Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

Det kan godt betale sig at kigge en ekstra gang på mails, der ser ud til at komme fra direktionsgangen. Særligt når sommerferien er over os.

Ferietiden er nemlig højsæson for direktørsvindel, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Direktørsvindlen er en særlig type it-kriminalitet, hvor svindlere udgiver sig for at være direktøren i en virksomhed eller bestyrelsesformanden i en forening og på den måde lokker medarbejderne til at overføre penge.

Politiet har for nyligt oprettet det Landsdækkende Center for IT-relateret Økonomisk Kriminalitet (LCIK). Og i centeret har man erfaret, at denne type svindel er stigende og særligt retter sig mod mindre foreninger.

”Vi kan se, at de i høj grad målretter deres bedrag mod små foreninger, som de prøver at franarre mindre beløb – typisk under 5.000 euro,” siger Trine Møller, der er centerchef hos LCIK.

Eksempel på mailteksten i CEO-fraud

Modtager du en mail med denne ordlyd fra din ellers ferierende chef, bør du tjekke afsenderens identitet en ekstra gang.

Kilde: Rigspolitiet

Svindlen foregår typisk per email, ved at svindleren henvender sig til en medarbejder fra en mailadresse, der umiddelbart ligner direktørens eller bestyrelsesformandens.

Ifølge Trine Møller vil den falske direktør vil typisk bede medarbejderen om at overføre et mindre beløb - som oftest under 5000 euro – til en nærmere ubestemt modtager.

Reagerer man på meddelelsen, modtager man efterfølgende en besked, som indeholder kontonummer og en besked om, at man skal sende en kvittering for overførslen, når det er sket.

Faktaboks: Sådan undgår du diretørsvindel

  • Undlad, hvis muligt, at have offentligt tilgængelige kontaktoplysninger om bestyrelsesmedlemmer på en hjemmeside. Oplys kun en hovedmail for kontakt til foreningen.
  • Hav en robust vedtægt/procedure, fx "ret altid personlig henvendelse til afsender ved anmodning om overførsel af store beløb", samt en regel om, at flere skal godkende en transaktion, og gerne ad andre kanaler, fx sms.
  • Vær opmærksom på udansk sprogbrug og mærkelige formuleringer.
  • Reagér hurtigt, hvis uheldet er ude, så bankoverførsler om muligt kan hindres, inden de gennemføres.

Kilde: Rigspolitiet 

Men ifølge Trine Møller er det faktisk ret enkelt at undgå at blive narret af de falske mails over sommeren.

”Helt lavpraktisk kan man jo prøve at ringe eller sende en sms til direktøren eller bestyrelsesmedlemmet, og få vedkommende til at bekræfte, inden man overfører pengene. Man kan også klikke på navnet på afsenderen i mailen. Som oftest vil man kunne se, at det ikke er direktørens eller bestyrelsesmedlemmets navn, men et andet navn, der kommer frem, når man trykker på det,” siger Trine Møller til Rigspolitiet.

”Det er også en god ide at tale med medarbejderne eller foreningsmedlemmerne om CEO-fraud (direktørsvindel, red.), så de er opmærksomme på det. Og skulle uheldet være ude, så reager hurtigt, så du kan nå at få standset overførslen ved at tage kontakt til banken."

Faktaboks: Kendetegn ved direktørsvindel

1. Personliggjorte. Gerningspersonen har gjort sit forarbejde og stilet e-mailen personligt med det rigtige navn. Typisk vil afsenderen

2. Det haster. Gerningspersonen opstiller typisk en meget kort tidsfrist for overførslen, og vil ofte bede om at få overført betalingen nu-og-her.

3. Udenlandske beløb. Gerningspersonen vil typisk bede om beløb i udenlandsk valuta. Der er ofte tale om Euro eller Britiske Pund.

4. Generelle vendinger. En gerningsperson vil ofte forsøge sig med generelle vendinger som f.eks. ”..4820 EUR til en modtager i dag”. Gerningspersonen har ikke nødvendigvis et kvalificeret bud på, hvem en relevant ‘modtager’ kunne være og holder sig derfor til generelle termer.

5. Kort og kontant. I forlængelse af punkt 4 vil en bedragerisk e-mail omhandlende direktørsvindel typisk også være kortfattet og holde sig til pointen; at der skal overføres nogle penge – hurtigt.

6. Mærkelige formuleringer og fejl. Ofte bærer e-mailene præg af at have været gennem et oversættelsesprogram f.eks. www.translate.google.com. Derfor kan der godt opstå unaturlige ordstillinger, underlige formuleringer eller fejl, f.eks. ”Er du tilgængelig nu?” eller ”Jeg har bankoplysninger, Kan du foretage betaling nu?”.

7. Fortsætter korrespondancen? Svarer du på mailen, vil gerningspersonen indgå i en korrespondance med dig og typisk følge op med oplysninger om de kontooplysninger, som der ønskes overført penge til.

Kilde: Rigspolitiet

 

Forrige artikel Supermarkeder advarer: SMS-svindel i omløb Supermarkeder advarer: SMS-svindel i omløb Næste artikel Svindel breder sig: Også Lars Larsen misbruges nu i bitcoin-fup Svindel breder sig: Også Lars Larsen misbruges nu i bitcoin-fup
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.