Er det 10 gange nemmere for indvandrere at få førtidspension?

Ikke-vestlige indvandrere har 10 gange nemmere ved at få tildelt førtidspension, end danskere har, skriver Dansk Folkepartis folketingskandidat i Struer i et populært Facebookopslag. Men dokumentationen for påstanden mangler.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Ikke-vestlige indvandrere har faktisk ti gange nemmere ved at få tildelt førtidspension, end etniske danskere har.

Kilde: Jette Lund, folketingskandidat og byrådsmedlem i Struer Kommune for Dansk Folkeparti, i et opslag på Facebook.


Statistikken, som Jette Lund henviser til på Facebook, kan ikke bruges til at dokumentere, at det skulle være ti gange nemmere for ikke-vestlige indvandrere at få tilkendt førtidspension, end det er for etniske danskere, da tallene ikke tager højde for, hvor syge eller nedslidte folk er. De forskere, TjekDet har talt med, kender desuden ikke til undersøgelser, der er nået frem til, at det er nemmere for ikke-vestlige indvandrere er få førtidspension, end det er for etniske danskere. 

Er du af dansk oprindelse, er det vanskeligt at få tildelt førtidspension af kommunen. Men er du indvandret til Danmark fra et ikke-vestligt land er det ikke nær så besværligt, da ikke-vestlige indvandrere har “10 gange nemmere ved at få en førtidspension” end personer med dansk oprindelse.

Sådan lyder det i hvert fald i et opslag på Facebook fra Jette Lund, der er folketingskandidat for Dansk Folkeparti og partiets byrådsmedlem i Struer Kommune. Flere end tusind facebookbrugere har delt opslaget, der også har affødt hundredvis af kommentarer.

Opslaget har Jette Lund, der også er selvstændig ledelseskonsulent, forsynet med et konstrueret billede af en tørklædeklædt kvinde, der er lænket til et køkken. Ved siden af kvinden løfter en mellemøstlig mand formanende pegefingeren og slår årsagen til, at kvinden er lænket, fast:

“Min kone skal ikke i arbejde,” siger han angiveligt.

Pointen synes at være, at mandens kone kan blive hjemme i køkkenet og samtidig nemt få tildelt førtidspension fra de offentlige kasser, netop fordi hun er ikke-vestlig indvandrer.

 

Er du dansker er det utrolig svært at få førtidspension i Danmark, men er du ikke vestlig indvandrer, så er det faktisk...

Slået op af Jette LundLørdag den 2. februar 2019


Den udlægning skulle der endda være statistik bag, hævder Jette Lund i sit opslag.

Men den statistik er ikke meget værd som dokumentation for Jette Lunds påstand. For tallene viser slet ikke, at det skulle være nemmere – eller for den sags skyld sværere - at få førtidspension som ikke-vestlig indvandrer, siger forskere.

Da tallene ikke siger noget om, hvor syge eller nedslidte folk er, kan tallene nemlig heller ikke sige, at indvandrere, der modtager førtidspension, ikke er lige så syge som danske førtidspensionister.

Ikke dokumentation for påstand

I facebookopslaget henviser Jette Lund til en knap syv år gammel artikel i dagbladet Berlingske. Ud over at artiklen er af ældre dato, lader der også til at være et andet problem med ‘dokumentationen’, hvis den skal underbygge Jette Lunds påstand. For i artiklen står der nemlig ikke ét eneste ord om, at ikke-vestlige indvandrere har ti gange nemmere ved at få tildelt førtidspension.

Derimod handler artiklen om en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der er nået frem til, at antallet af “indvandrere på førtidspension er tidoblet.” Og netop den konklusion er overskriften på Berlingskes artikel. Rockwool Fondens Forskningsenhed sammenligner i analysen, hvor mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere der var førtidspensionister i henholdsvis 1990 og 2010.

Jacob Nielsen Arendt

I løbet af de 20 år tidobles antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspension. Men det er langt fra det samme som, at det er ti gange nemmere for ikke-vestlige indvandrere at få førtidspension, end det er for danskere.

“Alene baseret på den udvikling kan man ikke sige noget om mulighederne for at få tildelt førtidspension. For der er andre forhold, der kan forklare den dramatiske stigning i antallet af indvandrere på førtidspension, end at det skulle være ti gange nemmere for dem at få pensionen tildelt,” siger Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Og de mulige forklaringer er endda omtalt i artiklen. Berlingske skriver nemlig “at indvandrerne i Danmark i stigende grad har job indenfor sektorer som rengøring og sosuassistent, hvor chancen for nedslidning er større. Flygtninge med krigstraumer fylder også i statistikkerne.”

Tæt på umuligt at afgøre

Artiklen, som Jette Lund selv henviser til, kan altså ikke bruges som dokumentation for, at det skulle være ti gange nemmere for indvandrere at få førtidspension. Så vi leder videre efter andre tal, der måske kan underbygge Jette Lunds påstand.

At førtidspensioner er blevet delt ud til ikke-vestlige indvandrere med gavmild hånd, er debatteret før. Og tilbage i 2012 foreslog Dansk Folkeparti af samme grund, at førtidspension til flygtninge skulle beskæres.

Samme år vedtog et bredt politisk flertal med statsminister Helle Thorning Schmidt (S) i spidsen en reform af førtidspensionen, som betød, at personer under 40 år måtte igennem et ressourceforløb, før de kunne blive tildelt førtidspension, og i det hele taget blev det sværere at få ydelsen.

Reformen har tilsyneladende haft effekt, da der i dag er knap 40.000 færre modtagere af førtidspension, end der var, da reformen blev vedtaget i 2012. For et år siden blev der dog justeret noget på reglerne efter indædt pres fra adskillige faglige organisationer.

Men på trods af en reform, der har gjort det mere vanskeligt at få tilkendt førtidspension, kan tal fra Danmarks Statistik fortælle, at der faktisk er flere ikke-vestlige indvandrere på førtidspension end tidligere. I 2007 var 20.152 ikke-vestlige indvandrere førtidspensionister. I 2017 var tallet 31.763.

Og kigger man på tallene i andele, så er en større del af de ikke-vestlige indvandrere førtidspensionister, end det er tilfældet for etniske danskere. I 2017 er 5,5 procent af alle personer med dansk oprindelse førtidspensioner. Blandt de ikke-vestlige indvandrere er det tal knap det dobbelte, nemlig 10,8 procent. (Se graf herunder)

Det må da nødvendigvis betyde, som Jette Lund siger, at det er adskillige gange nemmere – og mindst dobbelt så let – for ikke-vestlige indvandrere at få førtidspension?

Men nej, siger Jacob Nielsen Arendt. Heller ikke de tal kan afgøre, om indvandrere har nemmere ved at få tildelt førtidspension.

“Det er tæt på umuligt at vurdere, når vi ikke samtidig har oplysninger om gruppens sundhedstilstand. For det er det væsentligste forhold, man vurderer ud fra, når man skal afgøre, om en person er berettiget til at få førtidspension. Uden de oplysninger kan vi ikke sige, om det er nemmere eller sværere for indvandrere at få førtidspension,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Billedtekst: Ingen af de fem forskere, TjekDet har talt med, har kendskab til, at det skulle være undersøgt, om ikke-vestlige indvandrere har nemmere ved at blive tildelt en førtidspension, end danskere har.

Der må en analyse til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering råder også over statistik på førtidspensionister. Blandt andet kan de tal fortælle, hvor stor en del af dem der søger førtidspension, der rent faktisk får den tildelt. Men heller ikke her finder vi svar på, om ikke-vestlige indvandrere har ti gange større held med at søge, end folk med dansk oprindelse har, da tallene ikke er delt op efter herkomst, oplyser styrelsen i en mail.

Og selv hvis tallene kunne findes frem, ville de heller ikke være tilstrækkelige til at dokumentere, om det overhovedet er nemmere for ikke-vestlige indvandrere at få tildelt førtidspension, siger Steen Bengtsson, der er seniorforsker emeritus hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

"Tallene siger ikke i sig selv, om det er nemmere. For at finde ud at det, skal man lave en analyse, der tager højde for, hvor nedslidte de er, hvilket job de har haft, og andre faktorer, der har betydning for, om personer får tildelt førtidspension,” siger han og tilføjer, at han ikke kender til en sådan analyse.

Steen Bengtsson

Konkret tal viser sig at være et ordsprog

Om det generelt er nemmere eller sværere for ikke-vestlige indvandrere at få tildelt førtidspension kan vi altså ikke finde et entydigt svar på.

Men hvordan kan Jette Lund så vide, at det er ti gange nemmere for ikke-vestlige indvandrere at blive godkendt til en førtidspension, når forskere på området ikke kender til den viden, og når hverken Danmarks Statistik eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i besiddelse af tal, der kan understøtte Jette Lunds påstand?

“Antallet af førtidspensioner blandt ikke-vestlige indvandrere er tidoblet fra 1990 til 2010. Imens var det blandt danskerne faldet markant med helt op til 20 procent. Fra 2008 til 2017 antallet af førtidspensionister samlet set yderligere faldet med 15 procent. Og tallet for ikke-vestlige indvandrere er steget med 31 procent. Så når jeg siger, det er ti gange nemmere for ikke-vestlige at få førtidspension, end det er for etniske danskere, så kunne have jeg lige så godt have sagt, at det er meget svært,” siger hun og henviser til de samme tal fra Berlingske og Danmarks Statistik, som forskerne har forholdt sig til.

Jeg har fået forskere til at gå i tallene, og de siger, at der ikke er noget i de her tal, der kan sige, at det er hverken nemmere ellers sværere at få førtidspension, hvis man er ikke-vestlig indvandrer. Hvordan kan du så vide det?

“Det er, fordi jeg har lavet yderligere research på det, og jeg arbejder med feltet til daglig. Det handler om at sætte sig ind i det og tale med de mennesker, der får førtidspension, og dem der ikke gør.”

Hvad er det for en research, du har lavet, der viser, at det er ti gange nemmere for ikke-vestlige indvandrere at få førtidspension, end det er for etniske danskere?

“Udtrykket, at det er ti gange nemmere, det er sådan et ordsprog, man har. Jeg kunne lige så godt have sagt, at det er meget svært at få førtidspension for etniske danskere.”

Artiklen fortsætter under billedet

Jette Lund, folketingskandidat og byrådsmedlem i Struer Kommune for Dansk Folkeparti. Foto: Dansk Folkeparti.

 

Men viser det, om det er nemmere for ikke-vestlige indvandrere at få førtidspension, end det er for etniske danskere?

“Når jeg ser på, hvad ikke-vestlige indvandrere får førtidspension for, så kan jeg se, at der er helt andre krav, end når danskere skal have førtidspension. Det handler om at gå ned i tallene og se på, hvad der udløser, at folk får førtidspension. Og hvis man kan få førtidspension for at være ordblind, men man ikke kan få førtidspension med en knækket nakke, så konkluderer jeg, at det er nemmere at få førtidspension i Danmark, hvis man er ikke-vestlig indvandrer.”

Jette Lund baserer altså sin påstand på blandt andet to konkrete sager, som ifølge hende skulle dokumentere, at det er nemmere for ikke-vestlige indvandrere at få tildelt førtidspension, end det er for etniske danskere.

I den ene sag har parkinsonramte Ulla Astrup Jensen i Struer fået afslag på sin ansøgning om førtidspension. I den anden sag har en mand af tyrkisk oprindelse efter eget udsagn ifølge en indvandrerkritisk blog fået tilkendt førtidspension af Ishøj Kommune for at være ordblind. 

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, spurgte i september sidste år beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), om det nu også kunne være rigtigt, at manden var blevet tildelt førtidpension, fordi han var ordblind. Det kunne ministeren hverken be- eller afkræfte, da han ikke har "grundlag eller mulighed for at gå ind i enkeltsager." 

Den tyrkiske mand har angiveligt fået tildelt førtidspensionen omkring otte år før førtidspensionsreformen, og Ulla fra Struer har fået afslag, efter reformen trådte i kraft, og inden den sidste år blev justeret.

LÆS OGSÅ: Har man 14.500 udbetalt, når man er på kontanthjælp?

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

LÆS OGSÅ: Der er både fremgang, stilstand og tilbagegang for integrationen

Forrige artikel Heller ikke denne gang viser forskning, at meget søvn er farligt Heller ikke denne gang viser forskning, at meget søvn er farligt Næste artikel Avis sender Klaus Riskær i Folketinget med måling under spærregrænsen Avis sender Klaus Riskær i Folketinget med måling under spærregrænsen
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.