Du kommer ikke i bedre form af at se fodbold

At se fodbold er lige så sundt for helbredet som at gå i halvanden time. Sådan lyder konklusionen på et nyt studie ifølge flere danske og udenlandske medier. Men det er noget vås, fastslår flere forskere. Og heller ikke forskeren bag studiet vil stå inde for den udlægning.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

At se fodbold giver det samme som en gåtur på 90 minutter

Kilde: Mange, mange, mange danske og udenlandske medier

 


Selvom pulsen hos fodboldtilskuere stiger til et niveau, der svarer nogenlunde til, hvad man kan forvente ved en gåtur, er sundhedseffekterne ikke de samme. Når man sidder og ser fodbold, aktiveres musklerne nemlig ikke i samme grad som ved gang.

Det kan ikke udelukkes, at der er sundhedseffekter ved at se fodbold, men den undersøgelse, som medierne omtaler, dokumenterer det ikke.  

”Det er sundt at se fodbold.”

”At følge sit yndlingsfodboldhold giver samme motion som at gå en tur på halvanden time.” 

Sådan har fodboldfans glædeligt kunne læse i et væld af danske og udenlandske medier. Et nyt studie fra University of Leeds i England skulle nemlig have påvist de helbredsmæssige gevinster ved at betragte 22 mænd eller kvinder rende rundt på grønsværen efter en luftfyldt læderkugle. 

Men vil du gerne i bedre form, skal du nok overveje det en ekstra gang, før du bytter den ugentlige gåtur ud med en søndag foran skærmen eller på stadion.

Artiklen fortsætter under billedet

Ifølge Bente Klarlund Pedersen, der er overlæge og leder af Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet, er det nemlig ”noget vås”, at halvanden time som fodboldtilskuer svarer til en rask gåtur.  

”Bare fordi man sveder og får en pulsstigning, kan man ikke sige, at det er lige så godt som den pulsstigning, man får i forbindelse med muskelaktivitet. Det er kun den sved, der fremkaldes af muskelarbejde i forbindelse med fysisk udfoldelse, der gavner vægt, stofskifte og hjertekredsløb,” fortæller Bente Klarlund Pedersen i en mail til TjekDet.  

Artiklen fortsætter under billedet

Bente Klarlund Pedersen er overlæge og leder af Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.

Metode er dårligt beskrevet 

Det studie fra University of Leeds, som ifølge medier verden over skulle vise de gavnlige effekter af at se fodbold, er faktisk slet ikke et studie. Det er derimod en undersøgelse som bettingfirmaet BetVictor har finansieret for nogle forskere fra University of Leeds. Undersøgelsen er altså ikke blevet udgivet som et videnskabeligt studie, men findes derimod kun som pressemeddelelse på BetVictor’s hjemmeside.  

Og her står rigtignok, at de undersøgte fans havde forøget puls under fodboldkampene. Det er ”kardiovaskulær træning, som svarer til en rask gåtur på 90 minutter”, kan man læse i pressemeddelelsen.

Men rent videnskabeligt kan man ikke bruge pressemeddelelsen til ret meget. 

”Generelt er deres metode for svagt beskrevet til, at man kan vurdere kvaliteten af den,” vurderer Bente Merete Stallknecht, professor i sundhedsfremmende fysisk aktivitet ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.  

”Det er ret basalt i forskning, at metoden, der er anvendt, skal være velbeskrevet, og det kan jeg ikke se, at den er her. Det er ikke beskrevet, hvilken slags pulsmålere der er brugt, hvordan pulsen er målt, eller hvordan blodtrykket er målt. Der står lidt om, hvornår de har målt blodtryk, men ikke hvordan,” forklarer hun.  

Artiklen fortsætter under billedet
Bente Merete Stallknecht er professor i sundhedsfremmende fysisk aktivitet ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Også Jørn Wulff Helge, der er professor i fysisk aktivitet og sundhed ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, bider mærke i den mangelfulde afrapportering af undersøgelsens fremgangsmåde. Han kalder det ”en tynd kop te” at bruge undersøgelsens resultater som belæg for, at det er sundt at se fodbold. 

”Der er ikke data på, hvordan de her personer er udvalgt, hvor sunde de er, hvor fede de er, og hvilke forskelle der er på dem. Vi ved ikke, hvor meget alkohol de har drukket, eller hvor meget de står og hopper. Der mangler rigtig mange informationer. Man kan ikke afvise, at der er en sundhedseffekt ved at se fodbold, men det er ikke dokumenteret her,” siger Jørn Wulff Helge.  

Ikke nær det samme som at gå 

Ligesom Bente Klarlund Pedersen påpeger både Bente Merete Stallknecht og Jørn Wulff Helge, at man ikke kan sidestille at se fodbold med en gåtur, alene fordi pulsen stiger.

”For at få sundhedseffekterne skal kroppen bevæges. Når man går, trækker musklerne sig sammen, og det er dét, der giver sundhedseffekterne. Men fodboldfansene her går netop ikke,” lyder det fra Bente Merete Stallknecht, der bakkes op af Jørn Wulff Helge. 

Artiklen fortsætter under billedet

Jørn Wulff Helge er professor i fysisk aktivitet og sundhed ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.

”Godt nok kan man se et pulsrespons, der svarer til det. Men når man går i 90 minutter, så bruger man sine muskler, og man forbrænder næringsstoffer. Det har vi ingen evidens for, at de her fodboldfans gør, så det er ikke nær det samme som at gå,” siger han.

I pressemeddelelsen fra BetVictor står der desuden, at pulsstigningen skyldes ”positiv stress” – altså stress som det kroppen oplever, når den er fysisk aktiv. Men det stiller Bente Merete Stallknecht sig tvivlende overfor.

Pressemeddelelsen indeholder nemlig ikke noget belæg for, at der skulle være tale om positiv stress, lyder det fra Bente Merete Stallknecht.  

”Selvfølgelig bevæger de her fans sig lidt, men næppe i et omfang så hjertet skal pumpe hurtigere for at få blod ud til musklerne. Jeg vil tro, det mere er emotionel stress, de oplever, altså hvor pulsen stiger, fordi de bliver emotionelt berørt. Den slags stress er ikke sundt for hjertet, tværtimod øger det risikoen for blodpropper,” forklarer hun.  

Forsker: ”Jeg har aldrig sagt, at det var sundt at se fodbold” 

Ifølge Andrea Utley, der er docent i motorisk kontrol og udvikling på University of Leeds og en af forskerne bag undersøgelsen, kommer udlægningen, at det er sundt at se fodbold, ikke fra hende. 

”Jeg har aldrig personligt udtalt, at det er sundt at se fodbold, men sådan er det blevet udlagt af nogle af de medier, der har bragt historien,” siger hun til TjekDet.  

Artiklen fortsætter under billedet

Andrea Utley, docent i motorisk kontrol og udvikling på University of Leeds. (Foto: University of Leeds).

Hun holder dog fast i, at det i et vist omfang kan sammenlignes med en gåtur.  

”I forhold til hvad det gør ved det kardiovaskulære system, kan man sammenligne det. Men man bevæger sig selvfølgelig ikke (når man ser fodbold, red.), så det skeletale og det muskulære system aktiveres ikke på samme måde,” siger Andrea Utley.  

Hun beklager, at nogle medier har udlagt hendes undersøgelse fejlagtigt. 

”Det, pressen har gjort, er at plukke lidt hist og her. De har ikke ringet til mig og stillet spørgsmål om undersøgelsen.” 

Andrea Utley oplyser desuden, at hun fortsat overvejer, om hun vil forsøge at få undersøgelsen udgivet som studie. “Sandsynligvis ikke,” skriver hun dog i en mail.  

Forrige artikel Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage Næste artikel Tusindvis har delt: Falsk haj-advarsel skal sælge edderkoppetøj Tusindvis har delt: Falsk haj-advarsel skal sælge edderkoppetøj
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.