Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"De fattigstes indkomst er fordoblet og de rigestes indkomst er kun steget 1%"

Kilde: Anders Samuelsen (LA), udenrigsminister, på Twitter 8. april.

De rigestes lønindkomst er steget med 62%, mens de fattigstes er faldet med 1%

Kilde: Facebook-opslag af Mellemfolkeligt Samvirke 31. marts. 


Begge påstande er korrekte, men bygger på analyser, der bruger hver sin opgørelsesmetode. Anders Samuelsen henviser til en analyse fra CEPOS, der viser, at indkomsten hos de personer, der var fattigst i 2008, steg med 132 pct. frem til 2017, mens de rigestes steg med 1 pct. Mellemfolkeligt Samvirke henviser til en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at den fattigste befolkningsgruppes indkomst i 2016 var 1 pct. lavere end de fattigste i 2002, mens den steg markant hos de rigeste. 

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet, mens den kun er steget en smule hos de rigeste, lyder det fra partileder Anders Samuelsen (LA) på Twitter. Men den udmelding står i skærende kontrast til et populært facebookopslag fra Mellemfolkeligt Samvirke, der er delt 845 gange, hvor en graf viser, at indkomsten hos de rigeste er steget markant, mens den er faldet hos de fattigste.

Begge påstande er faktisk rigtige. Forvirret?

Det kan du være med god grund. Forklaringen er heldigvis simpel, for påstandene er baseret på to forskellige rapporter, der undersøger ulighed på to forskellige måder. Ifølge to økonomiforskere kan de begge bruges til at måle ulighed i Danmark, og i virkeligheden supplerer de hinanden godt.

Det vender vi tilbage til. Men lad os først tage rapporterne en ad gangen.

Høj mobilitet i den fattigste gruppe

Vi begynder hos Anders Samuelsen. Han tweetede den 8. april i år, at de fattigstes indkomst er mere end fordoblet på ti år og uddyber senere i et svar på sit eget tweet, at de rigestes indkomst samtidig kun er steget med én procent.

Det er en analyse udarbejdet af den liberale tænketank CEPOS, der får Anders Samuelsens optimisme til at blomstre. Den viser, at den fattigste femtedel af befolkningen i 2008 oplevede en indkomstfremgang på 132% frem til 2017, mens indkomsten hos den rigeste femtedel i 2008 kun steg med én procent frem til 2017.

CEPOS deler i sin rapport folk op i fem indkomstgrupper, hvor 1. kvintil er de 20 procent fattigste, og 5. kvintil er de 20 procent rigeste.

Ifølge Jakob Egholt Søgaard, postdoc ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, har Anders Samuelsen derfor grundlæggende ret i sin påstand. Men hans formulering skulle have været mere præcis. Det er nemlig ikke indkomsten for den fattigste gruppe, der er steget med 132 procent på ti år. Det er hos de personer, der var fattigst i 2008.

”Han skulle have skrevet, at indkomsten er mere end fordoblet hos dem, der var fattige for ti år siden. For det er ikke dem, der er fattigst længere. Der er kommet nye personer i personer i gruppen. ” siger Jakob Egholt Søgaard.

Højere indkomstulighed mellem befolkningsgrupper

Udmeldingen fra Anders Samuelsen må have forvirret dem, der så Mellemfolkeligt Samvirkes facebookopslag den 31. marts i år. Her delte de en graf, der viser, at de rigestes indkomst er steget med 62 procent i perioden 2002-2017, mens de fattigstes er faldet med én procent.

Tallene har de fra en rapport, som den økonomisk-politiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavede for 3F tidligere i år. Den siger rigtig nok det, som Mellemfolkeligt Samvirke viser i deres graf, hvis man ser på den rigeste ene procent og de fattigste ti procent. Dog med den fejl, at tallene kun går til 2016 og ikke 2017, som der står i opslaget.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd deler i sin rapport folk op i ti indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 procent fattigste, og 10. decil er de 10 procent rigeste. Nederst ses den ene procent rigeste, som Mellemfolkeligt Samvirke henviser til i deres Facebook-opslag.

Derfor har Mellemfolkeligt Samvirke ret i deres påstand, mener Birthe Larsen, lektor, ph.d. og leder af den akademiske ulighedsplatform BiS på Copenhagen Business School (CBS). Hvis vi ser bort fra fejlen i grafens sidste årstal.

“Det er en oplagt analyse, hvis man vil sammenligne indkomsten hos de rigeste og fattigste,” siger hun.

Forskere godkender begge metoder

Altså er påstandene i både Anders Samuelsens tweet og Mellemfolkeligt Samvirkes Facebook-opslag korrekte. Men hvorfor er konklusionerne på de to rapporter så forskellige?

Birthe Larsen

Først og fremmest er måden at inddele rigest og fattigst forskellig, og i den ene rapport måler de over længere tid. Men det forklarer ikke alene, at de to konklusioner stritter i så forskellige retninger. Begge rapporter bruger tal fra Danmarks Statistik, så heller ikke her finder vi forklaringen på de to modsatte konklusioner.

Den vigtigste forskel er, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser på, hvordan gruppen med lavest indkomst har det hvert enkelt år, mens CEPOS i stedet for følger de personer, der var fattigst i 2008. De fattigste personer i 2008 vil altså hos CEPOS stadig tælle som de fattigste i 2017, selvom de er rykket op i en anden indkomstgruppe.

CEPOS’ resultat glæder lektor Birthe Larsen, men det undrer hende heller ikke.

”Mange af dem med lavest indkomst i 2008 vil typisk være i starten af deres karriere, så de vil som regel bevæge sig op over tid, og har du en høj indkomst i 2008, er du formentlig langt henne i din karriere og vil ikke have nogen høj relativ stigning,” siger hun.

Postdoc Jakob Egholt Søgaard vurderer ligesom Birthe Larsen, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråds konklusion er lige så korrekt som CEPOS’. Så også Mellemfolkeligt Samvirkes Facebook-opslag er godkendt.

Jakob Egholt Søgaard

”CEPOS’ analyse viser, at der er høj mobilitet i den laveste indkomstgruppe, men vi får ikke noget indtryk af tilværelsen i den fattigste gruppe, hvor nye kommer til, når andre forlader den. Det modsatte er tilfældet hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og derfor mener jeg, at de to rapporter supplerer hinanden godt,” siger han.

AE’s metode er “den normale”

Birthe Larsen kalder Arbejderbevægelsens Erhvervsråds metode for “den normale”, når man måler ulighed. Men hun understreger, at CEPOS’ metode ikke er forkert. Den er bare anderledes. Og det kunne være interessant at se på, hvor gamle CEPOS’ personer i den laveste indkomstgruppe er.

Jesper Søgaard er enig i, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråds metode oftest bliver brugt til at måle ulighed. Den læner sig nemlig op ad den måde, man sammenligner ulighed på tværs af lande, hvor man ser på den såkaldte Gini-koefficient.

”Derfor er det den mest normale måde at udregne ulighed, men ikke nødvendigvis den rigtige,” siger han.

En anden forskel er, at kun Arbejderbevægelsens Erhvervsråd inkluderer studerende. For hvis man trækker de studerende fra, er der en lille stigning i de fattigstes indkomst, i stedet for et fald. Og ifølge lektor Birthe Larsen er det værd at bide mærke i.

”De personer behøver vi jo ikke have så meget ondt af, for de skal nok klare sig bedre over tid,” siger Birthe Larsen.

Fakta: Hvad er gini-koefficienten?

“Gini-koefficient er et mål for ulighed i et samfund. I en befolkning med fuldstændig lighed vil alle have samme indkomst, og i så fald vil gini-koefficienten være 0. Med andre ord ville X procent af befolkningen således have X procent af den samlede indkomst. Jo større ulighed jo større koefficient.”

Forrige artikel Forskere afliver absurd påstand: Cyklister bidrager ikke med 513 mia. euro Forskere afliver absurd påstand: Cyklister bidrager ikke med 513 mia. euro Næste artikel En hund i gul vest har parret sig med den franske præsidents hund. Eller har den? En hund i gul vest har parret sig med den franske præsidents hund. Eller har den?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.