Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

Det kan godt betale sig at kigge en ekstra gang på mails, der ser ud til at komme fra direktionsgangen. Særligt når sommerferien er over os.

Ferietiden er nemlig højsæson for direktørsvindel, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Direktørsvindlen er en særlig type it-kriminalitet, hvor svindlere udgiver sig for at være direktøren i en virksomhed eller bestyrelsesformanden i en forening og på den måde lokker medarbejderne til at overføre penge.

Politiet har for nyligt oprettet det Landsdækkende Center for IT-relateret Økonomisk Kriminalitet (LCIK). Og i centeret har man erfaret, at denne type svindel er stigende og særligt retter sig mod mindre foreninger.

”Vi kan se, at de i høj grad målretter deres bedrag mod små foreninger, som de prøver at franarre mindre beløb – typisk under 5.000 euro,” siger Trine Møller, der er centerchef hos LCIK.

Eksempel på mailteksten i CEO-fraud

Modtager du en mail med denne ordlyd fra din ellers ferierende chef, bør du tjekke afsenderens identitet en ekstra gang.

Kilde: Rigspolitiet

Svindlen foregår typisk per email, ved at svindleren henvender sig til en medarbejder fra en mailadresse, der umiddelbart ligner direktørens eller bestyrelsesformandens.

Ifølge Trine Møller vil den falske direktør vil typisk bede medarbejderen om at overføre et mindre beløb - som oftest under 5000 euro – til en nærmere ubestemt modtager.

Reagerer man på meddelelsen, modtager man efterfølgende en besked, som indeholder kontonummer og en besked om, at man skal sende en kvittering for overførslen, når det er sket.

Faktaboks: Sådan undgår du diretørsvindel

  • Undlad, hvis muligt, at have offentligt tilgængelige kontaktoplysninger om bestyrelsesmedlemmer på en hjemmeside. Oplys kun en hovedmail for kontakt til foreningen.
  • Hav en robust vedtægt/procedure, fx "ret altid personlig henvendelse til afsender ved anmodning om overførsel af store beløb", samt en regel om, at flere skal godkende en transaktion, og gerne ad andre kanaler, fx sms.
  • Vær opmærksom på udansk sprogbrug og mærkelige formuleringer.
  • Reagér hurtigt, hvis uheldet er ude, så bankoverførsler om muligt kan hindres, inden de gennemføres.

Kilde: Rigspolitiet 

Men ifølge Trine Møller er det faktisk ret enkelt at undgå at blive narret af de falske mails over sommeren.

”Helt lavpraktisk kan man jo prøve at ringe eller sende en sms til direktøren eller bestyrelsesmedlemmet, og få vedkommende til at bekræfte, inden man overfører pengene. Man kan også klikke på navnet på afsenderen i mailen. Som oftest vil man kunne se, at det ikke er direktørens eller bestyrelsesmedlemmets navn, men et andet navn, der kommer frem, når man trykker på det,” siger Trine Møller til Rigspolitiet.

”Det er også en god ide at tale med medarbejderne eller foreningsmedlemmerne om CEO-fraud (direktørsvindel, red.), så de er opmærksomme på det. Og skulle uheldet være ude, så reager hurtigt, så du kan nå at få standset overførslen ved at tage kontakt til banken."

Faktaboks: Kendetegn ved direktørsvindel

1. Personliggjorte. Gerningspersonen har gjort sit forarbejde og stilet e-mailen personligt med det rigtige navn. Typisk vil afsenderen

2. Det haster. Gerningspersonen opstiller typisk en meget kort tidsfrist for overførslen, og vil ofte bede om at få overført betalingen nu-og-her.

3. Udenlandske beløb. Gerningspersonen vil typisk bede om beløb i udenlandsk valuta. Der er ofte tale om Euro eller Britiske Pund.

4. Generelle vendinger. En gerningsperson vil ofte forsøge sig med generelle vendinger som f.eks. ”..4820 EUR til en modtager i dag”. Gerningspersonen har ikke nødvendigvis et kvalificeret bud på, hvem en relevant ‘modtager’ kunne være og holder sig derfor til generelle termer.

5. Kort og kontant. I forlængelse af punkt 4 vil en bedragerisk e-mail omhandlende direktørsvindel typisk også være kortfattet og holde sig til pointen; at der skal overføres nogle penge – hurtigt.

6. Mærkelige formuleringer og fejl. Ofte bærer e-mailene præg af at have været gennem et oversættelsesprogram f.eks. www.translate.google.com. Derfor kan der godt opstå unaturlige ordstillinger, underlige formuleringer eller fejl, f.eks. ”Er du tilgængelig nu?” eller ”Jeg har bankoplysninger, Kan du foretage betaling nu?”.

7. Fortsætter korrespondancen? Svarer du på mailen, vil gerningspersonen indgå i en korrespondance med dig og typisk følge op med oplysninger om de kontooplysninger, som der ønskes overført penge til.

Kilde: Rigspolitiet

 

Forrige artikel Supermarkeder advarer: SMS-svindel i omløb Supermarkeder advarer: SMS-svindel i omløb Næste artikel Svindel breder sig: Også Lars Larsen misbruges nu i bitcoin-fup Svindel breder sig: Også Lars Larsen misbruges nu i bitcoin-fup
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.