger rapporten på baggrund af data fra perioden 2008 til 2017. 

Men om de hadforbrydelser er faldet eller steget i den årrække, er ikke til at sige, skriver Justitsministeriets Forskningskontor i en mail til TjekDet: 

“Ud fra Offerundersøgelsen er det ikke muligt at sige, om der bliver begået flere eller færre hadforbrydelser i Danmark. Årsagen er, at der er tale om en befolkningsundersøgelse, hvor alene et udsnit af befolkningen bliver spurgt. Det betyder, at undersøgelsesmaterialet for denne type af kriminalitet ikke er stort nok til, at man med statistisk sikkerhed kan konkludere noget om en årlig udvikling.”   

Forskellen i antallet af ofre fra år til år er i undersøgelsen altså så lille, at det er for usikkert at sige, om tallet rent faktisk stiger. 

Lisbeth Garly Andersen

Offerundersøgelsen fortæller altså, at der formentlig bliver begået langt flere hadforbrydelser, end der bliver anmeldt. Men heller ikke denne undersøgelsen kan sige, om der – som medier beskriver – reelt bliver begået flere hadforbrydelser.  

Kan være ubehageligt at anmelde 

Hos Institut for Menneskerettigheder har man tidligere taget imod anmeldelser om hadforbrydelser. Og chefkonsulent samme sted Lisbeth Garly Andersen har beskæftiget sig med området i en årrække. Så ved hun mon, om hadforbrydelser udgør et stigende problem i Danmark? 

“Vi kan ikke vide, om antallet af hadforbrydelser er steget. Meget tyder på, at den stigning, vi ser, handler om en stigende opmærksomhed hos politiet. Og det skal man altså ikke tolke som en reel stigning i forbrydelser,” siger hun og tilføjer: 

“Vi kender desværre ikke hadforbrydelsernes reelle omfang i Danmark, da hele det brede område ikke følges systematisk."

Og ifølge Lisbeth Garly Andersen er der også andre årsager til, at det er svært at finde ud af, om der bliver begået flere eller færre hadforbrydelser i Danmark. 

Nikoline Koldby Larsen

“Forbrydelserne bliver ikke anmeldt alle sammen. Det kan være, fordi politiet ikke er tilstrækkelig opmærksom på motivet bag forbrydelsen eller ikke finder tilstrækkelig bevis for, at der er tale om en hadforbrydelse. De, der anmelder, kan også være uopmærksomme på, at de har været udsat for en hadforbrydelse. De fortæller ikke nok om konteksten for forbrydelsen, fordi de ikke synes, det er vigtigt, eller fordi det vil være for sårbart for dem,” siger Lisbeth Garly Andersen og giver et eksempel:

“Det kan være svært for en biseksuel mand, der bor sammen med kone og børn, at fortælle åbent om, hvorfor han er blevet overfaldet i en park. Så er det måske nemmere at fortælle en let modereret historie.” 

Hos foreningen Center for Forebyggelse af Eksklusion, der modtager anmeldelser af hadforbrydelser, har man heller ikke noget indtryk af, om antallet af egentlige forbrydelser stiger i omfang.

"Men vi har indtryk af, at der er kommet større fokus på hadforbrydelser. Og derfor kan man jo vente, at flere hadforbrydelser bliver anmeldt, hvilket vi også ser," siger projektmedarbejder Nikoline Koldby Larsen: 

"Når vi er ude med kampagner om hadforbrydelser, så får vi også flere anmeldelser. Men vi ved ikke, om der bliver begået flere." 

Forrige artikel Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød? Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød? Næste artikel Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud? Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?
Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.