Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Klimaforandringerne er hovedsageligt menneskeskabte. Det er hele 97 procent af verdens klimaforskere enige om. Den påstand bliver gang på gang fremført i medierne og den offentlige debat.

Men det er en af de “mest bemærkelsesværdige løgnehistorier,” mener Jens Morten Hansen, der er geolog, forhenværende direktør for Forskningsstyrelsen og nuværende byrådsmedlem for Venstre i Læsø Kommune.

Jens Morten Hansen kritiserer medierne for, at påstanden om de 97 procents enighed blandt klimaforskerne fortsat får lov at florere, når den “for længst er pillet fuldstændig fra hinanden”, skriver han i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.

TjekDet tager kritikken til sig på vegne af medierne og undersøger sagen. Det viser sig, at flere både danske og udenlandske klimaforskere er enige med Jens Morten Hansen: Dokumentationen for påstanden om, at 97 procent af verdens klimaforskere er enige om, at mennesket bidrager væsentligt til klimaforandringerne, er tvivlsom.

Men i samme åndedrag fremhæver de selv samme forskere over for TjekDet, at der uomtvisteligt er et klart flertal af klimaforskere, der mener, at klimaforandringerne hovedsageligt er menneskeskabte.

Klimabenægterne er ‘altså’ flertallet

Påstanden om, at næsten alle verdens klimaforskere er enige stammer fra et forskningsprojekt fra 2013, der gennemgår 11.944 videnskabelige artikler om klimaforandringer og global opvarmning. Og her finder den australske forsker John Cook og hans kollegaer, at 97 procent af de artikler, der udtrykker en holdning til årsagen til klimaforandringerne, bakker op om, at mennesker er årsag til global opvarmning.

Men det resultat skal man ikke stole for meget på, fremhæver Jens Morten Hansen som nævnt i sit debatindlæg i Kristeligt Dagblad. For ifølge ham har en senere kontrolundersøgelse af de næsten 12.000 artikler vist et markant andet billede af enigheden blandt klimaforskerne: Det er kun 38 procent af de 12.000 artikler, der direkte udtrykker en holdning til menneskets indflydelse på klimaet, konkluderer kontrolundersøgelsen blandt andet.

Artiklen fortsætter under billedet

Jens Morten Hansen, geolog, forhenværende direktør for Forskningsstyrelsen og nuværende byrådsmedlem for Venstre i Læsø Kommune. Foto:Pressefoto.


Og dermed når Jens Morten Hansen frem til følgende konklusion i sit debatindlæg: "Det, IPCC (FN’s klimapanel, red.) omtaler som kun tre procent "klimabenægtere" er altså snarere majoriteten."

Kritiker af 97-procents påstanden bakker op om menneskets rolle

TjekDet har forsøgt at få Jens Morten Hansen til at fortælle os, hvad det er for en kontrolundersøgelse, han henviser til i sit debatindlæg, og som angiveligt konkluderer, at de 97 procent er skudt helt ved siden af, og at der i virkeligheden er langt flere klimaskeptikere. Men uden held.

I en mail skriver Jens Morten Hansen dog, at “langt det bedste vil være at tale med Jens Olaf Pepke Pedersen”. Han er seniorforsker ved DTU Space, hvor han forsker i klimaforandringer.

Og nu viser det sig, at Jens Olaf Pepke Pedersen rigtignok har fremført kritik af John Cooks metastudie, der som nævnt danner baggrund for påstanden om de 97 procents enighed blandt klimaforskerne. Jens Olaf Pepke Pedersen har nemlig foretaget en fintælling af de 11.944 artikler, der indgår i John Cooks studie. Men han vil alligevel ikke stå på mål for de tal, som Jens Morten Hansen bringer i sit debatindlæg - altså, at færre end fem procent af artiklerne bakker op om menneskets rolle i klimaforandringerne og, at klimabenægterne skulle være majoriteten.

Jens Olaf Pepke Pedersen

“Jeg kan ikke genkende de procenttal, som Jens Morten Hansen nævner. IPCC bruger så vidt jeg ved heller ikke udtryk som ”klimabenægtere”, og jeg kan heller ikke se, hvordan de tre procent bliver til majoriteten,” skriver han i en mail til TjekDet.

Men hvad viser Jens Olaf Pepke Pedersens undersøgelse så? Svaret på det spørgsmål viser sig at være lidt teknisk, så hold nu fast:

Han konkluderer, at de 11.944 artikler samlet set ikke dokumenterer, at der er konsensus om, at klimaforandringerne er overvejende menneskeskabte.

“Langt de fleste artikler (i alt ca. 95%) angiver slet ikke, hvor meget mennesket bidrager med, men skriver blot direkte eller indirekte, at der er et bidrag. Men man kan ikke tage de 95% til indtægt for hverken den ene ‘yderlighed’ (at mennesket er hovedårsagen) eller den anden ‘yderlighed’ (at mennesket bidrager med mindre end 50%),“ skriver han.

Men samtidig slår Jens Olaf Pepke Pedersen fast, at der er bred enighed blandt verdens klimaforskere.

“Der er generel ‘enighed’ om at mennesket bidrager, men der er ikke enighed om, at vi er hovedårsagen. På spørgsmålet om, hvorvidt mennesket er hovedansvarligt for klimaændringerne, er der et stort flertal, som vil svare ja, men det er forkert at sige, at der er konsensus,” skriver han.

Jens Olaf Pepke Pedersen bakker altså Jens Morten Hansen op i, at John Cooks studie ikke kan dokumentere, at der er konsensus - altså generel enighed – blandt klimaforskerne. Men Jens Olaf Pepke Pedersen understreger samtidig - og i modsætning til Jens Morten Hansen - at der er et stort flertal af forskerne, der bakker op om menneskets indflydelse på klimaforandringerne.

Ingen ved deres fulde fem tvivler på menneskets indvirkning

Richard Tol

Richard Tol er professor i økonomi ved University of Sussex, og er ligesom Jens Olaf Pepke Pedersen også stærkt kritisk overfor Cook-studiet. Men heller ikke han mener, at forskerne er specielt uenige om, at mennesker påvirker jordens klima.

"Alle pålidelige videnskabelige artikler, og klart størstedelen af de knap så pålidelige, viser at drivhusgasser har spillet en betydelig - hvis ikke dominerende - rolle for den observerede globale opvarmning. Det er der ingen fysikere, der bestrider, om end estimaterne for, hvor stor en rolle drivhusgasserne spiller, varierer. Der er nogle få statistikere, der bestrider det (menneskeskabt global opvarmning, red.), men deres argumenter er svage og langt ude,” skriver Richard Tol i en mail til TjekDet.

Så også Richard Tol vurderer – ligesom Jens Olaf Pepke Pedersen – at der er bred videnskabelig enighed om, at nutidens klimaforandringer er overvejende menneskeskabte.

“En lille gruppe eksperter hævder at opvarmningen mestendels er naturlig med et mindre menneskeligt bidrag. Men langt størstedelen af alle eksperter konkluderer, at udledningen af drivhusgasser forklarer langt størstedelen af den observerede opvarmning,” fortsætter han og skærer pointen ud i pap:

“Ingen ved deres fulde fem er i tvivl om, at mennesket bidrager til global opvarmning.”

Svært at måle enighed

Matthias Heymann

At flere forskere i tidens løb har sået tvivl om Cooks 97 procents-konklusion, kan der være god grund til. Det er nemlig meget svært at måle enighed om noget så komplekst som klimaforandringer. Derfor skal undersøgelser, der sætter tal på enigheden blandt forskerne altid læses med visse forbehold, siger Matthias Heymann, der er lektor på Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.

Han har læst John Cooks studie og vurderer ligesom Jens Olaf Pepke Pedersen og Richard Tol, at 97 procents-konklusionen ikke står mejslet i granit.

“Den slags tal vil altid kunne debatteres, fordi de er baseret på nogle antagelser. Man er nødt til at definere, hvem der er klimaforskere, og hvad man forstår ved enighed. Mange studier sorterer efter kategorier som ‘enig’, ‘uenig’ og ‘uafklaret’, men er der altid klare skillelinjer? Og kan sådan en sorteringsprocedure være fuldstændig objektiv? Man kan let komme frem til forskellige tal,” skriver han i en mail.

Her bakkes han op af Jette Bredahl Jacobsen, der er medlem af Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Jette Bredahl Jacobsen

“Jeg ville selv typisk sige, at klimaforandringerne er menneskeskabte, men det er ikke mit forskningsområde at vurdere det. Så hvis en som mig tæller med i de 97 procent, er det selvfølgelig et pudsigt resultat. Men uanset om man kommer frem til, at enigheden er 97 procent eller 90 procent, vil det stadig være det bedste bud, at klimaforandringer er menneskeskabte,” siger hun.

Selvom vi altså ikke nødvendigvis kan være sikre på, at nøjagtig 97 procent af klimaforskerne er enige, vurderer også Matthias Heymann, at det er et rimeligt estimat.

“Jeg vil ikke nødvendigvis stole blindt på et tal som 97 procent, men der er ingen tvivl om, at der er bred enighed,” slår han fast.

Jens Morten Hansen: Flere kalder sig klimaforskere

Og hvad kan vi så konkludere nu? Jo, Jens Morten Hansen har ret i, at der ikke findes solid dokumentation for, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at mennesket er hovedårsagen til den globale opvarmning. Men selv kritikerne af 97 procents-påstanden peger på, at der alligevel er et klart flertal af klimaforskere, der er enige.

Jens Morten Hansen glæder sig over, at forskere fra både ind- og udland er enige med ham i, at 97 procent-påstanden ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Men forelagt de fire forskeres vurdering af, at mennesket spiller en betydelig rolle i klimaforandringerne, fastholder han sit standpunkt.

“Det er jeg så ikke enig med dem i. Der er nok en effekt, men om den er målbar, det kan man diskutere,” siger han.

Han er dog enig med Jens Olaf Pepke Pedersen i, at et flertal af klimaforskere i dag vil pege på mennesket som den væsentligste årsag til klimaforandringerne. Der er nemlig sket et skred i, hvem der kalder sig klimaforsker, forklarer han.

“Det vil der være i dag, det er jeg enig med ham i. Det er, fordi der er sket en voldsom forskydning i, hvem der kalder sig klimaforskere. Det omfatter forskere, der ser på insekter og psykologien hos mennesker, det er ikke kun dem, der forsker i årsagerne til klimaforandringerne. Det er en meget vigtig skelnen, synes jeg.”

Forrige artikel BUPL trækker i land: Vi kan ikke sige, at fire ud af ti pædagoger har oplevet fattigdom blandt børn BUPL trækker i land: Vi kan ikke sige, at fire ud af ti pædagoger har oplevet fattigdom blandt børn Næste artikel Ny prognose for EU-valget er Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.