Skal kristne helligdage i Frankrig erstattes af jødiske og islamiske?

Kampen om vælgernes gunst forud for det franske præsidentvalg i næste måned er godt i gang. Ligesom den amerikanske valgkamp, er den franske også krydret med falske nyheder. Her er fem eksempler på historier, der ikke kunne klare et sandhedstjek.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Om lige knap en måned skal franskmændene vælge ny præsident. Og ligesom under det amerikanske præsidentvalg, har den franske valgkampen ind til videre også været præget af en hel del falske nyheder og påstande. Derfor har Google News Lab, Facebook og 17 af de største nyhedsorganisationer nationalt og lokalt i Frankrig, samt en række medier uden for landets grænser, stiftet initiativet CrossCheck.

Initiativet samarbejder, hvor det handler om at verificere historier på nettet, som kan være falske og opspore og fjerne dem, inden de spredes yderligere. Et initiativ der også bygger på, at brugerne og borgerne aktivt hjælper med.

En væsentlig del af projektet er, at teknologivirksomheder udarbejder tekniske redskaber til at opspore de falske historier, og de professionelle medier og journaliststuderende hjælper til med at verificere historierne og varemærke dem som sande eller falske.

Blandt deltagerne i projektet er den britiske radio- og tv-station BBC, som har gjort status på samarbejdet ved at fremhæve fem eksempler på falske historier, der er dukket op under valgkampen.

Falsk artikel ligner den ægte vare

| Forstør   Luk


Påstand: Emmanuel Macrons valgkampagne er finansieret af Saudi-Arabien

Den uafhængige præsidentkandidat Emmanuel Macron var genstand for lidt af en heftig debat på Facebook og Twitter, da Marion Marechal-Le Pen, der er niece til præsidentkandidaten og lederen af det højrenationalistiske parti Front National, Marine Le Pen, på Facebook nævnte, at Macrons valgkampagne var finansieret af Saudi-Arabien. Men historien blev afsløret som falsk.

”Nyheden” blev bragt på hjemmesiden LeSoir.info, der reelt var en kopi af det rigtige belgiske nyhedsmedie Le Soirs hjemmeside, som man finder på internetadressen LeSoir.be. De to www-adresser ligner altså meget hinanden.

Da Marion Marechal-Le Pen på Twitter skrev "30% af Macrons kampagne finansieret af Saudi-Arabien? Vi forlanger gennemsigtighed”, delte hun samtidig artiklen fra det falske nyhedsmedie. Og netop det faktum, at artiklen var pakket ind i avisen Le Soirs design, gav indholdet en stor grad af troværdighed. Den falske kopi af det belgiske medies hjemmeside viste også rigtige artikler fra Le Soir, og når brugerne klikkede på de andre historier, blev de sendt videre til den rigtige udgave af Le Soir. Men brugerne lagde næppe mærke til, at de skiftede fra kopien til den ægte vare.

I skrivende stund er kopien af Le Soir forsvundet. I stedet videresendes man automatisk til det rigtige medie LeSoir.be.

Det lykkedes ikke faktatjekkerne at udpege, hvem der stod bag den falske nyhed. Dog kunne de konkludere, at den falske hjemmesides www-adresse var registreret af en person ved navn Donald Thomas, der angiveligt er bosat i den amerikanske delstat Delaware.

Da det i øvrigt gik op for Marion Marechal-Le Pen, at hun havde delt en falsk påstand, slettede hun sit opslag på Twitter.

Påstand: Den franske stat vil erstatte kristne helligdage med islamiske og jødiske

Et af CrossChecks seneste faktatjek er en påstand om, at den franske regering vil fjerne alle kristne helligdage fra kalenderen. I stedet skulle franskmændene fremover holde fri på muslimernes og jødernes helligdage. Men regeringen har aldrig fremlagt sådan et forslag.

Påstanden er dog ikke taget helt ud af den blå luft. Blandt andet har den franske tænketank Terra Nova slået er slag for at integrere mindst to vigtige ikke-kristne-helligdage i kalenderen, nemlig jødernes vigtigste Yom Kippur og den islamiske eid-fest.

Gammelt nyt landkort

| Forstør   Luk


Påstand: Dette kort viser de seneste voldelige uroligheder i Frankrig

Et af de store emner i den franske valgkamp er urolighederne i beboelsesområder med en stor andel af immigranter. Et indspark i debatten har været et landkort, der med bål og brand angiveligt giver en oversigt over de seneste eksempler på sådanne sammenstød.

Men kortet har mange år på bagen. Faktisk kan det spores tilbage til november 2005, hvor det optrådte i en artikel i den britiske avis Daily Telegraph. Det er siden blev delt på de sociale medier tusindvis af gange. Indvandrerkritiske stemmer har under valgkampen påstået, at oversigten er ny og samtidig viser ”no-go-zoner” i Frankrig. Kortet er desuden også misvisende i forhold til at vise uroligheder i 2005.

Påstand: Den franske stat vil bruge 100 mio. euro på at købe hoteller til indvandrere

Hjemmesiden “La Gauche m’a Tuer”, der kan oversættes til “Venstrefløjen dræber mig”, skrev forleden på sin hjemmeside, at den europæiske udviklingsbank Council of Europe Development Bank (CEB) vil låne den franske stat 100 mio. euro til at købe hoteller for at kunne huse asylansøgere. Historien er dog falsk og er ifølge CrossCheck opstået ved at blande to ”rigtige” nyheder sammen.

Den franske avis Le Figaro har skrevet, at hotelkæden Accor vil sælge 62 af sine hoteller til den offentlige almennyttige boligforening Societe Nationale Immobiliere (SNI). Hotellerne skal via en samarbejdspartner herefter huse hjemløse – herunder asylansøgere.

Men påstanden om lånet stammer fra en helt anden historie. I 2015 optog et af boligforeningens datterselskaber, Adama, et lån på 100 mio. euro hos udviklingsbanken. Adama hjælper borgere, der er i vanskeligheder. Det gælder for eksempel arbejdstagere, der har mistet deres job, personer på de laveste sociale ydelser, asylansøgere og indvandrere i øvrigt. Men den nyhed er altså to år gammel og har intet at gøre med hotelsalget, fastslår CrossCheck.

Påstand: Marine Le Pen kritiserer tegneseriefigur for at gå med slør

Et opslag, der blev delt i februar af Twitterprofilen ’NTM le FN’, der angiveligt tilhører modstandere af Front National, hævdede, at partiets leder, Marine Le Pen, har kritiseret børnetegneserien ’Masha og bjørnen’, fordi pigen Masha går med ”slør”.


CrossCheck slår dog fast, at den kritik aldrig er kommet ud af Marine Le Pens mund. Og det tilhørende billede er en manipulation. Personen bag påstanden har fortalt CrossCheck, at målet var "at demonstrere, hvor let det er at misinformere på Twitter”, og at opslaget skal ses som et led i ”bekæmpelsen af ekstreme grupper på den højrefløjen”.

Første runde af det franske præsidentvalget løber af stablen den 23. april. Hvis der ikke er en kandidat, der opnår flere end 50 pct. af stemmerne, skal de to kandidater med flest stemmer gå videre til anden runde, der så afholdes den 7. maj. Den af de to kandidater, der får flest stemmer på det tidspunkt, vil blive udråbt som landets nye præsident for de kommende fem år.

Du kan læse mere om projektet og se flere faktatjek-eksempler her.

 

Forrige artikel Har EU-landene dannet fælles front mod tyrkisk valgkamp? Har EU-landene dannet fælles front mod tyrkisk valgkamp? Næste artikel Vi ved ikke, om Thyra Franks plejehjem blev overbetalt Vi ved ikke, om Thyra Franks plejehjem blev overbetalt
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.