Sociale medier risikerer millionbøder for falske historier

Det tyske socialdemokrati vil have Facebook og andre sociale medier til lommerne, hver gang de lægger plads til en falsk nyhed. Og det bliver ikke billigt.

Det tyske Socialdemokrati, SPD, har indgået aftale med regeringspartneren, forbundskansler Angela Merkels parti, CDU, om et lovforslag, der skal dæmme op for spredningen af falske nyheder på blandt andet sociale medier, skriver det tyske magasin der Spiegel.

Ifølge forslaget kan for eksempel Facebook risikere at få stukket en bøde på 3,7 millioner kroner i hånden, hvis mediet ikke gør nok for at fjerne en falsk nyhed eller et opslag med hadefuldt indhold - også kaldet hate speech eller hadetale. Det oplyser SPD’s gruppeordfører Thomas Oppermann til bladet.

Oppermann kritiserer i skarpe vendinger blandt andet Facebook for hurtigt ikke at gøre nok for at standse de falske historier. Derfor vil forslaget formodentlig allerede blive fremlagt i det tyske parlament, Forbundsdagen, efter jul. Et forslag, der vil forpligte "markedsdominerende platforme, der opererer på tysk jord, som for eksempel Facebook, til at stille en døgnbemandet service til rådighed”. Her skal brugere kunne henvende sig, hvis de ser en falsk nyhed eller er udsat for hate speech.

”Hvis Facebook efter en grundig undersøgelse ikke sletter en meddelelse inden for 24 timer, må mediet imødese en bøde på op til 500.000 euro (3,7 millioner kroner, red.), siger Thomas Oppermann. Og hvis et offer for et opslag af hadefuld karakter kræver det, skal mediet samtidig offentliggøre en berigtigelse, der skal have samme udbredelsen, som den oprindelige falske historie.

Facebook gør ikke nok

Efter det amerikanske præsidentvalg har især Facebook og Google været under et massivt pres, hvor de fra flere sider er blevet beskyldt for uhindret og ukritisk at videreformidle rygter, konspirationer og falske historier. Og det tyske forslag kommer efter, at Facebook torsdag meddelte, at man vil begynde at mærke historier, der formodes at være falske nyheder. Det skal blandt andet ske med hjælp fra de store amerikanske faktatjekhjemmesider Snopes, FactCheck.org og Politifact, samt den nationale tv-station ABC’s nyhedsafdeling.

Det er især Facebooks brugere, der skal fungere som motoren i maskineriet. Ser man en nyhed, som man tror er falsk, kan man anmelde den via en særlig knap på Facebook. Tippet sendes herefter til de organisationer, som det sociale medier har indgået samarbejde med. De vil så faktatjekke en historie. Hvis en historie bliver konstateret falsk, vil det blive markeret på historien. Og Facebookbrugerne har herefter mulighed for at læse mere om, hvorfor historien er erklæret utroværdig.

Men initiativet er ikke nok for de tyske politikere, der altså vil skærpe lovgivningen, så myndighederne kan skride hårdt ind over for digitale medier, der lægger platforme til falske nyheder,

Facebook henholder sig i en kommentar til det tyske lovforslag, at man allerede er i fuld gang med at gøre noget ved problemet.

”Vi tager emnet meget alvorligt, og vi samarbejder med alle nøglepolitikere, digitale eksperter og relevante ministerier, der måtte være interesseret, heri. Initiativerne vi bekendtgjorde i sidste uge understreger vores bestræbelser på at forbedre vores systemer. Vi offentliggjorde adskillige nye funktionaliteter, der er rettet mod falske nyheder og svindelnumre,” skriver Facebook til erhvervsmediet Business Insider.

Forrige artikel Falske nyheder kan være en indbringende forretning Falske nyheder kan være en indbringende forretning Næste artikel Sådan blev uskyldige hængt ud som skyldige Sådan blev uskyldige hængt ud som skyldige
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.